Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tomaterArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 27, midt i en grilltid

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. juli 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

s q u a s h  i  m æ n g d e r

 


kært barn har mange navne

Den nemme og voldsomt ydende squash kaldes også courgette eller zucchini. Hvis man selv har en plante eller to, vil man vide, at der skal fantasi til, for planten giver virkelig mange frugter.

Squash er dejlig i en salat, eller den kan skæres i skiver og svitses sammen med andre grøntsager i en wokret.

I det hele taget kan squash  blandes med næsten hvad som helst, fordi den er så neutral i smagen.

En suppe er heller ikke ad vejen. Hvis man synes, kan den serveres kold.

 

squashsuppe med hasselnødder og salvie

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. juli 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

v i n d e r k ø e r

 

køer på græs

Jeg har lige haft fornøjelsen at køre gennem det smukke jyske landskab i bus. Hver gang jeg så en flok køer på græs, blev jeg rigtig glad. Det er nemlig undtagelsen fra reglen.

På under 10 år er antallet af køer på græs faldet fra 74% til 33%. Det betyder, at kun 1/3 af samtlige danske køer kommer udendørs og får den mad de skal have. Hovedparten står livet igennem indendørs i kunstigt lys. Berøvet deres naturlige behov og uden mulighed for at røre sig ret meget.

 


komad er græs

Køer er drøvtyggere og skal spise græs. Det gør hovedparten ikke. De får alt muligt andet, fx soja og majs. Det har naturligvis indflydelse på den mælk, som vi danskere drikker så meget af – rent bortset fra at det også er dyremishandling.

Og desuden er det mad, som kunne mætte de sultende millioner af mennesker.

Rigtig mange unge mennesker bliver i disse år veganere. Det er med god grund.

 

alt hænger sammen

Filosoffen bag den økologiske bevægelse, Sir Albert Howard (1873-1947) sagde:

“Vi er nødt til at se på sammenhængen mellem jordens helbred, planternes og dyrenes helbred og menneskets helbred som et hele”.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. juli 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

a g u r k e t i d

_


Mens landet er pakket ned og på ferie, vælter agurkerne frem i drivhusene.

Heldigvis kan vi spise den dejlige frugt igen med god samvittighed – og ikke mindst hvis man selv har dyrket dem.

Der er ikke megen næring i agurker. Man kan næsten kalde dem “vand i stænger”, men agurker er ikke desto mindre en dejlig ingrediens i supper og salater.

Her er en salat med agurk og tørrede tomater. Superenkel!

Du kan læse om langtidsbagte tomater her.

 

hot agurkesalat

 

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. juli 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

m i d t  i  e n  g r i l l t i d

 

Selv om jeg aldrig helt har forstået glæden ved at grille, skal det ikke afholde mig fra at komme med et par ideer til, hvad man kan stikke på spiddet.

Det forholder sig nemlig med grillmad som med sushi: mange mennesker tror, at det handler om kød. Det gør det selvfølgelig også i mange tilfælde, men man kan lave skøn grillmad med grøntsager – og japanerne spiser lige så mange sushi med grønt som med fisk.

 

grillspyd med grønt og brød

Her er idé til et spyd med fersken, tomat, brødskive, peberfrugt, champignon og løg.


grillspyd med grønt og falafler


På dette spyd er der appelsin, forkogtkartoffel, falafler, squash, tomat og peberfrugt.

 

grillspyd med grøntsager

Her er krammet, oliesmurt spidskål, løg, majs, tomat og fetaost (kan erstattes af brød).

 

dessertspyd


På dessertspyddet kan man vælge mange slags frugt. Her er det appelsin, fersken, kirsebær, brød penslet med olie og drysset med sukker samt abrikos.

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. juli 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

t u n g t v e j e n d e  

a r g u m e n t e r 

 

I Afrika er 12 millioner mennesker på vej mod sultedøden. Stille og roligt.

I Danmark dør vi af vores egen overvægt. Stille og roligt. 

Skævheden mellem de rige og de fattige nationer kan næppe trækkes skarpere op. Vi har skabt samfund både her og dér, som er vredet helt ud af proportioner. 

Fedme/sultproblematikken viser med al tydelighed, hvor syg vi og vores verden er.

 

mad, motion og mindfulnes

Som med andre sygdomme, findes der mange årsager. En af de tungtvejende årsager til fedme er psykisk.

Der er tale om så stærk afhængighed af mad, at disse mennesker aldrig kommer ud af fedtfælden, hvis de ikke får psykologisk hjælp foruden hjælp til motion og kost.

 

spis det rigtige

På det amerikanske site www.mypyramid.gov kan man læse mange fornuftige ting om, hvad man BØR spise, men så enkelt er det ikke for de stærkt overvægtige. Her må man ind og kigge på de grundlæggende problemer.

 

spis med førstedamen

På sitet kan man også læse om Michelle Obamas tiltag for at hjælpe overvægtige børn.

Det er i barndommen miseren starter, så det er det rigtige tidspunkt at tage fat.

 

du er hvad du spiser

I pressen har man den seneste uge kunnet læse om en ung mand, der vejer 170 kg. Hans motto er: “jeg lever for at spise”.

Pudsigt nok er det også mit motto. Jeg ELSKER god mad. Forskellen er blot, at jeg vejer 60 kg. Og at vores syn på god mad er så forskellig som dag og nat

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. juli 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

h o l l æ n d e r n e  o p f a n d t  

p a n d e k a g e n

 

 

gak ud og bliv viis!

Faktisk kan man blive så klog, når man rejser! Ikke mindst på mad.

Jeg har lige været et smut i Amsterdam for at snuse til de hollandske gryder. Desværre med et noget nedslående resultat.

Men én ting blev jeg klogere på: hollænderne påstår, at det er dem, der har opfundet pandekagen. Og det er jo ikke nogen helt ringe bedrift. Derfor skal vi have pandekager i denne uge.

På hollandsk hedder pandekage pannekoeken, og selv om der er blevet bagt noget, der minder om pandekager, siden mel og vand første gang mødtes, så stammer den første nedskrevne opskrift på pandekager fra Holland i det 16. århundrede.

 

restaurant De Kas

Jeg prøvespiste på forskellige restauanter i Amsterdam, men ingen kom op på det niveau, vi er vant til i København.

En af de mere interessante steder var restaurant De Kas – desværre ikke på grund af maden – men på grund af bygningen og interiøret.

Restauranten er indrettet i et gigantisk tidligere væksthus, og de allerfleste grøntsager dyrkes af restauranten selv. Umiddelbart udenfor døren kan man besøge et mindre drivhus, hvor krydderurterne strutter af sundhed og tomaterne rødmer klædeligt.

I tilknytning til restauranten knejser en høj skorsten. Da jeg var der, tronede der øverst oppe en storkemor med sine tre unger. En smuk ektra oplevelse.

 


Interiør i Restaurant Kas.

Her er en af restaurantens retter. Ikke helt vellykket, synes jeg. Her er grillet aubergine og peberfrugt med rå skiver af stribet rødbede plus popkorn. Ingredienserne spiller ikke perfekt sammen.

I øvrigt er popkorn den sidste nye trend i chick mad!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Krydderurterne i drivhuset trives overdådigt, og grønne og røde chili konkurrerer om størrelsen.

Der er ingen tvivl om, at råvarerne tages alvorligt.

Drivhuset bugner også med tomater og agurker.

Hollands fortid som kolonimagt fornægter sig ikke: chili dukker op både her og dér!

Kunsten er også synlig overalt.

… og grønt skal det være!  

 

Ingredienserne til ugens ratatouille fandt jeg i en af de maleriske kanalgader.

Ratatouille er en klassisk fransk ret med peberfrugter, auberginer og tomater. Retten kan spises selvstændigt med ris – eller som her bruges som fyld i pandekager.

 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pandekager med ratatouille

 

Nu er der nye auberginer og masser af squash og peberfrugter. Derfor er det oplagt at lave ratatouille som fyld i pandekagerne. Men det er også muligt at bruge en bønnestuvning eller svampe som fx kantareller.

Klik på billedet, så får du opskriften.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________-

 

fennikelsalat med sorte bønner

 

En salat passer godt til de fyldte pandekager. Det kan være en fennikelsalat som her med bønner og valnødder, der giver gode proteiner. Men det kan også være en almindelig grøn salat, gerne med en form for bønner eller nødder og/eller oliven.

Klik på billedet, så får du opskriften.

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

pandekager med ratatouille

Skrevet af , Posted in hovedretter

pandekager med fransk fyld

pandekager med ratatouille

pandekager:

125 g hvedemel

50 g spelt- eller fuldkornshvedemel

3 1/2 dl mælk, sojamælk eller vand

1 tsk salt

3 æg

2 spsk olie + olie til stegning

ratatouille:

100 g løg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

1 stor aubergine

250 g squash

1 rød peberfrugt

1 gul peberfrugt

1/2 kg tomater

1/2 spsk tørrede provenceurter

en håndfuld friske basilikumblade

 

Pisk de to slags mel ud i væden. Tilsæt saltet og pisk æggene i et ad gangen. Rør olien i og lad gerne dejen stå en halv times tid, inden der bages pandekager af den.

Bag ca. 12 tynde pandekager og hold dem varme.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien.

Skær auberginen og squashene i små tern. Skær stilken af peberfrugterne og fjern kernerne. Skær peberfrugterne og tomaterne i tern.

Steg auberginen sammen med løgene ved rask varme 3-4 minutter. Måske må der tilsættes lidt mere olie.

Kom squash, peberfrugter, tomater, tørrede urter og basilikum i gryden. Drys med lidt salt, peber og sukker. Lad ratatouillen simre under låg 15-20 minutter. Tilsæt evt. lidt væde.

Smag til og fordel fyldet i pandekagerne. Fold dem sammen og drys med lidt mere frisk basilikum.


tip

Hvis du ikke spiser æg og mælk, så bag de indiske pandekager, dosaer, af sojamel og rismel.

 

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 22, 2011, kartoffelsalat med radiser og kapers

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

Hvis du tilmelder dig E-mail abonnementet nedenfor, får du automatisk opskrifterne sendende pr. mail hver uge.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. juni 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


e n  h e l d i g  k a r t o f f e l



nye kartofler og asparges

Jeg er næsten lige så vild med nye kartofler som med asparges.

Til mine gæster i aftes havde jeg lavet kogte hvide og grønne asparges med rygeostcreme og kartoffelsalat.

Du får lige opskrifterne her. Alle tre ting er superenkle. Aspargesene skal blot koge 3-4 minutter afhængig af tykkelse.


rygeostcreme

Rør et bæger rygeost med  lidt fløde og masser af klippet purløg. Smag til med salt og peber.


kartoffelsalat med radiser og kapers

Rør en dressing af mayonnaise og fløde og smag til med sennep, hakket estragon, salt og peber. Tilsæt 7-8 radiser i skiver og et par spsk hakkede kapers.

Drys med lidt mere grønt.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. juni 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________.


s i d s t e  u d k a l d !



ramsløgene er på retur

Nu er ramsløgene afblomstret, men du kan lige netop nå at samle de sidste blade, hvis du fx vil lave et par portioner pesto til fryseren.

Pestoen er dejlig som dip til grøntsagsstave eller i en pastaret.

Du kan også lave en hurtig forret med ramsløg og julesalat.


salat med ramsløg og julesalat

Klik på billedet, så får du opskriften.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. juni 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

k o l d  s u p p e  p å  e n  v a r m  d a g



Det dejlige vejr kalder på kolde supper. I dag kunne det fx være en kold mangosuppe med skønne krydderier og kokosmælk.

Hvis du ikke lige har en mango ved hånden, så brug tomater i stedet og smag til med sukker – foruden alt det andet.

Klik på billedet, så får du opskriften.


spicy mangosuppe


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4.  juni 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


g i’  a g u r k e r n e  e n  c h a n c e

agurketid

Det må være rigtig surt at være agurkeavler i denne tid. Dels taber de mange penge, dels er deres agurker grundløst blevet mistænkt for at være inficeret med den farlige colibakterie.

Jeg synes, vi skal støtte agurkeavlerne og spise en masse af de skønne, nye agurker. Min gode ven Claus (www.clausdalby.dk) købte af samme grund hele fire agurker forleden dag.

Der er masser man kan lave med de forfriskende og kaloriefattige frugter. Fx mange slags salater og supper, og lige netop i dag og i morgen – sommerens første rigtig varme dage – vil det være skønt med en kølende agurkesuppe.

Klik på billedet, så får du opskriften.

agurkesuppe


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. juni 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 k ø d f r i f r e d a g . d k  e r  n o m i n e r e t


Det rumler med valgrygter i det politiske liv. Men der sker ikke rigtig noget. Det er noget helt andet i madens verden: her er der nogen, der gør noget ved  det.

FDB – som har siden “Vi skal spise” med masser af opskrifter af mange interessante madskribenter – har udskrevet en konkurrence om Danmarks bedste madblog.

Kødfrifredag.dk er meget stolt over at være nomineret.



Hvis du synes, kødfrifredag.dk har fortjent at vinde en af de tre præmier, så stem på Kødfrifredag her  http://viskalspise.dk/madblogger

Desværre kan man kun stemme, hvis man er på Facebook.

Hvis du er en af dem, der ikke benytter dette netværk, så vil jeg være rigtig glad, hvis du vil bede en bekendt med adgang til Facebook om at stemme for dig. Det ville jo være dejligt med en grøn vinder!

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


d e t  e r  s t a d i g  a s p a r g e s s æ s o n



Aspargessæsonen er kort, så det gælder om at nyde den til fulde. Der er kun 3-4 uger tilbage – så skal aspargesene have ro til næste forår.

Derfor er begge ugens opskrifter med den lækre stængel.

De gratinerede asparges er tænkt som hovedret. Ovenfor ser du, hvordan aspargesene ser ud, inden de kommer i ovnen.

Hvis alle skal være mætte, så giv to salater til, fx en salat med nye kartofler og en salat med perlebyg eller andre korn.

Ugens aspargessalat kan du spise som forret til noget andet – fx som tilbehør til postej eller frikadeller.


kartoffelsalat

En salat med nye kartofler, radiser og ærter – så bliver det altså ikke bedre!

Klik på fotoet, så får du opskriften.


salat med perlebyg og tranebær

I denne salat er både smag, struktur og farver.

Klik på fotoet, så får du opskriften.


et godt stykke brød

Godt hjemmebagt brød sætter prikken over i’et. Prøv fx dette fletbrød med nigellafrø.

Klik på fotoet, så får du opskriften.


Så er aspargesene kommet ud af ovnen og er blevet drysset med timian og rosenpeber.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

aspargessalat med valnødder og blåskimmelost


Denne salat er både supernem, smuk at se på og lækker at spise. Brug den fx som forret.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

gratinerede asparges med timian og rosenpeber


Nemmere bliver der ikke: læg asparges – gerne både hvide og grønne – i et ovnfast fad, drys med ost – og bag stænglerne i ovnen.

Klik på billedet, så får du opskriften.

Share