Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

speltkernerArkiv

søndag

12

oktober 2014

2

KOMMENTARER

burgerbøffer – bøffer m kerner og kikærter

Skrevet af , Posted in hovedretter

en bæredygtig burgerbøf

burgerbc3b8ffer-1

bøffer m kerner og kikærter

200 g kikærter (evt. fra dåse)

100 g speltkerner (evt. hvedekerner eller perlebyg)

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

100 g finvalsede havregryn

2 dl vand eller grøntsagsbouillon

4 spsk snittet frisk salvie

4 spsk sojamel

evt. 50 g hakkede valnødder

4-6 spsk tamari

4 spsk olivenolie + ekstra til stegning

hvede-, kikærte- eller sojamel til formning af bøfferne

 

burgerbc3b8ffer

quinoa og kikærter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læg kikærterne i blød natten over. Kog dem i nyt vand 15-20 minutter sammen med speltkernerne.

Afdryp kikærter og kerner.

Hak løg og hvidløg og kom dem i køkkenmaskinen sammen med kikærter, kerner, havregryn og 1-2 dl vand eller bouillon.

Purér massen – men ikke for meget. Farsen må gerne være lidt grov. Den skal være tilpas fast, så den nemt kan formes til bøffer.

Tag farsen over i en skål og tilsæt salvie, sojamel, evt. valnødder samt tamari.

Smag farsen godt til med tamari og friskkværnet peber. Rør olien i til sidst.

Tag farsen ud på et bræt og rul den til en pølse. Skær 8-10 skiver, afhængig af, hvor store du ønsker bøfferne.

 

burgerbc3b8ffer-ustegte.blog

Form bøfferne pæne og runde med melede hænder og sæt dem på en plade eller tallerken.

Sæt bøfferne i køleskabet 1-2 timer, inden du steger dem.

Steg bøfferne i godt varm olie og skru lidt ned for varmen. Steg bøfferne 5-6 minutter på hver side, til de er gyldne. Dryp lidt mere olie på bøfferne, når du vender dem.

 

tip

Bøfferne er velegnede både som en hovedret sammen med kogte korn eller kartofler – og som burgerbøffer. Faktisk har jeg udviklet opskriften til en restaurant, der manglede gode veganske bøffer til deres burgere.

 

burgerbc3b8ffer-2

burger m pulled portobello

pulled portobello

 

Prøv også en burger med pulled portobello. Det er fyld af skønt krydrede og marinerede  svampe.

Se opskriften her.

 

Share

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

rødbede/æblesalat m peberrodsdressing

Skrevet af , Posted in salater

rødbeder elsker peberrod

rc3b8dbede-c3a6blesalat-2

Her er en mættende salat med masser af proteiner. Faktisk kan salaten bruges som hovedret, hvis der gøres lidt større, og der serveres et groft stykke brød til.

Linserne og de hele kerner bekommer maven godt, og det betyder, at man får en dejlig mæthedsfølelse.

 

vitaminerne står i kø!

rc3b8dbeder-m-topc3a6bler-i-skc3a5l

noget at tygge i

Linser eller bønner og fuldkorn i en salat betyder, at man virkelig får MAD – i modsætning til en salat med grønne blade, agurk og tomat. Det er mest vand. Her er der både vitaminer, proteiner og masser af fibre.

 

rc3b8dbede-c3a6blesalat-1

rødbede/æblesalat m peberrodsdressing

300 g rødbeder

100 g belugalinser eller andre linser

100 g hvedekerner eller speltkerner

1 stort sødt æble

top af forårsløg eller porre, evt. purløg

dressing:

2 dl yoghurt, gerne sojayoghurt

1 dl sojafløde eller anden fløde

limesaft

reven peberrod efter smag

 

Kog rødbederne møre, 20-40 minutter afhængig af størrelsen.

Kog linser og korn hver for sig. Kog dem i dobbelt mængde vand ca. 20 minutter. Hvis du koger linser og korn sammen, vil kornene blive mørke af farven fra de sorte linser. Hvis det ikke generer dig, kan du naturligvis koge de to ting sammen.

Flå rødbederne og skær dem i tynde både. Skær også æblet i tynde både.

Arrangér rødbede, æble og linser/korn på et stort fad. Snit den grønne top og drys den på.

Rør yoghurten sammen med fløden og smag til med limesaft, reven peberrod og evt. en smule akaciehonning.

Læg lidt dressing på salaten og servér resten til separat.

 

rc3b8dbede-c3a6blesalat

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 27, sommertid er salattid

Skrevet af , Posted in ugens menu

____________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. juli 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s a l a t e r  m e d  p e r l e b y g



fuldkorn

Perlebyg er vældig populært i salater. De smager også fantastisk – og så er kernerne tilmed sunde.

Byg indeholder B- og E-vitaminer samt kalk, jern, magnesium og flere andre mineraler. De hele kerner er også meget fiberrige, og de er med til at holde blodsukkeret stabilt. 

Hele herner, og det gælder også hele hvedekerner, speltkerner, rugkerner og andre hele kerner, er også gode, hvis man vil tabe sig. Kornene fylder og giver en vidunderlig mæthedsfølelse.


salater med perlebyg

+ rødbeder og valnødder        + majs og græskarkerner             + tranebær og pistacie


Klik på billederne, så får du opskrifterne.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rugkerner



Mens vi er ved kernerne, vil jeg gerne slå et slag for rugkerner. Prøv fx denne salat med nye kartofler.

Ny forskning har påvist, at rug forebygger prostatakræft.

Aspargessæsonen er desværre slut, så du kan erstatte de grønne asparges med grønne bønner, der er kogt 3 minutter.


salat med rugkerner og nye kartofler

 

Klik på billedet, så får du opskriften.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. juli 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________


v a r m e  s u p p e r . . .

 

dansk sommer kræver varme supper

Da jeg i går foreslog en kold suppe, var det næsten lidt af en uforskammethed.

For i denne uge kan vi godt pakke drømmen væk, om at sidde på terrassen eller i haven og nyde en kold gazpacho.

Klimaet lige nu kalder på varme supper. Og da tomaterne er ved at være modne – selv om de også kunne trænge til lidt sol til at rødme kinderne – er her forslag til en varm tomatsuppe. Oven i købet en krydret suppe, der giver ekstra varme på en kølig sommeraften.

Kan du ikke lige skaffe en kokosnød, så udelader du bare kokos.

Klik på billedet så får du opskriften.


krydret tomatsuppe med kokos og koriander



_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. juli 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


k o l d e  s u p p e r . . .

 

… hører sommeren til

 Det er nu, vi skal nyde de dejlige kolde supper. En af mine egne yndlingssupper, og en suppe, som de fleste faktisk bliver lidt afhængige af, er min orientalske gazpacho.

Ikke blot smager suppen himmelsk, den er også hurtig at lave. Du kommer bare alle ingredienserne i blenderen – og vupti! suppen er klar.

Jeg skal blot minde om én ting: det er supervigtigt at smage suppen korrekt til. Bliv ved med at smage til med citron, chili, sukker, salt etc. indtil smagen sidder lige i skabet.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. juni 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________


g i f t  i  g r ø n t




så er den gal igen!

Atter viser undersøgelser, at der er gift i grønt, masser af gift. Faktisk findes der sprøjtegifte i hveranden importeret frugt, grøntsag eller kornprodukt.

Fødevareministeren mener ikke, at det er noget problem. Det gør jeg! Det kan godt være, at det enkelte sprøjtemiddel ikke overskrider de tilladte grænser (og hvad ved vi i øvrigt om de tilladte grænser? Ingen aner, hvad gift betyder for vores helbred selv i små mængder), men når det drejer sig om cocktails på 20 forskellige giftstoffer, mener i al fald miljømedicinere, at der er grund til at sætte foden ned.


vi må selv tage affære

Som jeg ofte har anbefalet: tag sagen i egen hånd. Nægt at købe importerede grøntsager, nægt at købe ALLE slags frugt og grønt, der er dyrket konventionelt, dvs med kunstgødning og gift.

Vælg økologisk. Vælg dansk. Hvis vi alle gør det, kan vi revolutionere verden.


L e t’ s  g o  g r e e n !




______________________________________________________________________________________________________________________________________

7. juli 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________


s p i d s k å l  e r  e t  h i t




spidskålssalat som coleslaw

Coleslaw er en “amerikansk” salat, som hollænderne tog med sig til det nye land, da de emigrerede til Amerika for mange år siden.

Coleslaw laves normalt med hvidkål, men salaten er mindst lige så delikat med spidskål.

Klik på billedet, så får du opskriften.


lækker London-mad

Jeg er lige kommet hjem efter en meget inspirerende mad-tur til London. Jeg vender snart tilbage med fotos fra vidunderlige grøntsagsmarkeder og nye spændende opskrifter.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. juli 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________


 p a r a t  t i l  p i c n i c



fnuglet sommersalat

Den enkle salat består kun af knasende sprøde blade af hjertesalat eller romainesalat samt lidt bittert fra en lille håndfuld rucolablade. Beregn 2-3 store hjertesalat til 4 personer eller 1-2 romainesalat. Drys med 50 g hakkede valnødder.

Servér salaten med en mormordressing: smag 1 dl sojafløde eller anden fløde til med citronsaft, råsukker og salt.


blandet grøn salat

Denne salat består af grønne salatblade, egeløvsalat og rucola.

Servér den fx med denne dressing:  hak 2 spsk kapers og bland dem med 1 fed presset hvidløg, 2 spsk frisk basilikum revet i små stykker, 25 g ristede pinjekerner, 5 spsk olivenolie og 2 spsk eddike, gerne riseddike eller frugteddike. Smag til med salt og friskkværnet peber. 

______________________________________________________________________________________________________________________________________

kaninens livret

Til denne salat kan du bruge alle slags grønne salatblade.

Servér den fx med en chilidressing: rør 1/2 dl appelsinsaft med 1 spsk limesaft. Smag til med sød chilisovs og evt. en anelse frisk hakket chili.

Tilsæt 4 spsk meget fintsnittet forårsløg og smag til med frisk hakket koriander og reven ingefær, salt og friskkværnet peber. 

______________________________________________________________________________________________________________________________________

langtidshævede speltboller

Godt brød hører til en lækker salat. Prøv disse langtidshævede speltboller. De får en dejlig sprød skorpe.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________


u g e n s  o p s k r i f t e r


________________________________________________________________________________________________________________________________________


jordbærsalat med linser og lime-ingefærdressing


Det er heldigvis stadig jordbærsæson, og de røde bær er populære i salatskålen. Her har jeg blandet dem med sorte linser, men du kan også bruge sorte ris. Det var min gode ven Claus Dalby, der kom med ideen med de sorte ris, men jeg har valgt linser i stedet, fordi de er mere proteinrige og klimavenlige.

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________


sellerisalat med æble og valnødder

Denne salat er dejlig mættende, og så er den bastant som picnicsalat. Den kan tåle transporten og smager stadig skønt.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________



vegetarret, vegetaropskrift, veganerret, veganeropskrift, kødfri opskrift

Share