Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

rødbeder i rygeostcremeArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

rødbeder med rosiner i rygeostcreme

Skrevet af , Posted in forretter

rødbeder med rosiner i rygeostcreme

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


 

2 store runde rødbeder (ca. 200 g)

150 g rygeost (eller blød gedeost)

lidt fløde

50 g skalotteløg

50 g rosiner (gerne så store som muligt)

3 spsk olivenolie

½ agurk

en håndfuld små friske rødbedeblade

1 spsk citronsaft

frisk eller tørret timian

 

Skær rødbederne i 16 meget tynde skiver. Læg dem i kogende vand et par minutter og afdryp og afkøl dem.

Rør rygeosten med lidt fløde og tilsæt vand, til konsistensen er passende. Cremen skal være som en sovs. Smag til med salt og peber.

Skær løget i ringe og svits det i 1 spsk olie sammen med rosinerne, til løgene er gyldne.

Skær ca. 16 små kugler ud af agurken. Hvis du ikke har det lille redskab til at lave kugler med, så skær agurken i terninger.

Fordel ostesovsen portionsvis i dybe tallerkener.

Rør de sidste 2 spsk olivenolie sammen med citronsaften samt 1 spsk frisk timian (eller 1 tsk tørret). Smag til med salt, peber og sukker. Vend rødbedebladene i dressingen.

Læg et lag rødbedeblade i sovsen og derefter en rødbedeskive. Læg et lag blade på rødbeden og fortsæt, til rødbederne er brugt op. Læg løg og rosiner øverst og drys med timian og lidt friskkværnet peber.

Læg agurkekuglerne i sovsen.

Du kan også servere retten varm, så skal du blot passe på, at osten ikke skiller, når du varmer den op.

vegetarret, vegetaropskrift

Share