Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

kødfri retArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

kartoffelsalat med kulørt pasta og ”kaviar”dressing

Skrevet af , Posted in salater

 kartoffelsalat med kulørt pasta og ”kaviar”dressing 

 

Den farvestrålende durumpasta har jeg fundet hos bageren i Ballen på Samsø. Faktisk er det øens eneste bager, og han bager heldigvis dejligt brød. Der er også en lille café i forbindelse med bageriet. Selvfølgelig havde bageren et kartoffelbrød på programmet. Det kommer jeg tilbage til.

Pastaen vinder ikke førsteprisen i sundhed, men den er smuk, og den har farverne fra naturens eget apotek: rødbede, paprika, spinat, gurkemeje, selleri etc.

De nye kartofler hentede jeg også på Samsø, men salaten kan naturligvis også laves med kartofler, der ikke er nye. Men lige nu er det en super-lækker salat.

 


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

200 g pasta, gerne kulørt

600 g nye kartofler

50 g sorte oliven

3 spsk friske timianblade

dressing:

4 spsk cavi-art med balsamico (tang”kaviar”, købes i Føtex eller Bilka) – kan evt. udelades

3 spsk olivenolie

2 spsk kryddereddike

3 spsk finthakket skalotteløg

 

Kog pastaen i rigeligt, letsaltet vand efter anvisningen på pakken. Afdryp og afkøl pastaen.

Kog kartoflerne. Tilsæt et godt drys salt til vandet, når du koger nye kartofler. Sluk for varmen, når kartoflerne er godt halvfærdige og lad dem stå i vandet, til de er ”bidefaste”. Afkøl kartoflerne og skær dem i skiver.

Hvis du bruger “gamle” kartofler, koges de på sædvanlig vis.

Skær de sorte oliven i strimler og bland de tre ting til salaten sammen med timian.

Rør en dressing af cavi-art,  olie, eddike og løg. Smag godt til med salt, peber og måske et nip råsukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.


tip

Hvis du ikke bruger cavi-art med balsamico, så rør i stedet 2 spsk balsamico i dressingen.


 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 22, 2012 – det er stadig aspargestid

Skrevet af , Posted in ugens menu

____________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. juni 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________


h i l s e n  f r a  e s t l a n d



på besøg hos naboen i øst

Jeg har desværre været fraværende på bloggen de seneste dage. Jeg har nemlig været på besøg hos en af vores naboer i øst: Estland.

Det var et meget interessant møde, og jeg glæder mig til at komme tilbage med opskrifter på enkel, baltisk mad. Esterne er trods medlemskab af EU stadig et fattigt land, og maden har gennem alle tider været præget af nød og fattigdom. Derfor er der mange enkle og sunde retter at finde i Estland.

Kartofler, svampe og rødbeder står øverst på menuen. Og man mærker tydeligt påvirkningen fra Rusland.

På billedet tager estiske kvinder og børn kartofler op i starten af sidste århundrede.



salat med nye kartofler

I Danmark er vi lige midt i rusen over de nye kartofler, og skal vi blive ved kartoflerne – og de baltiske lande – så prøv denne kartoffelsalat med nye kartofler. Opskriften er fra Letland.


Klik på billedet, så får du opskriften.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________

1. juni 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s l a n k  o g  f i t  m e d  f u l d k o r n

 


slankeskoler

Som jeg skrev om forleden, har min gode ven, havemanden Claus Dalby, tabt 18 kg på et par måneder.

Der huserer utallige slankeråd, men i bund og grund er der kun én ting der du´r, og det er at lægge sine kostvaner om til sund og fiberrig mad.

Claus sagde farvel til sukker, hvidt mel og fedtstoffer. Og han har ikke sultet én eneste dag, mens kiloene er raslet af.

Claus´opskrift på vægttab er masser af fuldkorn i rugbrød og grove fiberboller, tørrede kogte bønner – og så bjerge af grøntsager. Læs her hvad Claus selv siger.

Har du også lyst til fuldkorn, så prøv en speltsalat (salaten kan også laves med perlebyg eller andet fuldkorn). 


salat m. perlespelt og græskarkerne-dressing

Klik på billedet, så får du opskriften.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. maj 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


m e r e  k r æ s  m e d  a s p a r g e s



grøftekanten stråler

Der er meget at glæde sig over i denne forsommer-tid. Blomsterne folder sig ud i al deres ynde og skønhed. Og findes der noget smukkere end en buket fra grøftekanten?

Sådan en buket passer perfekt på bordet, når du serverer ugens lette sommerretter – begge to med asparges. Jeg håber, at læserne er lige så glade for asparges som jeg, for ellers kan man godt blive lidt træt i øjeblikket.

Og jeg advarer: jeg har planlagt en tur til Samsø, hvor jeg for alvor vil vælte mig i asparges og nye kartofler i nogle dage. Det kommer der helt sikkert nogle nye opskrifter ud af. Men jeg lover, at der kommer andre ideer på programmet efter Sct. Hans.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________












____________________________________________________________________________________________________________________________________




aspargessalat

Her er ingredienserne til aspargessalaten – hulter til bulter. Jeg har en svaghed for at arrangere maden mere eller mindre kunstfærdigt, men man behøver ikke at lave et større kunstværk for at servere en salat. Man kan sagtens blande det hele i en salatskål, men måske er det alligevel en større nydelse at spise mad, der har fået lidt pædagogisk støtte?


opmærksomhed på maden

Jeg har lagt mærke til, at nogle mennesker sluger maden uden at se eller smage, hvad det er, de er i færd med at spise og dermed byde deres krop.

Måske bliver man mere opmærksom, hvis maden er delikat anrettet? Fordøjelsen starter rent faktisk allerede med øjnene, der ser. Ser man noget smukt og lækkert, stiger mundvandet, og så er man godt i gang med at sørge for at maden kommer velbeholden frem til hver eneste celle i kroppen. Og det er jo dét, vi lever af!


 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

kold aspargessuppe med estragon

Suppen her er kold, men den kan sagtens serveres varm på en kølig sommerdag.

Du kan bruge både hvide og grønne asparges – eller som her halvt af hver. Den grønne farve kommer fra ramsløg eller spinat.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

aspargessalat med hasselnøddedressing

Anretningen er beregnet som en lille forret eller frokostret.

Asparges og hasselnødder har det rigtig fint sammen, og lidt friske ærter sætter prikken over i’et.

Klik på billedet, så får du opskriften.




vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret, kødfri ret

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

kold aspargessuppe med timian

Skrevet af , Posted in supper

kold aspargessuppe med timian

aspargessuppe med timian

(4 personer)

100 g løg

2 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

150 g kartofler

350 g grønne og/eller hvide asparges

8-9 dl grøntsagsbouillon

frisk timian 

ca. 1 1/2 dl plantefløde

citronsaft

salt, friskkværnet peber

 

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare.

Skær kartoflerne i små terninger og tilsæt dem.

Hæld 8 dl bouillon i gryden og bring det i kog. Kog kartoflerne 5-6 minutter.

Skræl de hvide asparges. Skræl evt. grønne asparges nederst på stilkene.

Skær en grøn asparges i tynde strimler med en tyndskræller og læg strimlerne i isvand.

Skær alle aspargeshovederne af i 3-4 cm´s længde. Skær resten af stænglerne i små stykker.

Kom aspargeshoveder og de små stykker i gryden. Lad aspargeshovederne koge med 1 minut og tag dem op. Hæld koldt vand over og afdryp aspargeshovederne.

Lad suppen simre under låg ca. 10 minutter.

Tag gryden af varmen og tilsæt 1 spsk friske timianblade. Lad suppen afkøle lidt og purér den i blenderen sammen med fløden. Tilsæt lidt mere bouillon og/eller fløde, hvis suppen er for tyk.

Smag godt til med salt, peber og citronsaft. Sæt suppen i køleskabet, til den skal serveres.

Servér suppen portionsvis pyntet med aspargeshovederne, strimlerne fra isvandet samt timian.

 

tip

Suppen kan også serveres varm.

I stedet for timian kan du bruge estragon.

 

 

 

Share