.

mormormad er klimakærlig mad

Hvis det strammer i mad- eller klimabudgettet, kan det være klogt at kigge et par generationer tilbage. Hvis der var nogen, der vidste, hvordan man strækker både pengene og råvarerne, var det vores formødre.

Langt op i 1960’erne var der mange mennesker, der var tvunget til at spare på både mad og el i en grad, vi ikke kender i dag. De ville synes, at det, vi har gang i, er uholdbart – og det er det jo rent faktisk også. Vi ødelægger og stjæler fra jorden, luften og vandet.

Hvis dét, vi forbruger i Danmark, skulle være bæredygtigt, har vi brug for fire jordkloder. Faktisk har vi hvert år her i landet opbrugt vores årlige kvote af forbrug af jorden og dens ressourcer allerede i marts måned.

Det er ikke alle på kloden forundt at leve som vi gør i Danmark. Den indiske kvinde har jeg fotograferet i Kerala i hendes udgave af et køkken. Her er basisråvarerne bønner og ris. Det er ikke hende, der ødelægger klimaet.

men så er der heldigvis klimatopmøde igen, igen …

I disse dage afholdes COP31 i Tyrkiet. Men nytter det noget? Ja, det er vi nødt til at tro på. Men er det alligevel svært, kan vi heldigvis vende os mod os selv. Vi kan ved hver eneste valg hver eneste dag være med til at lette trykket på vores belastede klode.

har du styr på dit klimaaftryk?

Hvis du ikke helt har styr på klimabelastningen af de fødevarer, du vælger, vil jeg anbefale at kigge på den grønne tænketank Concitos oversigt over klimabelastningen af 500 fødevarer.

Selv om mennesket ikke lever af gulerødder alene, er det tankevækkende, at gulerødder udleder 0,25 kg CO2 pr. kg, mens oksekød udleder 30,84 kg CO2 pr. kg.

Forskellen på klimabelastningen mellem planteprodukter og animalske produkter er så gigantisk, at det er svært at forstå, hvorfor politikerne ikke drejer på dette nemme håndtag i klimakampen.

Vi må selv handle, men det kræver, at vi indser, at forvandlingen må komme fra os selv. Vi er gæster her på planeten. Og gæster bør opføre sig ordentligt.

Del gerne linket til CO2 tabellen – den store klimadatabase – med alle du kender, især dem, der ikke har tænkt så meget over, hvad de spiser og forbruger.

Så lad os vende os mod de gamle dyder. Lad os tage mormor i hånden og øve os i sparsommelighed. Det er en af vejene ud af klimakrisen. Heldigvis behøver vi ikke at skære ned på hverken velsmag eller madglæde – tværtimod!

spar penge på julegaverne

Der er også penge at spare på mine to kogebøger, “Grønt smørrebrød” og “Grøn gæstemad”.  Internetboghandlen Saxo tilbyder indtil den 27. november 2026 bøgerne med 43% rabat. Så måske er det nu, julemaden skal planlægges eller julegaverne skal sikres?

I smørrebrødsbogen er der mange forslag til grønne julefrokoster. I bogen om gæstemad er der masser af ideer til grønne jule- og nytårsmenuer.

Normalprisen på bøgerne er kr. 214,95.

“Grønt smørrebrød” finder du her, tilbudspris kr. 122,52

“Grøn gæstemad” finder du her, tilbudspris kr. 122,52

..

plantebaserede boller i karry

Boller i karry er en gammel dansk klassiker. Retten blev tidligere lavet med kødboller, men mon ikke kød er ved at blive udfaset? I al fald er mine boller lavet af bønner.

vælg mellem flere slags bønneboller

Du kan roligt lave dobbelt portion af bollerne, for næste uges suppe er den vietnamesiske nudelsuppe, pho, og her bruges også plantebaserede “kød”boller.

Bollerne kan fryses..

valnøddeboller – en variation

Valnøddeboller er også lækre til karryretten, se opskriften her.

Endelig er der den absolut lynhurtige løsning: brug færdigkøbte falafler. Eller lav dem selv, se opskriften her.

.

boller i karry

(4 personer)

kødfrie boller:

1 spsk chiafrø eller hørfrø

30 g solsikkekerner

50 g hakkede hasselnødder

50 g løg

4 fed hvidløg

10 g smuldrede, tørrede svampe (kan udelades)

evt. 1 spsk spidskommenfrø

1 brik eller dåse kidneybønner eller andre bønner (ca. 400 g)

ca. 50 g havregryn

2-3 spsk tamari

friskkværnet peber, citronsaft

oliven- eller kokosolie til stegning

evt. 1 æble og krydderurt 

sovs:

1 spsk karry afhængig af styrken

4 spsk olivenolie eller smørbar

4 spsk hvedemel eller glutenfri havremel

ca. 4 dl plantemælk

ca. 1 dl plantefløde

salt, evt. sort salt til drys

Lav først bollerne (lav evt. dobblet portion, se ovenfor):

Hæld et par spsk kogende vand over frøene og lad dem stå en timestid.

Rist solsikkefrø og nødder på en tør pande, til de er gyldne.

Findel de udblødte frø, løg, hvidløg, svampe, evt. spidskommen, bønner og havregryn. Brug en stavblender eller foodprocessor.

Tilsæt de ristede nødder og frø.

Smag farsen til med tamari, peber og citronsaft.

Pres farsen sammen i skålen og sæt den i køleskabet en halv times tid. Du kan også lade den stå til dagen efter.

Vurdér konsistensen af farsen og tilsæt evt. flere havregryn, hvis den ikke er fast nok.

Tril små boller med hænderne og steg dem gyldne i godt varm olie. Vend rundt i bollerne, til de er gyldne på alle sider.

.

Sovsen:

“Brænd” karryen af i fedtstoffet.

Drys melet i gryden og bag sovsen op med plantemælk.

Lad sovsen koge igennem og tilsæt fløden. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Tilsæt mere væde, evt. grøntsagsbouillon, hvis sovsen er for tyk.

Servér bollerne i sovsen og giv kogte ris eller hele korn til, se nedenfor.

Du kan pynte retten med en krydderurt og små terninger af frisk æble – eller du kan røre æbleterningerne i sovsen.

.

med æbledrys på toppen

Æbler og karry passer ualmindelig godt sammen, så du kan drysse retten med små terninger af æble vendt i lidt citronsaft.

Bollerne nedenfor er trillet i hhv. sesamfrø, hørfrø og chiafrø.

røde ris

Jeg har valgt at servere en blanding af brune ris og røde ris til curryretten. Brune upolerede ris er meget mere næringsrige end de hvide polerede (indeholder mange B-vitaminer og fibre). Og de røde ris er så endnu en tand sundere end både de polerede og de brune.

Man har i årtusinder spist røde ris i Østen, og de er altid blevet anset for sunde.

Røde ris er ikke “født” røde. Den røde farve skyldes en gærsvamp, Monascus purpureus, som gror på risen. Når man køber risen, er svampen væk, men den har efterladt nogle sundhedsmæssigt aktive stoffer, de såkaldte statiner, som virker kolesterolsænkende. Der er altså al mulig grund til at få de røde ris på menuen.

Ris har den bagdel, at de er klimabelastende. Hvis du har overskredet dit CO2-budget, så vælg kogt spelt, hvede, havre”ris” etc. i stedet for ris.

Lad gerne risene udbløde nogle timer inden kogningen.

..