Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

thailandsk suppeArkiv

tirsdag

10

februar 2015

6

KOMMENTARER

der er gang i den på busstationen

Skrevet af , Posted in rejser, supper

11. februar 2015

 

uden mad og drikke duer turen ikke

image

På busstationen i Nakhon Ratchasima i Midt-Thailand er der gang i det store madmarked.

Gamle skrammede busser, VIP-busser og mindre vogne triller i pendulfart ind og ud af den store terminal. Her er en snes busser om dagen til Bangkok og mange andre destinationer. Infrastrukturen er meget bedre i Thailand end i Laos, så man kommer hurtigt frem på de brede motorveje.

Men afstandene i Thailand er gevaldige, så det gælder om at have tanket maven og madkassen godt op, inden man ruller ud på vejene med fuld drøn på bussens TV og musikanlæg.

 

nudelsuppen hører til yndlingsmaden

image

image

Busserne kører ofte fire, fem, seks timer uden lange ophold, så det gælder om at have fyldt madkassen op!

 

klisterrisen fyldes over i de små flettede beholdere

image

 

æg i alle former og ris er praktisk rejsemad

image

Spejlæg og omelet med spinat er godt at have med på busturen.

 

papayasalaten stødes

imageimage

Se bare her: med sådan en pestle kan man støde en dejlig spicy pasta til salaten.

 

lotteriguden i sit skab

image

Som i mange andre lande med fattigdom og ringe udsigter til indtjening, sætter mange deres lid til en lotterikupon.

På busstationen kan man bede til lotteriguden, som sidder i sit glasskab omgivet af friske blomster og kranse, lidt frugt og andet godt.

 

 


 

 

10. februar 2012

 

morgentur i Bangkoks åndehul

image

Det er tidlig morgen i Bangkok. Klokken er henad 7, og byens borgere haster til arbejde. Det er et forehavende man skal starte i god tid, for man kan nemt sidde 2 timer i en bilkø – eller mere.

Det er anslået, at der bor omkring 12 millioner mennesker i Bangkok. Det betyder en biltrafik uden sidestykke. En af de klogeste transportmidler, man kan vælge, er vandsporvognene, der i uafladelig pendulfart bringer folk fra den ene bred til den anden på floden Chao Phraya.

 

floden giver et tiltrængt åndehul

image

Mens solen kæmper sig op i Bangkoks stærkt forurenede luft, stævner vi ud  på floden i en smal båd, en såkaldt longtail.

Vi har god udsigt til byens skyline fra floden. Da jeg sidst var i Bangkok, var der knap hverken højhuse eller skyskrabere. Nu er de drysset ud over byen med rund hånd. Meget rund hånd! Det virker, som om en kæmpe har fået en stor kasse med klodser, som han tilfældigt har drysset ud over samtlige byens kvarterer i en helt vilkårlig orden eller rettere uorden. Kønt er det ikke.

 

guderne skal have deres

image

Man sejler ikke ud – eller kører ud i bil for den sags skyld – uden at have betænkt guderne. Det er som oftest med blomster og frugt. De smukt bundne blomsterranker hænger fra alle både og i bilernes forruder. Så er man sikret en god dag.

Et par ananas eller en klase bananer giver også god forsikring om en sikker sejlads eller en rolig bilkørsel. Et par buddhafigurer over instrumentbrættet er ekstra sikkerhed.

 

image

 

image

 

ind i klongerne

image

Vi sejler med vores longtail ind i de små kanaler, klongerne, der breder sig ud som tynde arme fra den store flod. I de små faldefærdige huse på pæle bor omkring 1 million mennesker. Beboerne i klongerne lever nærmest i og på vandet. De bader her, de vasker op, de fisker etc.

Selv om mange af husene på det nærmeste er ved at synke i knæ og forsvinde ud i kanalen, er der ofte masser af grønt og blomstrende potteplanter. I Thailand er der altid plads til en orkide mere.

 

image

Longtailen skyder en god fart gennem de smalle vandveje.

Det er interessant at se, at der midt mellem de overvejende meget fattige huse også ligger rigmandsvillaer. Måske er området ved at blive mondænt? Men her i Thailand er det på den anden side ikke ualmindeligt at se store smukke villaer omkranset af fattig slum.

 

image

 

uden mad og drikke

image

Efter den tidlige morgentur skal det gøre godt at få fast grund under fødderne og smage på yndlingssuppen med ris til.

Maden laves i et gadekøkken eller den kommer kørende på en vogn. Og den store flettede kurv med ris er altid inden for rækkevidde.

 

image

 

mad for guder

image

Udenfor de fleste huse i Thailand har man et lille alter. Det er ikke sådan, at man absolut går til klostret, Wat, som det hedder, for at bede. Det er nøjagtig lige så godt at dyrke sin religion i hjemmet. Men det er vigtigt at ofre blomster og frugt hver dag. Også røgelespindene er betydningsfulde. Røgen fra pindene bærer nemlig ens bønner op til guddommen.

 

risen drejer livets hjul

image

Ris betyder det samme for en asiat som rugbrød betyder for en dansker, måske endnu mere. De lysende grønne rismarker fortæller, at vi er i Asiens risskål. Her er det sjældent at spise et måltid uden der er ris til.

 

ris skal kunne transporteres

image

Risen er rygraden i thaiernes “madpakker”. Her pakker man praktisk risen ind i et friskt bananblad, eller risen transporteres i små flettede kurve med hank.

Desværre spiser thaierne kun den hvide polerede ris. Den er næsten uden næring, men måske kommer der en ny bevidsthed om ernæring, også til thaierne, der er hurtige til at tage vestlig livsstil til sig. Det var englænderne, der lærte asiaterne at spise poleret ris. Nu bør vi fortælle dem, at det slet ikke er sundt!

 

image

Risen pakkes godt ind i et klæde for at den kan holde sig varm i den store flettede beholder, som altid er med på madvognen, der trækkes rundt i gaderne.

 

supper står også højt på listen

image

Thaierne laver nogle af verdens mest lækre supper. Suppen kan serveres i en fin terrin, men som oftest kommer den på bordet portionsvis i små skåle. Bemærk den lille risbeholder ovenfor terrinerne.

 

min yndlingssuppe

image

Kokossuppe med svampe, blomkål og spidskål hører til mine absolutte favoritter. Den spiser jeg så ofte som muligt, når jeg er i Thailand. Magen til smagssymfoni af syrligt og kokosblødt skal man lede længe efter.

Prøv suppen – den er vanedannende, så er du advaret!

Se opskriften her.

 

Share

lørdag

17

januar 2015

25

KOMMENTARER

på rejse i Thailand – gensyn med en gammel ven

Skrevet af , Posted in rejser

En ægte thai-nudelsuppe

image

De næste uger er jeg på rejse i Thailand og Laos og glæder mig meget til at fortælle om de to køkkener, som ligner hinanden en del. Mest vild er jeg dog med thaimad og jeg håber at kunne sende mange gode chilivarmende og galangaduftende ideer hjem til de danske køkkener.

Jeg er lige ankommet til Bangkok, og må naturligvis straks have en af landets dejlige supper. Gadekøkkenerne er utallige, og de søde thaier laver lige akkurat den suppe, man har lyst til.

 

hurtig suppe med spidskål

Her er det en spicy kålsuppe, som man nemt kan lave efter med hvidkål eller måske endnu bedre spidskål.

Svits en masse hakkede hvidløg og forårsløg. Hæld grøntsagsbouillon i gryden. Snit kålen i tykke strimler og kom den i. Tilsæt skiver af ingefær eller galangarod og lidt chilipulver. Kom også en håndfuld glasnudler eller risnudler i suppen.

Læg låg på gryden og lad suppen simre 5-6 minutter eller til nudlerne er bløde.

Server suppen dampende varm, gerne med lidt frisk hakket koriander.

 

uhm hvor det smager

image

Og så besøger jeg min gamle thaiven

image

gensyn med en gammel ven

Da jeg første gang besøgte Thailand i 1980 mødte jeg munken Nom, som blev min sjæleven. Nom havde på det tidspunkt været i et af Bangkoks største klostre siden han var 5 år og hans forældre døde. Da han var sidst i tyverne, gik han ud i den verdslige verden. Hvis du har min bog “Med vinger til solens køkken”, kan du læse hele historien om, hvordan jeg mødte Nom. Det var faktisk ganske eventyrligt.

Nom rejste til Indien og læste på universiteterne i New Delhi og Punjab. Dér besøgte jeg ham flere gange, og vi har rejst en masse sammen i Himalaya, Kashmir og Ladakh. Nu har jeg ikke set Nom i 17 år, så det var vidunderligt at gense ham i lufthavnen i Bangkok. Billedet er fra 1980.

De næste dage skal jeg på sporet af thaimad sammen med Nom og min rejsekammerat, Bente.

 

på sporet af min yndlingsmad

Jeg er vild med mange slags mad, men måske vinder thaimaden, hvis jeg skal vælge. Jeg elsker det krydrede og det chilistærke, der balancers af kokosmælken og får sin helt særlige smag af citrongræs, galangarod og koriander.

I de kommende uger vil jeg rejse op gennem Thailand til Nong Kai og krydse ind i Laos over Mekong-floden. Jeg håber at møde masser af lækker mad og mange spændende mad-mennesker på min vej.

 

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 42 2012 – spis af efterårets overdådighed

Skrevet af , Posted in ugens menu

 Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

g r i n e n d e  g r æ s k a r

.

.

halloween lige om hjørnet

Alle de grinende græskarmænd med tomme øjne, man ser rundt omkring, fortæller at halloween nærmer sig. 

Mit hokkaidogræskar har ikke fået noget ansigt, for jeg har brugt det til supper og salater, og  jeg har også bagt det i ovnen som tilbehør til rødbedebøffer.

Klik på billederne, så får du opskrifterne.

.

rødbedebøffer

 .

ovnbagte græskar

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. oktober 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s k o k k e r  i  s a l a t e n

.

indianermad

Jeg har lige fået en stor pose skønne, saftige jordskokker forærende. De bliver selvfølgelig brugt rå i salater, men jeg har også lige lavet en ret med ovnbagte jordskokker, som kommer på bloggen på torsdag.

Jordskokken stammer fra USA, hvor den stod på indianernes spiseseddel. Det var kloge folk, der vidste, hvad der var godt for kroppen. Det beviser de også i deres valg af andre foretrukne fødemidler som bønner og majs.

Hvis du vil prøve en salat med jordskokker, så klik på billedet.

.

salat med jordskokker, bladselleri og sherrytomater

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s t æ r k  o g  s y r l i g  t h a i s u p p e

.

.

spis dig fra forkølelsen

Nu hvor efteråret sætter ind, er det godt at tænke på, at nogle supper er forebyggende for snue og andre vinterlidelser..

I går mindede Toni her på bloggen om, at suppe i høj grad også er slankemad. Der er næsten intet fedt og ikke ret mange kalorier i en grøntsagssuppe. Men de gode supper er også rene sundhedskure.

En thaisuppe med shiitakesvampe (bruges medicinsk i Østen), masser af grøntsager, hvidløg samt chili og ingefær kan holde forkølelsen på afstand eller afhjælpe den.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

stærk og syrlig thaisuppe

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s u p p e  e r  s a g e n

.

.

hvorfor spiser danskerne så lidt suppe?

I aftes, over en dampende varm suppe fra Catalonien med masser af grøntsager, bønner og kikærter (den dukker op på bloggen senere) diskuterede jeg med nogle kloge kvinder, hvorfor danskerne spiser så lidt suppe.

De kloge mente, at det skyldes, at man tidligere så på suppe som fattigmad. Hvis det er dét, burde suppe virkelig appellere til befolkningen i disse trængselstider.

Jeg spiser selv suppe af flere grunde. De åbenlyse er, at der næsten uværgerligt er tale om en gryde dampende sundhed – og smagen kan varieres i det uendelige.

Endelig er det vigtigt, at suppe kan tilberedes på under 1/2 time. Kommer man træt hjem fra arbejde, er det blot at hive grøntsagsskuffen frem og skære – hvad der måtte være på lager – i terninger, brune nogle løg og hvidløg, hælde bouillon i gryden og koge grøntsagerne 10 minutter. Herefter tilsættes kogte bønner eller kikærter fra fryseren.

Voliá: et prægtigt måltid er klar!

Og en klassisk italiensk minestrone kan nydes af enhver (her kan du også vælge de grøntsager, du har på lager).

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

minestrone – italiensk grøntsagssuppe

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. oktober 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

v e l k o m m e n  t i l  s k r a l d e r n e

.

giga-spild af mad

Jeg bliver altid så glad, når unge mennesker tager affære overfor åbenlyse tåbeligheder.

I dag kan man i Politiken læse et indlæg af 18årige Maria Berg, der er skralder. Hun synes nemlig også, at det er vanvittigt, at supermarkedernes op mod 50.000 ton varer, der nærmer sig sidste salgsdato, ender på forbrændingsanstalten.

Sammen med mange andre unge over hele landet, henter Maria de spiselige varer fra containerne – indtil der bliver sat hængelås på containerne og det er slut med at anvende de spiselige madvarer. Jeg har ikke løsningen på dette enorme ressourcespild, men det MÅ kunne gøres bedre. 

En ting, vi som forbrugere kan gøre, er at købe varer, hvor udløbsdatoen er tæt på, hvis vi skal hjem og bruge varen med det samme eller dagen efter. Det handler om at bekymre sig om klodens ressourcer. Concito har udregnet de samlede samfundsøkonomiske udgifter ved madspildet til 84,4 milliarder kroner årligt.

Hjemme i vores egne køkkener smider vi 20% af den mad ud, som vi køber.

I sidste uge skrev jeg om FDB´s tiltag med ideer til at undgå madspild på en app til Iphone. 

.

en app der sparer penge

Download Holdbarhed i app store, eller via dette link http://itunes.apple.com/dk/app/holdbarhed/id559786302 

Har man ikke en iPhone, finder man tips og gode råd om holdbarhed på viskalspise.dk/madleksikon

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. oktober 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

  b a g e m å t t e  g i v e r  g o d t  b r ø d

.

.

.

bagemåtten Lékué

Jeg har netop med fornøjelse taget min nye bagemåtte i brug. Jeg har bagt boller og pizzaer på den, og resultatet blev rigtig godt.

Bagemåtten fordeler varmen fint – og brød og kager hænger ikke i. Jeg synes, at både brød og pizzaer blev bedre end når jeg bruger bagepapir som underlag.

Fordelen ved måtten er også, at man ikke bruger uendelige mængder af bagepapir. Måtten kan bruges igen og igen (dog ikke over 220 grader), og den kan også anvendes som arbejdsunderlag, fx når man ælter dej.

Måtten er lavet af en blanding af fiberglas og silikone med antiklæbeeffekt.

Jeg har ikke afprøvet måtten med kager, men dér tror jeg den er, om muligt, endnu bedre.

Bagemåtten kan købes hos KitchenOne.

.

.

du får lige en opskrift med på spetboller

Klik på billedet, så får du opskriften.

Du kan også prøve med osteboller.

.

.

____________________________________________________________________________________________._______________________________________

18. oktober 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e f t e r å r e t s  h ø s t

.

efterår er sanke- og forrådstid

Nødder og svampe. Så er det efterår! Derfor bliver de to ingredienser brugt i ugens opskrifter.

Jeg synes, at friske hasselnødder er noget af det lækreste, der findes. Her bliver de brugt i en knasende salat. Jeg har det ligesom de flittige egern. Jeg samler også nødder til vinterforråd. Men de friske ER altså den største oplevelse.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

en buttet svamp

Bøgehatten er en velsmagende svamp. Den dyrkes kommercielt i Danmark, men desværre ser man den alt for sjældent i butikkerne. Her bruger jeg den som “topping” på frikadellerne, men alle slags svampe kan bruges.

Har du ikke lige været ude og samle svampe, findes der mange gode købesvampe.

Firmaet Tvedemose i Lundby har i mange år dyrket svampe, bl.a. bøgehatte. De kan formentlig oplyse nærmeste forhandler.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

pærer i salaten

Det er også plukketid for æbler og pærer. I denne uge er pærerne havnet i salaten sammen med grøn og lilla spidskål. Så er man tæt på at være lykkelig!

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en rigtig frikadelle

Frikadellerne gemmer sig under et dække af svitsede bøgehatte.

Kan du ikke finde bøgehatte, kan du som sagt sagtens bruge champignon, rørhatte eller kantareller i stedet.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

tofufrikadeller med ristede bøgehatte 

Frikadellerne er lækker hverdagsmad, og så får de lige et ekstra pift af de ristede svampe.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

spidskålssalat med pærer og hasselnødder

Spidskålssalater hører til favoritterne lige nu. Her er den “gamle” grønne spidskål blandet med den nye lilla. Det giver en smuk salat sammen med de søde pærer og de ristede hasselnødder.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret, kødfri opskrift

Share