De små quinoafrø er meget proteinrige, og en quinoasalat er derfor altid et godt supplement til en hovedret.
kulkørte gulerødder
Der er kommet flere gamle sorter gulerødder frem, fx gule, røde og tofarvede. Men man kan naturligvis også bruge de kendte orange rødder.
quinoasalat m broccoli og røde gulerødder
150 g quinoa
250 g broccoli
250 g gulerødder, evt. røde, gule og tofarvede
2 julesalat
dresssing:
5 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
ca. 1 spsk sennep
1 spsk finthakket skalotteløg
1 fed presset hvidløg
salt, peber, råsukker
Læg quinoaen i vand et kvarters tid. Skyl den og kom den i en gryde. Hæld dobbelt mængde vand og et drys salt ved og kog quinoaen 15-20 minutter. Alt vandet skal være fordampet. Lad quinoaen afkøle i gryden.
Skær broccolien i små buketter. Skær stokken i terninger. Hæld evt. kogende vand over og lad kålen stå et par minutter. Afdryp den.
Skær den/de valgte gulerødder i tynde skiver. Brug evt. et mandolinjern.
Skær julesalaten i ringe og bland alle ingredienserne.
Rør dressingen sammen og smag til med salt, peber, sukker og evt. mere sennep og/eller citron.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
I disse år kommer der en del nye grøntsager. Der er ganske vist ikke mange hvide pletter på kortet over uopdagede grøntsager rundt om på jorden, og helt nye arter finder vi nok ikke.
Men der bliver avlet spændende nye former frem af de velkendte grøntsager.
Fx er jeg for nylig stødt på en gulerod, der er mere rød end gul – og den stribede rødbede er også en virkelig pyntelig nyhed i grøntsagskassen – og i maden.
Rødbeder er billig, sund og velsmagende mad. Det er utroligt, så meget “gods” der er i den runde knold.
Rødbeder indeholder meget folat samt jern, kalk og fosfor. Kalorieindholdet pr. 100 g er så lavt som 51.
Rødbeder har utallige anvendelsesmuligheder. Nu er det ved at være sæson for ovnbagte grøntsager, og her passer rødbeder perfekt sammen med kartofler, pastinakker og gulerødder.
ovnbagte grøntsager
Klik på billedet, så får du opskriften.
rødbeder med to slags topping
Du kan også lave et par rå salater – eller en varmende suppe.
Da jeg var på Sicilien i forrige uge, boede jeg bl.a. på et dejligt agriturismo (en slags hotel – ofte nedlagt landbrug), som jeg kommer tilbage til på torsdag.
På de omliggende jorder groede en masse træer med rosenpeber, som netop var plukkemodne. Det benyttede jeg mig af og har hjemført en masse af de små røde peberkorn, som er en af mine yndlingskrydderier.
Rosenpeber giver en ganske særlig sødlig pebersmag til maden.
rødbede & rosenpeber
Rosenpeber er lidt dyrt i Danmark og er vistnok ikke særlig brugt. Men rosenpeber giver et dejligt pift til mange retter og rækker langt, da man ikke skal overdosere.
Da det nu er ved at være rodfrugttid, vil jeg anbefale en grillet rødbede med løg og rosenpeber.
at det ikke er godt for noget. Mens vi andre sukker over regnvejret, har svampene et rigtig godt år.
Selv har jeg ikke haft megen tid til at samle svampe i år, men er der noget så skønt som at finde de små tætte tingester mellem løv, grene og blade? Jeg tror, det kun kan sammenlignes med at finde guld!
Jeg hører fra venner og bekendte, hvordan de hjemfører store mængder kantareller og rørhatte. Men hvordan når man overhovedet at spise den store høst?
en duft af skovbund
Hvis man ikke kan nå at spise svampene, mens de er friske, er det allerbedst at give dem til de venner, der ikke samle svampe. De bliver lykkelige!
Svampene kan dog også fryses. Men jeg synes ikke det er optimalt. De mister for megen smag.
Den bedste måde at konservere svampe på, er at skære dem i tynde skiver og trække dem på en sytråd.
Hæng guirlanderne op i køkkenet, hvor de vil pynte og snart vil sprede deres dejlige duft af skovbund – og ikke mindst give fantasier om mange herlige retter i vinterens løb.
Efter i mange år at have været fortrængt fra tallerkenen af ris og pasta er den gode gamle kartoffel atter i fremgang i Danmark.
De nye stjernekokke bruger masser af kartofler i deres kulinariske menuer, og det er med til at sætte katoflen på bordet igen – også derhjemme. Og det er især kvalitetskartofler, der efterspørges. Det er dejligt.
Da kartofler er en af mine yndlingsspiser, klapper jeg i hænderne. Kartofler er også gode for folkesundheden, for kartofler er både sunde og velsmagende. Og at de skulle fede, er en gammel skrøne. Det er den brune sovs, der feder. Og den finder man ikke her på siden.
kartoffel-squashtærte
En god måde at bruge kartofler på, er i en tærte. I dagens tærte følges kartoflerne med squash, som der er rigtig mange af i øjeblikket.
Du kan fx servere de mellemøstlige frikadeller nedenfor sammen med tærten.
Margrethe Vestager er den eneste, så vidt jeg har fulgt med, der har snakket om madens betydning i vores liv.
I valgkampen har der ikke været debat om den store klimabelastning, som produktion af dyr udgør, der har ikke været snakket om forgiftet grundvand, og der har ikke været snakket om forpinte dyr.
Men Margrethe har alligevel fat i noget. Til Politiken sagde Margrethe Vestager i går:
“Køkkenet er et af de bedste steder at være. Jeg elsker at lave mad, og jeg elsker at spise mad, og jeg beundrer mennesker, som laver ny mad, nye kombinationer. For mig er mad en af de stærkeste kulturbærere overhovedet …”
Nu håber jeg så bare, at Margrethe tager de grønne briller på. Til lykke med valget – brug sejren til naturens fordel!
Det er rigtig sjovt – og nemt – at dyrke sine egne chili. Jeg har fået planterne nedenfor forærende af min tidligere genbo, som har drevet planterne frem fra chilifrø, hun selv har høstet fra modne chili.
Jeg har de to chiliplanter stående på altanen. Den ene trives lidt bedre end den anden, men de vil helt bestemt levere masser at brændende bæster.
En hel sækfuld som på billedet fra Indien bliver det jo nok ikke til, men der skal nu heller ikke bruges særlig meget chili i ugens frikadeller fra Libanon.
mellemkrydret mad fra Mellemøsten
Mad fra Mellemøsten er sjældent stærkt krydret eller chilibrændende. Det gælder også for denne uges frikadeller, der har den store fordel, at de ikke skal steges.
“rå” frikadeller
Frikadellerne af linser og bulgur laves af kogte linser og bulgur, som formes med hænderne.
Det betyder, at man sparer fedtstof, og at frikadellerne er virkelig hurtige at lave – og meget lækre.
spicy salat til frikadellerne
Jeg har lavet en mellemting mellem en salat og en salsa, som jeg synes passer godt til frikadellerne. Den har så lidt mere chilistyrke.
I Mellemøsten ville man også spise et stykke brød til frikadellerne samt en buket af friske krydderurter.
chili – en brændende varm ven
Er det ikke skønt, at vi endelig har fået smag for chili Danmark? Chili er virkelig noget, der sætter kulør på maden og forbrændingen i vejret, og der findes dusinvis af forskellige chili med forskellige styrker fra de helt milde til de absolut brændende varme.
Det kan man få bekræftet, hvis man kigger indenfor hos Gartneri Toftegaard syd for Køge, som jeg gør i denne uge.
Toftegaards chili
Jeg skrev for nylig om Gartneriet Toftegaard syd for Køge og deres auberginer. Nu vil jeg gerne tage dig med på en større tur blandt gartneriets imponerende udvalg af chili.
Gartneriets ejer, Lene Tvedegaard, har skabt et meget smukt gartneri med speciale i chili, tomater og auberginer, hvor man allerede på gårdspladsen mødes af frodige vækster.
_
det handler om styrke
Skiltet foran chilierne advarer om, at det er højpotente sager, det handler om!
Hvis du har fået lyst til at læse mere om chili, så kig i Lene Tvedegaards bog om de små stærke frugter. Den fortæller alt om de forskellige arter, deres styrker og deres anvendelsesmuligheder.
Linsefrikadellerne er fine både som frokostret og som middagsret. De egner sig også til madpakken. Transportér dem i givet fald i en lille peberfrugt eller et stykke snackpeber. Se fotoet nedenfor.
. højsommermad: kartoffelsalat og squashfrikadeller En kold salat med nye kartofler, høvlet fennikel, radiser, saltsyltet citron og oliven er perfekt tilbehør til squashfrikadeller. Let sommermad […]
. små hapsere til sommerfesten Glædelig midsommer! Der er mange ting at fejre, det kan være de nyudklækkede studenter, men det kan også være glæden […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy