Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

bøgerArkiv

fredag

4

oktober 2024

4

KOMMENTARER

gæstemaden er klar til servering – få ny bog med rabat – og opskrift på en heldig kartoffel

Skrevet af , Posted in bøger, festmad, forretter, tilbehør

.

så sker det – den 22. oktober

Nu er min nye bog om grøn gæstemad til den lille middag eller den store fest på vej.

“Grøn gæstemad” udkommer den 22. oktober, og kan allerede nu forudbestilles hos Saxo. Indtil udgivelsen giver Saxo 15% rabat på bogens pris excl. moms. Bogen er på 244 sider og koster kr. 214,95 incl. moms.

Måske har du lyst til allerede nu at sikre bogen til dig selv – eller måske til et par julegaver – til en god pris.

Du kan allerede nu bestille bogen hos Saxo.com og opgive koden nedenfor.

Koden kan ikke kombineres med andre koder. Den giver ikke automatisk fri fragt og kan ikke bruges, hvis du har et Saxo medlemskab med shoppingfordele. Koden gælder til og med 22/10 2024. 

Koden er gæstemad15. Rabatten trækkes, når du kommer frem til betaling.

Her er et lille udvalg af fotos fra “Grøn gæstemad”. Nederst i indlægget er der opskrift på, hvordan en helt almindelig kartoffel ser ud, når den går til fest!

.

fremtidens mad er grøn

forret med kantareller og hasselnødder. Her er efterårets smagsnuancer komprimeret i en lækker servering.

.

I 1980 udsendte jeg min første kogebog, ”Vegetariske festmiddage året rundt”. Den blev en bestseller og startede den grønne bølge i 1980’erne. Til min store glæde bliver den stadig brugt.

Men siden er der sket en revolution på vores tallerken. Det grønne køkken har forvandlet sig til en endnu større fest af farver og smagsoplevelser. Den udvikling viser jeg her 45 år efter i “Grøn gæstemad” med mere end 100 nye, lækre opskrifter på moderne grøn mad, når den skal være ekstra festlig.

Mange har indført kødfrie dage og har samlet et lille repertoire af grønne hverdagsopskrifter. Vanskeligere er det med den grønne gæstemad, ikke mindst til årets højtider, jul og nytår, og livets store mærkedage. Fester, gæster og god mad hører uløseligt sammen, og til gæster vil vi gerne fremtrylle det bedste, vi formår. Her vil vi gerne strø lidt ekstra stjernestøv.

“Grøn gæstemad” byder på opskrifter, hvor der er tryllet med råvarerne, så hele deres smagspotentiale udfoldes og bliver til små kunstværker, som med sikkerhed vil blive nydt bordet rundt. Bogen indeholder forslag til forretter, hovedretter, tilbehør og desserter. Og ikke mindst fortæller jeg, hvor de store smagsgivere gemmer sig.

I “Grøn gæstemad” forvandles helt almindelige grøntsager som selleri, kål og kartofler til små og store delikatesser, der vil give alle gæster en kulinarisk oplevelse.

Det handler om velsmag og nydelse. Det handler om mad af en anden verden.

.

porreruller i tang med løgskaller og caviart

En lille elegant forret med masser af skønne smagsnuancer.

.

squashsuppe med quinoa og glaserede hvidløg

Var der nogen, der sagde klar suppe med melboller? Prøv denne livgivende festsuppe med broccoli, quinoa og glaserede hvidløg.

.

grillet polenta med brændt blomkål, syltede svampe, misosovs og chimichurri

I denne hovedret står mange lækre smagsnuancer i kø!

.

japanske kålruller i svampedashi

Når det handler om stor og elegant smag, er det en god idé at kigge mod Japan.

.

sellerischnitzel med kejserhatte og hvidvinssovs

Den gamle klassiker i forynget udgave.

.

cashew/kålterrine med sprød grønkål og wasabisovs

Den milde smag fra kål og cashew får modspil fra en grøn wasabicreme.

.

og så er der julemaden – ikke at forglemme

Der er mange ideer til jule- og nytårsmad i bogen. Her er det mock duck med brunede kartofler, rødkål og julesovs med appelsinsmag.

.

fyldt, krydret julegræskar

Det farserede græskar er en af fremtidens juleretter. Græskarret er spækket med julekrydderier.

.

verdens (næsten!) bedste brune julesovs

I bogen er naturligvis også mit bud på julens bedste brune sovs.

.

og lidt til den søde tand

Crème brûlée er en lækker dessert året rundt.

.

en nem æbledessert

De små æbleroser bages med marcipan mellem lagene og serveres med nougat-is, som der også er opskrift på i bogen.

.

flere og flere bakker op om det grønne

I Politiken den 2. oktober skriver forstanderen for Suhrs Højskole, hvorfor det er så tvingende nødvendigt, at vi prioriterer plantemaden. Han siger bl.a.:

“Pantebaseret ernæring er nemlig ikke kun en bestemt kost, men en handling af liberalt mod og en rejse mod en mere selvstændig, ansvarlig og oplyst fremtid.”

Rasmus Willig, forstander på Suhrs Højskole

.

en heldig kartoffel går til fest

Den følgende opskrift er IKKE med i den nye bog om grøn gæstemad. Men det kunne den sagtens have været, for det er en rigtig festkartoffel.

Hvis du vælger en mellemstor kartoffel, er den fin at servere som forret eller på et tag-selv-bord. Helt små kartofler kan serveres som appetizer sammen med andre små hapsere.

Store kartofler kan nydes som tilbehør til fx frikadeller, bøffer eller postejer.

.

bagte kartofler med kantareller og caviart

(4 personer)

4 store bagekartofler

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

200 g kantareller eller andre svampe

salt, friskkværnet peber

2-3 dl plantefløde

3-4 spsk sort caviart

1 økologisk citron

timian

.

Skrub kartoflerne helt rene, og sæt dem på en bageplade. Bag dem møre ved 200 grader i 35-45 minutter, afhængig af størrelsen. Stik i kartoflerne for at mærke, når de er møre.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til de er bløde.

Skær evt. svampene i mindre stykker og tilsæt dem. Svits svampene 4-5 minutter. Tilsæt ca. 1½ dl af fløden og kog den lidt ind.

Smag til med salt, peber, citronsaft og reven citronskal.

Smag resten af fløden til med salt, peber og citronsaft. Tilsæt 1-2 spsk caviart.

Fordel caviart-sovsen på fire tallerkener. Du kan evt. varme sovsen.

Skær et snit i de bagte kartofler, åbn dem lidt og fordel kantarellerne i kartoflerne.

Sæt et par tsk caviart på hver portion og pynt med timianstilke.

,

.

Share

mandag

24

juli 2023

0

KOMMENTARER

grøn mad til jul & nytår – ny e-bog

Skrevet af , Posted in bøger

.

lækkerier til hele julemåneden 

Med “Grøn mad til jul & nytår” ved hånden behøver du ikke at lede efter opskrifter rundt omkring. Her er det hele samlet i en farvemættet e-bog på 140 sider.

Prisen er kr. 99, – men i hele december tilbyder jeg bogen med 50% rabat, kr. 49,-. Bogen kan købes og downloades her: shop.madforlivet.com.

Der kan betales med visa/dankort eller mobil pay.

Når du har betalt og modtaget fakturaen, finder du et link i højre side, hvor du kan downloade bogen (vælg din computer – telefon og tablet fungerer ikke så godt til e-bøger). Lav gerne en mappe til e-bogen, så du altid kan finde den igen.

Se mere om bogen her.

.

.

den ultimative tomatbog 

.

Nu hænger tomaterne tæt på planterne: runde, røde og søde – og med masser af solgenereret smag. Det er lige nu, vi har brug for ideer til at nyde de mange herlige frugter. For få grøntsager (eller frugter som tomaten rettelig er) kan anvendes på så mange måder som tomaten.

Det får man i høj grad bekræftet i en ny bog af Henrik Vilain og Ingo Schauser. De to forfattere driver Garden of Lemons syd for Granada i Sydspanien. Garden of Lemons er et refugie- og kulturcenter, hvor parret også dyrker masser af frugter og grøntsager – og altså ikke mindst TOMATER, som er titlen på deres nye bog.

På hjemmesiden præsenterer ejerne bl.a. stedet således: “På Garden of Lemons er måltidet og samværet noget ganske særligt, og citrus-haven og den store køkkenhave leverer frisk frugt, grøntsager, urter og blomster til køkkenet året rundt.” Og det er her fra dette solskinskøkken, at opskrifterne i den nye tomatbog er blevet udviklet.

.

tomatglæde døgnet rundt

Den nye bog fra parret: TOMATER, er et sandt vældorado af lækre opskrifter. Men ikke nok med det: bogen starter med en spændende gennemgang af tomatens kulturhistorie, om genetikken og mange andre nyttige informationer om den skønne frugt.

Opskrifterne spænder fra supper, små og store retter og salater til pasta og risotto, brød, desserter og konservering som ketchup, henkogning, pesto etc. Det sidste er ikke mindst nyttigt i år med en stor tomathøst.

Alle retterne stammer som sagt fra forfatternes finca, Garden of Lemons. Og der er ingen tvivl om deres kærlighed til tomaten – og deres store erfaring med at bruge tomater i madlavningen.

Denne bog er simpelt hen biblen om tomater! Her er al den info, man kan ønske sig om tomater, og så mange lækre opskrifter, at man umuligt kan nå at prøve dem alle på en enkelt sæson. TOMATER er en bog, man kan høste viden og ideer fra år efter år.

TOMATER er udgivet af forlaget Muusmann og er på 240 sider. Bogen kan købes hos den lokale boghandler eller hos Saxo.

Det samme gælder for forfatterparrets tre tidligere udgivelser om “Avocado”, “Citroner” og “Oliven & olivenolie”.

.

fyldig tomatsuppe


foto fra bogen

.

Søde og modne tomater og peberfrugter er fundamentet i denne suppe, som er fuld af farve, saft og kraft. Suppen har den mest eventyrlige og dybe røde farve fra de ovnbagte peberfrugter og tomater. Som topping spiller sprøde citron- og chili-croutoner perfekt op til grøntsagerne med syre og et sprødt bid.

.

tomatsuppe med grillet rød peberfrugt og sprøde chili-croutoner

(4 personer)

700 g tomater, halverede

2 store røde peberfrugter, skåret i mindre stykker

2 løg skåret i mindre både

4 fed hvidløg 

1 rosmarinkvist

2 spsk olivenolie

1 spsk rødvinseddike

salt og friskkværnet sort peber

vand eller grøntsagsbouillon til ønsket konsistens

servering:

persille

1 citron, juliennerevet skal

citron- og chili-croutoner:

2 skiver godt brød, skåret i tern på 1 cm

ekstra jomfruolivenolie

15 g smør(bar)

cayennepeber

salt

1 citron, fintrevet skal

foto fra bogen

.

Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Vend på en bageplade tomater, peberfrugter, løg, hvidløg, rosmarin med olivenolie, og bag grøntsagerne i ovnen 35-45 minutter, eller indtil de er helt møre og en anelse karamelliserede her og der.

Tag bagepladen ud af ovnen, hæld og skrab alle ingredienser op i en blender, og blend suppen glat. Smag suppen til med rødvinseddike, salt og peber, og fortynd suppen med vand eller bouillon til den ønskede konsistens.

Servér i skåle med plukkede persilleblade, revet citronskal, dryp af ekstra jomfruolivenolie og sprøde citron- og chili-croutoner.

Croutoner: Smelt smørret i en lille tykbundet gryde, tilsæt cayennepeber og salt. Lad smørret bruse op, inden brødcroutonerne vendes rundt på panden. Tilsæt citronskal, og hæld dem op i en skål.

.

forfriskende tomatsalat

foto fra bogen

 

Smage fra det nordafrikanske køkken blander sig med det sydfranske i en salat med syrligtsøde appelsiner, friske tomater og salte oliven.

.

marokkansk tomatsalat med appelsin og sorte oliven

(4 personer)

2 appelsiner

3 store tomater, skåret i skiver

1/2 rødløg, hakket

50 g små, sorte nicoise-oliven

persille, plukket

salt og friskkværnet sort peber

1 tsk rødvinseddike

2 spsk ekstra jomfruolivenolie

 

Skrællen af appelsinerne skæres bort ved først at skære top og bund af frugten. Stil dernæst frugten på højkant og skær ned langs siderne hele vejen rundt. Sørg for at få alt det hvide af skrællen skåret væk. Skær dernæst med en meget skarp køkkenkniv appelsinerne i tynde skiver.

Arrangér appelsinskiverne smukt på et fad sammen med skiver af tomat med små overlap her og der. Drys med rødløg, sorte oliven, persille, salt og peber, og dryp med rødvinseddike og olivenolie.

.

.

Share

onsdag

7

december 2022

0

KOMMENTARER

den grønne julekalender – låge nr. 7 – måske årets julegave?

Skrevet af , Posted in bøger, frokostretter, julemad, smørrebrød

.

julenissen har et godt tilbud i dag og en uge frem

Som salig Lars Larsen sagde: “jeg har et godt tilbud”. Det siger jeg også, for fra i dag og frem til den 14. december, giver internetboghandlen Saxo 20% rabat på min bog om plantebaseret smørrebrød.

Bogen er nærmest uundværlig, hvis du skal lave en lækker plantebaseret julefrokost, men den er også en bæredygtig og kærlig gave at lægge under juletræet og give til alle dem, man holder af.

“Grønt smørrebrød” indeholder mere end 100 opskrifter på alt fra plantebaserede sild, “fiske”fileter, “laks”, postejer, smørepålæg, frugtpålæg til børnene, kyllingefri salat og meget, meget mere, fx hjemmebagt brød og tilbehør som plantesmør og -fedt, plante”bacon”, mayo etc.

“Grønt smørrebrød” koster kr. 249,95. Hvis du benytter rabatkoden nedenfor, får du 20% rabat.

Rabatten gælder indtil den 14. december.

Du finder “Grønt smørrebrød” her hos Saxo.

Koden er: kirsten – og den skal først opgives, når du kommer helt frem til betaling.

Koden kan ikke kombineres med andre koder. Den giver ikke automatisk fri fragt og kan ikke bruges, hvis du i forvejen får Saxo Premium-fordelspris.

Her er et lille udvalg af bogens opskrifter:

karamelliserede jordskokker med citronmayo, sprøde løg og ristede hasselnødder

(4 personer)

4-5 jordskokker

4 små skalotteløg

2 spsk ahornsirup

2 spsk balsamico

2 spsk olivenolie

2 spsk tamari

sprøde ringe af et lille løg, se nedenfor

20 hasselnødder

6 spsk mayo

1 økologisk citron

bitter salat som julesalat og/eller radicchio

blade af tallerkensmækker eller anden krydderurt

 

Del jordskokkerne i mindre stykker.

Skær løgene i kvarte.

Bring sirup, balsamico, olie og tamari i kog i en pande.

Tilsæt jordskokker og løg.

Lad begge dele simre i blandingen 6-8 minutter. Jordskokkerne må gerne bevare lidt ”bid”. Afkøl dem.

Lav de sprøde løgringe, se nedenfor.

Hak nødderne groft og rist dem gyldne på en tør pande.

Smag mayoen til med citronsaft, reven citronskal, salt og peber.

Læg et lag bitter salat på fire stykker rugbrød og arrangér jordskokker og skalotteløg på brødet.

Drys med nødder og løgringe og dryp med mayoen.

Pynt med blade af tallerkensmækker eller en anden krydderurt, fx timian.

..

sprøde løgringe

Skær et løg i skiver og del dem i ringe.

Rør en tyk jævning af kikærtemel og lidt vand.

Vend løgringene grundigt i jævningen og drys evt. med sesamfrø eller en krydderurt.

Læg løgringene på bagepapir på en bageplade og bag dem sprøde i en 180 grader varm ovn 15-20 minutter.

Flere eksempler på grønt smørrebrød:

.

hummerfri salat

.

postej med marineret agurk, brøndkarse og trøfler

.

og en sildemad må der også til!

.

karry”sild” med løgringe, karse og sprød boghvede

.

og så er der jo også frikadellebogen …

Bogen om den klimakærlige hakkemad fås også hos Saxo – dog uden rabat, desværre!

Du finder bogen her. Prisen er kr. 249,95.

.

Share