Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

RigaArkiv

onsdag

7

juni 2017

2

KOMMENTARER

salat med hasselnøddebrød fra Kunstmuseet i Riga

Skrevet af , Posted in salater

.

markedet i Riga – Europas næststørste

Tidligere var Letland ikke det land, jeg først ville tage til, hvis jeg skulle have ny kulinarisk inspiration. Men det har ændret sig. Det kan man fx forvisse sig om på den smarte Restaurant Vincents, der er en Michelin-stjerne værdig.

.

Men Riga har også Europas næststørste marked (det største skulle angiveligt være i Haag), hvilket siger en hel del om letternes forhold til det, de putter i munden. Her går man ikke i supermarkedet og køber grøntsager pakket ind i mange lag plastic. Nej, her mærker og føler man på hver eneste tomat, aubergine eller kartoffel, før den ryger i posen. For mig er det en særlig stor glæde at gå rundt på det veludstyrede marked. Her er en kvalitet, som er vanskelig at finde i Danmark.

De udendørs boder med grøntsager fortsætter kilometerlangt langs de store haller med indendørs boder. Her under tag finder man alverdens andre fødevarer som mandler, nødder, honning, oste, brød og alskens tingel-tangel. Og ikke at forglemme: enorme glas med fermenterede grøntsager og svampe. En gammel specialitet her i landet.

.

fermenterede agurker og hvidløg

.

når grønt er ekstra godt

Når jeg kommer på markedet i Riga, føler jeg mig som et barn i en slikbutik!

 .

salat fra Riga med nøddebrød

Her er en herlig, blandet salat, som jeg for nylig nød på restauranten i Kunstmuseet i Riga, se mere her.

Du kan vælge alle mulige slags salatblade efter smag og behag. Her er forskellige grønne salatblade, rucola, rød radicchio, tallerkensmækker, ærteskud etc. Specielt for salaten var, at den var drysset med små stykker hasselnøddebrød.

.

spis brød til

På samme måde som i Riga har jeg drysset salaten med små stykker af hasselnøddebrød. Jeg fik ikke opskriften på brødet, men jeg har prøvet at eftergøre det, og det smager faktisk nogenlunde som det i Riga.

Salaten kan naturligvis sagtens spises uden brødet – eller du kan vælge at servere brødet som tilbehør i stedet for at brække det i stykker.

Brødet jeg fik i Riga, var penslet med honning, og kan du lide sødt, så anbefaler jeg den lækre og sunde  græske honning i de små glas på billedet ovenfor, læs mere om honningen her.

.

blandet salat med hasselnøddebrød

en skål blandet salat: forskellige grønne blade, rucola, radicchio, ærteskud, tallerkensmækkere etc.

8 blommetomater

100 g mozzarellaost

4 spsk hakkede, tørrede tomater i olie

1/2 nøddebrød

dressing:

4 spsk olivenolie

3 spsk citronsaft

1 økologisk citron

ca. 1 spsk reven skal af en økologisk citron

ca. 1 spsk honning

salt, friskkværnet peber

 

Bland salatbladene. Skær tomaterne i kvarte og bland dem med salatbladene sammen med de tørrede tomater.

Skær osten i små stykker og bland dem i salaten.

Knæk nøddebrødet i små stykker.

Rør dressingen sammen og smag den til med honning, citronsaft, citronskal, salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Drys med de små stykker brød.

.

 

Share

onsdag

7

juni 2017

6

KOMMENTARER

hasselnøddebrød fra Kunstmuseet i Riga (glutenfrit)

Skrevet af , Posted in brød

.

tyndt nøddebrød – knækbrød uden gluten 

De tre baltiske lande hører til nogle af min favorit-rejsemål. Og nu har jeg endnu en gang været et smut i Riga, hovedstaden i Letland. Jeg har rejst en del i både Estland, Letland og Litauen, og hver gang er det en fornøjelse at møde de venlige baltere. Og jeg skal love for, at de er langt fremme i skoene, når det handler om tjekket og trendy mad, ikke mindst når det gælder vegetarisk og vegansk.

Alle tre lande har i mange år været under hårdt sovjetisk herredømme – og var under 2. verdenskrig også besat af nazisterne. Nu er balterne frie, og den frihed ønsker de ikke at give fra sig endnu en gang. Men de er bekymrede. De er bange for, hvad naboen mod øst kan finde på. Efter at Putin gik ind i Ukraine, er de nervøse for, om Baltikum bliver næste mål for Rusland.

.

Jeg håber inderligt for balterne, at de får lov at vokse og udvikle sig efter deres egne ønsker og drømme. Med hjælp fra EU har de indtil videre formået rigtig meget og er på vej ud af den trøstesløse fattigdom.

Balterne har både ønsker om forbedring og bedre levevilkår, og de er i fuld gang med at restaurere mange gamle, historiske bygninger. En af dem, der er blevet som forvandlet og nu står flunkende flot er Letlands Nationale Kunstmuseum.

.

I forbindelse med museet er der åbnet en ny, moderne restaurant med mange lokkende retter på spisekortet. Det er derfra jeg har hentet dette brød, som jeg fik serveret i små stykker drysset på en lækker salat.

.

nøddebrød som topping på salat

En blandet salat får struktur og fylde ved hjælp af nøddebrødet. Se opskriften på salaten her.

Brødet er en slags knækbrød. Det kan minde lidt om det franske brød, socca, men det her er helt, helt tyndt. Man kan godt kalde det en slags knækbrød.

Nøddebrødet er desuden glutenfrit, og du kan vælge at erstatte kikærtemelet med groft majsmel eller kastanjemel.

Opbevar brødet i en kagedåse og rist det på en brødrister, hvis det bliver blødt.

.

brug forskellige nødder

Hasselnødder er hovedsagen i brødet. Men ellers kan du bruge pecannødder, valnødder, pistacienødder, græskarkerner, sesamfrø etc.

Portionen her passer til en halv bageplade, så du kan med fordel lave dobbelt portion.

Spis brødet som en lille appetizer med olivenolie, salt og oliven – eller som tilbehør til en suppe eller salat eller, som sagt, som “drys” på salaten.

.

hasselnøddebrød fra Letland

50 g rismel

50 g kikærtemel, evt. groft majsmel eller kastanjemel

1/2 tsk salt

1 1/2-2 dl vand

50 g nødder og kerner: hasselnødder, pecannødder, valnødder, græskarkerner, sesamfrø etc.

evt. 1-2 spsk honning eller flagesalt

 

Bland de to slags mel med saltet og rør ca. 1 1/2 dl vand i. Dejen skal have konsistens som en pandekagedej. Lad dejen hvile et par timer, evt. natten over.

Vurdér konsistensen. Måske skal der lidt mere vand i.

Skær hasselnødder, pecannødder, pistacienødder og/eller valnødder i halve eller kvarte.

Bred dejen tyndt ud på et stykke bagepapir på en bageplade. Denne portion rækker til ca. en halv bageplade.

.

Drys nødder og kerner på dejen og evt. lidt salt – med mindre du vil pensle med honning efter bagningen.

Bag nøddebrødet i en 175 grader varm ovn, til det er gyldent, ca. 2o minutter. Vær sikker på, at det er helt gennembagt. Ellers er det ikke sprødt.

Afkøl brødet på en rist.

Hvis du vil have et sødt brød, så pensl med lidt honning.

Knæk brødet i mindre stykker og spis det som en lille snack, evt. med olie, salt og oliven. Du kan som sagt også bruge små stykker som topping på en salat.

.

hvis du er til det søde

Brødet, jeg fik på salaten i Riga, var penslet med honning. Det er lækkert, hvis man kan lide sødt, ellers drys med en smule flagesalt.

Jeg har fået et par små prøve-glas af denne honning fra den lille græske ø, Ikaria. Det er en speciel velsmagende honning med intens smag af vilde græske urter. Honningen er rå, ufiltreret og uopvarmet. Den sunde honning kan købes i nogle helsekostbutikker samt hos Camilla Plum og Daniel Letz.

Se mere om honningen på Ikariahonnings Facebookside.

.

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 44, 2012 – novemberpostej og porrer m. knas

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. 

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. november 2012

_________________________________________________________________________________________________

.

p å   l o p p e m a r k e d  i  R o m

.

.

loppemarkedet porta portese

Hver søndag kan man i Rom finde ting og sager på loppemarkedet ved Porta Portese i Trastevere.

Her er kasketter, der har tilhørt krigeriske mænd, og her er madonnabilleder, der taler om en helt anden verden. Her er gammelt nips, og her er jugendstillamper.

Her er ikoner, og her er gamle malerier. Selv fandt jeg en lille perle fra begyndelsen af 1900-tallet. Et skønt lille maleri. Du kan se det her på bloggen, når jeg kommer hjem.

__________________________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________________________________

Her er også julemænd, farlige tigre og dukker med rødt hår.

_______________________________________________________________________________________________________________________

Man kunne jo også sikre sig de vise mænd fra Østerland – eller englen Gabriel, eller måske Jomfru Maria og Jesusbarnet?

________________________________________________________________________________________________________________

det er lige til at blive sulten af

Når man har tilbragt søndag formiddag blandt tusindvis af spændende lopper, trænger man til lidt fast føde.

Heldigvis er der på ethvert gadehjørne i Rom mulighed for at købe ristede kastanjer.

Kastanjerne er en skøn snack. Se her, hvordan du selv kan riste kastanier i ovnen.

.

________________________________________________________________________________________________________

6. november 2012

___________________________________________________________________________________________________

.

i t a l i e n e r n e  e l s k e r  p a s t a

.

Italienerne sætter ufattelige mængder af pasta til livs. Når man tænker på, at pasta består af hvidt hvedemel og vand, er det fantastisk, at man kan overleve på det.

Eller er det mon derfor de holder af Berlusconi?

.

______________________________________________________________________________________________________

man kan også bulne lidt ud

På forklædet her kan man se, hvordan det er gået Michelangelos Davids-statue, der har fået lidt for meget spaghetti!

.

_______________________________________________________________________________________________

pasta på Il Margutta

I aftes spiste jeg på Roms ældste vegetarrestaurant, Il Margutta. Jeg valgte en veganermenu på 6 retter, men det var desværre ingen succes. Maden var hverken velsmagende eller smuk.

Havde jeg inviteret en ven for at introducere til det veganske køkken, var vedkommende flygtet skrigende bort.

Men jeg har sikkert været uheldig. Il Margutta har et meget omfattende menukort, og der så ud til at være mange lækre retter. Men måske er kortet FOR stort?

Denne pastaret var med, nå ja, pasta. Men sovsen var med kværnet kamut, som er en af de ældste kornsorter, vi kender. Og intet ondt om kamut, men jeg synes ikke, man skal spise “korn på korn”.

_______________________________________________________________________________________________

il Margutta – vegetarisk siden 1970’erne

_______________________________________________________________________________________________________________

min egen pastaret med chili

.

pasta med kikærter, kartofler og chili

Jeg anbefaler en af mine egne yndlinge, hvis det handler om pasta: du har brug for 4 dl kogte kikærter (eller en dåse kikærter) og 400 g kogte kartofler.

Sæt den valgte pasta over at koge (fuldkornsspaghetti eller fettuccine).

Hak 150 g løg, 1 chili og 6-7 fed hvidløg og svits dem let gyldne i lidt olivenolie.

Skær kartoflerne i små terninger og kom dem på panden sammen med kikærterne. Svits det hele yderligere et par minutter.

Hæld 1-2 dl kogevand fra pastaen på panden og tilsæt et drys salt.

Vend et bundt hakket persille i blandingen.

Afdryp pastaen og vend den i “sovsen” på panden.

.

_______________________________________________________________________________________________________

5. november 2012

________________________________________________________________________________________________________________________

.

c a m p o  d e  f i o r i

.

.

Campo de Fiori er egentlig romernes blomstertorv, men i dag er pladsen mere erobret af grøntsager, tørrede svampe, olivenolier og meget andet godt til køkkenet.

.

_____________________________________________________________________________________________________________

det er også græskartid i rom

_________________________________________________________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________________________________________

græskar elsker chili

___________________________________________________________________________________________________________________

Græskar smager ikke af så meget i sig selv. Derfor er det en god idé at smage til med fx chili. På Campo de Fiori vælter de store græskar sig i potente røde chili.

Se her, hvis du vil have en græskaropskrift med chili.

_____________________________________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________________________

førsteklasses kvalitet

Grøntsagerne i Italien er af en kvalitet, som vi kun kan drømme om i Danmark. For italienerne interesserer sig nemlig for kvalitet.

Der er mange turister på markedet, men romerne selv køber også ind på Campo de Fiori. Og det er vel at mærke ikke plastindpakkede grøntsager, som blot kyles ned i kurven. Nej, her mærker, ser og snuser man til hver enkelt grøntsag, før man vælger, så man er sikker på at hjemføre de absolut bedste eksemplarer til sit eget køkken og sin egen familie.

______________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________

græskar på restaurant

De romerske restauranter er ikke bange for at reklamere med, at de har græskarretter på kortet. Her serveres både græskarsuppe, risotto med græskar (se opskrift længere nede på denne side), tærter med græskar mv.

Tænk, hvis man kunne gå ind på en dansk restaurant og bestille en græskarret. Det er den rene utopi!

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________

4. november 2012

____________________________________________________________________________________________________________________

.

m a d  o g  m o t i v e r  i  r o m

.

den gyldne stad

.

fod på Trevi

_

_

________________________________________________________________________________________________________________________

er der mon en sms fra cæsar?

Selv en gladiator kan have behov for at tjekke mobilen.

.

______________________________________________________________________________________________________________

en signaturgrøntsag

En af Roms signaturgrøntsager er artiskokken. Denne nød jeg grillet i aftes. Det var en uforsammet skøn oplevelse!

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________

squash- og myntepie

.

Har du brug for en idé til søndagsfrokosten? Så prøv denne squash- og myntepie, som  restauranten kaldte den.

Riv to squash og drys lidt salt på. Lad dem afdryppe i en sigte en halv times tid. Knug væden af.

Pisk 2 æg sammen med 1 dl reven parmesanost og et drys salt og peber.

Til sæt squashen og en håndfuld hakkede mynteblade.

Hæld blandingen i små smurte pieforme og bag pierne i en 190 grader varm ovn ca. 30 minutter.

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________

3. november 2012

______________________________________________________________________________________________________________________

.

h i l s e n  f r a  r o m

.

.

eftersommer i Rom

Jeg er smuttet til Rom for at få inspiration til vinterens grønne retter.

Jeg er næsten ked af at sige det, men her er skøn eftersommer i Rom med solskin og 20 grader.

______________________________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________________________________________

rom – en by af fortovsrestauranter

.

Maden nydes stadig udenfor, selv om det er november. Og der er masser af lækre ting og superdejlige grøntsager.

Jeg håber at kunne lægge forslag til italiensk mad på bloggen de næste dage.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________

salute!

________________________________________________________________________________________________________________________

2. november 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

g r æ s k a r  t i l  o v e r s ?

.

.

risotto med græskar og safranfløde

Hvis du har græskar til overs fra halloween, kan jeg anbefale denne risotto med bittesmå stykker græskar, som jeg for et par år siden fik på restaurant Pinot i Riga –  http://www.pinot.lv

Lav en risotto som vanligt. Se opskrift her.

Tilsæt de små terninger af græskar, når risottoen er næsten færdig.

Knus et nip safrantråde med salt i en morter sammen med lidt salt. Hæld et par spsk kogende vand på og rør det i 1 dl sojafløde eller anden fløde.

Tilsæt safranfløden, når risen er mør nok. Smag godt til med salt, peber og citronsaft. Rør evt. lidt reven parmesanost i eller servér osten til separat.

Læg en håndfuld ærteskud på toppen af risottoen.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. november 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

g o d e  p r o t e i n e r  f r a  l i n s e r

.

.

glem alt om stenalderkost

Der dukker med jævne mellemrum nye diæter op. Nogle er mere fornuftige end andre. En af de mest skadelige er den lige nu så omtalte stenalderkost.

Man glemmer åbenbart, at mennesket har udviklet sig en hel del gennem de sidste 10.000 år – både fysisk og psykisk.

Det er muligt, at mennesket i sin udvikling har haft brug for kød for to en halv million år siden, og det er også muligt, at nogle mennesker i dag har brug for små mængder kød. Men det orgie, de fleste mennesker er ude i, er helt uacceptabelt og ødelæggende for både kroppen og kloden.

Vi skal naturligvis spise den mad, der passer til vores nuværende udviklingstrin. At spise den type mad, der passede til stenaldermennesker svarer til, at vi bytter børnenes Ipads ud med stentavler.

.

usund livsstil

Vores krop er ikke beregnet til at spise kød. Vi har ikke tænder til at flænse kødet med, og vores fordøjelsessystem kan ikke klare den tunge kost. Kødet rådner simpelt hen undervejs i fordøjelsesprocessen, og vi ved, at kød er årsagen til mange livsstilssygdomme, men der er for mange penge involveret i dyreindustrien til, at nogen endnu vover at kalde en spade for en spade.

.

.

Vi har ikke mere det hårde arbejde, der kræver mange proteiner. Som man ser på tavlen er stenøksen byttet ud med bilen.

På grund af vores langt mere stillesiddende liv kan vi ikke nedbryde de mængder af animalske proteiner, vi sætter til livs, og vi bliver syge.

Planteprodukterne derimod indeholder alle de stoffer, der er vitaliserende, livgivende og helbredende for kroppen.

Hertil kommer, at animalsk føde er med til at ødelægge klimaet og livsbetingelserne på jorden.

Nu mangler vi bare, at alle mennesker finder ud af, hvor fantastisk GODT den grønne mad SMAGER. Så kommer de med på vognen, og når vi er mange nok, vil der ske en ændring.

.

linser er bæredygtige proteiner

.

Linserne i glassene er sorte belugalinser, grønne, såkaldte delikatesselinser af Le Puy-typen fra Urtekram. Disse to slags linser er gode til linsepostejer, -frikadeller og -bøffer.

De røde linser th. er bedst til supper. Hvis suppen blendes, får den en dejlig fyldig konsistens, se fx linsesuppe med sennepsolie.

.

linsepostejer

Denne linsepostej er hurtig, nem og billig at lave. Og så er den fin både varm som aftensmad og kold som pålæg.

Men du kan også lave en dejlig smørepostej af linser: Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej. Hvis du har lyst til at lave den, når du alligevel koger linser, så kog dobbelt portion. 

.

.

salvie er uundværlig i linsepostej

 

Jeg nåede at redde lidt friske salvieblade fra veninde Vibekes imponerende salviebusk, inden frosten satte ind. Men tørret salvie er lige så fin til postejerne som den friske.

.

.

porrer som tilbehør

De elegante porrer havner næsten altid i suppegryden, men ugens tilbehør er kogte porrer med hvidløgsknas. Her kan det dejlige lange “løg” få lov at brillere helt alene.

Har du porrer, der er blevet lidt trætte (men porrer kan holde sig MEGET længe i køleskabet), vil jeg anbefale en cremedild-suppe med porrer.

Suppen kan du også bruge som forret til linsepostejen.

.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

linsepostej med valnødder og salvie

Her er en rigtig velsmagende hverdagsret, der oven i købet er både billig og hurtig mad. Postejen får ekstra velsmag af valnødder og salvie. Uhhhmmm …

Klik på billedet, så får du opskriften.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

porrer med hvidløgsknas

De kogte porrer har fin smag i sig selv, men her er de blevet optimeret yderligere med det italienske hvidløgs-brøddrys, pangrattato.

Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share