Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

ressourcespildArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 25, små grønne hapsere

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. juni 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


d e  f ø r s t e  k a n t a r e l l e r

.

.

så er det ved at være svampetid …

Hvis du har et godt gammelt, velbevaret kantarelsted, har du sikkert fundet ud af, at de første små svampe er på vej. 

Som med alle de andre sæsonbestemte grøntsager og lign., er det en stor glæde, når de første eksemplarer dukker op. De bliver altid spist med lidt større andægtighed, end når overfloden hersker.


spidskål og svampe på grillen

En dejlig kombination er spidskål og svampe. Nu hvor mange bruger den udendørs grill, er her en ny idé. Men du kan også, som jeg gør, grille kålen på en grillpande.


grillet spidskål med kantareller


Klik på billedet, så får du opskriften.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. juni 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s p i s  d i g  f r a  d i a b e t e s  2


.

kål er kærlighed til kroppen

I lørdags kunne man i medierne læse om et forsøg foretaget på Universitetet i Newcastle. Forsøget gik ud på at lade patienter med diabetes leve på en diæt med 600 kalorier om dagen.

Forsøget viste fantastiske resultater, men faktisk behøver man ikke at sulte sig selv for at få det bedre med sin diabetes. Det har allerede forskning i USA vist – og også en dansk undersøgelse på Arresødal Privathospital.


det helbredende køkken

Om den danske undersøgelse kan man læse i bogen “det helbredende køkken”, som udkom i januar. Denne bog anbefaler en ren grøntsagskost – men så kan man til gengæld spise lige så meget af det sunde, som man har lyst til. Med andre ord: man behøver ikke at sulte sig.

Jeg er medforfatter til bogen og har fået rigtig mange begejstrede tilbagemeldinger fra folk, der har fået det meget bedre ved at følge bogens forslag til diæt.

“det helbredende køkken” blev straks en succes og er udkommet i 3 oplag – et 4. er på vej.

Læs mere her:


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. juni 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b l o m s t e r  p å  b o r d e t


squash – blomst og frugt er i sæson

Egentlig er jeg ikke så vild med blomster i maden. Jeg elsker en smuk buket på bordet, men jeg synes det er lidt mærkeligt at spise en blomst.

Den eneste undtagelse er den solgule squashblomst, som nu er ved at være i sæson.

Squashblomsten har en meget kort levetid og ligger snart på jorden, hvis man ikke høster den.

Det synes jeg, man skal gøre, hvis man selv dyrker squash. Vi har det jo ikke som i Italien, hvor squashblomsterne ligger i dynger på torvet, parat til at blive solgt.


Squashblomsterne kan dyppes i en beignetdej og frituresteges, men da det er en fed omgang, vil jeg hellere foreslå dem farserede som her:


fyldte squashblomster

Klik på billedet, så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. juni 2011

______________________________________________________________________________________________________


t i l  l y k k e  t i l  v i n d e r e n

tak for stemmerne

FDB har afsluttet konkurrencen om Danmarks bedste madblogger, og jeg siger stor tak til alle jer, der stemte på kødfrifredag.dk. 

Desværre var det ikke nok til at komme i vinderfeltet, men jeg er meget, meget glad for, at det blev Luna Månebarn med bloggen Månebarnet, der løb med førstepladsen.

Hjertelig til lykke til Luna!


plantemaden vandt

Når jeg næsten ikke kan få armene ned, er det fordi Lunas blog er vegansk, dvs en blog der KUN beskæftiger sig med mad fra planteriget. 

Det tegner utrolig godt for fremtidens madvaner. Der er nemlig ingen tvivl om, at rigtig mange unge mennesker ønsker at tage hensyn til den planet, vi lever på og ikke tage mere fra jorden end vi kan give tilbage.

For mig er der ingen tvivl om, at vegansk mad er fremtidens mad.

Kig på Månebarnet her: http://hijaluna.wordpress.com


Med Luna på førstepladsen vandt ikke blot Luna, men også du og jeg, jorden, dyrene og klimaet. Wauuuuu …

______________________________________________________________________________________________________________

24. juni 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________


m å s k e  l y s n e r  d e t ?



dagens rose går til Mogens Lykketoft

I går hørte jeg for første gang en dansk politiker udtale sig om det enorme ressourcespild det er, at sende fødevarer igennem dyrene før vi spiser dem.

Det var Mogens Lykketoft, der havde mod til at sige, at vi ikke kan brødføde verdens befolkning i fremtiden, hvis vi ikke vælger at spise mindre kød.

Tak til Mogens Lykketoft!


1,8 millioner ton foder til dyr

I 2010 importerede vi 1,8 mill. ton foder, primært til vores grise.

Allerede for adskillige år siden lovede landbruget, at sojabønnerne og det andet grønne mad til dyrene skulle være bæredygtigt.

Sagen er, at dyrkningen af disse gigantiske mængder mad burde gå til sultende mennesker. I stedet er vi med til at udpine over 10.000 kvadratkilometer jord i Argentina (1/4 af Danmarks areal).

Med andre ord er vi stærkt medvirkende til at ødelægge regnskoven i et fjernt land, til at fordrive fattige bønder og fjerne levesteder for sjældne dyrearter som jaguar og myresluger.

Bare fordi vi vil have kød på bordet!


put noget grønt i “tanken”



Det er højsæson for alle de skønne grøntsager, også ærter. I dag foreslår jeg en salat med de nye danske ærter.


grøn salat med ærter og radiser


Klik på billedet, så får du opskriften.

________________________________________________________________________________________________________________________

23. juni 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s m å  g r ø n n e  h a p s e r e

et par lette sommerretter

Midt i al glæden over de nye kartofler, skal vi ikke glemme de små lækre nye gulerødder.

Mon ikke de fleste helst gnasker en frisk gulerod i sig? Jeg synes normalt ikke, der er meget ved tilberedte gulerødder – jeg husker endnu min barndoms dødkogte – men prøv nu alligevel ugens limeglaserede gulerødder.


glaserede gulerødder

Spis fx gulerødderne til en valnøddepaté eller til en bønnefrikadelle eller squashfrikadelle.  


peberfrugter i rulle

Peberfrugterne med gedeost er en fin lille forret – eller de kan spises som en af flere småretter.

Og skulle du have købt for mange peberfrugter, så lav desuden sidste uges bagte peberfrugter med tomater. De går også fint sammen med en lille samling småretter.


marinerede oliven

Mon ikke Sct. Hans skal fejres med et lille glas bobler? I så fald passer de marinerede oliven fint.

Neutralt marinerede oliven har godt af en kærlig hånd, og efter nogle dage i en god olie med tilsætning af forskellig slags “krudt”, er de slet ikke til at kende igen.

.

Glædelig Sct. Hans!


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________uuu 

u g e n s  s m å r e t t e r

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

chilimarinerede oliven


Hvis du køber oliven i en neutral lage, kan du selv give dem  netop den karakter, du ønsker.

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

limeglaserede gulerødder


Lime og mynte gør noget godt for gulerødder.

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

gratinerede peberruller


Der er stort set ingen ende på, hvad man kan få ud af peberfrugter.

Klik på billedet, så får du en ny variation.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share

mandag

29

juli 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 39

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækkerbidder. Men bloggen opdateres jævnligt med tip og opskrifter, så klik ind engang imellem.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. oktober 2010

__________________________________________________________________________________________________________________________________

t æ n k  f ø r  d u   s p i s e r


Når vi putter noget i munden, har det effekt på den anden side af jorden. Vi lever i et rigt samfund, hvor det ser ud, som om ressourcerne er uendelige. Men det er de ikke. Og de er det slet ikke i den fattige del af verden.

Det er bl.a. i den fattige del, at millioner af tons soja bliver dyrket for at blive transporteret til den rige verden, hvor det sendes gennem dyrene, før vi selv spiser dem. Det tager op til 10 kg plantefoder at “producere” 1 kg oksekød.

Soja og andre planter er mad, som de fattige mennesker selv burde have spist – og ofte er regnskoven blevt ryddet, for at vi kan tilfredsstille vores kødtrang.

Tag nogle kødfrie dage om ugen. Du vil få en rigtig god smag i munden – samtidig med at du er solidarisk med jorden og dens skabninger.

Hvis du har lyst til at læse en god kronik i Information om vores brug af  jordens begrænsede ressourcer, så kig her:

http://www.information.dk/246581


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Et dansk økologisk blomkålshoved kan man heldigvis spise med god samvittighed.

Det er ved at blive en lille smule afterårskøligt, så hvad er skønnere end en varm blomkålssuppe?


spicy blomkålssuppe

Snit en stor porre og hak 4 fed hvidløg. Svits dem i 2 spsk olie sammen med 2-3 tsk karry og 1/2 spsk spidskommen.

Hæld 7-8 dl vand i gryden og tilsæt en stor kartoffel i små terninger og et blomkålshoved i buketter.

Læg låg på gryden og lad suppen simre 10-15 minutter. Blend suppen og hæld den tilbage i gryden. Du kan evt. tilsætte mere bouillon og/eller soja quisine eller fløde.

Smag til med salt, peber og citronsaft – måske også et nip sukker.

Du kan servere suppen med en spsk yoghurt eller sojayoghurt. Drys med koriander eller persille – og gerne lidt ristede mandler.


______________________________________________________________________________________________________________________________

5. oktober 2010

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

p å  s k r u m p ?



Er du en af de mange, der er nødt til at tælle kalorier, så snup en blomkålssalat.

Kålsalater er noget af det bedste, lækreste og mest mættende i en slankekur. Kålen er smækfyldt med antioxidanter, og dine depoter bliver fyldt op med mange andre, såkaldte sekundærstoffer. Se nedenfor om næringsindhold.


blomkålssalat med karrydressing

Snit 1/2 blomkål papirtyndt. Brug gerne en såkaldt mandolin.

Hak 2-3 fed hvidløg. Varm 2 spsk olie op på en pande og “brænd” 1-2 tsk karry af i olien. Tilsæt hvidløgene og svits dem, til de er bløde.

Smag karryblandingen til med citronsaft, salt og sukker.

Læg den snittede blomkål på et fad. Dryp med dressingen og drys med hakkede rosiner og persille.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. oktober 2010

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

h j æ l p  k l i m a e t


Jeg skrev for at par dage siden, at jeg ikke havde læst Klimakommissionens anbefalinger til en renere verden. Men der er heldigvis andre, der er længere fremme i skoene.

Det er Sune Borkfelt, formand for Dansk Vegetarforening.


I Politiken i lørdags skriver Sune, at Kommisssionen ikke med ét ord nævner den fantastiske belastning, dyreproduktion er for klimaet – og naturen i al almindelighed, skulle jeg hilse og sige.

Det er vanvittigt ressoucekrævende at producere dyr (jeg kan næsten ikke få mig selv til at bruge ordet “producere” i forbindelse med levende væsener, men det er jo desværre sandheden). Sune citerer forskellige af verdens ledende klimaforskere for at anbefale en kostomlægning til overvejende vegetabilsk føde.

Tanker der desværre endnu ikke er nået frem til danskerne.

Det hollandske institut for miljøvurdering, Netherlands Environmental Asssessement Agency, har beregnet, at en markant forandring af vore kostvaner og dermed anvendelsen af landbrugsarealerne kan spare verdenssamfundet for 50-80% af de forventede omkostninger ved CO2 reduktion frem til år 2050.

Politikerne vil ikke ændre på denne problematik – eller tør ikke? Tag sagen i egen hånd:

tag en kødfri dag om ugen

Du kan også bare gøre det af egoistiske grunde: det smager fantatisk, det er sundt og det er billigere. Man skal lede længe efter magen til win-win situation.


__________________________________________________________________________________________________________________________

3. oktober 2010

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

b r u g  h o v e d e t


spis kål og bliv slank

Denne uges tema er blomkål, så lad os lige kigge på, hvor sund kål egentlig er. Det er for længst slået fast, at kål er kræftforebyggende, og kål forebygger også hjertesygdomme, men de dejlige hoveder har meget andet godt at byde på:

Kål er kaloriefattig. 100 g kål indeholder 26 kalorier – så gnask endelig løs! Man skal spise uendelig mange kålhoveder for at blive overvægtig.

Kål indeholder mange B-vitaminer (fx folat), betacarotin (forstadiet til A-vitamin), C- og E-vitaminer samt mineraler som kalk og kalium.

Anvendelsesmulighederne er uden ende. Brug kål i supper og salater, brug kål i wokken, lav kåldolmere eller brug kålbladene som lasagneplader i en bagt ovnret.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. oktober 2010

________________________________________________________________________________________________________________________________________

k l i m a m a d


I dag skal jeg undervise i klimamad. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Hver gang vi putter noget i munden, har det nemlig indvirkning på klimaet – eller har rettere sagt: har allerede haft det. Så jo mere  klimavenligt vi spiser, jo bedre.

Jeg har ikke læst Klimakommissionens rapport, som netop er kommet, men jeg har ikke i pressen set noget om, at man skulle have kigget på vores enorme produktion af kød i relation til klimabesparelserne.

Det kan undre. Produktion af dyr og hvad deraf følger er mere klimabelastende end hele trafiksektoren.

Hvorfor inddrager man ikke støtten til mishandling af dyr og forurening af jorden? Hvorfor støtter man ikke i stedet økologisk produktion af dyr og økologisk dyrkning af jorden?

Foruden de helt umuddelbare skader koster det milliarder at rense op efter de traditionelle landmænd. Tænk bare på grundvandet.

Fjern dog støtten og læg skat på al den uetiske mad. Hvis forbrugerne ikke selv vil vælge de etisk forsvarlige varer, må politikerne træde i karakter.

Mangler du inspiration til klimavenlig mad, så kig i min bog, “det kærlige køkken”:


Jeg vil også gerne varmt anbefale Lise Faurschou Hastrups klimakogebog, som netop er udkommet. Jeg har anmeldt den her.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. oktober 2010

International vegetardag

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

f r e l s t ?


I dag er det interantional vegetardag – og så falder det oven i købet på en kødfri fredag! Bedre kunne det ikke være.

Dagen fejres verden over med et væld af arrangementer, hvor der serveres gratis vegetarisk mad, således også i København (Kultorvet) og i Århus.

Se mere om aktiviteterne ude i verden her: http://www.vegetarianweek.org/Page-61-Vegetarian%2BWeek%2B2010.html

Og herhjemme hos Dansk Vegetarforening.

Mange synes, det er frelst at spise vegetarisk. Det er i al fald den etiket, jeg igen og igen får klistret på mig. Men hvis det er frelst at kæmpe for en anstændig behandling af dyr, en kærlig omsorg for kloden og naturen – ja, så er jeg stolt af at være “frelst”.

Når jeg taler dyrenes og naturens sag, tænker nogle “konen er gal”. Derfor er jeg ekstra glad for netop i dag at kunne vise dette indlæg fra Politiken torsdag den 30. september, hvor Jørgen Munck Rasmussen opfordrer til, at forbrugerne siger nej til mishandling af dyr.

Dét der gør mig ekstra glad ved indlægget er, at Jøren Munck Rasmussen er kødspiser. Når kødspisere – og ikke kun vegetarer – begynder at snakke om dyremishandling, er der lys forude.

Rasmussen skriver bl.a. : “En rigtig kylling, som har levet et rigtigt kyllingeliv, smager af så meget, at man kun behøver at spise et lår, før man har fået tilfredsstillet sin kødtrang.

Køb det halve, betal det dobbelte. Det er både sundere og giver en bedre samvittighed og smag. Vi moderne mennesker væmmes ved fortidens mennesker, som holdt slaver.

Om 50 år vil fremtidens mennesker væmmes ved tanken om, at mennesker i 2010 mishandlede deres dyr.”



Stor tak til Jørgen Munck Rasmussen og tegneren Jørn Villumsen.

Se også sidste uges indlæg om mishandling af kyllinger.

______________________________________________________________________________________________________________________________________


d e n  k r ø l l e d e  k å l


kål – vores måske mest geniale grøntsag


Vi bør spise meget mere kål i Danmark, end vi gør. Men desværre hænger der stadig lidt armod ved det at spise kål. Det hørte fattigfolk til i gamle dage.

Det synes jeg, vi skal gøre noget ved. Ikke blot smager kål vidunderligt, og man kan trylle med det på 1000 måder – kål er også en af de grøntsager, hvor forskning entydigt viser, at det er kræftforebyggende og i al almindelighed kolossalt sundt. Så faktik er der ingen undskyldning for ikke at gnaske kål døgnet rundt.

Kål findes oven i købet i mange forskellige udformninger – fra det faste, solide hvidkålshoved, der holder vinteren igennem, til den skønne spæde spidskål, der dukker op om sommeren. Ind imellem har vi broccoli, blomkål, sommerkål, savoykål og rosenkål.

Hovedsagen i denne uge er blomkålen, men der har også sneget sig et par blade savoykål ind, dette skønne krøllede hoved med den smukke grønne farve.



den sunde kål

Kål er en af de allerældste grøntsager i Danmark. Sammen med løg og rodfrugter som pastinak, udgjorde kål basiskosten i gamle dage – sammen med grød og rugbrød. Alle de “nye” grøntsager som kartofler, tomater og chili, kendte vi ikke før spaniolerne opdagede Sydamerika.

Allerede dengang kaldte man kål for “den fattiges medicin”. Og en slags medicin er kål stadig.

Kål indeholder meget C-vitamin og mange antioxidanter, bl.a. stofferne glutathione og quercetin, der ser ud til at være kræftforebyggende. Og med hensyn til indhold af disse stoffer, løber broccoli med førstepladsen. Det kommer jeg tilbage til en anden dag.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  b l o m k å l s l æ k k e r i e r

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

små blomkålspateer



Disse små pateer en en fin forret eller frokostret. Her er pateen blevet pakket ind i ramsløgblade, men de er ikke i sæson lige nu, så brug spinat- eler andre grønne blade i stedet. Du kan også blot lægge blomkålsfarsen i en lille smurt bageform.

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________

ristet blomkålssalat med mandler og druer


Når blomkål ristes, forandrer den karakter i en lidt nøddeagtig retning. En smag der passer godt sammen med ristede mandler og druer.

Brug fx salaten som tilbehør til en bønnepostej.

Klik på billedet, så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________

blomkålsfrikadeller med savoydolmere


Blomkål bliver også nemt til lækre frikadeller. Med en farvestrålende dolmer fuld af proteinrig quinoa bliver det en skøn hovedret – gerne med en lækker tomatsosvs til.

Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

hvis du vil bladre i de foregående menuer – så klik her

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ugens menu – uge 1,

ugens menu – uge 2,

ugens menu – uge 3,

ugens menu – uge 4,

ugens menu – uge 5,

ugens menu – uge 6,

ugens menu – uge 7,

ugens menu – uge 8,

ugens menu – uge 9,

ugens menu – uge 10,

ugens menu – uge 11,

ugens menu – uge 12,

ugens menu – uge 13,

ugens menu – uge 14,

ugens menu – uge 15,

ugens menu – uge 16,

ugens menu – uge 17,

ugens menu – uge 18,

ugens menu – uge 19,

ugens menu – uge 20,

ugens menu – uge 21,

ugens menu – uge 22,

ugens menu – uge 23,

ugens menu – uge 24,

ugens menu – uge 25,

ugens menu – uge 26,

ugens menu – uge 27.

ugens menu – uge 28,

ugens menu – uge 29,

ugens menu – uge 30,

ugens menu – uge 31,

ugens menu – uge 32,

ugens menu – uge 33,

ugens menu – uge 34,

ugens menu – uge 35,

ugens menu – uge 36,

ugens menu – uge 37,

ugens menu – uge 38


Share