Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

rødkålArkiv

onsdag

19

november 2014

14

KOMMENTARER

pulled portobello

Skrevet af , Posted in frokostretter

marinerede svampe i burgeren 

pulled portobello.2

pulled portobello med kålsalat er her lagt mellem to stykker foccacia 

“trukket” kød

Du har måske hørt om pulled pork, som er strimler af kød. Strimlerne rives af et stykke nakkekød – arrrggghhh … det lyder virkelig klamt – som marineres, røges og grilles/steges 12-14 timer.

14 timer! – det lyder heller ikke klogt. Men marinaden er faktisk ret god. Det fik mig til at lave en gang lækre og bæredygtige pulled portobello.

Svampe er jo lidt seje og velegnede til at rive (eller skære) i tynde strimler. Pulled portobello kan spises i en burger, men strimlerne er også lækre som tilbehør til blandede wok-svitsede grøntsager eller en salat som bulgursalaten taboulleh eller en salat med perlebyg eller andre hele korn.

 

pulled portobello

her er svampene serveret i en ciabattabolle

pulled portobello

4 store portobellosvampe

marinade:

1 spsk koncentreret tomatpuré

1 spsk olivenolie

1 spsk dijonsennep

1-2 spsk ahorn- eller blåbærsirup

1 tsk spidskommenfrø

1 tsk tørrede chiliflager

evt. 1 tsk røget paprika

2 fed presset hvidløg

 

4 stykker foccacia eller ciabattaboller

2-3 dl coleslaw eller anden kålsalat, se nedenfor

 

Fjern stokkene fra svampene og brug dem i en anden ret.

Rør alle ingredienserne til marinaden sammen. Smag til med salt og peber.

Smør marinaden på svampene på både under- og overside.

Læg svampene i en bageform med den buede side opad.

Læg folie over formen og sæt svampene i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter. De skal være bløde. Afkøl svampene.

Riv svampene i strimler.

Del brødet og læg det sammen med svampestrimlerne og salaten.

 

værs’go: en lækker frokost er klar

pulled portobello.1

kålsalat til svampene

rødkålssalat m feta

En kålsalat passer godt, hvis du vil spise de “trukne” svampe i en burger. Det kan være en rødkålssalat som denne – men UDEN osten.

Du kan også vælge en helt klassisk coleslaw.

 

rødkålssalat m bladselleri

dressing:

2 spsk ris- eller frugteddike, evt. citronsaft

4 spsk olivenolie

2-3 spsk blåbær- eller ahornsirup

evt. et lille drys tørret chili

 

1/4 lille rødkålshoved

1 stængel bladselleri

20 g valnøddekerner

 

Rør først dressingen sammen. Smag til med salt, peber, sirup og evt. chili.

Snit rødkålen fint. Brug gerne et mandolinjern. Vend straks kålen i dressingen.

Snit bladsellerien med blade. Hak valnødderne groft.

Vend bladselleri og valnødder i rødkålen.

 

Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

rødkålssalat m duft af jul

Skrevet af , Posted in salater

 

rødkålssalat der smager af jul

rc3b8dkc3a5lssalat

Salaten skal smages godt til med krydderier og balancere mellem sødt, salt og syrligt.

Bemærk “julelyset” midt i rødkålshovedet!

rc3b8dkc3a5lshoved rc3b8dkc3a5lssalat-1

 

krydderdressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

3-4 spsk blåbær- eller ahornsirup

3 stjerneanis

4 kardemommekapsler

2 tsk stødt kanel

 

450 g rødkål

200 g pigeonæbler

4 delikatessefigner fra Urtekram

4 dadler

50 g pistacienødder

2 passionsfrugter

 

Rør først dressingen sammen. Bland olivenolie, citronsaft og blåbærsirup.

Tag frøene ud af stjerneanis- og kardemommekapslerne og knus dem i en morter. Rør dem i dressingen sammen med kanel.

Tilsæt et drys salt og peber og smag dressingen til. Bliv ved med at smage til, indtil der er balance mellem sødt, syrligt og salt – og til dressingen også smager af jul.

Snit rødkålen fint. Brug gerne et mandolinjern. Rør straks den snittede kål i dressingen.

Skær æblerne og fignerne i små terninger. Skær dadlerne i smalle strimler. Fjern evt. sten. Hak pistacienødderne groft.

Bland det hele i rødkålen.

Skær passionsfrugterne igennem og tag indholdet ud med en ske. Vend kernerne i salaten og lad gerne salaten stå et par timer.

Du kan også lave salaten, dagen før den skal serveres. Gem i givet fald pistacienødderne og kom dem først i salaten ved serveringen.

 

Share

mandag

26

august 2013

6

KOMMENTARER

rødkålssalat m. pærer og clementiner

Skrevet af , Posted in salater

rødkålssalat m. frugt

rødkålssalat a

rødkålssalat m pærer og clementiner

½ kg rødkål

2 store pærer

4 clementiner

2 stilke bladselleri

5 dadler 

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

2 tsk sennep

 

Snit rødkålen papirtyndt.

Rør dressingen sammen med 1 spsk vand og smag godt til med salt, peber, citronsaft og sennep.

Vend straks rødkålen i dressingen.

Skær pærerne i terninger og clementinerne i mindre stykker. Skær bladsellerien i tynde skiver og dadlerne i tynde strimler.

Bland hele salaten og drys evt. med lidt snittet grønt fra bladsellerien.

pærer i skål

rødkålssalat

 


tip

Du kan smage dressingen til med chili i stedet for sennep.

rødkålssalat b

 

Share