der er gang i den på busstationen
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in rejser, supper
11. februar 2015
uden mad og drikke duer turen ikke
På busstationen i Nakhon Ratchasima i Midt-Thailand er der gang i det store madmarked.
Gamle skrammede busser, VIP-busser og mindre vogne triller i pendulfart ind og ud af den store terminal. Her er en snes busser om dagen til Bangkok og mange andre destinationer. Infrastrukturen er meget bedre i Thailand end i Laos, så man kommer hurtigt frem på de brede motorveje.
Men afstandene i Thailand er gevaldige, så det gælder om at have tanket maven og madkassen godt op, inden man ruller ud på vejene med fuld drøn på bussens TV og musikanlæg.
nudelsuppen hører til yndlingsmaden
Busserne kører ofte fire, fem, seks timer uden lange ophold, så det gælder om at have fyldt madkassen op!
klisterrisen fyldes over i de små flettede beholdere
æg i alle former og ris er praktisk rejsemad
Spejlæg og omelet med spinat er godt at have med på busturen.
papayasalaten stødes
Se bare her: med sådan en pestle kan man støde en dejlig spicy pasta til salaten.
lotteriguden i sit skab
Som i mange andre lande med fattigdom og ringe udsigter til indtjening, sætter mange deres lid til en lotterikupon.
På busstationen kan man bede til lotteriguden, som sidder i sit glasskab omgivet af friske blomster og kranse, lidt frugt og andet godt.
10. februar 2012
morgentur i Bangkoks åndehul
Det er tidlig morgen i Bangkok. Klokken er henad 7, og byens borgere haster til arbejde. Det er et forehavende man skal starte i god tid, for man kan nemt sidde 2 timer i en bilkø – eller mere.
Det er anslået, at der bor omkring 12 millioner mennesker i Bangkok. Det betyder en biltrafik uden sidestykke. En af de klogeste transportmidler, man kan vælge, er vandsporvognene, der i uafladelig pendulfart bringer folk fra den ene bred til den anden på floden Chao Phraya.
floden giver et tiltrængt åndehul
Mens solen kæmper sig op i Bangkoks stærkt forurenede luft, stævner vi ud på floden i en smal båd, en såkaldt longtail.
Vi har god udsigt til byens skyline fra floden. Da jeg sidst var i Bangkok, var der knap hverken højhuse eller skyskrabere. Nu er de drysset ud over byen med rund hånd. Meget rund hånd! Det virker, som om en kæmpe har fået en stor kasse med klodser, som han tilfældigt har drysset ud over samtlige byens kvarterer i en helt vilkårlig orden eller rettere uorden. Kønt er det ikke.
guderne skal have deres
Man sejler ikke ud – eller kører ud i bil for den sags skyld – uden at have betænkt guderne. Det er som oftest med blomster og frugt. De smukt bundne blomsterranker hænger fra alle både og i bilernes forruder. Så er man sikret en god dag.
Et par ananas eller en klase bananer giver også god forsikring om en sikker sejlads eller en rolig bilkørsel. Et par buddhafigurer over instrumentbrættet er ekstra sikkerhed.
ind i klongerne
Vi sejler med vores longtail ind i de små kanaler, klongerne, der breder sig ud som tynde arme fra den store flod. I de små faldefærdige huse på pæle bor omkring 1 million mennesker. Beboerne i klongerne lever nærmest i og på vandet. De bader her, de vasker op, de fisker etc.
Selv om mange af husene på det nærmeste er ved at synke i knæ og forsvinde ud i kanalen, er der ofte masser af grønt og blomstrende potteplanter. I Thailand er der altid plads til en orkide mere.
Longtailen skyder en god fart gennem de smalle vandveje.
Det er interessant at se, at der midt mellem de overvejende meget fattige huse også ligger rigmandsvillaer. Måske er området ved at blive mondænt? Men her i Thailand er det på den anden side ikke ualmindeligt at se store smukke villaer omkranset af fattig slum.
uden mad og drikke
Efter den tidlige morgentur skal det gøre godt at få fast grund under fødderne og smage på yndlingssuppen med ris til.
Maden laves i et gadekøkken eller den kommer kørende på en vogn. Og den store flettede kurv med ris er altid inden for rækkevidde.
mad for guder
Udenfor de fleste huse i Thailand har man et lille alter. Det er ikke sådan, at man absolut går til klostret, Wat, som det hedder, for at bede. Det er nøjagtig lige så godt at dyrke sin religion i hjemmet. Men det er vigtigt at ofre blomster og frugt hver dag. Også røgelespindene er betydningsfulde. Røgen fra pindene bærer nemlig ens bønner op til guddommen.
risen drejer livets hjul
Ris betyder det samme for en asiat som rugbrød betyder for en dansker, måske endnu mere. De lysende grønne rismarker fortæller, at vi er i Asiens risskål. Her er det sjældent at spise et måltid uden der er ris til.
ris skal kunne transporteres
Risen er rygraden i thaiernes “madpakker”. Her pakker man praktisk risen ind i et friskt bananblad, eller risen transporteres i små flettede kurve med hank.
Desværre spiser thaierne kun den hvide polerede ris. Den er næsten uden næring, men måske kommer der en ny bevidsthed om ernæring, også til thaierne, der er hurtige til at tage vestlig livsstil til sig. Det var englænderne, der lærte asiaterne at spise poleret ris. Nu bør vi fortælle dem, at det slet ikke er sundt!
Risen pakkes godt ind i et klæde for at den kan holde sig varm i den store flettede beholder, som altid er med på madvognen, der trækkes rundt i gaderne.
supper står også højt på listen
Thaierne laver nogle af verdens mest lækre supper. Suppen kan serveres i en fin terrin, men som oftest kommer den på bordet portionsvis i små skåle. Bemærk den lille risbeholder ovenfor terrinerne.
min yndlingssuppe
Kokossuppe med svampe, blomkål og spidskål hører til mine absolutte favoritter. Den spiser jeg så ofte som muligt, når jeg er i Thailand. Magen til smagssymfoni af syrligt og kokosblødt skal man lede længe efter.
Prøv suppen – den er vanedannende, så er du advaret!
Se opskriften her.
Det fantastiske ved den østasiatiske mad er den store smagsrigdom og stort set manglen på fedtstoffer. Det er virkelig slankemad – også fordi chili sætter forbrændingen i vejret, og de mange smagsnuancer bevirker, at man hurtigt føler sig mæt og glad.
