Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Kirsten Skaarups grønne køkkenArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 52 2011, brænd kalorier med chili

Skrevet af , Posted in ugens menu

__________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

4. januar 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________


b r æ n d  k a l o r i e r  m e d  c h i l i



chili øger forbrændingen

Kom rigeligt med chili i maden, hvis du vil smide et par kilo.

Det lille brændende bæst er ikke blot sund, den er også god for blodgennemstrømningen – og chili sætter forbrændingen i vejret.

Her i vintermånederne er det især dejligt at spise en stærk og varmende suppe med chili, ingefær og hvidløg. Det er noget, der holder forkølelserne på afstand. 

Prøv en stærk suppe som denne japanske. Brug friske chili stedet for currypasta og tilsæt et par spsk reven frisk ingefær.


spicy kokossuppe med tang


Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________

3. januar 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________


s o l s k i n s m a d


gode vaner i det nye år

Hvis der er noget, man trænger til på en grå januardag, er det solskinsmad!

Birthe Straarup udsendte før jul en bog med den titel – og jeg har allerede skrevet om den her.



raw food

Men jeg vil godt her i slanke- og sundhedsmåneden slå endnu et slag for Solskinsmad. 

Faktisk indebærer Birthe Straarups solskinsmad for en stor del rå grøntsager, altså det vi i dag kalder “raw food”. Der er dog den undtagelse, at Birthe Straarup anbefaler brune ris som en vigtig del af sin diæt, og hun trækker ikke grænsen ved 42 grader, som raw fooderne, men hun advokerer for de friske råvarers store kvaliteter. 


en krop i balance

Bogen er en gevinst for enhver, der ønsker at rette op på sit helbred – eller holde sig sund og rask. De vil finde megen hjælp i denne bog.

En del danskere vil dog formentlig have svært ved at følge diæten slavisk året rundt, men der er slet ingen tvivl om, at det for mange vil være en enorm håndsrækning at leve efter ideerne i Solskinsmad et par måneder om året for at få renset kroppen ud og smide et par kilo.

Det er supersund og enkel mad “for krop og klode”, som bogens undertitel lyder. Bogen er nemlig også den perfekte opskrift på at spise klimamæssigt forsvarligt.


opskrift på gode vaner

Solskinsmad genopfrisker desuden mange gode, gamle vaner, som nogle af os måske ikke tænker nok på.

Husk fx at drikke rigeligt med vand mellem måltiderne – og husk at tygge maden til den er totalt findelt. Netop at forarbejde maden allerede i munden lægger Birthe Straarup stor vægt på, og der er ingen tvivl om, at det har stor betydning for optagelsen af næringsstoffer og for fordøjelsen – og dermed for hele vores velbefindende.

Læs mere om Solskinsmad her: www.solskinsmad.dk



_______________________________________________________________________________________________________________________

2. januar 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________


k a l o r i e k a r r u s e l l e n


smid julesulet

Så er det januar, og de barske realiteter viser sig for alvor – hvis man har spist for meget i julen!

Vil du tabe dig, men ikke lide afsavn, så skal du bare følge opskrifterne her på bloggen.

Du kan også finde deciderede slankeopskrifter her: http://www.netboghandler.dk/PDF/Kirsten_Skaarups_Slankeopskrifter.pdf

Hos iTunes App Store kan du købe et program til 6 kr. Via det kan du tage et foto af din mad og få et bud på, hvor mange kalorier der er på tallerkenen.


fuldkorn er god slankemad

En salat med hele korn mætter og er fremragende som lækker slankemad. Fuldkorn – og også bønner – indeholder en masse fibre, som samtidig er med til at stabilisere blodsukkeret.

Prøv fx:


salat med perlebyg, pistacienødder og tranebær


Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________

1. januar 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________


v e l k o m m e n  2 0 1 2


ønsker for det nye år

Nytåret er eftertænksomhedens tid. Vi gør det gamle år op. Nåede vi hvad vi ville?

Og vi kaster blikket fremad. Hvad ønsker vi os af det nye år?

I min grønne verden er det gået godt i 2011. Interessen for min grønne mad har været stor. Jeg har fået mange kærlige hilsener og megen ros. Det er jeg både glad for og stolt over. Tak til alle jer, som har lagt en hilsen på bloggen. Og tak ikke mindst, fordi I har lyst til at følge med i mit grønne køkken.

Og jeg fornemmer, at medfølelsen med jorden og dyrene er voksende. Langsomt, bevares, men der ER toner, som peger i den grønne retning. Alene de annoncerede grønne tiltag fra den nye regering lover godt.

Jeg tror, det går med dyremishandling, som det er gået med tobakken. Pludselig er det YT og virkelig dårlig stil at spise forpinte dyr. Det er mit største ønske for det nye år.



drop svinefabrikkerne

I de danske svinestalde produceres hvert år 28 millioner grise. De lever under kummerlige forhold og fyldes med alt for meget medicin. 

Ligesom vi i dag tager afstand fra slavehandel og tortur af mennesker, vil vi også efterhånden tage afstand fra tortur af dyr.

Det er faktisk ikke engang lønsomt for svinebønderne at lave de enorme millioner kilo dårligt kød.


lad det grønnes i 2012

For alle dem, der har lyst til at spise mere naturkærligt, er der den gode nyhed her først på året, at min længe udsolgte klimakogebog “det kærlige køkken” kommer i nyt oplag. 

Bogen rummer mere end 350 opskrifter på klimavenlig, sund og lækker mad. Sådan ser den tidligere udgave ud:



ny udgave, ny titel

Det nye forlag, Politiken, har valgt at skifte både omslag og titel på bogen. Det er jeg ked af, fordi nogle kan tro, at det er en ny bog. Det er det IKKE. 

Mange har allerede bogen, men nu kan den her i januar købes i Dansk Supermarkeds butikker til så lav en pris som en halvtredser. Så jeg håber, at den nu vil blive endnu mere udbredt.

Bogen kommer også senere til at ligge hos boghandlerne til ordinær pris.

Men vil du sikre dig en masse ideer til sundhed for næsten ingen penge, så hold øje i Netto og Føtex i januar.

Sådan ser den nye udgave ud:




_______________________________________________________________________________________________________________________________

31. december 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________


j e g  ø n s k e r

 

e t  g r ø n t  o g  g l æ d e l i g t  n y t å r



godt nytår til alle læserne!

Kødfrifredag ønsker alle bloggens læsere et rigtig dejligt nyt år. Jeg håber, at I også i 2012 vil kigge flittigt ind på siden og bruge løs af opskrifterne. 


kødfrifredag – anbefalet af alle danske kaniner

Bloggen er nu 2 år gammel. Det første år havde Kødfrifredag 96.000 besøgende. I 2011 kommer besøget op på 220.000. Det er jeg rigtig glad for, for det viser noget om den stigende interesse for at spise i overensstemmelse med Moder Natur.

Jeg glæder mig rigtig meget til at opfinde nye grønne opskrifter i det nye år.

På gensyn i 2012.


_______________________________________________________________________________________________________________________________

30. december 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________


l a n g t i d s b a g n i n g


et hit fra julefrokosten

Forleden dag havde jeg 6 skønne Quinder til julefrokost.

Det er en god gammel tradition, hvor hver kommer med en ret. Og hvis jeg her på årets næstsidste dag må prale lidt, var der begejstring for mine langtidsbagte peberfrugter.

Når man langtidsbager i ovnen, får frugter som tomater, auberginer og peberfrugter en ganske særlig sød og intens smag. Det er som om, der bliver lagt nogle ekstra toner til smagsregistret.

For at få den virkelig skønne smag frem, skal frugterne være i ovnen et par timer ved 120-130 grader.

Peberfrugterne på billedet har kun fået ca. 1 time ved lidt højere temperatur, fordi jeg synes, det er vigtigt at holde elforbruget på et fornuftigt plan. Her må man altså vælge mellem velsmag og klimabevidsthed – suk …


langtidsbagte peberfrugter og tomater

Klik på billedet, så får du opskriften.

Og når du alligevel har ovnen tændt, så lav noget andet ovnmad – eller tør en masse små tomater til andet brug.

Tomaterne kan holde sig i et glas med olivenolie i køleskabet et par uger, men det er sjældent, at de ikke er spist længe inden!


_______________________________________________________________________________________________________________________________

29. december 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________


årets nytårsmenu finder du her


e n  l æ k k e r  r o d b e h a n d l i n g



tilbage til rødderne

Efter al den fede julemad kan man godt længes efter noget godt, gammeldags dansk grøntsagsmad. Simpelt hen at komme tilbage til rødderne. Til den næring, der har suget kraft direkte fra Moder Jord.

Friske rodfrugter, der netop har sluppet jorden, struttende af sundhed, giver glæde og energi her, hvor dagene endnu er mørke og korte. Og forkølelserne lurer lige om hjørnet!



bolsjestribede rødbeder

er blevet det store hit. Jeg håber, det vil få mange til at spise mange flere rødbeder, for der findes ikke alt det gode, man kan sige om rødbeden.

Jeg har brugt de bolsjestribede i ugens forret, men du kan sagtens bruge de almindelige helt igennem røde rødbeder.

Rødbederne skal bages i ovnen, og som du kan se på billedet nedenfor, forsvinder så desværre de røde striber.

Grib gerne chancen til at bage brød samtidig med, at du bager rødbederne. Så sparer du strøm. Du kan fx bage valnødderugbrød, som er supernemt. Og rugbrødet passer fint som tilbehør til både forret og hovedret. Du kan evt. riste det.


Pudsigt nok synker striberne til bunds, når rødbederne varmebehandles. Så hvis du vil bevare de smukke røde striber, må du spise rødbeden rå.


____________________________________________________________________________________________________________________________________


shhhyss … det lysner og spirer

… i al fald i spirebakken, og dagene er blevet 3 minutter længere. Der er meget at glæde sig over lige nu, hvor vi går mod forår!

Kan du ikke vente, så lav din egen lille køkkenhave i vindueskarmen.


køkkenhave i vindueskarmen

radisespirer

er lækre at drysse på maden. De små grønne og langbenede spirer smager skønt af forår og de allerførste radiser, der lige bliver hevet op af jorden.

Radisespirer er lige så nemme at dyrke som karse.

Klik på billedet, så får du opskriften.


den latterliggjorte selleribøf

Før i tiden var selleribøf synonym med blege, fejlernærede vegetarer og fanatisme. Der er ikke ende på alle de “morsomheder”, jeg har hørt om selleribøf. 

Sådan er det heldigvis ikke mere. Enhver der har smagt en lækker selleribøf ved, at det er mad med kvalitet. 

Faktisk tror jeg, at selleri er ved blive moderne igen, for mange af bloggens læsere har efterlyst opskrift på selleribøf. Den kommer så her i årets sidste uge.



___________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

bagte bolsjerødbeder m. peberrodsmayo og radisespirer

Den alt for lidt agtede rødbede kan nemt blive til en lækker forret efter en tur i ovnen.

Spiser du skrællen med, er det en ren gourmetret!

Klik på billedet, så får du opskriften.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

selleribøffer med rødløg og kapers

Selleribøffer er skøn hverdagsmad. I denne opskrift serveres de a la wienerschnitzel.

Klik på billedet, så får du opskriften.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

quinoasalat med appelsin

En proteinrig salat passer godt til selleribøfferne. Quinoa er et rigtig godt valg.

Kik på billedet, så får du opskriften.

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 46, gør kål på kålen

Skrevet af , Posted in ugens menu

________________________________________________________________________________________________________

Hvis Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________


s n u p  e n  s n a c k


sunde snacks

Jeg får tit forespørgsler om sunde snacks som saltede mandler og nødder etc. De små snacks er fine som et lille mellemmåltid eller som ledsager til et glas vin.


saltede mandler

Lad en håndfuld smuttede mandler simre i et par spsk tamari (soya) på panden, til soyaen er kogt væk. Lad mandlerne tørre.


kikærter som snack


Ristede kikærter er også en lækker og sund snack, som man kan spise med god samvittighed.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________

22. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y  u d g a v e  o g  n y  t i t e l



det kærlige køkken

kommer omsider i ny udgave. Bogen har været udsolgt et årstid og været stærkt efterspurgt.

Bogen kom i to oplag på Høst & Søns Forlag. Nu udkommer den medio januar på Politikens Forlag.

Desværre ændrer bogen både titel og udseende – men indholdet ER  det samme.

Så hvis du ikke allerede kender bogen, venter der mere end 350 grønne opskrifter midt i januar – lige på det tidspunkt, hvor man har mest brug for at tanke grønt.


kirsten skaarups grønne køkken

hedder den nye udgave. Indholdet om klima og ressourcer – og de mere end 350 opskrifter er nøjagtig det samme som i “det kærlige køkken”.



_________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. november 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


v i t a m i n g u f  i  s a l a t s k å l e n


skønne grønne blade

Jeg lovede forleden at komme med opskrift på min nye salat med grønkål, pærer og valnødder. Her er den nedenfor.

Salaten er superenkel men fuld af smag og gode stoffer. Grønkål er simpelt hen guf for hver enkelt celle i kroppen.



brug også pæren

Pærer er velegnede i mange salater. Her er de søde pærer og de ristede valnødder med til at mildne den kraftige grønkål. Sennepsdressingen giver et dejligt syrligt indslag.


grønkålssalat med pærer og valnødder

6 blade grønkål

2-3 pærer

50 g valnødder

 

dressing:

1 dl sojafløde eller anden fløde

1-2 spsk sennep

citronsaft

 

Hak grønkålen meget fint.

Skær pærerne i terninger.

Rist valnødderne gyldne på en tør pande og bræk dem i mindre stykker.

Bland de tre ingredienser.

Smag fløden godt til med sennep, citronsaft, salt og friskkværnet peber.

Hæld dressingen over salaten lige før den skal serveres.

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. november 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________


e r  d u  s u l t e n  i  d a g ?


Nå ikke? Så er du heldig.


1 billion mennesker sulter

Hver eneste dag året rundt sulter 1 billion mennesker rundt om på jorden. 

Se mere om sultens årsager og ansigter her: http://www.endinghunger.org/en/motivate.html

Det kan være svært at forholde sig til de sultende masser, når man selv sidder hyggeligt og velnæret i sit samtalekøkken og guffer overflodsmad.

Jeg har selv været så heldig (eller uheldig?) at møde mange af disse mennesker på mine rejser jorden rundt, primært til fattige udviklingslande. 

Jeg har set en kvinde sidde på gaden med en håndfuld ris og langsomt, uendelig langsomt, spise et enkelt riskorn ad gangen. Den håndfuld ris var hele dagens måltid og det blev nydt til sidste riskorn. Taknemmeligheden var tydelig i kvindens ansigt. DEN dag  fik hun mad.



Ejeren af dette udekøkken i Indien er heldig. Hun har både potter og pander. Men har hun noget at komme i dem?


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________


v a r m  s u p p e  p å  e n  r å k o l d  d a g


solgylden suppe

På sådan en rågrå dag som i dag drømmer jeg om sol og sjælevarmende krydderier. Det man man med meget få ingredienser og moderat indsats få med denne solgyldne linsesuppe med indiske krydderier.

Prøv den – jeg er næsten sikker på, at den bliver indlemmet i repertoiret af yndlingssupper.


linsesuppe med indiske krydderier


Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________

17. november 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________


g ø r  k å l  p å  k å l e n



det handler om kål og korn

I denne uge handler det om kål og korn. Tidligere var kål næsten synonym med grøntsager. Kål udgjorde en stor del af almuens hverdagskost (sammen med grød). Faktisk hed en køkkenhave i gamle dage en kålgård.

HVOR vigtig kålen var, kan man læse om i Jyske Lov fra 1241, hvor man kan se, at tyveri af kål straffes lige så hårdt som indbrudstyveri.

Ak ja, det var før B & O var opfundet!


rosenkål elsker frost

Ligesom grønkål holder rosenkål sig fint udendørs vinteren igennem. Faktisk bliver kåltyper som rosenkål og grønkål bedre af en lille omgang frost.

Er man ikke den lykkelige avler af kål (og har frosten ikke indfundet sig) men er henvist til grønthandleren, kan man med fordel give begge slags kål et par timer i fryseren.


eksotisk twist

Rosenkålssuppen i denne uge har fået et lille drys af den duftende rosenpeber. Man kan roligt sige, at nord møder syd: en lille smule smag af sol i en mørk og kølig måned i Danmark.

Mine rosenpeber har jeg selv plukket på Sicilien. Det er desværre ikke alle, der er så heldige, men den rosa peber kan heldigvis også købes i supermarkeder og specialbutikker.



grøn og gavnlig

Man skal løbe langt for at finde noget, der er så sundt som grønkål. 

Alle kålsorter indeholder de kræfthæmmende stoffer glutathione og quercetin, så alene derfor er der grund til at spise meget kål. 

Men kål er også enormt kaloriefattigt. Kål indeholder gennemsnitligt 26 kalorier pr. 100 gram. Man kan altså bogstavelig talt proppe sig med mængder af kål uden at tage på.

Kål er også gode leverandører af B-vitaminer og karotin (A-vitamin) samt C- og E-vitaminer og mineralerne kalk og kalium.


Hold øje med bloggen. En af dagene kommer der en dejlig salat med grønkål, pærer og valnødder.


perlespelt (eller byg) – gammeldags fuldkorn



Perlespelt og perlebyg er gamle kornsorter, som er blevet enormt populære, især i salater. Det er ikke spor underligt, for kornene giver en dejlig mæthedsfølelse. Her er virkelig noget at tygge i – og så er de så sunde, så sunde …

I denne uge har kornene fundet vej til hverdagsbøffer, som kan spises med en salat , fx med gulerødder, og en kartoffelsalat.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rosenkålssuppe med rosenpeber og chili

To x roser! Rosenkålssuppe med rosenpeber er en dejlig vinterret – måske med et lille skud chili.

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

“perle”bøffer

Her er bøffer med saft og kraft. De dejlige perlekorn af byg eller spelt giver modstand til tænderne og dejlig mæthedsfølelse i maven.

Klik på billedet, så får du opskriften.


vegetaropskrift, vegetarret, veganerret


Share

torsdag

20

juni 2013

0

KOMMENTARER

anmeldelser af “det kærlige køkken” – Danmarks første klimakogebog

Skrevet af , Posted in anmeldelser

a n m e l d e l s e r

det kærlige køkken har skiftet titel


“det kærlige køkken” udsendes i januar 2012 i ny udgave på Politikens Folrag.

Bogen har fået nyt omslag og hedder nu “Kirsten Skaarups grønne køkken” – men indholdet er det samme.

Læs mere om bogen her: www.detkaerligekoekken.dk




Kærlighed til kloden, til din næste og dig selv. Alt det forener hun blidt, forstående og med mange facts om miljø, klima, etik og global solidaritet med mad. Og madlavning.”

 Steen Gade folketingsmedlem for SF, i Magasinet


”Pisse sej … Der er meget at hente om de forskellige råvarer – hvor stammer de fra, hvad bruger vi dem til. Kirsten Skaarup er meget vidende og har rejst vidt omkring, derfor er retterne også så varierede.”

Nikolaj Kirk, kok, i Magasinet


”Nu er Kirsten Skaarup atter på banen igen. Denne gang med intet mindre end en kærlighedserklæring til vores jord i form af en smuk, poetisk og super anvendelig kogebog …

”Det kærlige køkken” er produktet af al den viden, Kirsten Skaarup har høstet på sin vej, hendes passion for det grønne og klare holdning til miljøpolitikken. Omdrejningspunktet er vigtigheden af et bæredygtigt klima …

Skaarups indgående kendskab til de forskellige madkulturer bidrager til opskrifter, hvor ægthed og autencitet går hånd i hånd. Vi møder også dejlig grøn mad, der lægger sig tæt op af det traditionelle danske køkken. Igen er det velsmagende og godt …

Det kærlige køkken” er ikke blot en fantastisk brugsbog, men også en super inspirerende livsstilsbog, der giver input til en mere grøn måde at leve på i hverdagen.”

Nønne Lønne Votborg, i Kvindeguiden



“Usædvanligt for en kogebog kommer Kirsten Skaarup med en indtrængende appel til, at vi passer på vores jord og begynder at stille spørgsmål til de fødevarer vi spiser …
Ved siden af opskrifterne er kogebogen fyldt med tankevækkende beregninger og politiske statements fra den erfarne madskribent, der ikke er bleg for at give sin uforbeholdne mening om dyrehold, forarbejdning af fødevarer, transport, priser og økologi.”            

Christian Nørr i Berlingske Tidende

“En af Danmarks dygtigste madskribenter er Kirsten Skaarup og i oktober 2008 udgav hun bogen “det kærlige køkken”. Det er ikke udelukkende en kogebog. Det er grøn mad til en sårbar planet. Bogen er intet mindre end  Danmarks første klimakogebog.

Den giver en uvurderlig gennemgang af grøntsager og tilhørende 350 unikke vegetariske opskrifter til alle dagens måltider.”

Anne Larsen i Søndagsavisen



“Det kærlige køkken” er endnu en vegetarisk kogebog fra Kirsten Skaarups hånd, men denne gang har forfatteren mere på hjerte, som undertitlen “grøn mad til en sårbar planet” antyder.

Med afsæt i undersøgelser og statistikker om forurening og energiforbrug ved produktion af animalsk protein, brug af fødevarer til brændstof, produktion af engangsemballage med videre argumenteres for, at man skal tænke sig om i sit forbrug af klodens resurser. Forfatteren lægger ikke skjul på, at hun helst så, at vi alle blev vegetarer og spiste økologisk, men i erkendelsen af, at det nok ikke er sandsynligt, appellerer hun til, at vi handler (og spiser) “med hjerte, hoved og holdning”. Der tales til vores samvittighed, idet den almindelige danskers (over)forbrug af mad holdes op imod den tredje verdens mangel på samme. Men selv om det er seriøse emner, der behandles, gøres det med et glimt i øjet og en positiv tilgang.

Bogen giver læseren en grundig indføring i det vegetariske køkken, og hvilket basisforråd der er behov for, hvis man vil lægge et par vegetardage eller mere ind i den ugentlige madplan. For planetens og sundhedens skyld. Men så sandelig også for sansernes. Med sit smukke billedmateriale og appetitvækkende opskrifter skal bogen nok få én og anden “omvendt” – om ikke til fuldtidsvegetar, så til deltids.

Kirsten Skaarups rejser har inspireret opskrifterne. Det er der kommet en smuk og anvendelig bog ud af spækket med mange fine billeder, hvoraf en stor del er taget af forfatteren selv. Og for den, der vil have bogen med i køkkenet, er den i et format, der tillader, at den kan ligge åben på køkkenbordet. En lille, men praktisk detalje.

 Winnie From Thesbøl i Folkeskolen

 

”… ny inspiration til grøn mad der er lavet med hjertet.”

Idényt


“Hendes bog er meget mere end en opskriftssamling med grøn identitet. Den er en del af en ny international bølge af litteratur med Michael Pollans ’The  Omnivores Dilemma’ og ’In Defense of Food’, som et af de mest kendte eksempler – der belyser, hvordan vores kost og fødevareproduktion har store konsekvenser, både sundhedsmæssigt, politisk og miljømæssigt.”

Henrik Kerrn-Jespersen i Politiken



 ”Overbevisende miljøbevidsthed”

– skriver Fyens Stiftstidende og giver bogen * * * * * *

 ”Danmarks førende forfatter af vegetarkogebøger har lavet en ny grundbog til det vegetariske køkken, der udbreder målgruppen til alle bevidste forbrugere, der søger en sund og miljøvenlig livsstil. Bogen har et flot farverigt layout, der signalerer forfatterens engagement i verdens klimaproblemer. Den har samtidig en professionel, kvalitetsbevidst tilgang til madlavning …

Kirsten Skaarups Vegetarisk køkken udkom i 1982 og blev et gennembrud for udviklingen af den vegetariske mad i Danmark. Det er senere blevet til en lang række kogebøger, som alle har været meget efterspurgte. Nu drejer det sig ikke kun om at leve vegetarisk, men om at vælge en livsstil, der hjælper til med at sikre et bæredygtigt klima. Det gælder kort sagt om at spise så få animalske produkter som muligt, at vælge danske økologiske råvarer efter årstiden og spare på energien. Kogebogsdelen er omfattende og rummer nye spændende opskrifter, som er gennemarbejdede og lette at følge. Der er en grundig gennemgang af råvarer med forslag til tilberedning samt mange henvisninger til litteratur og netadresser …

Den første klimabevidste kogebog rammer lige ned i en stigende miljø- og forbrugerbevidsthed. Budskabet brænder igennem i en flot indpakning og opskifterne er helt i top.”

Anmeldelse fra Bibliotekerne


 Værsgo – opskriften på et godt klima.

 MetroXpress


 “… forfatterens ærinde er meget større end udelukkende at forsyne læseren med nye inspirationer, lækre retter og sunde madvaner. Kirsten Skaarup har nemlig helhjertet kastet sig ind i kampen for at bibringe os lysten til at leve økologisk, miljørigtigt, bæredygtigt og hensynsfuldt, overfor vores planet og overfor fattige og sulte befolkninger rundt om i verden. Det er en særdeles vellykket bog, og med den interesse, der er for økologi i øjeblikket, må udgivelsen siges at være perfekt timet.”

 Midtjyllands Avis


Share