Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

klimakærlig madArkiv

mandag

30

august 2021

0

KOMMENTARER

majsbøffer med svampe – til frokost, middag eller madpakke

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, pålæg

.

den lysende gule majs er i sæson

Nu står de derude på markerne: de kernegule majs. Godt forseglede i naturens egen indpakning med flere lag dækblade og ekstra beskyttende lange, gyldne tråde.

En majskolbe kogt nogle få minutter er en gastronomisk oplevelse – måske nydt med lidt koldpresset jomfruolivenolie, krydderurter og salt. Men der er mange flere muligheder.

.

en lysende hilsen fra Sydamerika

Denne majskolbe er som et lys i mørket. Og det er den også for mange sultende mennesker, ikke  mindst i Sydamerika, hvor majsen hører hjemme.

Da spanierne kom til Sydamerika omkring år 1500, forventede de at finde guld. Det gjorde de også. Masser!

Men for vi europæere i dag er det endnu mere vigtigt, at de fandt kartofler, tomater, squash, peberfrugter – og den gyldne majs, som vi dengang heller ikke kendte i Europa.

.

en gudespise – plantemad med mening

For mig er majs en slags guld. Den lækre kolbe kan nydes på mange måder: den kan koges, eller den kan grilles og spises som tilbehør eller forret. Og så kan kernerne selvfølgelig anvendes i supper og salater eller – som her – i bøffer (og frikadeller/postejer).

Når du køber majs, skal du være opmærksom på, om kolberne er faste og saftspændte. Hvis først majsen er lidt halvvissen, er den ikke så sjov.

Fjern dækblade og de lange hår, før du koger den hele majskolbe eller skærer kernerne af.

Majsbøffer er en god erstatning for de gammeldags kødbøffer eller frikadeller. Bøfferne kan spises som middagsmad med kogte eller bagte kartofler – eller pommes frites – samt en salat eller to, gerne en salat med bønner, da proteinerne i majs og bønner supplerer hinanden.

Og så er bøfferne også lækre i burgere.

.

Burgeren er lagt sammen med ærteskud, ringe af rødløg, agurkeskiver, masser af spirer og mayo smagt til med sennep.

.

mad i sæson

Jeg kan rigtig godt lide produkter, der er i sæson i korte perioder af året som majs, men også fx asparges i forsommeren og vilde svampe om efteråret. Så kan man gå og glæde sig til de kommer frem. At spise efter årstiden  – og gerne lokalt – er en rigtig god idé og nedbringer klimaaftrykket.

Vi har i mange år dyrket fodermajs til dyrefoder. Men det er helt ulogisk at putte så mange proteiner i dyrene, når vi mennesker meget mere fornuftigt selv kunne spise dem og derved også undgå en masse dyrplageri og CO2-udledning. Det er helt vildt at dyrke kæmpearealer med fodermajs, som går 100% til dyrefoder. Og når det gælder vores kornhøst, så sender vi 80% gennem dyrene, før mennesker spiser dem. Det er vanvid på alle planer.

Det siger sig selv, at en af måderne, vi kan afhjælpe dyremishandling, klimakrise og verdens sultproblemer på, er at skære drastisk ned på de store dyrefabrikker og selv spise de proteinrige planter (de store dyrehold hænger også uløseligt sammen med antibiotika-dræberbakterien). Hvorfor gå den besværlige, kostbare, livsfarlige og unødvendige omvej gennem dyrene? Planterne smager jo guddommeligt, inden de bliver til kød.

Ikke mindst i denne sommer har advarselsklokkerne bimlet og bamlet: brande har hærget, orkaner har raset, og vandet har oversvømmet. Mange menneskeliv og store værdier går tabt samtidig med, at vi nedbryder klimaet.

Det er på høje tid, vi tager gaflen i den bæredygtige hånd.

majsbøffer med svampe

(8 bøffer)

 100 g løg

4 fed hvidløg

100 g renset porre

3 spsk kokos- eller olivenolie

250 g svampe

150 g majs, fra friske kolber eller frosne

2 spsk citronsaft

2 spsk frisk timian eller 1 spsk tørret

1/2 spsk røget paprika

salt, friskkværnet peber

50 g havregryn

1 dl plantefløde

2 spsk loppefrøskaller (HUSK)

1-2 spsk tamari (soja)

50 g havremel eller majsmel

kokos- eller olivenolie til stegning

 

Hak løg og hvidløg. Snit porrerne i ringe. Svits de tre ting i olie, til løg og porrer er bløde.

Hak svampene fint og svits dem med 5-6 minutter. Tilsæt majs, citronsaft, timian og paprika og svits endnu et par minutter. Drys med lidt salt og peber.

Rør havregryn, fløde og loppefrøskaller i grøntsagerne og lad farsen stå et kvarters tid. Smag godt til med tamari og evt. mere peber.

Tilsæt så meget mel, at farsen kan formes til flade bøffer. Brug melede hænder til at forme bøfferne.

Steg bøfferne gyldne på begge sider i godt varm olie.

.

pommes frites til bøfferne

pommes frites

Servér fx ovnstegte, fedtfattige pommes frites til bøfferne. Se opskriften her.

 

en salat skal der også til

Brombærrene er også i sæson. Nyd dem fx i denne salat.

Spidskålssalaten smager dejligt til bøfferne, men da majs ikke indeholder alle essentielle aminosyrer, kan det være en god idé også at spise bønner til. Det kan fx være baked beans eller sennepsmarinerede bønner.

.

Share

fredag

24

maj 2019

4

KOMMENTARER

aspargestærte med brødbund, hvidløgscreme og krydderurter

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

stop madspild!

 

Hvis alle mennesker levede, som vi gør i Danmark, havde vi brug for mere end 4 jordkloder. Der er altså i høj grad plads til forbedringer på alle fronter her i landet.

Når du smider mad ud, snyder du ikke blot vores smukke jord, du snyder også dig selv. Alle de nye tiltag, vi hver især er tvunget til at tage på klimafronten, er en kæmpegave til personlig vækst og kreativitet – og en invitation til nye oplevelser og indsigter. Og alle de nye gode klima-vaner, vi skal skal opbygge, gælder ikke kun på madfronten.

At udfordre sig selv er lidt af en gave. De udfordringer, vi står over for nu, byder fx på oprydning og ommøblering af vores tankevirksomhed, et opgør med fordomme og indgroede vaner. De nye tider byder på spændende oplevelser, når vi rejser med tog og nyder langsomheden, de giver tid til nærvær (også med én selv). Når man cykler, får man ganske gratis en ny og bedre krop. Bæredygtige madvaner giver store smagsoplevelser, de giver et friskere liv, de giver overskud på både  energien og husholdningsbudgettet og meget, meget mere.

.

at stoppe madspild gavner og sparer

At det et slut med at smide mad ud, er vist gået op for de fleste. I Danmark har vi hidtil smidt 47 kg spiselig mad ud om året pr. indbygger. Det udgør et samlet spild på næsten 261.000 ton. I penge beløber det sig til omkring 14 milliarder kr.

Tager vi industri-, institutions-, detailhandel- og restaurantsektoren med, smider vi årligt tilsammen 700.000 tons mad ud.

Man kunne have haft glæde af de mange penge, men værst er det, at disse fødevarer har belastet jorden ganske unødvendigt. Der er blevet brugt kunstgødning og sprøjtegifte, der ødelægger grundvandet, arbejdskraft, transport og mange andre ressourcer er spildt – og ikke at forglemme de millioner af dyr, har lidt til ingen verdens nytte.

En af de ting, som ofte kasseres i danske husholdninger er brød. Det kan jeg slet ikke forstå, for er der noget, som egner sig til frysning, så er det brød. Men er brødet blevet så tørt, at det ikke mere kan friskes op med en tur på brødristeren, så brug det til denne tærtebund, der er opfundet netop for at undgå spild af brød.

.

hvorfor smider vi mad ud?

Vi smider mad ud, fordi vi kan. Vi gør det, fordi vi har glemt respekten for maden. Vi har glemt taknemmeligheden over at kunne spise os mætte. Det er langtfra alle beskåret.

Med den stigende velstand har vi glemt taknemmeligheden over at kunne spise os mætte. Andre steder i verden er det helt anderledes (og de lande er ikke hovedsynderne i klimakrisen). Kvinden på billedet traf jeg på en station  i Transsylvanien. Vi kendte ikke hinanden, men hun hev resolut et kæmpe-kartoffelbrød op af sin vadsæk og viste mig det. Vi havde ikke noget sprog tilfælles, men hun var stolt over sit brød.

I mange kulturer er brød (eller ris) helligt. Det er basisnæringsmidler, som er helt afgørende for overlevelsen. I Uzbekistan – som i mange andre fattige lande – anser man brød for helligt. Jeg tabte engang et par krummer på gulvet i en restaurant. Straks kom en tjener med kost og fejespån. Det er at vanhellige brødet, hvis der falder blot den mindste krumme på gulvet.

Hvis vi i vores forkælede vestlige lande ville se på mad på samme måde, som man gør i mindre velstillede områder, ville vi hjælpe klimaet et godt stykke i den rigtige retning.

.

med asparges og masser af krydderurter

Tærten kan laves med mange andre grøntsager med asparges, fx ristede svampe, løg, grillet aubergine og squash etc. Og du kan drysse tærten med netop de urter og blomster, som du selv kan lide.

Og så kan du selvfølgelig også lave tærten, selv om du ikke har gammelt brød. En helt almindelig tærtebund vil fungere fint. Det kan være en tærtebund med jordnøddesmør eller en glutenfri tærtebund

.

kartoffelsalat med vilde planter

Det er oplagt at spise en salat med nye danske kartofler til aspargestærten. Jeg har som det grønne indslag brugt spæde blade af skvalderkål, men du kan også vælge ramsløg, som nu er sidst på sæsonen, eller små fine blade af mælkebøtte. Sørg for at samle planterne på steder, hvor der ikke er forurenet af biler eller andet.

Se opskriften her.

.

aspargestærte med brødbund, hvidløgscreme og krydderurter

(4 personer)

brødbund:

300 g tørt brød, evt. både hvede- og rugbrød

1/2 dl plantefløde

1-2 dl vand

4 spsk olivenolie

hvidløgscreme:

2 1/2 dl plante creme fraiche

2 fed hvidløg

1 bdt dild

salt, friskkværnet peber

grøntsager:

1 bdt radiser

1/2 kg asparges, evt. både hvide og grønne

purløg, persille, estragon, timian, evt. forårsblomster

.

Riv brødet i små stykker og kom dem i en food processsor sammen med fløden, 1 dl vand og olien.

Findel brød og væde. Tilsæt så meget vand, at ”dejen” bliver så tilpas i konsistensen, at den kan bredes ud i en bageform med en spatel.

Læg evt. bagepapir i formen og bred ”dejen” ud på papiret. Bunden må ikke være for tyk. Sørg for at ”dejen” også går op ad siderne, så tærten får en kant.

Sæt formen i en 200 grader varm ovn til ”dejen” er fast, gennembagt og gylden, 30-40 minutter.

Rør imens cremen sammen: rør creme fraichen med presset hvidløg og klippet dild. Smag godt til med salt og peber.

Høvl radiserne i tynde skiver på langs. Brug et mandolinjern eller en tyndskræller. Læg skiverne i iskoldt vand.

Skræl hvide asparges. Skræl evt. grønne asparges nederst på stilken.

Læg aspargesene i kogende vand tilsat et drys sukker.

Kog aspargesene 2-3 minutter afhængig af tykkelsen.

Afdryp aspargesene og læg dem i den bagte tærtebund.

Dryp med lidt af cremen og giv resten til separat.

Afdryp radiserne og drys dem på sammen med klippet purløg, hakket persille og/eller andre krydderurter og evt. et par forårsblomster.

.

.

apropos madspild

Faktisk kan du lokke endnu mere energi ud af dine asparges, hvis du koger skrællerne og evt. endestykkerne ind i lidt vand. Så har du en glimrende ekstra “bouillon” til en aspargessuppe. Lad skræller og endestykker simre ca. 15 minutter i 3-4 dl vand og brug det som en del af væden i fx denne aspargessuppe.

.

aspargessuppe

 

.

Share

tirsdag

13

februar 2018

8

KOMMENTARER

grillet græskar med rosenkål og bønnepuré

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

let og lynhurtigt i vinterferien

Rosenkålen har højsæson lige nu, så jeg fremturer med endnu en opskrift med rosenkål, i dag en hovedret.

Da det er vinterferie, tænker jeg, at det kan være på sin plads med en opskrift, der kan laves lynhurtigt.

De letdampede rosenkål får selskab af grillet græskar og en proteinrig bønnepuré. Nøddedrysset dukkah giver både smag og proteiner.

..

alle slags græskar kan anvendes

 

Du kan bruge de kendte orange hokkaidogræskar, men lige nu er der kommet mørkere, brun/grønne hokkaidogræskar i butikkerne. Du kan også vælge butternut squash.

.

lilla/grønne rosenkål

 

 

 

 

Disse små lilla kål”roser” er ikke alene powerfood, de er også smukke. Jeg har brugt både de kendte grønne rosenkål og de nyere grøn/lilla i retten. Du kan dog sagtens nøjes med den ene slags, men jo flere kulører, man vælger i sin mad, desto flere næringsstoffer får man.

Når de lilla rosenkål koges, skifter de farve til nærmest blå, som det ses på billederne.

.

grillet græskar med rosenkål og bønnepuré

(4 personer)

200 g sorte bønner (eller andre bønner som kidneybønner, borlittobønner, brune bønner etc.)

ca. 1/2 dl grøntsagsbouillon

1/2 spsk spidskommenfrø

1/2 spsk tørret timian

evt. lidt finthakket chili eller tørrede chiliflager

evt. olivenolie

2 spsk tamari

1 portion dukkah

1 græskar (ca. 1 kg)

1/2 kg rosenkål

frisk koriander og rød syre eller andre urter

.

Sæt bønnerne i blød mindst 8 timer. Kog dem møre i nyt vand ca. 40 minutter. Afdryp dem.

Purér bønnerne sammen med bouillon, spidskommen og timian. Tilsæt evt. 1-2 spsk olie. Smag til med tamari.

Lav nøddedrysset.

Skær græskarret i tynde skiver på et mandolinjern (det skal ikke skrælles).

Læg skiverne i en stor bageform og hæld 1-2 spsk olivenolie på. Drys med lidt salt og vend rundt i skiverne.

Sæt formen under grillen og grill, til kanterne er let gyldne.

Kog rosenkålen imens. Skær store kål igennem. Kog kålen 4-5 minutter. Afdryp dem. Gem vandet til en suppe eller drik det.

Servér græskar og rosenkål på et fad og drys med dukkah og friske krydderurter.

Giv bønnepureen til separat.

Du kan også servere løskogte ris til retten.

.

bønnepuré og nøddedrysset dukkah

Bønner, nødder, frø og kerner er klimakærlige proteiner.

.

Share