Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

trøffelolieArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 1 2013 – lækker kalorielet slankemad

Skrevet af , Posted in ugens menu

 

 

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. december 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

g r ø d  e r  i n n

.

grødbog.omsl..

fattigmad forfremmet

Da jeg var barn spiste man en masse grød. Det var jeg ikke helt vild med, men grød er sund og nærende mad. Og i dag kan jeg ikke tænke mig at starte dagen uden min grød med mange slags korn, frø, kerner og frugt.

Nu har den gode grød heldigvis fået sin renæssance. Grød er ikke mere blot en klæbrig havregrød. Med hjælp af dygtige kokke har grøden nu bredt sig ud over dagens måltider, og det er en skik jeg virkelig hilser velkommen. 

Kokken Lasse Skjønning Andersen har åbnet restauranten GRØD i Jægersborggade i København. Men ikke nok med det, Lasse har også udgivet en smuk og spændende kogebog med opskrifter på mange forskellige slags grødretter. Også retter som man slet ikke tænkte på kunne være på basis af grød.

.

congee af ris og grøntsager

grødbog.congee

.

grødens fire sæsoner

Bogen er delt op i opskrifter til vinter, forår, sommer og efterår, og afsnittene er inddelt i morgengrød, aftengrød og dessertgrød.

Her er mange spændende risottoer, congee (risret), se fotoet ovenfor, her er perlebygotto og her er desserter som rabarbertrifli og pære-fennikelgrød.

Jeg skal dog bemærke, at der også er enkelte kødretter imellem.

Men jeg er næsten sikker på, at man bliver lige så glad som Lasse Skjønning Andersen er på det billede, man kan se på hans hjemmeside, hvis man spiser nogle af disse dejlige former for grød.

Bogen koster kr. 229,- og kan købes her.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. december 2013

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

h u r r a  f o r  q u i n o a 

.

2013 er quinoaår

FN har udnævnt quinoa til årets fødevare. Det er ikke uden grund, for quinoa er noget nær et genialt næringsmiddel med et højt indhold af protein og mange andre næringsstoffer.

Læs mere om quinoa her.

.

Bageriet Aurion, der var de første til at få øje på det lille frø fra Andesbjergene i Sydamerika, har udsendt en lille pjece: “Quinua – Sydamerikas guldkorn”. I pjecen kan man læse om de forskellige typer quinoa og hvordan de anvendes. Desuden er der fine opskrifter, fx på forskellig slags grød, på salater, et par hovedretter og desserter.

Pjecen fås i helsekostbutikker eller hos Aurion.

Her er også et par forslag til mad med quinoa. Klik på billederne, så får du opskriften.

.

quinoasalat med misodressing

quinoasalat m ærter

.

små spidskålspakker med quinoa i kokossovs

kålpakker tæt på.

.


5. januar 2013

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

j o r d s k o k k e t i d

.

en herlig suppe

I går var jeg til nytårsfrokost sammen med kulturkvinderne. Det var den legendariske madskribent Lene Hannestad, der stod for maden, og den var simpelt hen pragtfuld. Bl.a. havde Lene lavet en dejlig jordskokkesuppe, og det fik mig til at tænke på min egen, som jeg lige hiver frem igen.

Faktisk er jordskokkesuppen en af de mest populære retter på kødfrifredag.

Hvis du endnu ikke har smagt suppen, så prøv den! Der er masser af jordskokker lige nu.

.

jordskokkesuppe m. ristede hasselnødder

jordskokkesuppe.1.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. januar 2013

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

f r a  c e l l e  t i l  d e l l e

.

Svin.Kr.D

.

kød dyrket i laboratoriet

I Kristeligt Dagblad kunne man forleden læse om den nyeste forskning i produktion af kød i laboratoriet.

Man er længst fremme med forskningen i Holland, hvor man nu kan fremstille et stykke kød ud fra en stamcelle. Heldigvis kan man foreløbig kun dyrke stykker på størrelse med en kvart lillefinger.

Læs hele artiklen her.

Med et stærkt voksende kødforbrug – kravet om kød vil være fordoblet i 2050 – lyder det umiddelbart tillokkende. Men det eneste positive jeg kan se i projektet er, at millioner af dyr vil undgå lidelser.

Det er jo helt sygt, at man skal bruge ressourcer og milliarder af kroner på at fremstille “kunstigt” kød, når det er helt enkelt og billigt at fremstille lignende proteiner fra planteprodukter. Fx indeholder sojabønner mere protein end kød.

Og man ved, at der ligger oceaner af næringsstoffer gemt i havet i form af tang. Hvis tang blev inddraget i større stil som næringskilde, ville en stor del af sulten i verden kunne udryddes.

.

vegetarer drømmer ikke om kød

Hvis “kødet” engang bliver fremstillet, er der forhåbentlig ingen, der vil spise det. Jeg tvivler på, at vegetarer vil. Vi går ikke rundt og drømmer om kød. Tværtimod! 

Efterhånden som flere og flere får øjnene op for de store smagsoplevelser i grøntsager og andre skønne vegetabilske produkter, tror jeg, efterspørgslen efter kød – naturligt eller dyrket i laboratoriet – langsomt vil uddø.

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. januar 2013

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

godt nytår

tak til Annika Winther for tegningen af broccoliskoven.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

 k a l o r i e l e t  o g  l æ k k e r  s t a r t

 

p å   d e t  n y e  å r  

.

.

porcinisvampe. letland

.

slankemad der smager

Her i januar skal mange til at betale prisen for julens og nytårets glæder. 

Spiser man hovedsagelig grøntsager, bønner og kornprodukter, er det sjældent, man behøver at tænke på vægten (med mindre man vælter sig i søde sager og mayonnaise). Og så kan man sagtens skeje ud – både til jul og nytår.

Min egen vægt har svinget mellem 58 og 62 kg siden jeg var 24 år og blev vegetar. Men jeg spiser også mindst 1 kg grøntsager om dagen, og det er som om, vægten regulerer sig selv ved hjælp af alle de vidunderlige, fiberrige rodfrugter, kål og kartofler kombineret med linser, bønner og korn.

.

kalorielet svamp

De store svampe, der kaldes porcinisvampe, fås billigt i øjeblikket. Jeg har set dem hos Irma i denne uge til 12 kr. pr. bakke. Derfor er de ugens hovedret, og også fordi de er virkelig kalorielette.

Hvis du ikke kender porcinisvampene, så se dem på fotoet ovenfor i den blå kasse.

Svampe indeholder kalium, niacin (B3 vitamin), pantothensyre (B5 vitamin) og jern – og kun ca. 25 kalorier pr. 100 g. Proteinindholdet er 2,9 pr. 100 g.

.

pommes frites næsten uden kalorier

I denne uge bliver kartoflerne tilberedt som pommes frites. Vel at bemærke på den kaloriefattige måde.

Kartoffelstængerne bages i ovnen og kan nydes med rigtig god samvittighed, også selv om man tæller kalorier.

.

pommes frites

kartofler i hånd

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

kæmpesvamp lagt sammen som “sandwich”

De store porcinisvampe lægges sammen to og to om et lækkert fyld af løg og hasselnødder.

Hvis du vil have ekstra svampesmag, kan der tilsættes lidt svampetapenade – eller evt. et par dråber trøffelolie.

Slankemad behøver ikke at betyde afsavn!

.

svampetapenade

porcinisandwich.1

porcinisandwich.2

porcinisandwich.5

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

tzatziki på en ny måde

Den græske yoghurtsalat, tzatziki, laves normalt med agurker, men jeg har her valgt fennikel, som er en god variation af den neutralt smagende agurk.

.

fennikel.1korrr

fennikeltzatziki

fennikeltzatziki.1

fennikelknold

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

svampe-“sandwich” m. nøddefyld

porcinisandwich.3

.

Disse sandwich lagt sammen af svampe kan man vist godt kalde for fest-slankemad!

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

pommes frites på den kalorielette måde

pommes frites

.

Pommes frites er normalt forbudt, hvis man har lidt for meget på sidebenene. Og kartofler stegt i fritureolie er under alle omstændigheder noget usundt stads.

Anderledes forholder det sig, hvis du bager kartoffelstavene i ovnen, blot med en lille smule god olivenolie.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

tzatziki med fennikel

fennikeltzatziki.1

.

Den græske agurkesalat er nok en af verdens mest kendte salater eller tilbehør. Her er agurken erstattet af den pikante fennikel.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

f ø l g  4 – u g e r s  k u r e n

.

mange flere slankeopskrifter

Det-helbredende-køkken, omslag

.

følg 4-ugers kuren

Til bogen “Det helbredende køkken” har jeg udarbejdet en samling opskrifter, der får pundene til at trille af samtidig med, at maden er kolesterolsænkende og god for blodsukkerbalancen og blodtrykket.

Bogen giver masser af gode råd til en sund livsstil og indeholder en 4-ugerskur, der gør underværker for kroppen.

Læs mere om bogen her.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 31, lækkerier fra sommerhuset

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. august 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

n u  e r  m a d p a k k e n  k l a r !  

 

 

 

Lige til skolestart er min nye madpakkebog på gaden. Der er dog ikke kun tale om mad til børn. Alle bogens forslag til sund og lækker madpakke- og frokostmad kan med lige stor glæde spises af små som store.

Læs mere om bogen her.

Den vejledende udsalgspris er kr. 249,95. Hvis du bestiller bogen direkte hos Forlaget Klematis, er prisen kr. 199,95.

På samme link kan du også se hele bogen. 

o

 

luk op for noget godt

 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. august 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

s t a d i g  s o m m e r

 

 

 

grillet blomkål m. trøffelmayo

 Nogle grøntsager er bedre at grille end andre. Jeg synes, blomkål er en af dem, der bliver meget lækre.

Den grillede kål kan serveres som en lille forret eller frokostret, men du kan også skære de grillede skiver i mindre stykker og bruge dem i en salat med hele kogte kerner som perlebyg, -spelt eller – min yndling – -rug. Kom også majskerner og/eller edamamebønner i salaten samt lidt finthakkede skalotteløg og  ristede mandelflager.

Rør en dressing af sojafløde eller anden fløde og lidt citronsaft. Smag godt til med karry, salt og peber. Eller du kan fortynde trøffelmayoen med lidt fløde og bruge den som dressing..

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. august 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

s o l g y l d e n  s o m m e r s u p p e

 


Nu er det majssæson, og selv om det lækreste er at koge kolberne et par minutter og spise dem med en god olivenolie og friske krydderurter, kan man jo godt variere med en gylden sommersuppe.

 

gylden sommersuppe m. persilleolie

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. august 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

m e r e  p å l æ g

 

 

avocadohummus

er en lækker variation af den klassiske hummus. Dels smager det dejligt med den fede avocado i de knuste kikærter, dels supplerer avocado med E-vitamin og gode umættede fedtsyrer.

Madpakkesæsonen står for døren, så det er om at finde de gode ideer frem. Og hummus er fremragende som pålæg.

Find flere ideer til madpakker i Den lille grønne for madpakkespisere.

Klik på billedet, så får du opskriften på humus´en.

 

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. august 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

s v a m p e p å l æ g

 

svampecreme til pålæg, dip eller pasta

Her hvor svampesæsonen er i gang er det en god idé at lave denne svampecreme, som smager dejligt på en skive rugbrød.

Eller cremen kan bruges som dip til rå grøntsagsstave – og den er også fin i en pastaret.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

 

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. august 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

l e t  m a d  f r a  s o m m e r h u s e t

 

        

 _________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

så blev det sommer, roserne blomstrer og den lette mad holdt sit indtog …

_

 

 

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

I sommerhuset står roserne i fuldt flor. De har nydt godt af den megen regn gennem sommeren.

Ude på bagsiden af huset, ud mod en lille skov, er skovjordbærrene tynget af masser af små røde bær.

Også hindbærrene kommer i mængde i år – og brombærrene har masser af blomster, som giver løfter om en stor høst.

De vilde kirsebær har holdt ud længe, men nu sprækker de. Nogle af dem er havnet i et glas med rom. Dem kigger jeg til ved juletid.

Hybenroserne har allerede rødmende frugter – og Fjordstien fører til nye smukke landskaber med masser af spiselige planter og bær. Mere kan jeg vist ikke forlange af denne dejlige sommer.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

lette sommerretter med aubergine og tomater

Da sommeren omsider kom, kastede jeg mig over et par natskyggeplanter, som jeg holder rigtig meget af, nemlig aubergine og tomat.

Begge frugter er let sommermad, og de er superhurtige at tilberede.

Da jeg havde et granatæble til overs fra forrige uges menu, endte de som smuk pynt og liflig smagsgiver på de bagte auberginer.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

sådan får du kernerne ud af granatæblet

Granatæblet holder godt på sine sød-syrlige kerner. Hvis man ikke passer på, kan man nemt få et køkken med mange røde stænk, når man forsøger at frigøre kernerne. 

Men nu har jeg lige lært den perfekte måde: skær granatæblet over på midten. Hold det overskårne æble med skærefladen nedad i hånden. Slå på frugten hele vejen rundt med en stor grydeske eller lignende – og kernerne vil drysse ud. Måske skal de løsnes en smule med en kniv, inden du begynder at banke på frugten. Fjern alle hvide hinder fra kernerne.

Voila: ingen frugtsaft på væggene!

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

klassisk tomatsalat på ny måde

Mange kender den klassiske italienske tomatsalat, salat caprese, der består af tomatskiver, skiver af mozzarellaost og basilikumblade.

Jeg har brygget lidt videre på salaten og lavet en “opretstående” model. Dvs. jeg har skåret tomaterne i skiver og lagt salaten sammen på højkant – og så har jeg tilføjet basilikumpesto.

Du kan bruge alle slags store tomater til den lille forret, men de store solmodne bøftomater som på fotoet, er absolut de bedste.

 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

u g e n s  o p s k r i f t e r

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat caprese – tomat og mozzarella

Den italienske klassiker er her kommet på “højkant”. Faktisk har jeg fået ideen forærende på Restaurant Ribe i Tallinn i Estland.

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

aubergine m. fetacreme og granatæble

Gad vide, om ikke auberginen er den grøntsag (eller frugt), der kan varieres på flest måder? Her har frugten fået mellemøstligt selskab med fetacreme, koriander og granatæble.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

 

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share