Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

rosmarinArkiv

mandag

28

november 2016

20

KOMMENTARER

simregryde med svampe, æbler og rosmarin

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

simremad er efterårs- og vintermad

Simremad er mad, der skal tilberedes ved lav varme i lang tid. Det er en metode, der mest bruges til kød. Vores tyggeapparat er nemlig ikke skabt til at tygge kød, og derfor skal det nedbrydes langsomt, ofte i timevis, før det kan tygges og fordøjes af mennesker. Kød er tilmed ressourcekrævende og på alle måder – forhåbentlig – på vej ud af mange menneskers holdning til mad, dyrevelfærd og klima.

Helt anderledes forholder det sig heldigvis med grøntsager. De er bæredygtige, lækre og sunde. Denne enkle ret skal blot simre en halv time eller mindre. Det er hurtig og billig hverdagsmad med stor velsmag.

.

nyd den store æblehøst

Det har været et godt æble-år i år. Ikke mindst det gode spiseæble Belle de Boskoop har ydet sit bedste. Træerne har bugnet, og mange kan slet ikke overkomme at spise de mange dejlige frugter. Så med mindre man spiser æblekage hver dag, kan det være svært at få brugt de mange æbler, men her er en rigtig efterårs- og vintergryde, hvor æblerne kommer til deres gode ret.

 

æbler i selskab med svampe og rosmarin

Svampe, æbler, løg og rosmarin er en dejlig blanding. Hvis du vil gøre retten ekstra mættende, så tilsæt 100 g kogte kidneybønner eller kikærter.

Desuden kan du servere quinoa som tilbehør.

.

simregryde med svampe, æbler og rosmarin

3 laurbærblade

3 spsk kokos- eller olivenolie

100 g små skalotteløg eller hvide løg

4 fed hvidløg

1/2 kg champignon

2 spsk citronsaft

1 kg madæbler, fx Belle de Boskoop

2-3 dl grøntsagsbouillon

4-5 stilke rosmarin

salt, friskkværnet peber

evt. 150 g quinoa

 

Svits laurbærbladene i olien et par minutter for at frigive de æteriske olier.

Del store skalotteløg i halve eller kvarte. Bevar små løg hele. Hak hvidløgene.

Kom begge dele i gryden med laurbærbladene og svits løgene et par minutter.

Tilsæt svampene og svits dem for rask varme 3-4 minutter. Tilsæt citronsaften.

Skær æblerne i både (bevar skrællen). Kom æblerne i gryden sammen med bouillon og rosmarin.

Tilsæt et lille drys salt og peber og læg låg på gryden. Lad retten simre ca. 30 minutter under låg. Tilsæt om nødvendigt lidt mere bouillon.

Smag til med salt og peber og servér fx gryderetten med quinoa med hasselnødder og tomater. Se om kogning af quinoa her.

Læg mærke til hasselnødderne på billedet. De er dampede og afskallede, og de smager fuldstændig fantastisk. De er købt i den nye økologiske butik på Saxogade i København: Løs Market, hvor alt sælges i løs vægt. 

Løs Market er en fantastisk butik. Læs min beskrivelse om den her.

 

quinoa-m-tomater

.

 tip

Hvis retten skal være ekstra mættende, så tilsæt 100 g kogte bønner eller kikærter. Du kan evt. på en travl dag snuppe en dåse!

.

Share

mandag

26

september 2016

10

KOMMENTARER

kantareltærte med blåbær og valnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

..

med snuden i skovbunden

kantarel-og-blaabaertaerte-4

I efterårsmånederne er det tid at høste, samle og plukke af naturens overdådighed.

Her er en næsten “vild” tærte, hvor du med lidt held kan plukke og samle det hele gratis i naturen: kantareller, blåbær og valnødder.

Blåbærskiltet er fra de økologiske kollektiv Svanholm. Men det er desværre ikke alle, der skilter med gode findesteder. Heller ikke når det handler om kantareller. Har man fundet et godt sted i skoven med de små guldklumper, holder de fleste det for sig selv!

Har du ikke selv muligheder for ekspeditioner i naturen, kan de tre ting heldigvis købs i ethvert supermarked. Tilsammen udgør de en rigtig hyggelig efterårstærte.

.

blaabaerskilt

blåbær i tærten

kantarel-og-blaabaertaerte-1

Blåbær spises mest naturel eller bruges i søde tærter eller kager, men jeg synes de er forfriskende i denne tærte sammen med kantareller.

Det gælder om at spise så mange blåbær som muligt, når de er i sæson. De er småbitte kraftværker af  antioxidanter, vitaminer, plantestoffer og gode næringsstoffer. Du kan se her, hvor værdifulde de er.

 

guld fra skovbunden

kantareller

De delikate kantareller er kaloriefattige men fiberrige. De indeholder hovedsagelig B-vitaminet niacin, men skal ellers mest nydes for smagens skyld.

Her får svampene selskab af de supersunde blåbær og de omega 3-rige valnødder.

 

glutenfri tærtebund?

kantarel-og-blaabaertaerte

Jeg har bagt tærten med hvedemel, men spiser du glutenfrit, er der forslag til to forskellige tærtebunde uden gluten her – og her.

.

kantareltærte med blåbær og valnøddecreme

tærtebund:

150 g hvedemel

50 g grahamsmel

2 spsk jordnøddesmør eller andet nøddesmør

1 1/2 dl sojamælk eller anden mælk

fyld:

75 g valnødder

2 dl sojafløde eller anden fløde

1 spsk fintklippet rosmarin

1 økologisk citron

75 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokosolie eller olivenolie

250 g kantareller (eller andre svampe)

150 g blåbær

 

Bland de to slags mel og smulder smørret i. Tilsæt mælken og et lille drys salt. Ælt hurtigt dejen sammen og sæt den i køleskabet, mens du forbereder fyldet.

Knus valnødderne i blenderen. Tilsæt fløden og blend til cremen er glat.

Tilsæt rosmarin og smag nøddecremen til med salt, peber, et par spsk citronsaft og evt. mere rosmarin.

Hak løg og hvidløg og svits dem et par minutter i olien. Skær evt. kantarellerne i mindre stykker og kom dem på panden. Drys med lidt salt og peber og tilsæt et par spsk citronsaft. Svits svampene et par minutter. Smag til med salt og peber.

Rul dejen ud og læg den i en smurt tærteform. Prik dejen med en gaffel og forbag bunden i en 200 grader varm ovn 7-8 minutter.

Fordel nøddecremen i bunden. Bred kantarellerne ud ovenpå og sæt blåbærrene på tærten til sidst.

Bag tærten færdig i ovnen, 10-15 minutter.

Skær tynde strimler af den gule citronskal og drys dem på ved serveringen sammen med mere klippet rosmarin.

 

kantarel-og-blaabaertaerte-3

.

Folkekøkkenet er i gang
folkekoekken

I onsdags startede vi vores folkekøkken: “Kødfrie dage i Rudersdal”. Der var fuldt hus, og alle nød de fyldte spidskålspakker i spicy kokossovs med bagte kartofler og indiske nanbrød. Der var helt udsolgt, og det er der også til de to næste “køkkener” her i efteråret.

Fotos: Hans Skaarup

.

de glade initiativtagere

folkekoekken-henrik-og-kirsten

Henrik Hjortdal er en sand ildsjæl, som har sat det hele i gang. Jeg er med på madfronten.

Middagen koster kr. 40,-, og vi håber at få mange med på ideen om kødfrie dage. Der er nemlig også penge at spare på sund mad.

Men aldrig tidligere har der været mere brug for at vi skærer ned på kødforbruget. Jeg tænker både på dyrevelfærden, antibiotikatruslen og ødelæggelsen af klimaet – og selvfølgelig vores egen krop, som skriger på sunde livgivende produkter fra Moder Jord.

 

 

Share

torsdag

10

marts 2016

9

KOMMENTARER

nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

nyt fra frikadellegate

 nøddefrikadeller.4

Striden om de stakkels svinefrikadeller er løjet lidt af, men da man aldrig kan være sikker på, hvad der foregår derude på insitutionerne, vil jeg her komme med mit bud på en frikadellefars lavet af hasselnødder, som vi har kendt i Danmark i tusindvis af år. Her er med andre ord tale om 100% danske frikadeller. I tilgift er de 100% kolesterolfri og 100% dyreplager-fri, og så smager de skønt af ristede hasselnødder.

Jeg håber, det bliver obligatorisk at spise disse frikadeller, både ude i alle institutionerne og også hjemme hos dig selv. Så vinder både helbredet, dyrene, klimaet og pengepungen.

 

nøddefrikadeller

Nødder, mandler og frø er dejlige ingredienser til frikadeller, som er en af yndlingsretterne i dette land.

En af de mest populære opskrifter her på bloggen er mine mandelfrikadeller. Jeg håber, du også bliver glad for disse nøddefrikadeller. Hasselnødder er – ligesom valnødder og ugens salat – guf for hjernecellerne. Hasselnødder indeholder mange antioxidanter, er vitaminrige (B-, C- og E) og ligger højt med mineralerne kalium, fosfor, magnesium og kalk (de to sidste er uundværlige for knoglerne).

 

nøddebøf i  burger

burger nøddebøf

Hvis du former farsen lidt mere i “bøffacon”, passer den fint til en burger. Her med grillet peberfrugt, mild chili og persille.

 

nøddefrikadeller.3

hasselnødde-frikadeller

200 g squash

100 g kartofler

1 1/2 tsk salt

25 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie + ekstra til stegning

100 g hasselnødder

2 spsk chiafrø (kan udelades)

1 spsk meget fintsnittet rosmarin eller anden krydderurt efter smag

50 g havregryn, evt. glutenfrie

2 spsk kikærte- eller sojamel

1/2-1 dl sojafløde eller anden fløde

evt. fuldkornsrismel

 

nddefrikadeller.2

Riv squash og kartofler. Læg dem i en fintmasket sigte og drys saltet på. Vend det godt ind i grøntsagerne.

Lad grøntsagerne afdryppe i sigten en halv times tid.

Hak løg og hvidløg fint og svits dem i olien et par minutter.

Hak hasselnødderne fint. Jeg har brugt en persillehakker, men har du en fancy køkkenmaskine, kan du sikkert bruge den.

Kom nødderne på panden med løgene og rist dem, til de er let gydne.

Pres så meget væde som muligt ud af grøntsagerne.

Rør løg og nødder i grøntsagerne sammen med chiafrø, rosmarin, havregryn, mel og fløde samt et lidt salt og peber.

Rør farsen sammen. Den skal være temmelig fast. Smag den til.

Pres farsen godt sammen i skålen og lad den hvile 1/2-1 time.

Form ca. 10 frikadeller med hænderne og vend dem i rismel eller kikærtemel.

Steg frikadellerne gyldne på hver side i godt varm olie.

 

nøæddefrikadeller.1

tip

Hvis du spiser æg, kan du tilsætte et æg til farsen. I så fald skal der flere havregryn og mere mel i farsen. Den skal stadig være temmelig fast.

 

mere hjernemad

nøddefrikadeller.salat

Der er ikke blot nødderne, der gavner hjerne og hukommelse – også kål og blåbær støtter cellerne i øverste etage. Så hvis du spiser denne salat til frikadellerne, gør du en ekstra indsats for hukommelsen – måske sammen med en kartoffelsalat med mormordressing.

 

salat med lilla spidskål

nøddefrikadelle.salat.1

Share