Rør vand, mel og citronsaft sammen. Tilsæt et drys salt.
Riv sellerien og rør den i blandingen.
Steg ca. 16 små “röstier” på en godt varm pande. Der kan være tre ad gangen på en stor pande. Sæt sellerien på panden med en ske og form og glat röstiene med en spatel.
Vend röstiene forsigtigt med en spatel og steg dem gyldne på den anden side.
Röstiene går nemt i stykker, så være forsigtig, se også under tip.
tip
Rösti laves normalt med revne kartofler, som hænger fint sammen, når de steges, på grund af stivelsen. Hvis du vil opnå denne ”klister”effekt her, så brug ½ selleri/½ kartofler.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækkerbidder. Men bloggen opdateres jævnligt med tip og opskrifter, så klik ind engang imellem.
I Farum tænker man over, hvad man spiser. Miljøforeningen Furesø Agenda 21 (www.fa21.dk) arbejder på mange fronter med at fremme en bæredygtig udvikling og bidrage til, at Furesø bliver en klimakommune.
For en uges tid fortalte jeg et hold enormt engagerede mennesker om, hvordan man kan spise for at skåne klimaet mest muligt.
Frederiksborg Amts Avis skrev om begivenheden – og overskriften er særdeles rammende.
Mens vi klager over voksende udgifter til mad og bekymrer os om verdens fattigste, der slet ikke får noget at spise, så kan organisationen “Landbrug & Fødevarer” fortælle, at vi danskere årligt smider mad ud for 16 milliarder kroner! Det drejer sig om cirka 20% af det, vi køber ind.
Hokus pokus: hvis du tænker dig om, når du køber ind, kan du pludselig spare 20% af dit madbudget. Brug de penge til at købe lødige, økologiske fødevarer.
Der er jo virkelig noget at spare ved at tænke sig om, når man køber ind. Tænk på, hvordan du bruger grøntsager med kort holdbarhed ugen igennem, måske først i en salat, dagen efter i en suppe – og resten kan sikkert bruges i bønnegryden.
Lige nu er der også penge at spare ved at gå ud i naturen. De sidste brombær sider stadig og lokker, og der er masser af svampe i skovbunden.
Rigtig mange af bloggens læsere spørger efter opskrifter på spidskålssalat. Derfor kommer her en supernem salat fra det sydlige Indien. Du kan lave salaten stærk eller mild – efter smag. Og du kan bytte spidskålen ud med hvidkål.
Salaten smager dejligt til ugens indiske pandekager.
indisk spidskålssalat
Snit et lille spidskålshoved (eller tilsvarende mængde hvidkål) papirtyndt.
Vend saft af 1/2 citron og snittet (eller tørret) chili efter smag i kålen. Hvis du vil have salaten lidt mildere så brug 1-2 tsk papirka i stedet.
Drys med 2 tsk sukker og dryp 4-5 spsk avocado- eller olivenolie over salaten.
Tilsæt masser af hakket koriander eller mynte. Vend godt rundt og nyd den enkle salat. Salaten må gerne trække en times tid.
Ni millioner kyllinger får hvert år ætset deres fødder bort. Jeg kan godt forestille mig, hvordan det må føles.
Dansk Folkeparti har foreslået, at dette antal lidende dyr om to år skal halveres. Jamen, det er altså for slapt! Om to år – og halvdelen! Hvad ligner det? Hvad med de resterende 4-5 millioner dyr. Skal de fortsætte med at lide?
Hvis nogen har forslag til, hvordan vi får gjort politikerne begribelige, at nu MÅ det gøres noget alvorligt for dyrevelfærden.
Det her handler udelukkende om profit.
Høns og kyllinger skal have det som på billedet ovenfor. Og IKKE opdrættes på 30 dage i stalde med 40.000 individer:
Det er kyllingen th. Jeg taler om. Den er stopfodret i sine 30-40 dages levetid og har aldrig set dagens lys. Dette eksemplar kan endnu stå på benene. På på tusindvis af andre kyllinger i denne foderstand er benene knækkede.
Nægt at købe disse mishandlede væsener. Tag en kødfri dag!
Indien er et af de lande, jeg har rejst allermest i. Det er en drøm for en vegetar at leve i Indien. Her er halvdelen af befolkningen vegetarer, så man er pludselig næsten helt normal. Det er rigtig skønt at få stukket et spisekort i hånden, hvor halvdelen af retterne er vegetariske.
Dansk Vegetarforening har netop startet en restaurantkampagne, for at få danske restauranter til at tage flere vegetariske retter på kortet. Jeg glæder mig til, at det lykkes.
Hver gang, jeg er i Indien, synes jeg, at maden er vældig stærk de første par dage, men så har smagsløgene vænnet sig til de brændende sager – og så kan jeg næsten ikke få nok, hverken af chili, sennepsfrø, ingefær eller kardemomme.
Min suverænt største yndlingsret i Indien er masala dosa: store pandekager bagt af kikærtemel og rismel – og fyldt med kartofler i stærk krydderblanding.
I Kerala i Sydindien spiser man masala dosa til morgenmad. Jeg er så vild med retten, at jeg gerne spiser den til ethvert måltid. Men i Danmark synes jeg nu, at den passer bedst som aftensmad.
Her forhandler jeg om køb af nogle tarorødder – men jeg skal sandelig også have en ordentlig pose chili med hjem.
Masala dosa er min indiske livret. I Indien bages pandekagerne (som laves af kikærte- og rismel) meget store. Det er de færreste i Danmark, der har så store pander, og man kan udmærket bruge en almindelig stegepande.
Pandekagerne serveres altid foldet over fyldet. Det har jeg undladt her, for at du kan se, hvordan det ser ud.
Fyldet af kartofler og løg er spicy, og så dypper man yderligere pandekagerne i en stærk dip.
Sambals er et tilbehør eller en slags salat, som egentlig stammer fra Indonesien, men de spises også i Indien. En sambal eller to passer udmærket til de indiske pandekager.
Klik på billedet, så får du tre forskellige opskrifter.
Til de stærke sager kan det være forfriskende med en helt almindelig grøn salat.
Der ligger ikke nogen opskrift på den – men bland de grønne salatblade, du holder af, og rør en dressing af olivenolie, citronsaft, salt og peber. Smag til med et nip sukker og presset hvidløg.
. blomkålsbøf med mild kokos og stærk karry Blomkålen konkurrerer med sellerien om at være på menuen, når animalsk baserede restauranter serverer plantemad. Det kan […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
