Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

LetlandArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

menu uge 37, 2012 – det er helt vild mad!

Skrevet af , Posted in ugens menu

 

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. september 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e n  “t a m”  s v a m p

 

.

vild eller dyrket

Hvis du ikke er en af de heldige, der har været ude og høste en masse vilde svampe, nu hvor de endelig pibler frem, kan du heldigvis købe mange slags lækre, dyrkede svampe.

De såkaldte porcini-svampe har en kæmpestor hat, og de er derfor egnede til at farsere og bage i ovnen. 

De fyldte svampe kan spises som hovedret med tilbehør af en korn- og/eller kartoffelsalat. Men svampene er også gode i madpakken. De er nemme at transportere, og de smager også dejligt koldt. Så lav dobbelt portion. Så er madpakken klaret i samme hug!

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

farserede porcinesvampe

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. september 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

k l o g  l i v s s t i l s b o g

.

.

tag skridtet i dag

En ny bog af ernæringsterapeuten Anette Harbech Olesen med titlen “Syv sunde skridt” fortæller, hvordan vi kan få et sundt liv med livsglæde ved at tænke holistisk – ved at være bevidst om, hvordan vi forvalter vores liv. Og det gælder på alle niveauer: hvordan spiser vi?, hvordan sover vi?, hvordan tænker vi?, hvordan motionerer vi? etc.

Efter at lave læst bogen, må jeg sige: kom i gang. Hellere i dag end i morgen!

 

vær bevidst om dine valg

Anette skriver med engagement, bl.a. om vigtigheden af at finde sin egen vej. Hvad er et godt liv for mig? Hvilke valg skal jeg træffe, for at jeg fungerer bedst muligt?

Efter min mening er den psykiske side af vores liv i forbindelse med trivsel, sundhed og sygdom dybt underprioriteret. Her vejleder Anette klogt og kærligt i bogen, så man forstår, at vi selv har et medansvar for at få et godt liv. Alene noget så enkelt som at øve sig i at se det halvfulde glas i modsætning til at se det halvtomme glas, kan være en øjenåbner.

 

enkle redskaber til et godt liv

“Syv sunde skridt” er simpelt hen kompasset til det menneske, der føler trang til at ændre kurs i sit liv. Nogle bliver tvunget til at ændre livsstil (og mental indstilling) på grund af sygdom, andre motiveres af overvægt, mismod eller stress.

I denne bog er hjælp at hente på alle områder fra kroppens til sjælens sundhed, fra mad til motion, fra stress til søvn. Bogen indeholder også en række lækre opskrifter, så du er godt hjulpet fra morgenmadens brændenældeboller og müsli, til frokostens salater og aftensmadens varme retter.

Enkelte af opskrifterne indeholder kød eller fisk, men det skal ikke afholde sig fra at gå i gang med denne kloge og smukke bog.

Anette Harbech Olesen er en velfunderet ernæringsterapeut og udsender også et månedligt nyhedsbrev med mange kloge indlæg om sundhed, trivsel og glæde. Du kan abonnere på nyhedsbrevet her: www.madforlivet.com

“Syv sunde skridt” udkommer i dag og koster kr. 299,00. Bogen kan bestilles her.

.

“Sundhed skal ikke være svært.

Det skal være let, naturligt og glædesfyldt.” 

Anette Harbech Olesen

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. september 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e t  l æ k k e r t  p a r

.

.

stærkt og mildt: rødbeder og radisespirer

Denne bolsjestribede rødbede er blevet bagt i ovnen. Den er dejlig mild i smagen, og derfor har den fået selskab af en peberrodsmayo og en håndfuld radisespirer, som jeg omtaler nedenfor.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

røgede grøntsager

I dag skal jeg lave et spændende eksperiment. Jeg har ikke før prøvet at ryge kartofler, kidneybønner og andre dejlige ingredienser i det grønne køkken. Det skal jeg så prøve i dag – det kommer I til at høre meget mere om!

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. september 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u n g t  e r  s u n d t

.

spis spæde grøntsager

Den sidste nye trend blandt gourmetkokkene i USA er unge spirer, mellem 7 og 14 dage gamle. Og det er ikke kun den fantastiske smag, der glæder smagsløgene. Også kroppen har enorm nytte af de små spæde skud og blade.

Forskere har nu fastslået, at de unge spirer og blade er sundere end de “voksne” grøntsager. Forskerne kiggede bl.a. på broccoli, blomkål, rødbede, radiser, basilikum, kørvel og purløg mv.

Det viste sig, at de små skud og spirer indeholdt mellem fire og seks gange så mange A-, C- og E-vitaminer som de udvoksede grøntsager. Også indholdet af fytokemikalier (stoffer der styrker grøntsagernes forsvarssystem og er med til at give dem farve og duft) var større.

Det er superlet at dyrke sine egne spirer. Prøv fx med radisefrø. Men husk at spirerne skal vokse mindst en uge for at få det optimale næringsindhold ifølge denne amerikanske undersøgelse fra Maryland Universitetet.

.

radisespirer

Du kan dyrke frø fra de ovennævnte grøntsager og urter på samme måde som disse radisespirer, der vokser i vat i en karsebakke. Nemmere bliver det ikke!

Klik på billedet, så får du opskriften på spirer.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. september 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e n  o r d e n t l i g  s v a m p

.

.

sådan er det i Estland

Denne estiske mand har fundet en ordentlig svamp. Jeg har lånt fotoet fra kogebogen”Kokaraamat”, Tallinn 2011.

Selv om du ikke skulle være helt så heldig, hvis du skal på svampetur i weekenden, så prøv alligevel denne lækre gæsteret med selleri og svampe. Du kan bruge alle slags svampe til stuvningen.

Og har du slet ikke noget i kurven, så brug champignon fra supermarkedet.

.

grillet selleri med stuvede svampe

.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. september 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

m a r i n e r e d e  s v a m p e  f r a  r i g a

.

.

i baltikum kan de noget med svampe

Som jeg skriver nedenfor, er balterne velsignet med masser af svampe. 

Derfor findes der også utallige opskrifter på svamperetter i De baltiske Lande.

En måde at tilberede svampene på er at marinere dem. Det er en god idé. Dels kan svampene på den måde holde sig et par uger, dels får de en mere markant smag, der gør dem velegnede til at blande i salater af perlebyg, perlerug etc. samt i salater i al almindelighed.

De marinerede svampe kan også spises som tilbehør til fx mandelfrikadeller eller linsepaté.

.

.

marinerede svampe fra Letland

1 kg svampe (karljohan eller andre rørhatte, kantareller eller andre spiselige svampe)

1 dl vand

1 spsk sennepsfrø

1 spsk salt

2 spsk råsukker

5 allehånde

4 fed hvidløg

1 bdt. klippet frisk dild eller 1 spsk tørret

1/2 dl kryddereddike

 

Del svampene i mindre stykker, hvis de er store. Læg dem i en gryde og hæld vandet ved. Lad det simre, til væden er trukket ud af svampene.

Tilsæt alle øvrige ingredienser undtagen eddiken og lad svampene simre 5 minutter under låg.

Tilsæt eddiken og lad dem simre endnu 3-4 minutter. Smag til med salt og sukker.

Hæld straks de varme svampe på skoldede glas og luk dem med lufttæt låg.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. september 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

d e t  e r  h e l t  v i l d t  (n æ s t e n)

.

 

.

naturens gratis glæder

I denne uge handler det om noget af alt det vilde, der gror og giver gratis gaver til os lige nu ude i naturen.

Det handler om svampe, om hasselnødder, om hyben og om brombær.

Hovedretten er italiensk polenta med svampestuvning – og salaten er en kornsalat med vilde bær, frugter og nødder.

Skulle du være træt af mine salater med perlebyg og perlerug mv., lover jeg, at jeg holder en lille pause. Men de små korn ER altså fantastisk mad.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

et familiemedlem?

Vi er ikke så vant til at tænke på, at svampe er mere i familie med dyr og mennesker end de er med planter. Og hvad gør en vegetar så, når det forholder sig sådan? Det må være op til den enkelte. Men under alle omstændigheder befinder svampe sig på et væsentlig lavere udviklingstrin end dyr og mennesker. 

Og så belaster svampe ikke naturen. Tværtimod: de er små myreflittige “arbejdere”. 

Svampene er altså ikke kun til for at glæde os mennesker. De udfører vigtige funktioner i naturen ved at nedbryde dødt plantemateriale og sørge for at næringsstoffer bliver cirkuleret videre i systemet.

 

en ældgammel fætter

Da flercellet liv opstod på jorden for omkring halvanden milliard år siden, var svampene med. De var her altså længe før mennesker og dyr. Måske er det noget af det, der gør, at svampe er dragende og mystiske. De var med, da verden var ung!

 

 

 

fantastisk kraft

Jeg har altid set med ærbødighed på svampe. De små væsener er i stand til at trænge gennem næsten hvad som helst, selv asfalt.

Min yndlingssvamp er karljohan, men også andre rørhatte og kantareller er fantastisk lækre.

Desværre er det ikke det optimale svampevejr lige nu. Det har regnet for lidt i august, men nu hvor der loves regn igen, er det om at komme ud med svampekniv og kurv. Svampene myldrer frem, så snart de får væde.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

konge i eget rige

Svampen består af et mycelium af tynde hyfer, der er lange rørformede celler, som optager næring fra omgivelserne. Svampene får enten næringen ved nedbrydning af plantestoffer eller gennem symbiose med en anden organisme, fx en plante. 

Denne specielle opbygning og disse specielle egenskaber har placeret svampene i deres eget rige: svamperiget. Faktisk har vi i Danmark omkring 12.000 forskellige svampearter, mens  der “kun” findes omkring 2.000 plantearter.

 

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Fortvivl ikke: hvis du ikke selv er svampesamler, kan der lige nu købes dejlige kantareller i butikkerne. Nogle af dem stammer fra De baltiske Lande. Damen med den blå hat på billedet ovenfor har jeg fotograferet i Letland, hvor det vrimler med spisesvampe.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

vilde hyben, brombær og hasselnødder

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en vild salat

Ugens salat er temmelig vild. Det er stort set kun kornene, som man må ud at købe, hvis de ikke allerede står på hylden.

Jeg synes, der er fantastisk skønt at gå ud i naturen og finde sin egen mad. Det er langtfra altid muligt, men i denne tid giver naturen med gavmild hånd.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en gylden skive med svampe

Ugens hovedret er den italienske ret, polenta, som består af en tyk grød af majs, der bredes ud og skæres i firkanter eller stikkes ud til små runde “sole”.

.

.

.

.

.

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  o p s k r i f t e r

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

salat af perlebyg med hyben, hasselnødder og brombær

Friske hasselnødder er en af årstidens helt store glæder. Den friske saftspændte kerne er en helt særlig nydelse. Man kan spise friske hasselnødder bare for sjov, men de er også gode i denne salat.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

grillet polenta med cremekantareller

 

Polenta er en slags basismad i Norditalien. Polenta er majsmel kogt, formet til cirkler eller firkanter og grillet.

Polenta har ikke så meget smag i sig selv og skal serveres med noget markant på toppen, her en kantarelstuvning. Men du kan bruge alle slags svampe.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 24 – til bords med balterne

Skrevet af , Posted in rejser, ugens menu

 

19. juni 2012


g r ø n t  r e g n s k a b



Danmark indfører grønt bruttonationalprodukt

Fra FN’s topmøde om bæredygtighed i Rio kommer den gode nyhed, at Danmark vil indføre et mål for, hvor meget vores forbrug og vækst belaster naturen.

Vi kommer ikke ud af vores nuværende krise, før vi forstår, at økonomien skal balancere med naturen. Nu bliver naturen sidestillet, og det er et meget stort og glædeligt skridt, hvis …

Det er smukke ord. Lad os forlange, at de bliver ført ud i livet.


grønt fodaftryk

Som verdensborgere har vi alle her på kloden en bestemt “kvote” vi kan forbruge. Den har vi forlængst opbrugt i Danmark. Vi er verdens trediemest belastende land. Det betyder, at du og jeg virkelig må stramme os an, hvis vi ønsker at jorden skal være bæredygtig for ALLE.

Sandheden er, at vi ikke kan tage mere fra kloden end vi giver tilbage. Det svarer til, at vi vil hæve penge på en konto, der forlængst er tom. Kontoen ER tom. Og det er os i den rige verden, der har tømt den.

Lad os støtte regeringens tiltag og spare på bilkørsel, på flyrejser, lad os genbruge så meget som muligt, lad os vælge bæredygtige produkter, lad os tvinge producenterne til at emballere varerne mindre. Lad og ikke mindst opgive produktionen af svine- og oksekød. Produktion af kød er kolossalt belastende og uhyrligt omkostningskrævende.


lad os gøre vores egen konto op

Hvis vi alle hver især kigger på vores forbrug og ser på regnsbabet over, hvad vi selv forbruger – så kan der ske forandringer. Politikerne lægger rammerne, men vi har selv som verdensborgere et enormt ansvar.



_________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. juni 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________


k e r n e  –  s u n d



vanedannende

Jo flere hele korn jeg spiser, jo mere afhængig bliver jeg. Ja, jeg har vist nærmest udviklet mig til en kornnarkoman.

Først spiste jeg hele korn som perlebyg og perlespelt, men nu har jeg kastet min kærlighed på rugkerner. De er simpelt hen super lækre i salater eller som tilbehør.


små næringsbomber

De hele korn er noget af det bedste, man kan byde sin krop. De uafskallede kerner indeholder masser af vitaminer, mineraler og proteiner. Og det store indhold af fibre er også værd at nævne.

Kernerne mætter skønt, og så er fuldkorn med til at holde blodsukkeret stabilt, hvilket er af stor betydning for vores helbred og velbefindende i det hele taget.

Hvis man spiser de hele korn sammen med fx kartofler, får man rigtig gode proteiner. Jeg har lige lavet en salat med rugkerner, nye kartofler og asparges. Den kommer på bloggen en af de nærmeste dage.

Indtil da, så prøv disse retter. Du kan bruge alle former for hele korn, prøv fx med rug- eller hvedekerner:


ovnbagt perlebyg med grøntsager


svamperet med perlebyg og sorte bønner



____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. juni 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s a l i g t  s a m s ø g r ø n t



det bugner af grønt på Samsø

Jeg er lige kommet tilbage fra min årlige grøntsagstur til Samsø. Det er fantastisk, hvad de laver af grøntsager derovre, og jeg er i fuld gang med samsøretter til ugens menu.

I dag vil jeg anbefale at bage de nye grøntsager i pergament. Jeg har valgt de grøntsager, der er flest af på Samsø: asparges, nye kartofler og gulerødder.

Klik på billedet, så får du opskriften.


ovnbagte grøntsager i pergament



_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. juni 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________


r y k k e r  d e t  e n d e l i g ?


mad og CO2 udledning

Fakta er, at hver gang vi putter en bid mad i munden, har det effekt på den anden side af jorden.

I går kunne man i gratisavisen “24 timer” læse, at tænketanken Concito har kigget på, hvad vores valg af fødevarer betyder for klodens helbred (og vores eget skulle jeg hilse og sige).

Man kan bl.a. se, at 1 kg svinekød udleder 24 kg CO2, mens 1 kg hummus udleder 3 kg CO2, og 1 kg æbler står for 1 kg CO2.

»Det vil utvivlsomt overraske mange, at eksempelvis det mad, vi spiser – især de voldsomme mængder kød og mejeriprodukter – faktisk er skyld i lige så meget udledning af drivhusgasser, som vi i alt udleder ved at forbruge el, køre bil og opvarme boliger,« siger Torben Chrintz, videnschef i Concito.

Der er altså gigantiske gevinster på klimaområdet, hvis vi vil skære ned på forbruget af kød og mejeriprodukter, hvilket også eksperterne fremhæver.

Det er sød musik i mine ører – af mange grunde. Dels vil klimaet få det bedre, hvis vi tænker os om, når vi spiser, dels vil  de mange lidende og mishandlede produktionsdyr måske gå en lysere fremtid i møde.

Hvis man ikke kan undvære kød og mejeriprodukter, er og bliver de TILBEHØR. Spis dem som et lillebitte ekstra og vælg økologisk. Lad korn, bønner og grønt spille hovedrollen.

Hvis du har lyst til at prøve en krydret hummus og hjælpe klimaet, dig selv og dyrene, så klik på billedet nedenfor.


spicy hummus




____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. juni 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 


p å  b e s ø g  h o s  r u g – b r ø d r e n e

  

i  E s t l a n d




Lyse nætter, duftende syrener og vajende birketræer – det er estisk sommer.



til bords med naboerne i Baltikum

Jeg har et projekt i gang: jeg vil lære de tre broderfolk i de baltiske lande at kende.

Sidste år gik turen til Letland. I år har jeg netop været i Estland. Som danskere har vi et helt særlig forhold til Estland, for det var her, Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen. 

Både Valdemar Sejr og Valdemar Atterdag var der – og nu har jeg så også kigget forbi. For mit vedkommende i et noget mere fredeligt ærinde. Jeg ville som sædvanlig stikke næsen i gryderne, og det blev et bekendtskab med et enkelt, renfærdigt køkken med sunde råvarer.

Estland er et lille land, men dog en smule større end Danmark. Til gengæld er der under 1,5 millioner indbyggere, så der er god plads i landet, der med uendelige birkeskove, glitrende søer og smukke træhuse minder om naboen, Finland.


hansestaden Tallinn

Indenfor bymuren i Tallinn snor de smalle brostensbelagte gader sig mellem gamle smukke borgerhuse. De mange kirkespir stræber mod himlen og er med til at tegne den smukke middelalderby.

Vi har handlet med den gamle hansestad i århundreder, også efter at Valdemar Atterdag solgte landet til tyske riddere i 1346. 


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


et ungt demokrati på vej

Estland har, ligesom de to andre baltiske lande, fristet en hård skæbne i hundredvis af år. Det er hovedsagelig russerne, der har sat dagsordenen, og selv om Estland brød med åget i 1991 og blev medlem af EU i 2004, mærker man tydeligt den russiske tilstedeværelse. Der bor et stort antal russere i landet, og russisk høres overalt. Den smukke russiske kirke vidner også om det store mindretal.

Den russiske undertrykkelse har medført stor fattigdom, men esterne er godt på vej. 


det daglige (rug)brød 

I Estland tager man brød alvorligt. Og det skal helst være rugbrød. Den kulinariske påvirkning fra Rusland er umiskendelig, så man genkender de russiske retter med svampe, rødbeder og kartofler. Og så rugbrødet! Rugbrødet er hele fundamentet i esternes kost – og tak og lov for det. 

Jo enklere køkken, desto sundere befolkning.

Du kan finde opskrift på estisk rugbrød i Brødbanken.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________


slå ikke større brød op …




Estiske kvinder på bagekursus i 1940’erne.



På det russiske marked i Tallinn sælges mange slags rugbrød. Af størrelsen ses, at rugbrød er noget man tager alvorligt i Estland!


____________________________________________________________________________________________________________________________________


på markedet

Grøntsagsmarkedet fortæller om et land med enkle madvaner. Her hersker kartofler, hvidkål, rødbeder, dild og hvidløg.

Det skal man ikke være ked af. Det kan der komme meget god mad ud af.




________________________________________________________________________________________________________________________________

rødbeder er klassikeren …




… en del af dem er havnet i ugens suppe

brug de små nye rødbeder med top …



… de grønne toppe skal bruges i salaten



på suppebar

I Tallinn fandt jeg en dejlig suppebuffet. Her kunne man – ligesom ved en salatbuffet – vælge mellem mange supper og tilbehør af rugbrød – naturligvis!

Der var varme og kolde supper med grøntsager, med nudler, med rødbeder – og endog en dessertsuppe med jordbær. Her kom masser af folk og spiste frokost. Jeg ønsker mig en suppebuffet i Danmark.

Ugens rødbedesuppe var en af supperne på suppebuffeten.

I Danmark er vi desværre ikke store suppespisere. Det er ærgerligt, for suppe er lynhurtig mad at lave, og så kan en suppe tilberedes på 1001 forskellige måder.


syltet, tørret og henkogt



Ligesom før i tiden i Danmark samler man forråd i form af tørrede svampe, tørrede æbler og pærer, syltede agurker, tomater og rødbeder, surkål etc.

Alt bliver arrangeret smukt på hylder med fint udklippet papir.

Billedet ovenfor er fra Frilandsmuseet i udkanten af Tallinn.

Men også i butikkerne finder man de syltede ting. I dag er det ikke alle kvinder, der har tid til de gamle dyder. Billedet nedenfor er fra det russiske marked i Tallinn.



________________________________________________________________________________________________________________________________________



______________________________________________________________________________________________________________________________


u g e n s  o p s k r i f t e r


____________________________________________________________________________________________________________________________________


rødbedesuppe fra Tallinn




Der findes næppe en enklere suppe end denne rødbedesuppe med skyr, rødbeder og dild.

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________


rødbedesalat fra Estland


Syltning bruges meget i Estland. Her er rødbederne blot kogt op med eddike og sukker, så de stadig er delvis rå og bevarer deres sprødhed.

Klik på billedet, så får du opskriften.



Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 22, 2012 – det er stadig aspargestid

Skrevet af , Posted in ugens menu

____________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. juni 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________


h i l s e n  f r a  e s t l a n d



på besøg hos naboen i øst

Jeg har desværre været fraværende på bloggen de seneste dage. Jeg har nemlig været på besøg hos en af vores naboer i øst: Estland.

Det var et meget interessant møde, og jeg glæder mig til at komme tilbage med opskrifter på enkel, baltisk mad. Esterne er trods medlemskab af EU stadig et fattigt land, og maden har gennem alle tider været præget af nød og fattigdom. Derfor er der mange enkle og sunde retter at finde i Estland.

Kartofler, svampe og rødbeder står øverst på menuen. Og man mærker tydeligt påvirkningen fra Rusland.

På billedet tager estiske kvinder og børn kartofler op i starten af sidste århundrede.



salat med nye kartofler

I Danmark er vi lige midt i rusen over de nye kartofler, og skal vi blive ved kartoflerne – og de baltiske lande – så prøv denne kartoffelsalat med nye kartofler. Opskriften er fra Letland.


Klik på billedet, så får du opskriften.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________

1. juni 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s l a n k  o g  f i t  m e d  f u l d k o r n

 


slankeskoler

Som jeg skrev om forleden, har min gode ven, havemanden Claus Dalby, tabt 18 kg på et par måneder.

Der huserer utallige slankeråd, men i bund og grund er der kun én ting der du´r, og det er at lægge sine kostvaner om til sund og fiberrig mad.

Claus sagde farvel til sukker, hvidt mel og fedtstoffer. Og han har ikke sultet én eneste dag, mens kiloene er raslet af.

Claus´opskrift på vægttab er masser af fuldkorn i rugbrød og grove fiberboller, tørrede kogte bønner – og så bjerge af grøntsager. Læs her hvad Claus selv siger.

Har du også lyst til fuldkorn, så prøv en speltsalat (salaten kan også laves med perlebyg eller andet fuldkorn). 


salat m. perlespelt og græskarkerne-dressing

Klik på billedet, så får du opskriften.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. maj 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


m e r e  k r æ s  m e d  a s p a r g e s



grøftekanten stråler

Der er meget at glæde sig over i denne forsommer-tid. Blomsterne folder sig ud i al deres ynde og skønhed. Og findes der noget smukkere end en buket fra grøftekanten?

Sådan en buket passer perfekt på bordet, når du serverer ugens lette sommerretter – begge to med asparges. Jeg håber, at læserne er lige så glade for asparges som jeg, for ellers kan man godt blive lidt træt i øjeblikket.

Og jeg advarer: jeg har planlagt en tur til Samsø, hvor jeg for alvor vil vælte mig i asparges og nye kartofler i nogle dage. Det kommer der helt sikkert nogle nye opskrifter ud af. Men jeg lover, at der kommer andre ideer på programmet efter Sct. Hans.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________












____________________________________________________________________________________________________________________________________




aspargessalat

Her er ingredienserne til aspargessalaten – hulter til bulter. Jeg har en svaghed for at arrangere maden mere eller mindre kunstfærdigt, men man behøver ikke at lave et større kunstværk for at servere en salat. Man kan sagtens blande det hele i en salatskål, men måske er det alligevel en større nydelse at spise mad, der har fået lidt pædagogisk støtte?


opmærksomhed på maden

Jeg har lagt mærke til, at nogle mennesker sluger maden uden at se eller smage, hvad det er, de er i færd med at spise og dermed byde deres krop.

Måske bliver man mere opmærksom, hvis maden er delikat anrettet? Fordøjelsen starter rent faktisk allerede med øjnene, der ser. Ser man noget smukt og lækkert, stiger mundvandet, og så er man godt i gang med at sørge for at maden kommer velbeholden frem til hver eneste celle i kroppen. Og det er jo dét, vi lever af!


 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

kold aspargessuppe med estragon

Suppen her er kold, men den kan sagtens serveres varm på en kølig sommerdag.

Du kan bruge både hvide og grønne asparges – eller som her halvt af hver. Den grønne farve kommer fra ramsløg eller spinat.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

aspargessalat med hasselnøddedressing

Anretningen er beregnet som en lille forret eller frokostret.

Asparges og hasselnødder har det rigtig fint sammen, og lidt friske ærter sætter prikken over i’et.

Klik på billedet, så får du opskriften.




vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret, kødfri ret

Share