Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

madpakkenArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

madpakken

Skrevet af , Posted in frokostretter, madpakke

 

madpakkemad

Den gammeldags madpakke med flade pålægs-madder er heldigvis afgået ved døden. Nu står den på sund sandwichs, burgere, salater. Her er et par alternative ideer.

 

pitabrød og falafler

er populært i madpakken til børnene.

Begge dele kan man købe, men det smager selvfølgelig bedst, hvis man selv laver det.

 

Klik på billedet, så får du opskriften på pitabrød.

.

falafler


Klik på billedet, så får du opskriften på falafler.

.

samlesættet den lille falaffel

Der skal snittet salat og forskelligt andet grønt i brødet, inden falaflerne lægges i.

Øverst lægges et dip, som kan være tzatziki, men du kan også lave et dip af tahin (formalede sesamfrø), hvis du ikke spiser mælkeprodukter, se nedenfor.

.

sesamdip til falafler

Rør 2-3 spsk tahin (købes i glas i supermarkeder eller i helsekostbutikker) lindt med vand. Konsistensen skal være tyk cremet.

Smag til med presset hvidløg, citronsaft og tamari (soja).

 

to frokostsalater

spidskålssalat-m-svampe-tekst

Klik her, så får du tre opskrifter.

 

salater med hele kerner eller bønner

Der rigtig god fornuft i at spise en masse hele korn som perlebyg, perlespelt, hvede og perlerug – eller bønner.

Forslagene her kan alle laves med alle fire slags hele korn – og bland dem gerne med bønner. Rug er et dejligt mættende korn, og spises det i en salat, man man udelade det sædvanlige rugbrød.

Klik på billederne, så får du opskrifterne.

 

salat af perlebyg, broccoli og tranebær

perlebygsalat-2

Klik her, så får du opskriften.

 

salat med hestebønner

salat-m-hestebc3b8nne

Klik her, så får du opskriften.

 

salat m. spidskål og rødbeder

Se opskriften på salaten her.

.

spis hele korn i stedet for kød

Men vi skal have proteiner, og det får vi bl.a. gennem det, vi nu putter i dyrerne, nemlig kornprodukter og bønner.

Jeg kan varmt anbefale at bruge rigtig mange hele kerner i kosten: perlerug, perlebyg, perlespelt etc. Kornene smager vidunderligt, og man får virkelig noget at tygge på – og så mætter kornprodukterne så skønt.

Brug derfor mange korn og kerner i salater. Perlerug i en kartoffelsalat er skønt og mætter dejligt.

 

en frikadelle er dejligt pålæg

en frikadelle på rugbrødet

I disse dage handler det om madpakker og pålæg.

Frikadeller er en af de virkelig praktiske og nemme ting at komme i madpakken.

Fordelen er, at man til aftensmaden laver frikadeller og steger en ekstra portion til næste dags madpakker.

Mange synes det er besværligt at lave sit eget sunde pålæg, men hvis man planlægger madpakken allerede når man laver aftensmaden dagen før, er man på forkant.

Der er opskrift på nøddefrikadellerne her.

 

lidt til den søde tand – når sødt er sundt

frugtkugler

Dadelkuglerne er supersunde. Se opskirften her.

 

giv ungerne guf i madpakken 

Madpakken begynder med et solidt underlag. Se opskrift på fx valnødderugbrød.

 

transportabel omsorg

Så er “Den lille grønne for madpakkespisere” udkommet.

Bogen indeholder mere end 100 opskrifter på mad til madpakkemad og til frokost, så nu burde det være definitivt slut med slatne madpakker og fede frokoster.

Opskrifterne spænder over alt fra det gode brød over smørepålæg, frikadeller, postejer, supper og salater til søde mellemmåltider.

Madpakken er et sted, hvor man virkelig kan vise omsorg for sine nærmeste. Den sunde og lækre madpakke er en lille kærlighedserklæring, der glæder både krop og sjæl.

Læs mere om bogen her.

Her kan du se hele bogen.

madpakkespiser

 

et lille udvalg af bogens indhold

(opskrifterne finder du i bogen)

 

rugbrødsmuffins

 

spyd med sojapølse og grøntsager

burger m. grillet grønt og pommes frites

tre slags smørepålæg


smørepålæg med mandler og smørepålæg med svampe og hasselnødder

 frugt på spyd af lakridsrod

pæremuffins

 “Den lille grønne for madpakkespisere indeholder alt til madpakken fra det gode hjemmebagte brød til alt det, der lægges oven på brødet. Men her er også ideer til transportable salater og supper. Og så er der et vigtigt afsnit med titlen “Honningdepoter”. Det handler om mellemmåltiderne, som vi heller ikke må glemme.

  

rødbedesandwich

sandwich m rødbede

Her er en ordentlig “whopper”. En helt ny slags sandwich med rødbeder, gedeost og brøndkarse.

Klik på billedet, så får du opskriften på både sandwichbrødet og selve sandwichen.

 

stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

Skift lever ud med linser! Denne postej vinder på alle måder over den fede leverpostej. Den smager dejligt, den er sund, den er fedtfattig – og så belaster den ikke miljøet.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

 

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 26, grøn og rød sommermad

Skrevet af , Posted in ugens menu

____________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. juli 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________


s p i d s k å l  p å  g r i l l e n




nu kommer grillvejret

Nu ser det ud, som om det bliver vejr til at grille udendørs. 

Mange tænker ikke på, at spidskål er fin at grille. Men den bliver rigtig lækker, og den skal kun have netop så meget varme, at den beholder sprødheden.

Her er kålen serveret med små pakker med sommersalat (rygeost, radiser og agurk).

Kantarellerne er allerede fremme, og du kan også servere den grillede kål med årets første vilde svampe.


grillet spidskål med pakker af sommersalat


Klik på billedet, så får du opskriften.



______________________________________________________________________________________________________________________________________

1. juli 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________


s o l g y l d e n  g o d b i d




godt til grillen

Mange elsker at grille udendørs om sommeren. Selv holder jeg mig til grillen i ovnen, og dér kan man faktisk også trylle rigtig gode sager frem.

En superenkel ret, der smager guddommeligt, er grillede peberfugter. Man kan næsten spise dem som slik.

Men giv dem gerne som forret eller tilbehør til en “perlebøf”.


grillede peberfrugter m kapers og timian


Klik på billedet, så får du opskriften.



______________________________________________________________________________________________________________________________________

30. juni 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________


j o r d b æ r s a l a t



so sorry!

Desværre er jeg kommet til at sende besked ud om næste uges opskrifter. Det var en fejl. Jeg beklager meget!

I den kommende uge er der opskrifter på sommersalater, bl.a. opskrift på en jordbærsalat med linser, men den kommer først på bloggen på torsdag. Indtil da vil jeg anbefale denne jordbærsalat med mormordressing.


jordbærsalat med mormordressing


Klik på billedet, så får du opskriften.



__________________________________________________________________________________________________________________________________

29. juni 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________



b e v i d s t h e d e n  b r e d e r  s i g




spis bønner og linser

Bevidstheden om, at vi er tvunget til at skifte kødet ud med proteiner fra de såkaldte bælgplanter, bønner og linser, breder sig.

Således kunne man i går i B.T. læse en artikel om de mange fordele ved at spise planteproteiner.


bønner og linser som slankemad

Der er utallige gevinster ved at spise bønner og linser. Dels er produkterne supersunde, de belaster ikke naturen som produktion af kød, de er langt mere fordøjelige – og de er også gode, hvis man vil tabe sig.

Bælgfrugter indeholder mange fibre og virker derfor også kolesterolsænkene. Det er svært at finde noget dårligt at sige om de gode proteiner. Det skulle da lige være, at man skal huske at sætte bønnerne i blød ca. 8 timer, før de koges (linser skal blot koges 20 minutter).

Læs hele artiklen i B.T. her.

Læs om udblødning og kogning af bønner her.

Og så skal du lige have en opskrift med bønner, så du kan overbevise dig selv om, at det er sandt.


bønnepaté

Klik på billedet, så får du opskriften.



_________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. juni 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________



g r ø n  &  l e t  s o m m e r m a d




jordbær er røde …

Nu er aspargesene slut, og den første eufori over de nye kartofler har lagt sig.

Men så har vi heldigvis jordbærrene at glæde os over. Hvis de altså ikke regner væk.

Jeg spiser de store søde bær som de er. Nogle af de økologiske er simpelt hen fantastiske. De smager næsten som min barndoms singa singana.

Desværre er jeg ingen rigtig dessert-spiser, men jeg har alligevel lavet en jordbærdessert, der er en slags fri fantasi over tiramisu.



jordbærtrifli med dadelcreme

Skær 250 g  jordbær i skiver og dryp med lidt citronsaft. 

Blend 6 dadler med 2 dl sojafløde til en ensartet creme. Tilsæt evt. kornene af 1/2 stang vanille. Sæt cremen i køleskabet en times tid.

Bræk 8-10 ladyfingers eller små makroner i mindre stykker. Dryp dem evt. med lidt portvin eller anden sød vin.

Læg ladyfingers, jordbær og creme lagvis i fire glas. Stil desserten i køleskabet indtil serveringen. Drys evt. lidt kakao  på gennem en sigte lige inden serveringen.


grønt er også godt


Ærterne er også lækre lige nu. De har fundet vej til en kold suppe, som er skønt cremet ved hjælp af avocado.

Suppen har jeg kopieret fra det gode madsted, Lisager i Aarhus. Lisager laver primært take away-mad, men det er også muligt at spise den fantastisk lækre mad ved en bardisk i det hyggelige lokale. Imens kan man nyde udsigten til et fint udvalg af gode vine og mange andre lækre delikatesser på hylderne.

Jeg havde fornøjelsen at spise hos Lisager for nylig, da jeg igen, igen var ovre i den jyske hovedstad for at lave layout på min kommende bog om sunde madpakker, der snart udkommer på Forlaget Klematis.

Hos Lisager fik jeg som sagt en suppe, der inspirerede mig til denne uges kolde ærtesuppe.



den lille grønne for madpakkespisere


Efter adskillige ture til Aarhus er den lille madpakkebog nu kommet så langt, at den er klar til at blive trykt. Her er forsiden, som grafikeren Marianne Schultz har lavet. Den er jeg rigtig glad for.

Bogen udkommer i begyndelsen af august.


________________________________________________________________________________________________________________________________________

spidskålen strutter


… og den er især lækker i en salat. Ugens salat er spidskål med hasselnødder og tranebær – med en kapersvinaigrette.

Her er også to andre spidskålssalater og en suppe, som det er værd at sætte tænderne i. Klik på billederne, så får du opskrifterne.


3 x spidskål




_________________________________________________________________________________________________________________________________________


u g e n s  o p s k r i f t e r


____________________________________________________________________________________________________________________________________


cremet ærtesuppe med mynteolie


Her er en helt rå suppe – næsten. Friske danske ærter er et godt match med avocado, der gør suppen fed og cremet.

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________


spidskålssalat med nødder, tranebær og kapersvinaigrette


Rå spidskålssalater er et hit. Lige nu er kålen virkelig delikat, så snit den fint og bland den med kogte kartofler og sorte oliven – eller som her med nødder og tranebær.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________



vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret, kødfri opskrift

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 19 2012, asparges m. “kaviar” og limecreme – og en enkel tærte

Skrevet af , Posted in ugens menu

____________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. maj 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________


r a d i s e t i d



forår er radisetid

Foråret er fuld af utallige grøntsagsglæder!

En af de store er en nyoptrukket, knasende radise. Radiser kan man spise bare for sjov, eller man kan komme dem i en salat. Rå skal de i alle tilfælde være.

Der er også ved at være friske ærter fremme i butikkerne, så jeg vil foreslå en salat med radiser, ærter og grønne salatblade. Du kan bruge alle former for salat, fx gerne icebergsalat. Du kan også sagtens tilføje en håndfuld snittede ramsløgblade.


salat med radiser og ærter

Klik på billedet, så får du opskriften.



_________________________________________________________________________________________________________________________________

13. maj 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________


f a t  o m  f u l d k o r n e t



det sunde korn

Mange tror, at der er fuldkorn i brødet, hvis det er mørkt. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Brødet kan være tilsat farvestoffer.

Et fuldkornsbrød indeholder mange hele kerner – eller er bagt af mel, der er formalet med alle kornets bestanddele som fx grahamsmel eller andre former for fuldkornsmel.

Kornet består af kim, kerne og skal, og alle tre dele skal være i melet, hvis det er fuldkornsmel. Fuldkornsmel indeholder mange vitaminer, mineraler og fibre og hører dermed til de langsomt optagelige kulhydrater, der mætter i lang tid.

Modsat forholder det sig med det hvide mel, der kun består af den formalede kerne. 


hjemmebagt er bedst

Hvis man vil være helt sikker på at få brød med groft mel, må man selv til ælteskålen – eller i al fald bage sit eget brød. Og det behøver slet ikke at være så stort et projekt, som mange tror. Bollerne nedenfor skal slet ikke æltes.

Og så er der intet som duften af nybagt brød i huset – for slet ikke at tale om smagen!

Prøv også speltbollerne, hvis det er fuldkorn, det handler om. Du kan selv regulere, hvor meget hvedemel/grahamsmel, du vil bruge.

Du kan bage bollerne som almindelige boller eller som store burgerboller.

Klik på billedet, så får du opskriften.


speltboller




_________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. maj 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________


h e l b r e d e n d e  h v i d l ø g



sundhed i fed

Det er forlængst slået fast, at hvidløg besidder mange gode egenskaber. Hvidløg er blodtryksregulerende, det forebygger blodpropper, det har en kolesterolsænkende effekt – og det er bakteriedræbende.

Nu har forskere på Washington State University fundet ud af, at et af stofferne i hvidløg, diallyl-sulfid, er 100 gange bedre end antibiotika til at bekæmpe den farlige madbakterie campylobacter, der giver feber, mavesmerter og diarré.

Man ved allerede, at hvidløg er aktiv mod andre fødevarebakterier som listeria og E.coli.

Er man uheldig at have fået en af disse bakterier i sig, kan man dog ikke komme ud af kniben blot ved at spise hvidløg. Der skal nemlig så store mængder til, at det ikke er muligt. Men på længere sigt vil man kunne udvikle medicin, der er mere effektiv mod bakterierne end de antibiotika, vi bruger i dag.


bagte hvidløg

Men der er ingen grund til kun at spise hvidløg for helbredets skyld. Hvidløg smager så vidunderligt, at det er en ren fryd at spise “medicin” Jeg elsker et par rå pressede fed  i salatdressinger – og jeg elsker bagte hvidløg. Det er ren slik for mig.

Nu er de store jumbo-hvidløg på billedet ovenfor fremme. Brug dem som tilbehør til frikadeller, postejer, pateer etc. Eller del de bagte fed og kom dem i en pastasovs.

Sæt hvidløgene i en bageform og bag dem i en 200 grader varm ovn ca. 10-12 minutter. Du kan roligt beregne mindst to pr. person. De får altid hurtigt ben at gå på.




hvidløgsmayonnaise

Du kan også lave en skøn dip, hvis du moser de bagte hvidløgsfed og rører dem i mayonnaise. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Du kan desuden røre hakkede krydderurter i som fx timian, basilikum eller mynte.



___________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. maj 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________


s l a n k e m e d i c i n



medicin mod overvægt

Jeg læste forleden, at den ultimative medicin mod overvægt endnu ikke er opfundet.

I al beskedenhed vil jeg sige, at jeg har to helt ufejlbarlige midler mod overvægt i mit medicinskab: ordet NEJ og opskrifterne her på bloggen samt i bøgerne “det helbredende køkken” og “Kirsten Skaarups grønne køkken” (tidligere udsendt med titlen “det kærlige køkken”).


det helbredende køkken

“det helbredende køkken” indeholder en masse lækre opskrifter på supersund mad, der virkelig vil få kiloene til at trille.


Kirsten Skaarups grønne køkken

Denne bog indeholder mere end 300 opskrifter på sund og lækker mad. Opskrifterne er mindre radikale end i “det helbredende køkken”, men kan være gode at leve efter, hvis man vil gå langsommere til værks.



_______________________________________________________________________________________________________________________________________

10. maj 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________


f o r å r s n y t  o g  v i n t e r g e m t



nye asparges

Det er fantastisk at se de hvide asparges kæmpe sig frem mod lyset gennem en halv meter høj jordvold. Dette flotte eksemplar er fotograferet på Samsø. Det er lige nu det sker …

Fra nu af og indtil Sct. Hans kommer meget i mit køkken til at handle om asparges.

I denne uge har jeg forslag til en forret, hvor de lækre stængler nydes med tangkaviar, cavi-art, vagtelæg og limecreme. 

Lime har ikke blot en skøn smag, det er også en meget smuk frugt. Derfor vil jeg gerne dele et par billeder af limefrugten med dig. Jeg bliver altid tiltrukket af den gul-grønne kulør, som hører til blandt mine yndlingsfarver.


farven lime

Ikke blot er lime en af mine yndlingsfarver, jeg holder også meget af smagen. Fx passer den fint til asparges med sin syrlighed, der er lidt mere blid end citronens.

Billederne her er fra forskellige steder i verden, hvor man også holder af lime – i rå mængder!



I Indien betyder lime lykke, når de trækkes på snor sammen med chili. Og dekorativt er det i al fald.


Lime og vand. Min sjæl, hvad vil du mer´?


asparges med lime til forret

De grønne og hvide asparges får i denne uge selskab af limecreme og de små “kaviar”-tangkugler, cavi-art, samt vagtelæg.

Mere forårsagtigt bliver det ikke.


kartofler og løg til hovedret

De nye kartofler lader vente lidt på sig, men både de gamle kartofler og de holdbare løg får helt nyt liv i en superenkel tærte – kun med de to grøntsager. De får så til gengæld lidt ny vitalitet tilført af friske grønne ærteskud.

En bønnesalat passer godt til tærten.

Spis tærten som hovedret – eller lav små “lommetærter” til madpakken.



______________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

asparges med “kaviar”, vagtelæg og limecreme

Hvide eller grønne asparges? Holdningerne er lidt forskellige. Jeg holder af dem begge, men måske allermest af de hvide – trods alt!

Her er aspargesene i selskab med tangkaviaren cavi-art og vagtelæg plus en pikant limecreme.

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

tærte med kartofler, løg og ærteskud

Så kan det ikke blive mere enkelt! Bunden er korn, og fyldet er løg og kartofler. Det kan man kalde en sparemiddag, men tag ikke fejl: tærten smager dejligt.

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

bønnesalat med spidskål og tomater

Mens der er gamle kartofler i tærten, kan vi til gengæld nyde den nye spidskål i denne salat, hvor bønnerne giver gode proteiner.

Klik på billedet, så får du opskriften.



vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share