Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

peberfrrugtArkiv

torsdag

9

oktober 2014

0

KOMMENTARER

salat af grillet peberfrugt, bladselleri og dukkah

Skrevet af , Posted in salater

salat med smag af Mellemøsten

grillet-peber-salat-1

grillet eller frisk peber

Hvis du ikke i forvejen har ovnen tændt, kan du undlade at grille peberfrugterne. Jeg synes flåede peberfrugter smager bedre end friske, men du kan sagtens bruge de friske.

 

peberfrugt-rc3b8d

grillet-peber-salat

dukkah – nøddedrys fra Mellemøsten

er en blanding af ristede mandler, nødder, sesamfrø og evt. andre frø/kerner samt krydderurter og krydderier. Dukkah stammer fra Mellemøsten, og du kan vælge de nødder/mandler/frø, du har lyst til.

Dette nøddedrys er lækkert at drysse på supper og salater. Eller brug det som i Mellemøsten: servér dukkah som appetizer sammen med et godt stykke brød og en skål olivenolie. Dyp først brødet i olien og derefter i nøddeblandingen. Det vækker altid glæde!

Se opskrift på dukkah her.

 

dukkah-korr1 mandler-kvc3a6rnede

salat af grillet peberfrugt, bladselleri og dukkah

2 røde peberfrugter

4 stilke bladselleri

1 forårsløg

grønne salatblade, fx romainesalat

5 spsk dukkah (kan erstattes af hakkede valnødder og sesamfrø)

frisk koriander

dressing:

4 spsk olivenolie

1 økologisk citron

1-2 tsk dijonsennep

 

1 portion dukkah

 

Læg peberfrugterne under grillen og grill dem, til de er mørke, og skindet bobler op. Se her om grillning af peberfrugter.

Skær peberfrugterne i små terninger. Snit bladsellerien. Skær løget i meget tynde ringe. Snit salaten i smalle strimler. Bland alle grøntsagerne.

Lav en portion dukkah og tilsæt 5 spsk til salaten. Tilsæt også koriander efter smag.

Rør olien sammen med 2-3 spsk citronsaft, 1-2 tsk reven citronskal og sennep. Tilsæt 2 spsk vand og smag til med sennep, salt og peber. Måske skal der også tilsættes et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten lige inden serveringen og vend rundt.

 

 

Share