Kirstenskaarup.dk

snacksArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 46, gør kål på kålen

Skrevet af , Posted in ugens menu

________________________________________________________________________________________________________

Hvis Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________


s n u p  e n  s n a c k


sunde snacks

Jeg får tit forespørgsler om sunde snacks som saltede mandler og nødder etc. De små snacks er fine som et lille mellemmåltid eller som ledsager til et glas vin.


saltede mandler

Lad en håndfuld smuttede mandler simre i et par spsk tamari (soya) på panden, til soyaen er kogt væk. Lad mandlerne tørre.


kikærter som snack


Ristede kikærter er også en lækker og sund snack, som man kan spise med god samvittighed.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________

22. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y  u d g a v e  o g  n y  t i t e l



det kærlige køkken

kommer omsider i ny udgave. Bogen har været udsolgt et årstid og været stærkt efterspurgt.

Bogen kom i to oplag på Høst & Søns Forlag. Nu udkommer den medio januar på Politikens Forlag.

Desværre ændrer bogen både titel og udseende – men indholdet ER  det samme.

Så hvis du ikke allerede kender bogen, venter der mere end 350 grønne opskrifter midt i januar – lige på det tidspunkt, hvor man har mest brug for at tanke grønt.


kirsten skaarups grønne køkken

hedder den nye udgave. Indholdet om klima og ressourcer – og de mere end 350 opskrifter er nøjagtig det samme som i “det kærlige køkken”.



_________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. november 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


v i t a m i n g u f  i  s a l a t s k å l e n


skønne grønne blade

Jeg lovede forleden at komme med opskrift på min nye salat med grønkål, pærer og valnødder. Her er den nedenfor.

Salaten er superenkel men fuld af smag og gode stoffer. Grønkål er simpelt hen guf for hver enkelt celle i kroppen.



brug også pæren

Pærer er velegnede i mange salater. Her er de søde pærer og de ristede valnødder med til at mildne den kraftige grønkål. Sennepsdressingen giver et dejligt syrligt indslag.


grønkålssalat med pærer og valnødder

6 blade grønkål

2-3 pærer

50 g valnødder

 

dressing:

1 dl sojafløde eller anden fløde

1-2 spsk sennep

citronsaft

 

Hak grønkålen meget fint.

Skær pærerne i terninger.

Rist valnødderne gyldne på en tør pande og bræk dem i mindre stykker.

Bland de tre ingredienser.

Smag fløden godt til med sennep, citronsaft, salt og friskkværnet peber.

Hæld dressingen over salaten lige før den skal serveres.

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. november 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________


e r  d u  s u l t e n  i  d a g ?


Nå ikke? Så er du heldig.


1 billion mennesker sulter

Hver eneste dag året rundt sulter 1 billion mennesker rundt om på jorden. 

Se mere om sultens årsager og ansigter her: http://www.endinghunger.org/en/motivate.html

Det kan være svært at forholde sig til de sultende masser, når man selv sidder hyggeligt og velnæret i sit samtalekøkken og guffer overflodsmad.

Jeg har selv været så heldig (eller uheldig?) at møde mange af disse mennesker på mine rejser jorden rundt, primært til fattige udviklingslande. 

Jeg har set en kvinde sidde på gaden med en håndfuld ris og langsomt, uendelig langsomt, spise et enkelt riskorn ad gangen. Den håndfuld ris var hele dagens måltid og det blev nydt til sidste riskorn. Taknemmeligheden var tydelig i kvindens ansigt. DEN dag  fik hun mad.



Ejeren af dette udekøkken i Indien er heldig. Hun har både potter og pander. Men har hun noget at komme i dem?


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________


v a r m  s u p p e  p å  e n  r å k o l d  d a g


solgylden suppe

På sådan en rågrå dag som i dag drømmer jeg om sol og sjælevarmende krydderier. Det man man med meget få ingredienser og moderat indsats få med denne solgyldne linsesuppe med indiske krydderier.

Prøv den – jeg er næsten sikker på, at den bliver indlemmet i repertoiret af yndlingssupper.


linsesuppe med indiske krydderier


Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________

17. november 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________


g ø r  k å l  p å  k å l e n



det handler om kål og korn

I denne uge handler det om kål og korn. Tidligere var kål næsten synonym med grøntsager. Kål udgjorde en stor del af almuens hverdagskost (sammen med grød). Faktisk hed en køkkenhave i gamle dage en kålgård.

HVOR vigtig kålen var, kan man læse om i Jyske Lov fra 1241, hvor man kan se, at tyveri af kål straffes lige så hårdt som indbrudstyveri.

Ak ja, det var før B & O var opfundet!


rosenkål elsker frost

Ligesom grønkål holder rosenkål sig fint udendørs vinteren igennem. Faktisk bliver kåltyper som rosenkål og grønkål bedre af en lille omgang frost.

Er man ikke den lykkelige avler af kål (og har frosten ikke indfundet sig) men er henvist til grønthandleren, kan man med fordel give begge slags kål et par timer i fryseren.


eksotisk twist

Rosenkålssuppen i denne uge har fået et lille drys af den duftende rosenpeber. Man kan roligt sige, at nord møder syd: en lille smule smag af sol i en mørk og kølig måned i Danmark.

Mine rosenpeber har jeg selv plukket på Sicilien. Det er desværre ikke alle, der er så heldige, men den rosa peber kan heldigvis også købes i supermarkeder og specialbutikker.



grøn og gavnlig

Man skal løbe langt for at finde noget, der er så sundt som grønkål. 

Alle kålsorter indeholder de kræfthæmmende stoffer glutathione og quercetin, så alene derfor er der grund til at spise meget kål. 

Men kål er også enormt kaloriefattigt. Kål indeholder gennemsnitligt 26 kalorier pr. 100 gram. Man kan altså bogstavelig talt proppe sig med mængder af kål uden at tage på.

Kål er også gode leverandører af B-vitaminer og karotin (A-vitamin) samt C- og E-vitaminer og mineralerne kalk og kalium.


Hold øje med bloggen. En af dagene kommer der en dejlig salat med grønkål, pærer og valnødder.


perlespelt (eller byg) – gammeldags fuldkorn



Perlespelt og perlebyg er gamle kornsorter, som er blevet enormt populære, især i salater. Det er ikke spor underligt, for kornene giver en dejlig mæthedsfølelse. Her er virkelig noget at tygge i – og så er de så sunde, så sunde …

I denne uge har kornene fundet vej til hverdagsbøffer, som kan spises med en salat , fx med gulerødder, og en kartoffelsalat.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rosenkålssuppe med rosenpeber og chili

To x roser! Rosenkålssuppe med rosenpeber er en dejlig vinterret – måske med et lille skud chili.

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

“perle”bøffer

Her er bøffer med saft og kraft. De dejlige perlekorn af byg eller spelt giver modstand til tænderne og dejlig mæthedsfølelse i maven.

Klik på billedet, så får du opskriften.


vegetaropskrift, vegetarret, veganerret


It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 21, 2011 – blinis – små boghvedepandekager

Skrevet af , Posted in ugens menu

___________________________________________

 

1. juni 2010


b l i n i s – e n  l æ k k e r  f o r r e t

Har du brug for en lille lækkerbid til frokosten i morgen, hvor en masse af os sikkert ses med venner og bekendte?

De små russiske pandekager bagt af boghvedemel, blinis, er en fin lille ting at servere som foret. “Fyldet” på toppen af pandekagerne kan varieres i det uendelige.


blinis

Klik på billedet, så får du opskriften.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. maj 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


e t  g l a s  p å  t e r r a s s e n

Vejrudsigten lover varmt og solrigt vejt. Det lyder som om, man kunne blive fristet til et glas kølig vin eller juice på altanen eller terrassen.

Hvis du ikke er vild med købesnacks, så prøv disse hjemmeristede kikærter, hvor du selv bestemmer hvilken smag, de skal have – og hvor salte, de skal være.


ristede kikærter

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. maj 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


c o l e s l a w  a f  s p i d s k å l


salat med nye kartofler og spidskål

Findes der noget mere dansk og forsommerligt end nye kartofler og spidskål? De to ting kan fint blandes i en salat. Den rå sprøde kål passer fint sammen med de faste nye kartofler.

Med en ramsløgpesto og måske en håndfuld nye ærter, har du en skøn salat.

En anden mulighed er at lave den klassiske coleslaw. Coleslaw laves normalt med hvidkål, men det går næsten endnu bedre med spidskål.


coleslaw af spidskål

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. maj 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


k e n d e r  i r m a  i k k e  s i n e  k u n d e r ?


Irma fortsætter med at jogge i spinaten

Jeg undrer mig over, hvor lidt kendskab min tidligere yndlingsbutik, Irma, har til sine kunder.

De kører i øjeblikket en annoncekampagne, jeg må tage stærkt afstand fra. De to første af slagsen handlede om homofobi og vegetarfobi. Den tredje er blot nedladende.


Irma kan ikke lide bøsser og vegetarer

Det er tankevækkende, at Irma vælger at nedgøre to store kundegrupper, der er købestærke. Inden for andre grene af erhvervslivet har man for længst fundet ud af at målrette annoncer mod homoseksuelle, fordi det ofte er folk, der har styr på økonomien og gerne bruger penge.

Vegetarer er mennesker, der tænker over, hvad de putter i munden og har valgt en bestemt livsstil, fordi de vil værne om dyrene, miljøet og klimaet. De hører ofte heller ikke til de mindst bemidlede, og må antages at have lagt mange penge i Irma.

Men sådanne grupper ønsker Irma altså at tage afstand fra.

Den seneste annonce taler generelt til alle os kunder, som om vi er lallende idioter. Hvad har I gang i, Irma? – for nu at udtrykke det på nudansk.

Hvis det var en hvilken som helst anden butik, ville jeg nok ikke reagere. Men netop fordi jeg og rigtig mange andre har et kærlighedsforhold til Irma, bliver vi så kede af det.


standardsvar fra Irma

Jeg har skrevet til Irma og fortalt dem, hvor mange mennesker de sårer. De sender så et standardsvar, som de sender til alle, der reagerer på annoncerne. Jeg håber på, det skyldes tidmangel og tusindvis af klager – og ikke ligegyldighed fra butikkens side.

Det kan du gøre meget bedre, frk. Irma!

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. maj 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

k a’  d u  l i’  k ø d f r i f r e d a g ?


– så stem på bloggen her. Se også nedenfor.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

b a g  d e  n y e  g r ø n t s a g e r


Trænger du til lidt variation i de nye grøntsager? Så pak gulerødder, kartofler og evt. også asparges ind i bagepapir.

Lav fine pakker og bag grøntsagerne i ovnen. Giv masser af friske krydderurter til.


ovnbagte nye kartofler og gulerødder



Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. maj 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


v a l g k a m p !

j u u h u u u u

– k ø d f r i f r e d a g. d k  e r  n o m i n e r e t


Det rumler med valgrygter i det politiske liv. Men der sker ikke rigtig noget. Det er noget helt andet i madens verden: her er der nogen, der gør noget ved  det.

FDB – som har siden “Vi skal spise” med masser af opskrifter af mange interessante madskribenter – har udskrevet en konkurrence om Danmarks bedste madblog.

Kødfrifredag.dk er meget stolt over at være nomineret.



Og så kommer vi til sagens kerne: hvis du synes, kødfrifredag.dk har fortjent at vinde en af de tre præmier, så stem på Kødfrifredag her  http://viskalspise.dk/madblogger


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. maj 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

n y e  k a r t o f l e r  o g  s p i d s k å l



Jeg ved ikke, om man kan blive træt af asparges. Jeg kan ikke, men nogle brugere af bloggen synes måske, at aspargesene har fyldt lidt meget på det sidste, så vi holder lige en lille pause.

Jeg har mere aspargesguf på programmet til næste uges menu.



nye kartofler og spidskål

Mine to andre favoritter, nye kartofler og spidskål, indgår i denne uges superenkle menu.


opdateret mormordressing

Kartoffelsalaten serveres med min egen opdaterede mormordressing. Måske bør du servere salaten til en anden ret end den grillede spidskål, for der er også spidskål i salaten. Og selv om spidskål er godt, er dobbelt så meget spidskål ikke nødvendigvis dobbelt så godt.

Kartoffelsalaten er fremragende til frikadeller, fx squashfrikadeller eller bønnefrikadeller. Den er også god til en postej, måske en valnøddepostej.


squashfrikadeller

bønnefrikadeller


svampe/valnøddepostej


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffelsalat med opdateret mormordressing


Denne her salat er en forårs-spiseglæde. De faste nye kartofler er i dejligt selskab med knasende spidskål og ditto radiser.

Du kan bruge en helt almindelig olie-eddikedressing eller en opdateret mormordressing.

Salaten kan spises som forret eller som tilbehør.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

grillet spidskål med sommersalat i pakker


Den klassiske danske sommersalat lavet af rygeost, agurk og radiser passer fint sammen med den grillede spidskål. 

Hvis du ikke vil have arbejde med at folde de små pakker, kan du blot servere sommersalaten i en skål.

Klik på billedet, så får du opskriften


It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share