Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

rugArkiv

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 28 – verdens bedste sommersuppe

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

Alle opskrifter er til 4 personer.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. juli 2013

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

k l o g e  p r o t e i n e r

.

.

rug og gule ærter

salat med gode proteiner

Jeg går meget op i, at vi spiser proteiner, der belaster kroppen og kloden så lidt som muligt.

Det betyder at bytte animalske proteiner ud med planteproteiner. Planteproteiner er langt lettere fordøjelige end animalske proteiner og dermed langt bedre for kroppen.

Og planteproteiner forbruger langt færre ressourcer end opdræt af dyr. Det gælder både foder, vand, forurening mv.

Her er en salat med perlerug, gule flækærter og kartofler. De tre ting sammen giver en rigtig sund salat. Og hertil kommer, at mæthedsfølelsen efter at have spist hele korn som rug, hvede, perlebyg, perlespelt mv. er helt fantastisk.

Du kan se opskriften her.

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. juli 2013

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

t r e  s m å  n y e  b ø g e r

.

.

kartoffelbog

.

squashbog

.

tomatbog

.

Nu er mine tre små nye kogebøger klar. Her er masser af gode sommeropskrifter på salater, supper, hovedretter, tilbehør og brød.

Bøgerne koster kr. 30,00 pr. stk. og fås i Bog & Idé’s Butikker.

Find forhandler her.

En af bloggens læsere, Erika, er kommet med den gode idé, at en lille kurv med tomater, kartofler eller squash + en af de nye bøger er en fin lille værtindegave. 

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. juli 2013

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

d e  e r  h e r  e n d n u  –  j o r d b æ r r e n e

.

.

jordbær

.

jordbær morgen, middag og aften

Snart er det slut, så det er om at nyde de skønne jordbær i disse uger. Det kan fx være oven på morgengrøden sammen med frø, mandler eller kerner.

Det er også en god idé at drysse morgenmaden med den nye blanding fra Urtekram, der hedder smoothiefrø. Som navnet siger, er blandingen først og fremmest beregnet til at blende i smoothien for at optimere vitaminer og mineraler mest muligt. Men drysset er også lækkert på morgenmaden.

Hvis du vil lave en jordbærsmoothie, så kig her.

Har du i øvrigt spist dig mæt i jordbær med fløde, så brug bærrene i en salat. På torsdag kommer her på bloggen endnu en opskrift på en lækker salat med jordbær. Denne gang med tomater og bladselleri.

.

jordbær på yoghurt

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. juli 2013

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

h ø j t i d  f o r  g r ø n t s a g e r

.

.

nu vælter det op af jorden

Højsommeren er højtid for grøntsager. Nu må selv de mest fanatiske kødspisere overgive sig til nye kartofler, sprøde gulerødder, små delikate rødbeder og meget, meget mere grønt og godt.

Men vi mangler mennesker, der går mere i brechen for det grønne liv. Folk der kalder en spade for en spade og kaster lys på de store klimamæssige og helbredsmæssige omkostninger dyreproduktion medfører. For slet ikke at tale om alle de mennesker, der sulter rundt om på kloden, fordi vi i Vesten vil have kød i maven. Det handler også om solidaritet.

Vore politikere lurepasser, men det ser helt anderledes ud i fx England. Her er politikerne gået ud og anbefaler et mindre indtag af kød.

.

MP-story-banner

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. juli 2013

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

g r ø n t  e r  i n

.

.

fennikelknold

.

grønt er det nye sort

Flere og flere får øjnene op for, at det er nødvendigt at tænke grønt, hvis vores klode skal bestå i fremtiden.

Du kan hos Samvirke læse at kaninføde nu er trendy, og at mange efterhånden indfører kødfrie dage.

Enhver der indfører en kødfri dag giver klimaet og miljøet en hjælpende hånd. Det er rigtig glædeligt!

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. juli 2013

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

h e l e  s m a g e n s  s y m f o n i  

i  e n  s o m m e r s u p p e

.

.

solmodne tomater til en orientalsk gazpacho

tomater bøf London

.

De rødmende kæmpetomater fristede på et marked i Italien.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

tomater 2

tomater

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________
tomater 1

.

Tomaterne her er fotograferet hos Gartneri Toftegaard syd for Køge. Her dyrker Lene Tvedegaard de mest guddommelige og skønne tomater i mange farver, former og smagsnuancer.

Også auberginer, peberfrugter og chili gror til overflod i gartneriet, som bestemt er et besøg værd.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

tomater gule

gazpacho orientalsk 2

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

orientalsk gazpacho

Denne suppe er videreudviklet fra den spanske tomatsuppe, gazpacho.

Den rummer hele registret af smagsnuancer og er faktisk temmelig afhængighedsskabende.

Da jeg for nogle år siden var ude for at markedsføre min bog, Det kærlige køkken, delte jeg smagsprøver ud af netop denne suppe i Arnold Buscks boghandel i Købmagergade i København, og jeg husker specielt én dame, som var meget begejstret for suppen. Men hun havde simpelt hen ikke råd til at købe bogen.

Jeg trøstede hende med, at hun kunne låne bogen på biblioteket, men efter en times tid kom damen løbende tilbage og sagde: “Jeg MÅ eje den bog med dén opskrift. Jeg har ikke tænkt på andet end den suppe siden jeg gik ud af forretningen!”

.

alt afhænger af tilsmagningen

Hvis suppen skal sidde lige i skabet, er det nødvendigt at smage meget nøje til. Successen afhænger af den rette balance mellem syre, sukker, chili og spidskommen. Det er nødvendigt at være tålmodig og blive ved med at smage til. Det kan også være lidt mere olivenolie, der skal til for til at runde det hele af.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

tomatbogen er udkommet

.

tomatbog

Hvis du har lyst til flere opskrifter med tomater, er min lille nye bog om tomater netop udkommet.

Den fås i Bog & Idé’s butikker og koster kr. 30,00.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

spis brød til

Et godt stykke brød hører til en lækker suppe.

Prøv et bondebrød bagt med kartofler. Det giver en lidt fugtig krumme, og så kan du samtidig få brugt eventuelle gamle kartofler.

.

kartoffelbrød.2

kartoffelbrød_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

ny bog med kartoffelopskrifter

.

kartoffelbog

Samtidig med bogen om tomater er også udkommet en lille bog med mine kartoffelopskrifter.

Ligesom tomatbogen fås kartoffelbogen i Bog & Idé butikkerne til kr. 30,00.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  o p s k r i f t e r

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

orientalsk gazpacho

gazpacho orientalsk 2

Den kolde og spicy tomatsuppe er en dejlig ret på en varm sommerdag.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

bondebrød med kartofler

kartoffelbrød.4

Godt brød til suppen fuldender måltidet!

Klik på billedet, så får du opskriften.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 49, 2011, vegetarisk julemad

Skrevet af , Posted in ugens menu

 

14. december 2011

Se forslag til en grøn julemenu her.



t y n d  m e d  t a n g


utidig slankekur

Jeg ved det godt! Det er ikke sødt at snakke om slankekure i december måned. Men her er alligevel en god nyhed:

Forskning ved LIFE, Københavns Universitet, har for nylig vist, at man kan tabe sig med tang.

96 overvægtige mænd og kvinder deltog i forsøget. Halvdelen drak hver dag en særlig fiberdrik fremstillet af danske brunalger. Den anden halvdel fik ikke drikken.

De mennesker der fik drikken, tabte sig mere end dem, der fik en placebodrik, i gennemsnit 1,7 kg.

japanskLæs mere om forsøget her: http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2011/2011.12/kostfibre_fra_tang_giver_ekstra_vaegttab/


suppe med tang er også godt

Den tang, vi spsier i Danmark, kommer hovedsagelig fra Japan. Om den har samme virkning som de danske brunalger, ved jeg ikke, men jeg ved, at tang er smækfyldt med proteiner, vitaminer og mineraler. Så der er al mulig grund til at spise tang.

Og når tangen så kommer i en fantastisk suppe, der kan jage alle forkølelser ad Pommeren til, så er denne suppe værd at kaste sig over – ikke mindst her i den mørke december:


spicy kokossuppe med tang

Klik på billedet, så får du opskriften.

Du kan læse mere om tang her og få flere links til opskrifter: http://wp.me/sHBxF-tang



13. december 2011


j u l e m a d e n


festlig julemad

Jeg er i fuld gang med at lægge sidste hånd på mit forslag til årets julemiddag.

På torsdag kan du finde en splinterny menu til juleaften her på bloggen.

Hvis du allerede nu har brug for en julepaté til før-jule-festlighederne, vil jeg anbefale denne her:


svampe/mandelpaté

Klik på billedet, så får du opskriften.



11. december 2011


s u n d t  s m ø r


skru ned for kolesterolet

I denne fede julemåned kan man have behov for at spare på kolesterolet, hvor spares kan.

Fedt er ganske vist fedt, rent kaloriemæssigt, men plantefedt er sundere end animalsk fedt.

En god idé kan være at skifte det almindelige smør ud med plantesmør.

Jeg har lige lavet dette olivensmør, som er dejligt på brød og pifter op som underlag for pålæg som avocado, bønnepostej eller linsepålæg.

Men det kan også bare spises for sjov på en kiks!


oliven/mandelsmør


250 g grønne  oliven uden sten

40 g afskallede mandler

1 økologisk citron

olivenolie


Purér de grønne oliven, fx med en stavblender.

Hak mandlerne meget fint, gerne i en persillehakker.

Riv 1 tsk af citronskallen og rør den sammen med oliven og mandler.

Tilsæt 1-2 spsk olivenolie, evt. mere hvis du vil have ”smørret” mere cremet.



10. december 2011


q u i n o a –  s y d a m e r i k a s  g u l d 


quinoa – det lille frø med den store virkning

Jeg vil gerne slå et slag for quinoa – det lille frø, der vokser på de magreste jorder i Sydamerika, specielt i Bolivia, og ikke desto mindre indeholder en masse næring.

Quinoa betyder moderkorn på de lokale indianeres sprog, og som vegetar er det et fantastisk næringsmiddel, fordi det er så proteinrigt.

Quinoa er ikke et korn men et frø fra en etårig plante, som har været dyrket i Andesbjergene i tusindvis af år. Man siger, at quinoa var selve grundlaget for inkakulturen.

Quinoa indeholder, foruden proteiner, en masse antioxidanter samt mineraler som kalk og jern – og de essentielle omega 3 fedtsyrer.  Se præcis næringsindhold her: www.aurion.dk/documents

Quinoa blev først importeret til Danmark af Bageriet Aurion. Læs mere om quinoa på Aurions hjemmeside: www.aurion.dk.


taboulleh med quinoa

Quinoa kan spises i stedet for ris eller andre korn. Fx kan frøene erstatte bulgur som i den mellemøstlige salat, taboulleh.

Klik på billedet, så får du opskriften



9. december 2011


d e r  e r  g å e t  k a g e  i  d e n


december er smovsemåned

I december vælter vi os i alt det søde, fede og syndige. Hvis vi stadig holder os til naturlige gode produkter går det nok. Det ER jo ganske skønt at synde engang imellem.


“søde” højtider

Det er interessant, at de fleste religioners fejring at store højtider som vores jul og muslimernes ramadan er forbundet med enorm indtagelse af søde sager.

For nogle år siden var jeg så heldig at fejre ramadan hos en familie i Marokko, og aldrig har jeg set SÅ mange søde sager.


krydret gulerodskage

Her på bloggen er det bestemt ikke de søde sager, der dominerer til hverdag, men her i december jeg har lavet et par kageopskrifter, som jeg synes man kan nyde med god samvittighed. Sukkeret er fx erstattet af dadler, som søder på en skøn måde.

100 g dadler

1 dl sojafløde eller piskefløde

150 g gulerødder

2 spsk citronsaft

50 g hasselnødder

50 g rosiner

2 tsk stødt kanel

1 tsk stødte nelliker

150 g hvedemel

2 tsk bagepulver

3 æg

Blend dadlerne med fløden. Det er nemmest at bruge en stavblender.

Riv gulerødderne fint. Hak nødderne.

Bland de purerede dadler, gulerødder, citronsaft, nødder og rosiner.

Bland kanel, nelliker, mel og bagepulver godt i en anden skål.

Pist æggene grundigt sammen og tilsæt gulerodsblandingen.

Rør melblandingen i lidt ad gangen og kom dejen i en bageform.

Sæt formen i en 180 grader varm ovn og bag kagen ca. 50 minutter.



8. december 2011

l i g e  p å  k o r n e t

korn & kartofler

er et fremragende makkerpar – både smags- og proteinmæssigt. Proteinerne i korn og kartofler supplerer hinanden på fremragende måde.

Kartoflen vokser under jorden, og kornet vokser over jorden. Man kan næsten stofligt fornemme, hvordan den “tunge” kartoffel passer til det “lette” korn – og omvendt.


perlebyg – modekornet

Perlebyg er røget lige ind på danskernes top 10 over yndlingsmad. Det er enormt glædeligt, for korn dyrket i Danmark er langt bedre at spise end ris dyrket under fremmede himmelstrøg.

Ikke et ondt ord om ris. Brune ris er et fremragende næringsmiddel, men det er klimabelastende at dyrke, og det skal transporteres over lange afstande.

Derfor er det langt bedre hovedsagelig at spise korn dyrket på vore breddegrader, som fx byg, hvede, havre, rug og spelt. 

Grove kornprodukter leverer ikke blot vitaminer og proteiner, de er også med til at holde blodsukkeret stabilt, da kulhydraterne nedbrydes langsomt.


I stedet for perlebyg kan du bruge perlespelt.


julesalat i julemåneden

Ugens salat er lidt julet med bitter salat, syrlige æbler og søde pærer. Hertil skønne valnødder og tranebær.



 

u g e n s  o p s k r i f t e r

 

julesalat med dressing af blå ost

Ugens salat er sød-syrlig og kan også bruges som en slags dessert i stedet for ost eller frisk frugt. Ja, faktisk er der begge dele i salaten.

Klik på billedet, så får du opskriften.


 

ovnbagt perlebyg med kartofler og grønt

Perlebyg bliver mest brugt kold i salater. Men bloggens læsere har efterlyst perlebyg i hovedretter. Her er en hovedret med det populære korn, som jeg tror, de fleste vil synes om.

Klik på billedet, så får du opskriften.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share