Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

næringsindhold i rosenkålArkiv

mandag

18

januar 2016

2

KOMMENTARER

ovnbagt blomkål og rosenkål med nøddedrys

Skrevet af , Posted in tilbehør

..

frikadelle-gate

kartoffelfrikadeller-hash-br

Når der nu åbenbart skal lovgives om, hvad de stakkels små børn skal tvinges til at spise, må jeg undre mig over, at det er noget af det mest usunde, der findes, man tvinger i børnene.

Svinekød gør ikke noget godt for vores krop, og fedt i store mængder er i høj grad med til at udvikle hjerte-karsygdomme. Men udgifterne til behandling af mennesker, der har spist sig til sygdomme, ofrer man på det alter, der hedder GRIS. Og nu er det så værgeløse børn, det går ud over.

Jeg vil derfor gerne foreslå to slags lækre frikadeller, der går rent hjem – både hos små og store. Og så er de supersunde.

Ovenfor er det de amerikanske hash browns. Nedenfor en skønt krydret variant fra Indien.

 

indiske kartoffelfrikadeller

kartoffelfrikadeller-indien-2

..

det lysner og det spirer dag for dag …

vegan

Der er et ordsprog, som siger, at “når mørket er tættest, er lyset nærmest”.

Jeg håber, der passer. I de mange år, jeg har arbejdet for bedre dyrevelfærd og flere grøntsager på tallerknerne, har det næppe set mørkere ud. Dyremishandlingen i danske stalde når hver dag nye højder. Og nu skal vi så til at mase endnu flere stakkels dyr ind i burene af jern og stål. Milliarder og atter milliarder af dyr kloden over lider, mens de selv uvidende er med til at ødelægge vores klima og vores jord. Blot for at mennesker kan tilfredsstille deres behov for kød.

Og så alligevel … lige nu synes jeg, der er ved at blive kastet lys over en ny måde at spise på. En måde, der tager hensyn til naturen og klimaet – og dermed automatisk til vores egen krop men så sandelig også til dyrene.

.

kål når det er lækrest

rosenkål-blomkål-granatæble.4

Når rosenkål og blomkål bages i stedet for at dampes, koges eller svitses, får de en dejlig mild smag. Og med nøddedrysset dukkah bliver det en oplevelse for alle smagsløg!

De to slags kål passer som tilbehør til frikadeller, “bøffer”, postejer, pateer etc., se forslag nedenfor, men kålen kan også indgå sammen med andre salater i en frokost eller på et tag-selv-bord.

 

blomkål-rosenkål-m-granatæblerosenkål-blomkål-granatæble.1

den supersunde kål

Man kan roligt kalde kål er gudernes gave til kroppen. Det er nærmest medicin i fast form. I gamle dage blev kål da også kaldt for de fattiges medicin. Og det er præcis, hvad kål er! Men kål har været i skammekrogen i lang tid. Måske på grund af svovlduften, der åbenbarer sig, når kålen koges. Det undgår man, når kålen bages, og heldigvis er alle slags kål igen højt på listen hos trendy kokke og folk, der vil holde sig sunde.

Og med god grund: kål er spækket med fytokemikalier som thiocyanater, indoler, lutein, zea-xanthin, sulforafan og isothiocyanater. Disse stoffer er meget kraftfulde og forebygger flere forskellige former for kræft. Og så nedsætter de det “lede” kolesterol.

Der er A- (beta-caroten), B- (især folat), C- og K-vitaminer i kål. K-vitamin er bl.a. vigtig for knoglerne og ser ud til kunne hindre skader i hjernen og er dermed aktiv i forebyggelsen af Alzheimers.

Rosenkål er en af de sundeste former for kål. De har et pænt indhold af Omega 3 og beskytter som de andre kålsorter vores DNA, arvemasse, og de små runde kugler er super-antioxidante og derfor selvskrevne i en detox-kur.

Som de andre kålsorter indeholder også blomkål Omega 3 og virker antioxidant, antiinflammatorisk og afgiftende for kroppen. De mange antioxidanter virker mod oxidering af cellerne.

spidskål.blomkål

ovnbagt blomkål og rosenkål med dukkah

400 g blomkål

400 g rosenkål

4 spsk olivenolie

25 g rosiner

1/2 granatæble eller 3 spsk tørrede kerner (kan erstattes af tørrede tranebær)

1/2 dl dukkah

dressing:

4 spsk olivenolie

1 økologisk citron

1 fed hvidløg

1 nip tørret chili

2-3 tsk reven økologisk citronskal

 

rosenkål-blomkål-granatæble.3

Skær blomkålen i små buketter. Del rosenkålene i kvarte.

Bred de to slags kål ud på en bradepande og hæld olien over. Vend k¨len rundt i olien. Drys med lidt salt.

 

rosenkål-blomkål-granatæble.5

Bag kålen i en 170 grader varm ovn, til kålen er let gylden.

Bland rosiner og kerner fra granatæblet sammen med kålen.

Du kan afkøle kålen eller spise den varm.

Rør en dressing af olie, 2-3 spsk citronsaft, presset hvidløg, lidt chili, reven citronskal og et drys salt. Smag dressingen godt til og hæld den over kålen.

Drys med dukkah’en.

 

dukkah – nøddedrys

dukkah.b

Det mellemøstlige nøddedrys, dukkah, smager skønt med fine toner fra de ristede nødder og frø, spidskommen, evt. chili og krydderurter. Dukkah passer fint til den bagte kål.

 

rosenkål-blomkål-granatæble.2

De to slags bagte kål passer fint som tilbehør til postjer, pateer, bøffer eller frikadeller.

 

bøffer med kerner og kikærter

burgerbc3b8ffer-2-680x1024

Kernebøffer med kikærter er gode i en burger, men de kan også spises som en hovedret, fx sammen med tilbehør af de bagte rosenkål og blomkål.

 

squashfrikadeller

squashfrikadeller.1

Squashfrikadeller er lækre – både som hovedret sammen med de bagte kål – eller som pålæg.

 

porrepaté

porrepate-4

En porrepaté er også et godt bud som hovedret sammen med rosenkål og blomkål.

 

Share

mandag

9

november 2015

3

KOMMENTARER

portobellosvampe med rosenkål

Skrevet af , Posted in hovedretter

10. november 2015

spis mindre kød

Danskerne_spiser_fo_980951y

I Danmark spiser vi mere kød end i noget andet land. Det betyder, at millioner og atter millioner af levende væsener lider i deres (heldigvis) korte liv, at jorden forurenes, klimaet belastes, og at rigtig mange mennesker er tynget af de såkaldte velfærdssygdomme. Det koster milliarder og atter milliarder. Vi skal spare her i landet, men ikke på dette område, hvor der ellers er noget at hente. Dyreproduktion og alt, hvad det medfører af lidelser og ulykker har i dette landbrugsland ikke politikernes interesse. Slet ikke!

Det eneste parti, der har meldt klart ud om dyrevelfærd og vores abnorme kødspisning er Alternativet.

To af Alternativets ordførere, Carolina Magdalene Maier og Christian Poll, skrev i går en kronik i Politiken: “Der skal mindre kød på den politiske menu”. De kaster lys på det vanvid, vi har gang i her i landet. Vi opdrætter 30 millioner grise årligt under kummerlige forhold, køerne kommer ikke på græs, og kyllingerene får trædepuderne ædt op af deres egen afføring, mens de heldigvis står så tæt, at ikke ALLE kyllinger brækker benene, før de bliver udfriet fra helvede af en gang strøm på slagteriet. Alt det sker, fordi danskerne vil have kød på tallerknen. Meget kød.

Hvor længe har danskerne etik til at acceptere dette vanvid?

 


 

 

9. november 2015

spicy svampe med kålens konge

 portobellosvampe-m-rosenkål.3

De store, mildt smagende portobello-svampe bliver bagt i en spicy marinade og får et par rosenkål oven i hatten! Den spicy marinade og frisk koriander giver svampene et orientalsk præg  – og så er retten lynhurtig at tilberede.

Svampe er fedtfattige og kalorielette. Samtidig indeholder de både proteiner, vitaminer (især B-vitaminer), mineraler (kalium, fosfor, kobber og selen) og mange fibre.

Kål er en af de sundeste fødevarer, vi kan spise, og rosenkål ligger sammen med broccoli og grønkål højest på Top 10-listen over de sundeste kålsorter med masser af vitaminer, mineraler og sekundære plantestoffer.

Når kålen dampes, binder fibrene lettere brugt kolesterol, som således transporteres ud af kroppen uden at gøre skade.

 

portobellosvampe-m-rosenkål

portobellosvampe med rosenkål

marinade:

4 spsk koncentreret tomatpuré

4 spsk olivenolie

1-2 spsk dijonsennep

2-3 spsk ahorn- eller blåbærsirup

2 spsk citronsaft

1 spsk spidskommenfrø

1 tsk tørrede chiliflager

evt. 1 tsk røget paprika

2 fed presset hvidløg

svampe og kål:

8 store portobellosvampe

250 g rosenkål

portobellosvampe-m-rosenkål.1

Denne ret får sin karakter fra marinaden, som svampene bages i. Portobellosvampe smager ikke af så meget i sig selv, men denne dressing giver dem en fantastisk smag.

Rør dressingen sammen og smag den godt til med sennep, sirup, citronsaft, salt og peber.

Fjern stokkene fra svampene (gem dem til fx en suppe). Pensl svampene på oversiden og læg dem i et lavt ovnfast fad. Fordel resten af dressingen inde i svampene og læg folie over fadet.

Bag svampene i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter.

Del imens rosenkålene i kvarte og damp dem i kogende vand 3-4 minutter. Afdryp dem (drik væden eller gem den til en suppe).

Fordel rosenkålene i svampene og servér retten med et stykke godt brød og en eller to salater, den ene gerne en kartoffelsalat. Det kan også være en salat med quinoase nedenfor.

Giv resten af rosenkålene og væden fra de bagte svampe til retten separat.

 

portobellosvampe-m-rosenkål.2

 

kartoffelsalat med opdateret mormordressingkartoffelsalat-m-mormordressing-ii

 

quinoasalat med broccoli og røde gulerødder  

quinoasalat-m-gulerod-og-broc

 

 

Share