cannelloni med svampe og spinatfyld – hele verdens livret
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
.
verdens mest populære …
Hvis man spørger børn om, hvad deres livret er, vil det med næsten garanti være noget med pasta. Den lyse “gnidningsfrie” pasta af hvedemel med ikke så megen smag, er let at tilberede og let at spise – og elsket af de fleste.
Jeg hører ikke til de største fans. Derfor er der sjældent opskrifter med pasta her på siden, men en gang lasagne eller cannelloni engang imellem, skal man nu ikke kimse ad!
Når jeg ikke er så vild med pasta, er det dels fordi det ikke mætter særlig meget, det er ikke specielt næringsrigt, og det meste pasta indeholder gluten, som mange af os har godt af at spare på. Generelt spiser vi alt for meget hvidt mel. Men ingen regel uden undtagelse!
Når pasta er så populært – specielt blandt børn – skyldes det uden tvivl, at pasta smager mildt og er nemt af tygge. Det møder ingen modstand hverken for tænder eller smagsløg. Det er næsten altid mad med lav næringsværdi, der har disse “egenskaber”. Tænker man derimod på den udfordrende kål med bid og bitterstoffer, så springer mange fra. Til gengæld er kål nærmest naturens egen medicin.
.
pasta uden hvedemel
Man kan heldigvis få flere slags pasta uden hvedemel, fx bønnepasta og de japanske sobanudler lavet af boghvedemel. Jeg har dog ikke set cannellonirør med andet end hvedemel.
Undgår du gluten, kan du sagtens bruge fyldet med svampe og spinat til de glutenfrie former for pasta – eller du kan bruge det som tilbehør til en postej, en paté – eller til frikadeller.
Fyldet kan naturligvis også anvendes i en gang helt almindelig spaghetti eller som fyld i en lasagne. Det kan nemlig somme tider være svært af finde cannellonirør i butikkerne.
.
Jeg har valgt at lave retten med to forskellige slags sovse. Hvis du synes, det er for besværligt, kan du sagtens nøjes med én slags sovs. Vælg enten tomatsovsen eller den hvide sovs – og lav i givet fald den pågældende portion større, da den skal dække både bund og top.
De små sojabites udgør protein-delen, men har du dem ikke lige på lager, eller spiser du ikke soja, så brug kogte linser eller mungbønner i stedet, evt. kogt perlespelt eller -rug.
.
cannelloni med svampe- og spinatfyld
(4 personer)
50 g sojabites (evt. kogte linser eller hele korn)
75 g løg
4 fed hvidløg
2 spsk kokos- eller olivenolie
250 g svampe: champignon, østershatte eller andre svampe
2 spsk citronsaft
1 stilk bladselleri
200 g frisk spinat eller 100 g frossen
1 glas eller karton hakkede tomater med væde
salt, friskkværnet peber
16 cannellonirør
tomatsovs:
50 g løg
2 fed hvidløg
1 spsk kokos- eller olivenolie
hakkede tomater i glas eller karton, se ovenfor
2 tsk stødt kanel
et nip tørrede chiliflager
1 spsk tørret timian
rørsukker
bechamelsovs:
2 spsk kokos- eller olivenolie
3 spsk hvedemel eller boghvedemel
4-5 dl plantemælk
1 tsk reven muskatnød
1 spsk gærflager (kan udelades)
evt. ost, jeg har brugt plantebaseret
Overhæld de tørrede sojabites med kogende vand, der dækker. Lad stykkerne udbløde en halv times tid.
Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare.
Skær svampene i små stykker og tilsæt dem. Svits et par minutter og hæld citronsaften ved.
Skær bladsellerien i små terninger. Afdryp sojastykkerne og kom begge dele på panden sammen med spinaten og 1 dl af tomater med væde (gem resten til sovsen).
Lad fyldet simre 4-5 minutter. Smag godt til med salt og peber. Afkøl det lidt og fyld det i cannellonirørene med en teske.
Lav tomatsovsen:
Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene et let gyldne. Hæld resten af tomater med væde i gryden og tilsæt kanel, chili og timian. Lad sovsen simre under låg 8-10 minutter.
Smag godt til med salt, peber og sukker, evt. også mere chili og kanel.
Hæld sovsen i et ovnfast fad og læg de fyldte cannellonirør i sovsen.
.
Lav bechamelsovsen:
Varm olien op i en gryde og drys melet i. Pisk det godt sammen og tilsæt mælken lidt efter lidt. Pisk godt, så der ikke opstår klumper.
Kom så meget mælk i som nødvendigt. Sovsen skal være temmelig tyk. Tilsæt muskatnød og et lille drys salt og peber. Lad sovsen simre under låg 4-5 minutter.
Smag godt til med salt, peber og muskatnød.
Fordel sovsen over rullerne i fadet og drys evt. med reven ost.
Sæt fadet i en 200 grader varm ovn, til overfladen er gylden, 35-40 minutter.
Servér gerne grøn salat til med en hvidløgsdressing.
.
der bliver hurtigt spist op …
.
Rigtig god opskrift på canneloni fyld. I min familie kan vi ikke tåle gluten, så jeg laver pasta af boghvedemel eller spelt mel, når vi en gang imellem skal have lasagne eller canneloni. Det fungerer fint.
Kære Birthe,
Det glæder mig, at du synes om fyldet. Og tak fordi du nævner hjemmelavet pasta. Det er jo en oplagt mulighed – ikke mindst hvis man ikke tåler gluten.
Kh Kirsten
Kom i tanker om, at jeg i flere år har haft en pakke canneloni liggende, de er flyttet fra skuffe til skab frem og tilbage flere gange, og nu fandt jeg dem i et fjerndepot med mit madlager. Jeg har vist opgivet dem, da jeg syntes det måtte være en nærmest umulig opgave at få noget puttet ned i det lille hul ! Og sidste salgsdag lyder på okt./2011 !! 😀
Men retten ser jo rigtig lækker ud, så det er da ikke umuligt, at jeg må prøve at få noget fyld i rørene. Eller fyldet kunne nok også gør sig i en alm. lasagne. Kun fantasien osv…. 🙂
Bedste hilsner
Dorit
Hej Dorit, det er slet ikke svært af fylde cannelloni-rørene. Stil et rør på højkant og kom fyldet i med en teske. Eller kom fyldet i en sprøjtepose eller plastpose hvor du har klippet et tilpas hul i hjørnet (fyldet skal lige være afkølet til håndvenlig temperatur) og sprøjt fyldet i stille og roligt. Så vender du den fyldte cannelloni over i fadet – helt nemt.
Kære Charlotte,
Tak for svaret til Dorit – og alle os andre. Tak for den gode forklaring til fyld af cannellonirør. Den er nyttig, hvis man ikke er vant til at bruge pastarørene.
Kh Kirsten
Kære Dorit,
Dejligt, at du omsider får brugt dine cannellonirør! Hård pasta kan jo holde sig i årtier, så de er sikkert stadig gode. Jeg håber du får en god smagsoplevelse! Og som jeg skriver i opskriften, er fyldet lækkert til lasagne og andre former for pasta.
Kh Kirsten
Kære Kirsten. Endnu en opskrift fra dig, som skal afprøves i overmorgen 🙂 Jeg har altid så svært ved at finde connellonirør i butikkerne, så jeg bruger bare lasagneplader, som jeg koger i 5-6 min. og deler i 2. Måske andre kan bruge tippet 🙂
Kære Mette,
Mange tak for forslaget om at bruge kogte lasagneplader til cannelloni. Det er en glimrende måde at lave sine egne rør på. Og det kan være nødvendigt, for det kan være svært at finde rørene færdige.
Kh Kirsten
Til Charlotte og Kirsten.
Tak for tippet med posen, det er da lige det, jeg skal bruge 🙂
Og nemlig, cannellonirørene ser ud som de skal, og ligger i en lukket pakke, så tænker de sagtens kan bruges.
VH Dorit
Kære Dorit,
Jeg håber, du får lavet nogle rigtig dejlige cannellonier!
Kh Kirsten
Kære Kirsten
Jeg har igennem de sidste mindst 30 år mange gange lavet din gamle opskrift på cannelloni med spinat/hytteost fyld. Nu er det lidt tid siden, og stødte på denne som straks må prøves. Jeg bruger mest friske lasagneplader og det er super nemt at folde dem om fyldet. Tak for megen god inspiration igennem årerne 🙂
KH. Uffe
Kære Uffe,
Det er dejligt at høre, at du har haft glæde af den gamle opskrift i så mange år. Faktisk er det en af mine egne yndlinge.
Jeg håber, at du også vil synes om denne opskrift – og så siger jeg selv tak.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy