Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

salat med dukkahArkiv

søndag

6

marts 2016

8

KOMMENTARER

broccoli- og gulerodssalat med myntedressing og dukkah

Skrevet af , Posted in salater

.

smukke vitaminer i stænger
broccoli--og-gulerodssalat.3

Gulerødder og broccoli klæder hinanden, både farvemæssigt og smagsmæssigt. Samtidig er det to af de grøntsager, der skal varmebehandles for at frigive alle de gode næringsstoffer. De skal dog blot have nogle få minutter i det kogende vand eller dampes på en grøntsagsrist iver kogende vand.

Jeg har bugt de nye slanke stilke af broccoli, men kan du ikke finde dem, kan du sagtens dele et almindeligt broccoli i buketter og skære stokken i stave på langs.

Mynte, ingefær og rosiner giver salaten et strejf af Mellemøsten – og nøddedrysset dukkah stammer også fra dette område.

Indholdsstofferne i gulerødder styrker bl.a. øjne, hår og slimhinder, og de medvirker ved hudens cellefornyelse. For at udnytte det fedtopløselige vitamin, beta-caroten, bør gulerødder altid spises med lidt fedtstof som fx olivenolie.

Broccoli er rig på antioxidanter og indeholder kalk, som styrker knoglerne. Blandt kålsorterne er broccoli en af de stærkeste kræfthæmmere, og fibrene i kålen binder brugt kolesterol.

 

broccoli--og-gulerodssalat

broccoli- og gulerodssalat med myntedressing og dukkah

350 g gulerødder

250 g broccolistængler

5 spsk dukkah

50 g rosiner

dressing:

4 spsk olivenolie

2-3 spsk lime- eller citronsaft

1-2 spsk ahorn- eller blåbærsirup

1 fed presset hvidløg

1 spsk reven ingefær

2 spsk hakkede kapers

1/2 dl hakket mynte

 

broccoli--og-gulerodssalat.1

Salaten kan serveres varm eller kold. Hvis du vil servere den varm så lav først dressingen og dukkah’en.

Skær gulerødderne i kvarte på langs. Fjern evt. hinderne på broccolistænglerne.

Læg gulerødderne i kogende vand og kog dem 3 minutter. Tilsæt broccolien og sluk for varmen. Lad grøntsagerne stå endnu et par minutter. Afdryp dem (gem endelig væden til en suppe eller drik den).

Hvis salaten skal serveres kold, så overbrus grøntsagerne med koldt vand.

Lav dukkahen.

 

dukkah

dukkah.a

 

Rør ingredienserne til dressingen sammen. Tilsæt 2 spsk koldt vand og smag til med sirup, salt og peber.

Læg grøntsagerne på et fad og hæld dressingen over. Drys med dukkah og rosiner.

 

broccoli--og-gulerodssalat.2

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

torsdag

9

oktober 2014

0

KOMMENTARER

salat af grillet peberfrugt, bladselleri og dukkah

Skrevet af , Posted in salater

salat med smag af Mellemøsten

grillet-peber-salat-1

grillet eller frisk peber

Hvis du ikke i forvejen har ovnen tændt, kan du undlade at grille peberfrugterne. Jeg synes flåede peberfrugter smager bedre end friske, men du kan sagtens bruge de friske.

 

peberfrugt-rc3b8d

grillet-peber-salat

dukkah – nøddedrys fra Mellemøsten

er en blanding af ristede mandler, nødder, sesamfrø og evt. andre frø/kerner samt krydderurter og krydderier. Dukkah stammer fra Mellemøsten, og du kan vælge de nødder/mandler/frø, du har lyst til.

Dette nøddedrys er lækkert at drysse på supper og salater. Eller brug det som i Mellemøsten: servér dukkah som appetizer sammen med et godt stykke brød og en skål olivenolie. Dyp først brødet i olien og derefter i nøddeblandingen. Det vækker altid glæde!

Se opskrift på dukkah her.

 

dukkah-korr1 mandler-kvc3a6rnede

salat af grillet peberfrugt, bladselleri og dukkah

2 røde peberfrugter

4 stilke bladselleri

1 forårsløg

grønne salatblade, fx romainesalat

5 spsk dukkah (kan erstattes af hakkede valnødder og sesamfrø)

frisk koriander

dressing:

4 spsk olivenolie

1 økologisk citron

1-2 tsk dijonsennep

 

1 portion dukkah

 

Læg peberfrugterne under grillen og grill dem, til de er mørke, og skindet bobler op. Se her om grillning af peberfrugter.

Skær peberfrugterne i små terninger. Snit bladsellerien. Skær løget i meget tynde ringe. Snit salaten i smalle strimler. Bland alle grøntsagerne.

Lav en portion dukkah og tilsæt 5 spsk til salaten. Tilsæt også koriander efter smag.

Rør olien sammen med 2-3 spsk citronsaft, 1-2 tsk reven citronskal og sennep. Tilsæt 2 spsk vand og smag til med sennep, salt og peber. Måske skal der også tilsættes et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten lige inden serveringen og vend rundt.

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share