Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

sprøjtegifte og nervesystemetArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 45 2012 – ovnbagt luksus-biksemad og lysegrøn suppe

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. 

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. november 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

j a m e s  b o n d  i  a k t i o n  f o r  g r i s e 

.

.

roger moore om dyr i koncentrationslejre

Selv om Roger Moore ikke der min yndlings-James Bond, er han en hædersmand på det private plan.

Han har lavet en lille film om mishandling af grise. Den er hjertskærnde.

Se filmen her: http://sickpigs.dk/flexnews/news.php?newsid=3586

Hvis du synes, budskabet skal ud til så mange son muligt, så send gerne linket videre. Er du på facebook så spred også gerne filmen dér.

Tak til jer, der udbreder filmen, tak til Politikens Jørn Villumsen for tegningen ovenfor og tak til Roger Moore, fordi han har lavet denne  forsvarstale for nogle af vore umælende og mest udsatte væsener.

Gid James Bond også denne gang vil vise sig at være den sejrende.

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. november 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

k r ø l l e d e  v i t a m i n e r

.

.

supersund kål

Grønkålen er en af de sundeste kåltyper vi har. Den er spængfyldt med vitaminer og mineraler, især jern.

Spis grønkål finthakket i en salat, eller kog den til en dejlig suppe.

Hvis kålen endnu ikke har fået frost, så læg den gerne i fryseren et par timer, så bliver den endnu bedre.

.

grønkålssuppe m. bønner og chili

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. november 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________

.

l a n d b r u g e t  f o r g i f t e r  o s 

.

.

hvilke andre erhverv kan legalt forgifte en hel befolkning?

Miljøstyrelsen har netop udgivet en oversigt over landbrugets anvendelse af sprøjtemidler.

Ikke blot er mængden af gift steget – giftene er også de senere år blevet lagt farligere og mere sundhedstruende, både for os selv, for jorden og for grundvandet.

Miljøbelastningen af giften, der bringes ud på de danske marker, er fra 2007 til 2011 steget med 35%. 

Giftene angriber især nervesystemet og kønsudviklingen.

.

spis økologisk

Vi kan vælge at lukke øjnene og tænke, at det går nok. Eller vi kan totalt boykotte giftsprøjtede produkter. Vi må lægge markant pres på de bønder, der ikke forstår, at jorden skal gå i arv til vores efterkommere, og at vi, som lever her lige nu, gerne vil beholde et godt helbred, og vi vil også gerne have, at vores nyfødte udvikler sig normalt.

Men vi kan ikke undlade at anvende vandet fra hanen. Så selv om økologi er et stort skridt på vejen, slipper vi ikke helt.

Der lukkes hele tiden grundvandsboringer på grund af giften. Men vor slemt skal det være, før nogen vågner op?

.

Ellen Trane Nørby

har sit eget syn på den sag. I Politiken udtaler hun sig om landbrugets vanvittige giftforbrug. Venstres politiske ordfører siger: “Vi er i al fald et parti, der værner om det, at vi kan producere sunde, gode fødevarer i Danmark i stedet for at importere produkter fra udlandet, som vi ikke ved, hvilke sprøjtemidler eller andre ting der er i.”

Jamen, kære Fru Nørby, du bure vide, at det IKKE er sundt at spise gift, ligegyldigt om den sidder i danske eller udenlandske produkter. Og jeg er hamrende ligeglad med, hvad giften hedder og hvor den kommer fra. Jeg vil bare IKKE have gift i min mad!

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. november 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

k å l  m e d  f i n e  f o r n e m m e l s e r

.

.

hverdagsmad

Efter nogle dejlige dage i Rom med sensommervejr, er det blevet hverdag igen.

Men hvad spiser man på en hverdag? Ja, jeg synes jo, at også hverdagsmad skal smage guddommeligt. Så prøv ugens luksus-biksemad. Og en blomkålssuppe er fin som forret.

I næste uge har jeg forslag til et par italienske klassikere.

.

Mark Twain og kålen

Den amerikanske forfatter Mark Twain sagde om broccoli: “Det er jo blot et blomkål, der har fået fine fornemmelser!”

Spørgsmålet er, hvad Mark Twain ville kalde denne nye type blomkål, som er smuk, lysegrøn og nopret.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

pagodekål

Jeg kalder kålen for pagodekål, da jeg synes, at den med sin spidse top minder om Østens pagoder.

I denne uge er kålen dog kommet i blenderen, så den er ikke til at kende. Men den smager dejligt.

Jeg har lige hørt fra Susan i Bruxelles, at kålen hedder romesco. Et smukt navn til en fornem kål.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

blomkålssuppe med croutoner og rosmarin

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

skønne rodfrugter og løg til biksemaden

.

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

luksus-biksemad

.

Jeg kalder denne biksemad for luksus, fordi man normalt bruger rester til biksemad.

Her er grøntsagerne bagt i ovnen, og det giver en helt særlig skøn smag. Det er, som om bagningen intensiverer smagen i rodfrugterne.

Proteinerne i biksemaden kommer fra tofu, som her er marineret.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

lysegrøn blomkålssuppe med croutoner, mandler og rosmarin

Den lysegrønne blomkålssuppe er dejlig varmende på en kold novemberdag.

Jeg har valgt den nye lysegrønne blomkål til suppen,  men du kan sagtens bruge den gammeldags, hvide.

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

ovnbagt biksemad med tofu

Normalt laves biksemad med rester, bl.a. rester af kød.

Det bruger jeg naturligvis ikke. I stedet har biksemaden fået selskab af marineret tofu. Det giver gode proteiner. Hvis du spiser æg, kan du i stedet placere et spejlæg på toppen af biksemaden.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share