Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

soja fra ArgentinaArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 43, arla-frit område

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


a r l a – f r i t  o m r å d e


vend ryggen til dem, der støtter giftsprøjtning


børn dør af kræft, fordi vi skal have billigt kød og mælk på bordet

Sagen med sprøjtet genmanipuleret soja fra Argentina, der havner i danske produktionsdyr, giver en rigtig dårlig smag i munden.

Dansk Landbrug har kendt til de frygtelige forhold for befolkningen i de stærkt giftsprøjtede områder i årevis. Men alle fralægger sig et ansvar for kræfttilfælde, misdannelser af børn mm. i disse områder.

Det her handler nemlig om penge – ikke om menneskeliv.


de ansvarlige vasker hænder

Jeg ville nu heller ikke mistænke slagteriet Danish Crown for fine fornemmelser i den sag (eller i det hele taget for den sags skyld), og de sagde da også forleden: “Det ville være en smule overformynderisk, hvis vi skulle fortælle dem, hvordan deres landbrug skulle gribes an.” Sådan!

Heller ikke mejerigiganten Arla mener, de har noget ansvar. Det havde jeg nu HELLER ikke forventet. Da jeg for mange år siden besøgte mejeriselskabet sammen med en gruppe andre madskribenter, spurgte vi ledelsen, om de ikke kunne tænke sig at markedsføre en økologisk mælk.

De nålestribede mænd slog sig på lårene af grin. Noget lignende halal-hippie vrøvl havde de dog aldrig hørt. 

På det tidspunkt var forbrugerne ikke vågnet op, men det skete kort efter, og inden længe havde Arla kartoner på hylderne med økologisk mælk og græssende køer på kartonen. 


sagen lander på DIT bord

Det er altså igen forbrugeren, der skal tage affære. Indfør Arla-frit område i dit hjem, ligesom jeg har gjort. Lad være med at spise kød fra Danish Crown. Så vil der meget snart være bæredygtige produkter på bordet.


de kan i Holland

I Holland er industrien og landmændene for flere år siden enedes om at fodre deres produktionsdyr med bæredygtigt foder. De vil i 2015 have udfaset al giftsprøjtet argentisk foder.

Det kan vi også i Danmark. Kom nu Arla og Danish Crown. Bevis at I er værdige til forbrugernes tillid.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s p i s  g r æ s k a r m a n d e n


spis det uhyggelige halloween-hoved

Efter i aftes burde de gruelige græskarmænd have skræmt livet af de fleste – og dermed aftjent deres værnepligt.

Da denne blog ikke går ind for madspild, vil jeg opfordre til, at det uhyggelige hoved forvandles til en herlig suppe.

Prøv fx denne her:


græskarsuppe med abrikoser og pinjekerner


Klik på billedet, så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. oktober 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


k u l h y d r a t e r  e r  i k k e  l i g e  f e d t



slank på piskefløde?

I aftes i TV-avisen kunne man møde et par, der ved hjælp af rå mængder piskefløde, smør og kød havde tabt rigtig mange kilo.

Det er altid glædeligt, når overvægtige taber sig, men jeg er bekymret for disse menneskers blodårer og blodsukkerbalance. Men de havde hørt, at kulhydrater var noget, man blev tyk af! Måske kender parret slet ikke forskellen mellem de gode og de dårlige kulhydrater.

Et par eksperter udtalte sig, men det var ærlig talt ikke særlig klart, at der er FORSKEL på kulhydrater. 


skrot alt det hvide

Det er nemt at huske, hvilke kulhydrater, der er dårlige. Det er så simpelt som alt raffineret: hvidt mel, hvidt brød, afskallede korn, hvide ris, hvidt sukker, pasta af hvidt mel mv.


grov kost

Har man blot en enkelt gang mæsket sig i brød med groft mel og hele kerner, salater med perlebyg, chiliretter med kidneybønner, linsebøffer, hummus, pasta af fuldkornsmel og meget, meget mere i den gode grove retning, kender man den gode og langvarige mæthedsfølelse.

Det er mad, der giver balance både i krop og sjæl.


du kan ikke blive grov nok

Foruden en skøn mæthedsfølelse  balancerer disse produkter blodsukkeret. Og alle de grove fødevarer forebygger hjerte-karsygdomme og diabetes 2 – og så er de så forbasket lækre!



Og husk, det er Halloween i dag – frem med græskarret!



__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. oktober 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


k o s t p y r a m i d e n


nye anbefalinger på vej

Der arbejdes i øjeblikket på en ny dansk kostpyramide.

Kostpyramiden indeholder de officielle anbefalinger til hvor meget eller hvor lidt vi skal spise af de forskellige fødevaregrupper for at leve sundest muligt.

Og det er interessant, hvordan rådene har forandret sig gennem årene – til den gode side heldigvis.

I 1957 anbefalede Landbrugets Informationskontor (hvorfor mon dem? suk), at kvinder skulle have 140 g frugt og grønt dagligt. I 1976 var tallet steget til 250 g frugt og grønt – og fra 2005 skal vi have mindst 600 g af det sunde og grønne dagligt. Det er da en forbedring, der er til at tage og føle på. Desværre er det kun 3% af danskerne, der lever op til de officielle kostråd!


den vegetariske kostpyramide

Hvis du ikke vil vente på de nye anbefalinger – og i øvrigt vil pleje din krop og din planet optimalt, kan du roligt spise efter denne vegetariske kostpyramide:



Pyraamiden stammer fra sitet “Your vegetarian Kitchen”. Dér kan du finde meget mere forklaring på de enkelte fødevaregrupper og hvad de indeholder.

Klik på billedet, som kommer du ind på “Your vegetarian Kitchen”.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. oktober 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


h å n d e n  p å  h j e r t e t


selvmord med kniv & gaffel

Jeg skrev i går om hjerte- og hjernemad – og der ER god grund til at tænke sig om, før man putter noget i munden.

Det anslås, at der i dag er 420.000 danskere, som lider af hjerte-karsygdomme. Det er 30% mere end man hidtil har troet – og i 2020 vil der være 60.000 flere, men mindre folk tar’ gaflen i den anden hånd og begynder at spise mad, der afkalker årerne i stedet for at fedte dem til.

Behandlingen af alle disse mennesker koster i dag  7 milliarder kr. Tænk hvor mange skønne grøntsager, man kunne købe for de penge, og hvor friske vi alle sammen ville blive, hvis vi spiste plantemad i stedet for animalske produkter.


vælg den livgivende mad

Det er primært de fede fødevarer med mættet fedt som ost og alle de andre fede mælkeprodukter, der fedter vores årer til.

Lige nu er der et lille positivt lys i mørket, for den nye fedtafgift har betydet, at vi i øjeblikket køber 30% mindre ind af de fede ting. Det er især fløde, ost og smør, der i mindre grad lander i indkøbskurven.

Hvis den gode trend varer ved, vil man kunne måle det på folkesundheden, men desværre vurderer eksperterne, at virkningen vil fortage sig på længere sigt, når forbrugerne har vænnet sig til de nye høje priser.

For at hjælpe forbrugerne ud af mælkesumpen burde sundhedsministeren udlevere pjecer med ideer til, hvordan man undgår mad med mættet fedt og kolesterol. Det kunne være opskrifter på mad med sojamælk- og fløde, tofu mm, der er helt kolesterolfrie produkter.

Det ville vænne forbrugerne til langt mere livgivende mad.


grønkål gavner

Som jeg skrev i går, er det værd at bekymre sig om Omega 3 fedtsyrerne. De finde bl.a. i grønkål og nødder.

Her i denne salat er begge dele:


grønkålssalat med granatæble, glaserede valnødder og hvidløg


Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. oktober 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


h j e r n e –  &  h j e r t e m a d



spis med hjerne og hjerte

Det er så heldigt, at hjernen og hjertet elsker den samme mad. Dvs mad med bl.a. Omega 3 fedtsyrer. Omega 3 forbedrer fx kommunikationen mellem de enkelte hjerneceller og er med til at modvirke hjerte-karsygdomme.


undgå Alzheimer

Vil du undgå sygdomme som Alzheimers og hjerte-karsygdomme, skal du derfor spise meget mad med Omega 3 olien. Den fås bl.a. i fisk, men hvis du ikke spisr fisk, finder du Omega 3 fortrinsvis i nødder og frø som valnødder, hasselnødder, mandler og hørfrø, samt i grønkål og spinat.

Så husk masser af nøddedrys på salater og supper – eller spis en dejlig hjertestyrkende grønkålssuppe. Det er også ren hjernemad!


grønkålssuppe


Klik på billedet så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. oktober 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


g y l d e n  h ø s t  f r a  s k o v e n



årets (måske) sidste kantareller

Det dejlige og – ind imellem – tørre efterårsvejr betyder, at det stadig er muligt at samle en god portion kantareller. Hvis man altså kender et godt kantarelsted!

Og hvad er skønnere på en kølig efterårsdag end at hjemføre sin fangst og lave en dejlig varmende suppe af de lækre svampe. Derfor er ugens forret en cremet kantarelsuppe.

Man kan jo også købe svampene, hvis man ikke selv er svampesamler. Den store portion ovenfor et fotograferet i Letland, som leverer mange svampe til de danske butikker.


fuldkorn hitter


Omsider er vi i Danmark ved at få øjnene op for velsignelsen ved fuldkorn. I mange år var hvidt mel, slasket brød uden næring og andre letfordøjelige ting dét vi havde lyst til at spise.

Det er nu ved at vende. Det at bide i et fuldkorn, der giver modstand til tænderne, nøddeagtig velsmag i munden og mæthed i maven er blevet in.

De hele korn er desuden næringsrige, de virker stabiliserende på blodsukkeret, og de forebygger hjertesygdomme.

Fuldkorn indeholder først og fremmest B-vitaminer,  jen og zink.


perlebyg er en klar vinder

Af samtlige søgninger, der havner her på bloggen, kommer perlebyg ind som en klar nr. 1! Det er et rigtig godt tegn, og jeg udvikler derfor i øjeblikket en del opskrifter med det lækre korn, som i øvrigt uden videre kan erstattes af perlespelt.

De hele korn kan bruges i salater, i hovedretter og som tilbehør. I denne uge skal vi have en hovedret med perlebyg, sorte bønner og svampe. Her er masser af vitaminer og gode proteiner.

Har du været i naturen og fundet mange vilde svampe, kan du erstatte champignonerne med kantareller, tragtkantareller eller rørhatte.

Prøv også et par salater med perlebyg:


salat med perlebyg, bønner og broccoli


Klik på billedet, så får du opskriften.


salat med perlebyg, majs og græskarkerner



Klik på billedet så får du opskriften.


salat med perlebyg, pistacienødder og tranebær


Klik på billedet så får du opskriften.



____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kantarelsuppe med citrus


Svampesuppen er verdens nemmeste. En rigtig efterårsklassiker.

Klik på billedet så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


svamperet med perlebyg og sorte bønner


Kornprodukter og bønner giver tilsammen gode proteiner. Med lækre svampe og et skud chili bliver det til en dejlig hverdagsret.

Klik på billedet så får du opskriften.



Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 25, små grønne hapsere

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. juni 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


d e  f ø r s t e  k a n t a r e l l e r

.

.

så er det ved at være svampetid …

Hvis du har et godt gammelt, velbevaret kantarelsted, har du sikkert fundet ud af, at de første små svampe er på vej. 

Som med alle de andre sæsonbestemte grøntsager og lign., er det en stor glæde, når de første eksemplarer dukker op. De bliver altid spist med lidt større andægtighed, end når overfloden hersker.


spidskål og svampe på grillen

En dejlig kombination er spidskål og svampe. Nu hvor mange bruger den udendørs grill, er her en ny idé. Men du kan også, som jeg gør, grille kålen på en grillpande.


grillet spidskål med kantareller


Klik på billedet, så får du opskriften.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. juni 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s p i s  d i g  f r a  d i a b e t e s  2


.

kål er kærlighed til kroppen

I lørdags kunne man i medierne læse om et forsøg foretaget på Universitetet i Newcastle. Forsøget gik ud på at lade patienter med diabetes leve på en diæt med 600 kalorier om dagen.

Forsøget viste fantastiske resultater, men faktisk behøver man ikke at sulte sig selv for at få det bedre med sin diabetes. Det har allerede forskning i USA vist – og også en dansk undersøgelse på Arresødal Privathospital.


det helbredende køkken

Om den danske undersøgelse kan man læse i bogen “det helbredende køkken”, som udkom i januar. Denne bog anbefaler en ren grøntsagskost – men så kan man til gengæld spise lige så meget af det sunde, som man har lyst til. Med andre ord: man behøver ikke at sulte sig.

Jeg er medforfatter til bogen og har fået rigtig mange begejstrede tilbagemeldinger fra folk, der har fået det meget bedre ved at følge bogens forslag til diæt.

“det helbredende køkken” blev straks en succes og er udkommet i 3 oplag – et 4. er på vej.

Læs mere her:


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. juni 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b l o m s t e r  p å  b o r d e t


squash – blomst og frugt er i sæson

Egentlig er jeg ikke så vild med blomster i maden. Jeg elsker en smuk buket på bordet, men jeg synes det er lidt mærkeligt at spise en blomst.

Den eneste undtagelse er den solgule squashblomst, som nu er ved at være i sæson.

Squashblomsten har en meget kort levetid og ligger snart på jorden, hvis man ikke høster den.

Det synes jeg, man skal gøre, hvis man selv dyrker squash. Vi har det jo ikke som i Italien, hvor squashblomsterne ligger i dynger på torvet, parat til at blive solgt.


Squashblomsterne kan dyppes i en beignetdej og frituresteges, men da det er en fed omgang, vil jeg hellere foreslå dem farserede som her:


fyldte squashblomster

Klik på billedet, så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. juni 2011

______________________________________________________________________________________________________


t i l  l y k k e  t i l  v i n d e r e n

tak for stemmerne

FDB har afsluttet konkurrencen om Danmarks bedste madblogger, og jeg siger stor tak til alle jer, der stemte på kødfrifredag.dk. 

Desværre var det ikke nok til at komme i vinderfeltet, men jeg er meget, meget glad for, at det blev Luna Månebarn med bloggen Månebarnet, der løb med førstepladsen.

Hjertelig til lykke til Luna!


plantemaden vandt

Når jeg næsten ikke kan få armene ned, er det fordi Lunas blog er vegansk, dvs en blog der KUN beskæftiger sig med mad fra planteriget. 

Det tegner utrolig godt for fremtidens madvaner. Der er nemlig ingen tvivl om, at rigtig mange unge mennesker ønsker at tage hensyn til den planet, vi lever på og ikke tage mere fra jorden end vi kan give tilbage.

For mig er der ingen tvivl om, at vegansk mad er fremtidens mad.

Kig på Månebarnet her: http://hijaluna.wordpress.com


Med Luna på førstepladsen vandt ikke blot Luna, men også du og jeg, jorden, dyrene og klimaet. Wauuuuu …

______________________________________________________________________________________________________________

24. juni 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________


m å s k e  l y s n e r  d e t ?



dagens rose går til Mogens Lykketoft

I går hørte jeg for første gang en dansk politiker udtale sig om det enorme ressourcespild det er, at sende fødevarer igennem dyrene før vi spiser dem.

Det var Mogens Lykketoft, der havde mod til at sige, at vi ikke kan brødføde verdens befolkning i fremtiden, hvis vi ikke vælger at spise mindre kød.

Tak til Mogens Lykketoft!


1,8 millioner ton foder til dyr

I 2010 importerede vi 1,8 mill. ton foder, primært til vores grise.

Allerede for adskillige år siden lovede landbruget, at sojabønnerne og det andet grønne mad til dyrene skulle være bæredygtigt.

Sagen er, at dyrkningen af disse gigantiske mængder mad burde gå til sultende mennesker. I stedet er vi med til at udpine over 10.000 kvadratkilometer jord i Argentina (1/4 af Danmarks areal).

Med andre ord er vi stærkt medvirkende til at ødelægge regnskoven i et fjernt land, til at fordrive fattige bønder og fjerne levesteder for sjældne dyrearter som jaguar og myresluger.

Bare fordi vi vil have kød på bordet!


put noget grønt i “tanken”



Det er højsæson for alle de skønne grøntsager, også ærter. I dag foreslår jeg en salat med de nye danske ærter.


grøn salat med ærter og radiser


Klik på billedet, så får du opskriften.

________________________________________________________________________________________________________________________

23. juni 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s m å  g r ø n n e  h a p s e r e

et par lette sommerretter

Midt i al glæden over de nye kartofler, skal vi ikke glemme de små lækre nye gulerødder.

Mon ikke de fleste helst gnasker en frisk gulerod i sig? Jeg synes normalt ikke, der er meget ved tilberedte gulerødder – jeg husker endnu min barndoms dødkogte – men prøv nu alligevel ugens limeglaserede gulerødder.


glaserede gulerødder

Spis fx gulerødderne til en valnøddepaté eller til en bønnefrikadelle eller squashfrikadelle.  


peberfrugter i rulle

Peberfrugterne med gedeost er en fin lille forret – eller de kan spises som en af flere småretter.

Og skulle du have købt for mange peberfrugter, så lav desuden sidste uges bagte peberfrugter med tomater. De går også fint sammen med en lille samling småretter.


marinerede oliven

Mon ikke Sct. Hans skal fejres med et lille glas bobler? I så fald passer de marinerede oliven fint.

Neutralt marinerede oliven har godt af en kærlig hånd, og efter nogle dage i en god olie med tilsætning af forskellig slags “krudt”, er de slet ikke til at kende igen.

.

Glædelig Sct. Hans!


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________uuu 

u g e n s  s m å r e t t e r

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

chilimarinerede oliven


Hvis du køber oliven i en neutral lage, kan du selv give dem  netop den karakter, du ønsker.

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

limeglaserede gulerødder


Lime og mynte gør noget godt for gulerødder.

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

gratinerede peberruller


Der er stort set ingen ende på, hvad man kan få ud af peberfrugter.

Klik på billedet, så får du en ny variation.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share