Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

moussaka m grillede auberginer

Skrevet af , Posted in hovedretter

en græsk klassiker

grillet-moussaka-5

Da danskerne begyndte at rejse på ferie i Grækenland i starten af 1960’erne lærte vi at spise moussaka og drikke retzina.

Moussaka er en dejlig ret, og jeg har spist rigtig meget moussaka. Nu er det imidlertid længe siden, jeg sidst har nydt denne græske klassiker, og jeg begyndte at længes efter den lidt bastante men lækre ret. Derfor har jeg lavet denne moussaka, hvor jeg har grillet kartoffelskiver og aubergineskiver, før jeg lagde moussakaen sammen.

 

lykken er at dyrke sine egne tomater!

auberginekirsten-tomater

grillet-moussakatomater-marmor

moussaka m grillede auberginer

2 auberginer (ca. 3/4 kg)

1/2 kg kartofler

olivenolie

150 g løg

4 fed hvidløg

1 dåse hakkede tomater eller 300 g friske tomater + 1 dl tomatpuré

3 spsk friske timianblade eller 1 spsk tørrede

2 spsk snittede salvieblade eller 2 tsk tørrede, smuldrede

2-3 tsk kanel

evt. chili

citronsaft

150 g ricottaost

1 dl yoghurt

 

Du kan grille både auberginer og kartofler i ovnen. Jeg har dog valgt at grille auberginerne på en grillpande for at få de fine mørke striber. Kartoflerne har jeg sat under grillen i ovnen.

Efter smag og behag kan du tilsætte chili. Det giver retten et ekstra pift.

Skær auberginerne i knapt 1 cm tykke skiver på langs. Læg dem i saltvand en halv times tid.

Skær kartoflerne i 1 cm tykke skiver og læg dem på en smurt bageplade. Pensl dem med olie og sæt dem under grillen, til overfladen er gylden.

Grill samtidig auberginerne på en grillpande (eller læg dem på en bageplade på samme måde som kartoflerne).

Pensl aubergineskiverne med olie og grill dem gyldne på begge sider.

Hak løg og hvidløg og svits dem i 2 spsk olivenolie i en gryde. Svits til løgene er klare, og tilsæt tomaterne med væde (friske tomater hakkes først).

Kom krydderurter og kanel i sovsen og evt. lidt frisk hakket chili eller tørrede chiliflager. Lad sovsen simre 5-6 minutter og smag til med salt, peber og råsukker. Evt. også en smule citronsaft.

Rør osten med yoghurt og smag til med salt og peber.

Saml moussakaen: læg et lag auberginer i et smurt ovnfast fad og drys med lidt salt og peber. Læg et lag tomatsovs og derover et lag kartofler. Fordel et lag ost ovenpå kartoflerne og fortsæt til alle ingredienserne er opbrugt. Øverste lag skal være ost.

 

grillet-moussaka-6

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn 15 minutter. Tænd derefter for grillen og lad overfladen blive gylden.

Servér en helt almindelig grøn salat til moussakaen og et godt stykke brød – eller vælg denne salat med hestebønner og squash.

grillet-moussaka-4

 

Share

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

pandestegt blomkål m hestebønner og sesamsovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

lækker og hurtig hverdagsret

pandestegt-blomkc3a5l-m-misosovs1

Denne ret har jeg lavet til ære for hestebønnen, som vi spiser alt for få af i Danmark. Jeg blev inspireret til at bruge hestebønner, da jeg rejste i Iran, hvor det er en meget vigtig grøntsag.

Hestebønnen er en af de få slags bønner, som kan spises rå. Her i denne lynhurtige ret er de dog svitset sammen med andre lækre ingredienser som blomkål og linser.

Det er en hurtig og velsmagende hverdagsret. Jeg bliver ofte beskyldt for, at mine retter tager for lang tid at lave. Det gælder ikke denne panderet – og slet ikke hvis du har kogt linserne (eller kikærter) i forvejen. Måske har du dem i fryseren – eller du kan komme nemt om ved det ved at bruge en dåse kikærter.

 

på et persisk marked: sækkevis af hestebønner

hestebc3b8nner-iran-1

I Iran er hestebønner en populær proteinkilde. Da jeg rejste i landet i foråret var det netop sæson for hestebønner. De havde i sækkevis indtaget markederne i landet.

 

her hjælper kun bønner …

hestebc3b8nner-iran-2

De fleste hestebønner sælges bælgede på markederne. Det er praktisk, så skal man ikke hjem og bælge – og da hestebønner er en af de få slags bønner, der kan spises rå, kan man også lige snuppe en håndfuld på vejen hjem.

 

pandestegt blomkål m hestebønner og sesamsovs

150 g sorte beluga linser (eller andre linser, evt. kikærter)

150 g rødløg

4 spsk olivenolie

1 stort blomkålshoved

1/2 spidskålshoved

100 g bælgede hestebønner (kan erstattes af ærter eller edamamebønner, som købes frosne i et supermarked)

10 radiser

en håndfuld lilla basilikumblade eller alm. basilikum

 

sesamsovs

sesamsovs-1

 

sesamsovs:

1 dl tahin (sesampasta)

1 dl sojafløde eller kokosmælk

hvidløg og/eller reven ingefær

tamari (soja)

 

Kog linserne møre i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Skær løgene i tynde både og svits dem i olien på en stor pande, evt. en wok.

Del blomkålen i buketter. Skær stokken i terninger. Snit evt. pæne grønne blade. Kom blomkålen på panden og steg den ved rask varme, til den tager lidt farve.

Skær spidskålen i terninger eller snit den.

Tilsæt spidskål, linser og hestebønner og svits dem 3-4 minutter til de er gennemvarme.

Skær radiserne i tynde flager på langs. Brug et mandolinjern eller en tyndskræller. Vend radiserne i retten til sidst sammen med basilikumbladene. Drys med salt og peber.

Rør tahinen med fløden, til konsistensen er lidt flydende. Tilsæt evt. også en lille smule vand.

Smag evt. til med presset hvidløg og/eller reven ingefær. Smag til sidst til med tamari.

Servér sovsen separat til den stegte blomkål og giv også gerne kogte eller stegte kartofler til.

pandestegt-blmkc3a5l-1

Share

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

italiensk bondepizza m sommerløg

Skrevet af , Posted in hovedretter

midt imellem pizza og tærte

bondepizza-5

Denne landlige ret fra Italien består af en pizzabund med “tærtefyld” på toppen. Ovenpå de friske hvide sommerløg med top er hældt en blanding af æg og fløde, som normalt bruges til tærter. Så her har du et miks af en pizza og en tærte.

Får nu noget til overs, er pizzaen dejlig at have med i madpakken.

bondepizza-4 bondepizza-m-lc3b8g

 

 

 

 
bondepizza-m-lc3b8g-1bondepizza-m-lc3b8g-3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

italiensk bondepizza m sommerløg

pizzadej:

1/2 tsk gær

4 dl vand

1/2 tsk sukker

1 tsk salt

2 spsk olivenolie

150 g fuldkorns- eller grahamsmel

300-350 g tipo 0 hvedemel

fyld:

1/2 kg sommerløg med top

4 æg

1 dl sojafløde eller anden fløde

1 spsk tørret timian

frisk timian

 

Jeg synes, det er en god idé at lade dej hæve natten over – eller i al fald 8 timer, for det kan jo også foregå om dagen!

Jeg har valgt dejen fra min bog “Verdens bedste brød – det æltefri grydebrød”. Dejen til disse grydebrød kan nemlig også bages uden gryde. Men du kan naturligvis også vælge en klassisk pizzadej til pizzaen.

Hvis du vælger den lange hævetid, så rør gæren ud i koldt vand. Hvis du blot vil lade dejen hæve 1-2 timer, så brug ca. 37 grader varmt vand.

Rør gæren helt ud i vandet og tilsæt sukker, salt, olie og grahamsmel. Rør 300 g hvedemel i dejen. Dejen skal røres grundigt sammen men ikke æltes.

Lad dejen hæve i stuetemperatur det ønskede tidsrum.

Tag dejen ud på et godt melet bord og vend så meget mel i, at dejen kan rulles ud med en kagerulle. Det kræver lidt håndelag, for dejen er temmelig blød.

Rul dejen tyndt ud og læg den i en bradepande.

Skær løgene igennem, hvis du har valgt store løg. Jeg har både store og små løg i denne pizza.

Læg løgene i et pænt mønster og pres dem lidt ned i dejen. Sæt bradepanden i en 225 grader varm ovn i 10 minutter.

Pisk æggene sammen med fløden og tilsæt salt, peber og timian.

Tag bradepanden ud af ovnen og hæld æggeblandingen over løgene.

Skru ned for varmen til 200 grader og bag pizzaen, til overfladen er gylden, ca. 20 minutter.

Drys evt. med frisk timian.

 

sommerlc3b8g1

 

Hvis det ikke er sæson for friske sommerløg, kan du bruge almindelige gule løg eller rødløg.

Share