Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

kikærterArkiv

lørdag

2

maj 2015

4

KOMMENTARER

sprøde søde kartofler, selleri og kikærter med stærk jordnøddesovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

 .

forårsfesten starter!

asparges på bræt

nu er de her – de dejlige stilke

Endelig, endelig blev det så meget forår, at aspargesene dukkede op af den sorte jord. Det er foreløbig tyske, der er i butikkerne, men de økologiske er fine.

Asparges er sunde, vanddrivende og udrensende for kroppen. De indeholder B- og C-vitaminer samt kalk, fosfor og magnesium.

Asparges har mange af de eftertragtede kostfibre, som danserne får alt for få af. Kostfibrene er med til at fremme madens vej gennem tarmsystemet, og dermed føres også skadelige stoffer hurtigere gennem systemet uden at blive optaget i kroppen.

Den store aspargesfest er startet. Jeg er i fuld gang med at udvikle nye opskrifter. Men start foreløbig med en tærte med grønne og hvide asparges. Se opskriften her.

 

aspargestærte

aspargestærte 4

 

 


.

når kartofler er søde …

søde-kartofler-m-satay

… og supersunde 

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men søde kartofler er fantastiske. De hører til den gruppe fødevarer, der med rette kaldes superfood eller powerfood – det vil sige grøntsager der ikke blot er mad men også medicin. De orange rødder er rige på C-vitaminer og betacaroten (A-vitamin) samt B-vitaminer. Af mineraler indeholder de især mangan, jern, magnesium og kalium, som er regulerende for blodtrykket. De holder  desuden blodsukkeret i balance og er kolesterolsænkende.

Søde kartofler er også en grøntsag, der virker muskelafslappende og nervestyrkende. Og mange undersøgelser peger på, at kartoflerne beskytter mod flere forskellige former for kræft, bl.a. prostata- og brystkræft.

Søde kartofler er letfordøjelige og derfor også gode ved fordøjelsesproblemer. De indeholder et stof, der hedder phytochelatiner, der binder tungmetaller og andre giftstoffer i fordøjelseskanalen, således at disse går direkte gennem tarmsystemet uden at optages i kroppen.

Rødderne er meget fiberrige (mere end den almindelige kartoffel) og giver derfor en god mæthedsfornemmelse.

Den søde kartoffel er en knold eller rod og slet ikke nogen kartoffel, som den hvide, vi kender, og som tilhører natskyggefamilien. Den søde kartoffel hører til snerlefamilien og er ældgammel. Den har været spist i Sydamerika i mere end 10.000 år. Nu er det på tide, at vi for alvor tager den til os i Danmark.

Lige nu ser jeg mange søde kartofler i butikkerne. Nyd dem i mængde. De både smager og opbygger. Får du smag for flere søde kartofler så prøv også fyldte søde kartofler.

 

søde-kartofler-bagte.3

sprøde søde kartofler, selleri og kikærter med stærk jordnøddesovs

200 g kikærter (evt. 2 dåser)

400 g søde kartofler

700 g selleri

citronsaft

olivenolie

tamari

1 bdt persille

l bdt dild

sataysovs:

1 1/2 dl jordnøddesmør

2 fed hvidløg

2 spsk reven ingefær

chili efter smag, evt. tørret

1/2 dl kokosmælk eller sojafløde

1 spsk citronsaft

2-3 spsk tamari

 

søde-kartofler-m-papir søde-kartofler-satay.1

Sæt kikærterne i blød 6-8 timer og kog dem møre i nyt vand 15-20 minutter. Afdryp kikærterne.

Skær de søde kartofler i skiver på langs med en tykkelse på et par mm. Brug et mandolinjern.

Skær sellerien i skiver på knap 1 cm. Skræl skiverne og pensl dem med citronsaft.

Læg søde kartofler og selleriskiver på bagepapir på bageplader. Pensl med olie og drys med lidt salt.

Sæt pladerne i en 200 grader varm ovn og bag grøntsagerne gyldne. Vend dem og lad dem blive gyldne på den anden side.

De søde kartofler skal blive sprøde. Sellerierne bliver bløde.

Vend kikærterne i et par spsk tamari og et par spsk olie. Læg dem i et ovnfast fad og sæt det i ovnen de sidste ca. 10 minutter af grøntsagernes bagetid.

Lav jordnøddesovsen, mens grøntsagerne er i ovnen: rør jordnøddesmørret med presset hvidløg, reven ingefær og chili efter smag.

Tilsæt kokosmælk eller fløde samt citronsaft. Rør evt. også lidt vand i. Smag til med tamari, ingefær og citronsaft.

Læg de bagte grøntsager lagvis over kikærterne og drys med persille og dild. Servér sovsen til separat. Giv evt. også letdampet broccoli og brød til.

 

søde-kartofler-bagte.4

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på share/save nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

lørdag

10

januar 2015

23

KOMMENTARER

vegetarisk paella

Skrevet af , Posted in hovedretter

en farverig klassiker fra Spanien

paella.4
Paella er en spansk nationalret. Og det er en lækker men pudsig ret. Det er ikke ofte, man finder både kylling, pølser, muslinger og andre skaldyr i samme ret.

I denne vegetariske udgave er der naturligvis ikke noget af den art. De animalske ingredienser er erstattet af svampe og artiskokker, men paella er stadig en ret med mange ingredienser.

Selv om ingredienslisten er lang, er paella hurtig at tilberede. Retten kan også startes dagen før, den skal serveres, og varmes i ovnen, før den skal på bordet.

Hver gang jeg “vegetariserer” en kød- og/eller fiskeret, er jeg forbløffet over, hvor fantastisk smagen bliver og hvor stor oplevelsen er. Det får mig altid til at tænke: “hvorfor i alverden spise dyr, når maden nu smager så forjættende skønt uden?”

Prøv selv …

pealla.3

spansk vegetarisk paella

300 g brune ris eller andre ris efter smag

olivenolie

grøntsagsbouillon til kogning af risene (evt. vand + Herbamare)

et nip safran eller 2 tsk gurkemeje

1 laurbærblad

150 g kikærter (eller 1 dåse)

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1/2 spsk spidskommen

1 rød peberfrugt

1 grøn peberfrugt

2 tsk paprika

1/2 tsk cayennepeber eller tørrede chiliflager

150 g svampe, fx kejserhatte

100 g ærter (evt. frosne)

100 g majs (evt. frosne)

1 glas grillede artiskokker i olie

50 g sorte oliven

1 bdt persille

paella

Vask risene og svits dem i 2 spsk olie et par minutter. Kog risene efter anvisningen på pakken.

Kom safranen i en morter og knus den med en smule groft salt i en morter. Hæld kogende vand på og opløs safranen. Tilsæt safranen til risene – eller brug gurkemeje. Tilsæt også laurbærbladet.

Brune ris koges i godt dobbelt mængde bouillon ca. 35 minutter. Hvide ris koges ca. halvt så længe. Al bouillonen skal helst være kogt væk. Hvis der er væde tilbage så gem den.

Udblød kikærterne natten over og kog dem i nyt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løg og hvidløg og svits dem sammen med spidskommen i 2 spsk olie, til løgene er klare.

Skær peberfrugterne i små terninger (fjern kerner og frøstole) og svits dem med 4-5 minutter. Drys med paprika og cayennepeber eller chili og lidt salt.

Fjern løg og peberfrugter fra panden.

Skær svampene i tykke skiver og svits dem i lidt mere olie, til de er gyldne.

Bland løg, peberfrugter og kikærter i risene sammen med ærter og majs. Tilsæt evt. overskydende væde fra risene eller lidt bouillon, så risene ikke er helt tørre.

Læg blandingen i et lavt ovnfast fad eller en paellapande.

Skær artiskokkerne igennem og arrangér dem på risen sammen med svampene. Læg de sorte oliven på.

Dæk fadet med folie og varm paellaen i en 200 gader varm ovn ca. 15 minutter.

Drys med persille ved serveringen.

 

tip

Der kan også tilsættes grøntsager som tomater (evt. tørrede i olie), gulerødder, bladselleri, squash etc. til retten og en krydderurt som timian. Der er i det hele taget rig mulighed for masser af kreativitet i en paella.

 

pealla.5

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

lørdag

13

december 2014

10

KOMMENTARER

vegetarisk julemad: årets julepaté 2014

Skrevet af , Posted in hovedretter

 julepaté med tak til Søren Gericke og Eva

julepostej Gericke 3

årets juleret

De foregående dage har jeg fundet de “gamle” juleretter frem, men i dag er det en helt ny opskrift.

Pateen er inspireret af Søren Gericke. Jeg var til frokost hos madpusherne Eva og Peter, og Eva var blevet inspireret af en gammel Søren Gericke-opskrift på kyllingepaté. Eva lavede pateen med kikærter, og jeg var straks klar over, at den skulle være årets julepaté. Så  jeg har fået lov at bruge Evas nytolkning, som jeg så selv har broderet en lille smule om på.

Pateen er lidt tør på samme måde som jeg husker kyllingekød. Derfor er den svær at lave vegansk. Kikærterne vil simpelt hen ikke hænge sammen, hvis der ikke er æg i pateen. Eva mener, at det er vigtigt at bruge smør til svitsning og piskefløde til farsen, for at den ikke skal blive tør. Jeg har brugt olie og sojafløde. Men vælg selv.

Følg med i morgen. En lækker forret er på vej!

 

julepostej Gericke

julepaté a la Gericke

300 g kikærter

1 1/2-2 dl sojafløde eller piskefløde

1/2 tsk cayennepeber eller knust chili

1 tsk reven muskatnød

citronsaft

3 æg

fyld:

75 g friske svampe eller 25 g tørrede

25 g skalotteløg

3 spsk olivenolie eller 25 g smør

50 g frosne spinatblade eller 125 g frisk spinat

4 stængler bladselleri

1 tsk tørret estragon

1 tsk tørret basilikum

4 spsk hakket persille

4 spsk klippet purløg

1 æg

 

Sæt kikærterne i blød natten over og kog dem møre i nyt vand 15-20 minutter. Afdryp kikærterne og purér dem i køkkenmaskinen sammen med fløden og krydderierne. Tilsæt så meget fløde at pureen bliver tilpas lind.

Smag godt til med krydderierne, salt og peber. Rør æggene godt ud i farsen.

Sæt kikærtefarsen i køleskabet et par timer.

Tilbered imens fyldet:

Udblød tørrede svampe et par timer. Snit udblødte eller friske svampe i små stykker. Hak skalotteløget.

Svits svampe og løg i fedtstoffet, til løgene er bløde.

Tilsæt spinaten. Snit bladsellerien fint og kom den på panden. Tilsæt krydderurterne og lad grøntsagerne simre et par minutter. Smag godt til med salt og peber, citronsaft og evt. flere krydderurter. Afkøl blandingen lidt og rør det sidste æg i.

Læg halvdelen af kikærtefarsen i en smurt bageform. Læg evt. lidt bagepapir i bunden. Læg spinatblandingen over og læg den sidste portion kikærtefars øverst. Pres farsen lidt sammen og glat overfladen ud med en spatel.

Sæt pateen i en 200 grader varm ovn og bag den ca. 45 minutter.

Læg pres på pateen og lad den stå et par timer eller gerne til næste dag.

Varm pateen op i ovnen inden serveringen og servér den med brunede kartofler og bagte eller kogte kartofler.

Giv evt. også en sovs til samt rødkålssalat, se ndenfor.

Hvis du vil have sovs til, så vælg min superhurtige cognacsovs eller Jamie Olivers veganske.

 

kikærtepostej med sprød overflade

kikc3a6rtepostej-3

Hvis du er ude efter en juleret, der er lidt mindre arbejdskrævende, så prøv denne kikærtepostej.

Se opskriften her.

 

nissens egen rødkålssalat

rødkålssalat m nisse

Se opskrift på salaten her.

 

julepostej Gericke 2

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share