Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

linsesuppeArkiv

mandag

11

december 2023

4

KOMMENTARER

syrisk linsesuppe med fladbrød – ugens suppe

Skrevet af , Posted in brød, forretter, supper

.

når lidt er meget, meget mere

Her er en virkelig enkel suppe, der beviser sandheden i udtrykket “less is more”. Måske kender du allerede suppen.

Ellers bliver du nok nødt til at smage den for at tro mig. Med de få ingredienser og et udseende, der ikke vinder nogen skønhedskonkurrence, er det måske svært at forstå, hvor meget velsmag denne enkle suppe gemmer på. Men løg, linser, spinat og citroner er en fornem kvartet.

Det er sparemad, der er hurtigt lavet. Og det er sparemad, når den er bedst. Og hvem har ikke brug for at spare i december? Men smagen: den er der ikke sparet på!

.

mellemøstlig mad er fuld af smag

Jeg bliver ofte spurgt om min livret. Faktisk har jeg ingen. Jeg er vild med al mad, der smager godt. Men skulle jeg komme med et bud, er mad fra Mellemøsten altid en fryd for mine smagsløg.

Der findes et utal af velsmagende retter fra Mellemøsten. Det mellemøstlige køkken er et udpræget grøntsagskøkken, og forstår man krydringen, kan man lave store retter med få elementer.

.

linser kommer med gode og billige proteiner

Linser leverer rigtig mange gode proteiner, langsomme kulhydrater, som stabiliserer blodsukkeret – og tarmbakteriernes livret, fibre. Linser indeholder især B-vitaminer og mange mineraler som kalk og magnesium (til knoglerne) samt fosfor, zink og selen.

Linser har flere fordele frem for bønner: de skal ikke udblødes, og de er kogt på 15-20 minutter.

Men i sparetider kan det alligevel svare sig også at sætte linser, korn og quinoa i blød. Det sparer kogetid. Overhæld produkterne med kogende vand og lad dem udbløde en times tid – eller lad dem stå flere timer eller til næste dag.

I denne suppe fra Syrien spiller linserne hovedrollen sammen med Skipper Skræks livret, spinat. Det er en enkel, meget nærende og hurtigt lavet suppe.

Spinat indeholder bl.a. K-vitamin, der ifølge flere forskere ser ud til at spille en positiv rolle i forbindelse med Covid. Se mere her.

Hvis du vil have retten ekstra mættende, kan du tilsætte små terninger af kartofler.

.

fremtidens proteiner

Det er ikke kun udfordringerne i vores eget budget, der tvinger os til at spise billige og klimavenlige proteiner. Skal vi i mål med nedsættelsen af CO2 aftrykket på vores klode, er vi tvunget til at minimere indtaget af animalske proteiner.

Animalske fødevarer er langt mere pladskrævende, forurenende og klimabelastende end plantebaserede. Produktion af 100 g protein fra oksekød udleder ca. 50 kg CO2. Produktion af 100 g planteprotein udleder ca. 1 kg CO2.

Mon der er nogen, der handler? Politisk ser det ikke sådan ud. Heldigvis kan vi andre handle. Vi kan handle proteinrige planteprodukter som linser, bønner, korn og quinoa i stedet for det klimabelastende og forpinte kød.

..

spis brød til …

I Syrien vil man servere brød til suppen – og det kan fx være disse fladbrød drysset med sumac (let syrligt mellemøstligt krydderi) eller za’atar.

Hvis du ikke vil bruge energi til ovnen, så bag i stedet et pandebrød som det indiske chapati. Du kan også planlægge flere ovnretter og dermed udnytte varmen optimalt.

..

indiske pandebrød: chapati

syrisk linsesuppe

(4 personer)

1-2 spsk spidskommen efter smag

2 spsk olivenolie

100 g løg

4 fed hvidløg

150 g røde eller gule linser, ett. flækærter

3/4 l grøntsagsbouillon

200 g frossen spinat eller 400 g frisk

1-2 citroner

salt, friskkværnet peber

fladbrød

 

Knus spidskommenfrøene let i en morter. Svits dem i olien, til de begynder at dufte.

Hak løg og hvidløg og tilsæt dem. Svits til løgene er klare.

Skyl linserne (sæt dem evt. i blød i forvejen, se ovenfor) og kom dem i gryden sammen med bouillonen.

Kog suppen under låg 10-12 minutter, hvis du har udblødt linserne.

Tilsæt spinatbladene og lad dem koge med i suppen 4-5 minutter.

Tjek om linserne er møre og smag godt til med citronsaft, salt og peber.

Hvis suppen er for tyk, så tilsæt mere bouillon.

Servér suppen med både af citron.

som hovedret:

Lav godt og vel dobbelt portion og spis syriske fladbrød til. Du kan også tilsætte små terninger af kartofler.

.

fladbrød med krydring

Brød er basismad i Mellemøsten, og der findes utallige slags. Ofte er brødene bagt i en såkaldt tandoorovn, som i dette område kaldes for taboon.

En tandoorovn er lavet af ler, og brødene bages enten ved at dejen klaskes op på siderne af ovnen eller de lægges i bunden, hvor et bål forinden har opvarmet ovnen til en meget høj temperatur.

De syriske fladbrød spises som tilbehør til de små forretter, mezze, til supper og til hovedretter. Store fladbrød rulles sammen om fyld, og sådan er brød helt uundværlig til alle dagens måltider i Mellemøsten.

Jeg har drysset brødene med det røde krydderi, sumac. Sumac er et mellemøstligt krydderi med en syrlig smag. Krydderiet er de tørrede og malede frugter af sumacbusken. Hvis du ikke kan skaffe sumac, så drys brødene med tørret citrontimian.

Du kan også bruge krydderiblandingen za’atar. I min opskrift med bl.a. spidskommen og sesamfrø er der også sumac. Se opskriften her.

Hvis du vælger za’atar, kan du pensle brødene med lidt kartoffelmel rørt ud i vand for at binde frøene til brødene.

..

syriske fladbrød

(8 brød)

10 g gær

3 dl lunkent vand

2 tsk rørsukker

1 tsk salt

2 spsk olivenolie + lidt ekstra

50 g grahamsmel

350-400 g hvedemel

1 spsk sumac eller 2 spsk za’atar

Rør gæren ud i vandet og tilsæt sukker, salt og olie. Rør grahamsmelet i og lad dejen stå ca. 10 minutter.

Tilsæt så meget hvedemel at dejen kan æltes. Ælt den blank og elastisk og vend den i lidt olie i hæveskålen.

Dæk skålen med et klæde og lad dejen hæve et par timer eller til dobbelt størrelse.

Ælt dejen igennem igen og del den i 8 kugler.

Rul dejkuglerne ud i cirkler på ca. 18 cm og en tykkelse på et par millimeter. Så kan der være fire brød på en bageplade. Læg dejen på bagepapir på pladen.

I Mellemøsten ville man lave brødene meget større, men jeg synes denne størrelse er passende.

Lad brødene hæve en halv times tid.

Tænd ovnen på 250 grader og sæt en plade i ovnen.

Pensl dejcirklerne med vand og drys med sumac eller za’atar.

Tag den varme plade ud af ovnen, når de 250 grader er nået. Træk bagepapiret med brødene over på den varme plade og sæt den straks i ovnen igen (pas på fingrene!).

Bag brødene 5-8 minutter. Brødene skal være gyldne og puffet lidt op.

Bag den næste portion på samme måde.

.

masser af ideer til alle julens og nytårets fester

Hvis du ikke allerede har planlagt maden til jul og nytår, så får du stadig 50% rabat på min julebog med opskrifter til alle julens fester.

Med denne bog ved hånden behøver du ikke at lede efter opskrifter rundt omkring. Her er det hele samlet i en farvemættet e-bog på 140 sider.

Læs evt. mere om e-bogen her.

E-bogen koster normalt kr. 99,00, men i hele december kan du købe den for kr. 49,00. Bogen kan købes og downloades her: shop.madforlivet.com.

Der kan betales med visa/dankort eller mobil pay.

Når du har betalt og modtaget fakturaen, finder du et link i højre side, hvor du kan downloade bogen (vælg din computer – telefon og tablet fungerer ikke så godt til e-bøger). Lav gerne en mappe til e-bogen, så du altid kan finde den igen.

.

Share

mandag

7

marts 2022

0

KOMMENTARER

linse- og bønnesuppe fra Persien (Asheh Reshteh) – et skønt hovedmåltid

Skrevet af , Posted in hovedretter, supper

.

ugens suppe – en klassisk suppe som hovedret

iransk bønnesuppe

Da jeg for nogle år siden var på rejse i Iran, var denne suppe mit første måltid på iransk jord. En rigtig hjertevarmende og -styrkende suppe.

Det er i Danmark stadig lidt køligt og dermed suppe-vejr. Så lige nu kommer den meget velsmagende og mættende suppe til sin ret. Suppen kan sagtens spises som en hovedret.

Jeg var netop ankommet til Hotel Abbasi i Isfahan, da den første kvinde, jeg snakkede med i Iran, spurgte om jeg kendte den berømte iranske bønne- og linsesuppe. Det gjorde jeg ikke, men jeg levede ikke længe i uvidenhed, for hotellet er et af de steder i Iran, der er virkelig berømt for denne klassiske suppe.

Suppen spises ofte med fladbrød som nedenfor – dog meget større, nærmest som møllehjul, men det kræver en stor jernplade at stege dem på, noget de færreste danskere er i besiddelse af. Heldigvis kan man også stege brødene i en størrelse, som kan være på en dansk stegepande.

Tusind tak til en af bloggens læsere, herboende iranske Claudine Zia, som også har forklaret mig om suppen og desuden har givet mig opskriften på fladbrødet, der er som hendes mor laver det. Læs mere her.

Jeg har tidligere præsenteret suppen, men da det er en af de mest tilfredsstillende supper, jeg kender, har jeg hevet den frem igen som en god idé på en kølig forårsdag.

.

fladbrød så store som møllehjul spises til suppen

iranske fladbrød 2

.

Hotel Abbasi i Isfahan laver en skøn bønnesuppe

iran.hotel abassy

Når man træder ud i hotellets eventyrlige have, er man straks indhyllet i hele 1001 nats mystik.

I noget, der nærmest er et hul i muren ud til haven, serverer kokken den dejlige suppe. Når man har betalt til kassereren, går man hen til kokken med den gigantiske gryde og får udleveret sin skål med  bønnesuppe og yoghurt og stegte løg på toppen.

.

 kokken i et lille rum i hotellets gårdhave øser suppe op 

iran.suppe.3

iran.suppeiran.suppe 1

iran.suppe.4iransk suppe m fladbrød

.

hurra for den grønne gastronomi

Der er ikke mange ting, der er mobbet med så mange tonstunge fordomme som plantemad. Enhver kødspiser ved, at vegetarisk og vegansk mad er noget af det kedeligste og mest smagløse, man kan forestille sig. De fordomme kommer selvfølgelig fra folk, der ikke ved, hvad de snakker om.

Bevares, da jeg for mere end 50 år siden blev vegetar, var plantemaden faktisk ikke specielt ophidsende. Den så kedelig ud – og den smagte nøjagtig som den så ud. Derfor udgav jeg bogen “Vegetariske festmiddage” for at bevise, at grøn mad er både festlig, lækker og sund. Den bog er forlængst forældet – heldigvis. Der er nemlig taget kæmpeskridt i den grønne gastronomi siden, tænk bare på Geranium i København med tre Michelinstjerner, der serverer grøn gastronomi på et tårnhøjt kunstnerisk og smagsmæssigt niveau. Og nu har vi så også fået Bistro Lupa, som man kan læse i anmeldelsen ovenfor. Forleden scorede den alle hjerter i Politiken.

Ejerne driver allerede Restaurant Ark, som også er en grøn gourmetrestaurant. Den har jeg besøgt, og jeg kan sige, at den også ligger på et højt gastronomisk stade. Nu bør det være slut med plantespiser-bashing!

 

persisk bønne- og linsesuppe (Asheh Reshteh)

125 g kikærter

125 g kidneybønner eller andre bønner

125 g linser

100 g løg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

1 spsk gurkemeje

300 g frossen spinat eller 1/2 kg frisk

2 store grønkålsblade eller 6 sølvbedeblade

1,5 l grøntsagsbouillon (evt. vand + Herbamare)

125 g tynd pasta (fuglereder)

1 bdt persille

1 bdt dild 

til servering:

100 g løg

2 spsk olivenolie

2 spsk frisk mynte

evt. 1-2 dl planteyoghurt

 

Sæt kikærter og bønner i blød natten over i rigeligt vand.

Kog kikærter, bønner og linser i nyt vand. Kog dem 15 minutter og afdryp dem.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien sammen med gurkemejen. Svits til løgene er let gyldne. Tilsæt de afdryppede kikærter, bønner og linser.

Snit de grønne blade (spinat og grønkål eller bladbede) i mindre stykker og kom dem i gryden sammen med bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre 20-30 minutter.

Tilsæt pasta, hakket persille og klippet dild de sidste 5 minutter af kogetiden.

Smag til med salt og peber.

Skær de sidste løg i ringe og svits dem gyldne i olien.

Servér suppen portionsvis med stegte løg, mynte og yoghurt på toppen.

Giv gerne persiske fladbrød til suppen.

.

iransk bønnesuppe m fladbrød 1

.

enhver iransk suppe starter i bazaren

.

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 46, gør kål på kålen

Skrevet af , Posted in ugens menu

________________________________________________________________________________________________________

Hvis Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________


s n u p  e n  s n a c k


sunde snacks

Jeg får tit forespørgsler om sunde snacks som saltede mandler og nødder etc. De små snacks er fine som et lille mellemmåltid eller som ledsager til et glas vin.


saltede mandler

Lad en håndfuld smuttede mandler simre i et par spsk tamari (soya) på panden, til soyaen er kogt væk. Lad mandlerne tørre.


kikærter som snack


Ristede kikærter er også en lækker og sund snack, som man kan spise med god samvittighed.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________

22. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y  u d g a v e  o g  n y  t i t e l



det kærlige køkken

kommer omsider i ny udgave. Bogen har været udsolgt et årstid og været stærkt efterspurgt.

Bogen kom i to oplag på Høst & Søns Forlag. Nu udkommer den medio januar på Politikens Forlag.

Desværre ændrer bogen både titel og udseende – men indholdet ER  det samme.

Så hvis du ikke allerede kender bogen, venter der mere end 350 grønne opskrifter midt i januar – lige på det tidspunkt, hvor man har mest brug for at tanke grønt.


kirsten skaarups grønne køkken

hedder den nye udgave. Indholdet om klima og ressourcer – og de mere end 350 opskrifter er nøjagtig det samme som i “det kærlige køkken”.



_________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. november 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


v i t a m i n g u f  i  s a l a t s k å l e n


skønne grønne blade

Jeg lovede forleden at komme med opskrift på min nye salat med grønkål, pærer og valnødder. Her er den nedenfor.

Salaten er superenkel men fuld af smag og gode stoffer. Grønkål er simpelt hen guf for hver enkelt celle i kroppen.



brug også pæren

Pærer er velegnede i mange salater. Her er de søde pærer og de ristede valnødder med til at mildne den kraftige grønkål. Sennepsdressingen giver et dejligt syrligt indslag.


grønkålssalat med pærer og valnødder

6 blade grønkål

2-3 pærer

50 g valnødder

 

dressing:

1 dl sojafløde eller anden fløde

1-2 spsk sennep

citronsaft

 

Hak grønkålen meget fint.

Skær pærerne i terninger.

Rist valnødderne gyldne på en tør pande og bræk dem i mindre stykker.

Bland de tre ingredienser.

Smag fløden godt til med sennep, citronsaft, salt og friskkværnet peber.

Hæld dressingen over salaten lige før den skal serveres.

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. november 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________


e r  d u  s u l t e n  i  d a g ?


Nå ikke? Så er du heldig.


1 billion mennesker sulter

Hver eneste dag året rundt sulter 1 billion mennesker rundt om på jorden. 

Se mere om sultens årsager og ansigter her: http://www.endinghunger.org/en/motivate.html

Det kan være svært at forholde sig til de sultende masser, når man selv sidder hyggeligt og velnæret i sit samtalekøkken og guffer overflodsmad.

Jeg har selv været så heldig (eller uheldig?) at møde mange af disse mennesker på mine rejser jorden rundt, primært til fattige udviklingslande. 

Jeg har set en kvinde sidde på gaden med en håndfuld ris og langsomt, uendelig langsomt, spise et enkelt riskorn ad gangen. Den håndfuld ris var hele dagens måltid og det blev nydt til sidste riskorn. Taknemmeligheden var tydelig i kvindens ansigt. DEN dag  fik hun mad.



Ejeren af dette udekøkken i Indien er heldig. Hun har både potter og pander. Men har hun noget at komme i dem?


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________


v a r m  s u p p e  p å  e n  r å k o l d  d a g


solgylden suppe

På sådan en rågrå dag som i dag drømmer jeg om sol og sjælevarmende krydderier. Det man man med meget få ingredienser og moderat indsats få med denne solgyldne linsesuppe med indiske krydderier.

Prøv den – jeg er næsten sikker på, at den bliver indlemmet i repertoiret af yndlingssupper.


linsesuppe med indiske krydderier


Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________

17. november 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________


g ø r  k å l  p å  k å l e n



det handler om kål og korn

I denne uge handler det om kål og korn. Tidligere var kål næsten synonym med grøntsager. Kål udgjorde en stor del af almuens hverdagskost (sammen med grød). Faktisk hed en køkkenhave i gamle dage en kålgård.

HVOR vigtig kålen var, kan man læse om i Jyske Lov fra 1241, hvor man kan se, at tyveri af kål straffes lige så hårdt som indbrudstyveri.

Ak ja, det var før B & O var opfundet!


rosenkål elsker frost

Ligesom grønkål holder rosenkål sig fint udendørs vinteren igennem. Faktisk bliver kåltyper som rosenkål og grønkål bedre af en lille omgang frost.

Er man ikke den lykkelige avler af kål (og har frosten ikke indfundet sig) men er henvist til grønthandleren, kan man med fordel give begge slags kål et par timer i fryseren.


eksotisk twist

Rosenkålssuppen i denne uge har fået et lille drys af den duftende rosenpeber. Man kan roligt sige, at nord møder syd: en lille smule smag af sol i en mørk og kølig måned i Danmark.

Mine rosenpeber har jeg selv plukket på Sicilien. Det er desværre ikke alle, der er så heldige, men den rosa peber kan heldigvis også købes i supermarkeder og specialbutikker.



grøn og gavnlig

Man skal løbe langt for at finde noget, der er så sundt som grønkål. 

Alle kålsorter indeholder de kræfthæmmende stoffer glutathione og quercetin, så alene derfor er der grund til at spise meget kål. 

Men kål er også enormt kaloriefattigt. Kål indeholder gennemsnitligt 26 kalorier pr. 100 gram. Man kan altså bogstavelig talt proppe sig med mængder af kål uden at tage på.

Kål er også gode leverandører af B-vitaminer og karotin (A-vitamin) samt C- og E-vitaminer og mineralerne kalk og kalium.


Hold øje med bloggen. En af dagene kommer der en dejlig salat med grønkål, pærer og valnødder.


perlespelt (eller byg) – gammeldags fuldkorn



Perlespelt og perlebyg er gamle kornsorter, som er blevet enormt populære, især i salater. Det er ikke spor underligt, for kornene giver en dejlig mæthedsfølelse. Her er virkelig noget at tygge i – og så er de så sunde, så sunde …

I denne uge har kornene fundet vej til hverdagsbøffer, som kan spises med en salat , fx med gulerødder, og en kartoffelsalat.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rosenkålssuppe med rosenpeber og chili

To x roser! Rosenkålssuppe med rosenpeber er en dejlig vinterret – måske med et lille skud chili.

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

“perle”bøffer

Her er bøffer med saft og kraft. De dejlige perlekorn af byg eller spelt giver modstand til tænderne og dejlig mæthedsfølelse i maven.

Klik på billedet, så får du opskriften.


vegetaropskrift, vegetarret, veganerret


Share