Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

kartoffelsalat med tangArkiv

fredag

7

juni 2024

4

KOMMENTARER

syv skønne salater med nye kartofler

Skrevet af , Posted in tilbehør

.

ventetiden er forbi – sæt tænderne i de nye kartofler

Solen skinner, og der er nye kartofler og friske asparges på hylderne! Nu har de danske asparges stukket hovederne op gennem mulden, og vi er flere, der også har sat tænderne i en ny kartoffel.

De allerførste danske kartofler kan med fordel nydes solo, ligesom aspargesene, blot med lidt økologisk jomfruolivenolie og et nip salt. Det bliver altså ikke bedre!

Men en kartoffelsalat er heller ikke at foragte. Kartoflerne kan mixes med mange slags råvarer, blandt de bedste, synes jeg, er radiser, nye ærter og dild.

Der er linser og kikærter i et par af salaterne, men du kan sagtens tilsætte ekstra proteiner til alle salaterne. Nye kartofler tager godt imod kikærter, bønner eller linser, hele korn, især rugkerner, og forskellige nødder, mandler og frø.

Salaterne kan spises som tilbehør til en hovedret, eller de kan nydes som en selvstændig frokostret.

..

radiserne er her også

De nye friske radiser er klar, og jeg har bl.a. sammensat nogle salater netop med de fire skønne forårs- og sommergrøntsager: asparges, nye kartofler, ærter og radiser + naturligvis masser af purløg.

Purløget gror om kap med de andre krydderurter på min terrasse, så det skal der selvfølgelig drysses med. Desuden er der kommet knas på toppen i form af ristede boghvedekerner.

Og så blev jeg lidt nostalgisk og lavede en god gammeldags mormordressing til et par af salaterne.

.

Og endelig en helt ny kartoffelsalat med asparges, ramsløgfrø og pestodressing.

Velbekomme!

…..

salat med nye kartofler, høvlede asparges og pestodressing

(4 personer)

½ kg nye kartofler

1 bdt radiser

4 grønne eller lilla asparges

1/2  agurk

2 spsk finthakket rødløg

2 spsk finthakkede kapers

evt. frø af ramsløg eller basilikumblade

dressing:

1 dl pesto (ramsløg eller basilikum)

olivenolie

citronsaft

.

Kog kartoflerne møre i vand tilsat salt. Tjek dem efter 5 minutter og stik jævnligt i dem med en cocktailpind. Nye kartofler bliver nemt overkogte, og så er de ikke så sjove! Sluk evt. for varmen i god tid, og lad kartoflerne mørne færdige i kogevandet.

Afkøl kartoflerne og skær dem i skiver.

Høvl radiser og de rå asparges (gem evt. aspargeshovederne) i tynde strimler på et mandolinjern.

Skær agurken i små terninger.

Bland kartofler, radiser, asparges, agurk, løg og kapers.

Rør pestoen til dressingen med lidt mere olie og citronsaft. Tilsæt evt. også lidt vand, hvis du vil spare på olien.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Drys evt. med lidt ramsløgfrø eller blade af basilikum. Læg halve aspargeshoveder på til sidst.

.

alt godt fra forsommeren

Jeg har blandet kogte linser i denne salat for at tilføre lidt ekstra proteiner. Hvis du spiser salaten som tilbehør til et proteinrigt måltid, kan du sagtens undvære linserne.

Du kan bruge grønne, lilla eller hvide asparges efter smag og behag – eller en blanding.

.

kartoffelsalat  med linser, sprød boghvede og mormordressing

(4 personer)

50 g delikatesselinser (grønne)

25 g boghvedekerner

200 g små nye kartofler

200 g asparges

12 radiser

100 g bælgede ærter

en håndfuld grønne blade: spinat, rød syre eller vårsalat, evt. ramsløg

1 bdt purløg

mormordressing:

1 dl havrefløde eller anden fløde

2-3 spsk lime- eller citronsaft

ca. 1 tsk rørsukker

salt, friskkværnet peber

 

 .Kog linserne møre i dobbelt mængde vand, ca. 20 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Rist boghvedekernerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Kog kartoflerne møre, afkøl dem og skær dem i skiver eller terninger.

Læg aspargesene i kogende vand og kog dem 2 minutter. Afkøl dem og skær dem i mindre stykkker.

Skær radiserne i tynde skiver på langs. Brug evt.  et mandolinjern. Læg radiserne i iskoldt vand.

Bland alle ingredienserne til salaten, undtagen purløg og boghvedekerner.

Rør dressingen sammen og smag godt til med surt og sødt, salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Drys med klippet purløg og boghvedekerner.

.

..’

Madens Folkemøde 2024

Ved det netop afholdte Madens Folkemøde på Engestofte Gods på Lolland, var der fuld tryk på alle grønne kedler. 10.000 mennesker lyttede til diskussioner, foredrag og – ikke  mindst – smagte! Og det var i vid udstrækning fremtidens mad, vi smagte på.

De mange gode debatter og foredrag havde hovedsagelig fokus på den grønne omstilling, altså den, der foregår på tallerknen. Jeg har været med siden det første folkemøde i 2019, og det var glædeligt at opleve, hvor meget mere grønne i hovederne trendsætterne er blevet.

På billederne er det Madmuserne fra Aarhus, der fortæller om fremtidens grønne retter. Og at det handler om bønner, bønner og bønner, var ingen i tvivl om.

.

.

lækker variation af nye kartofler og asparges

Grøntsagernes to superstars har det tilfælles, at sæsonen er meget kort. Kun et par måneder, hvis vi er heldige. Måske elsker vi dem derfor så meget desto mere.

Jeg kan ikke få nok af hverken asparges eller nye kartofler, så her er endnu en variation af de to lækkerbidder. Her er det en salat, som er lynhurtigt lavet. Jeg har tilføjet ristede kikærter for at få lidt protein med i retten.

.

hvide eller grønne?

Man kunne måske forledes til at tro, at de hvide og de grønne asparges er to forskellige grøntsager. Men de er begge asparges. De grønne er grønne, fordi de får lov at vokse op i lyset, og derved dannes det grønne klorofyl. Derfor er de grønne asparges specielt sunde, stærkt antioxidante og styrkende for immunforsvaret (indeholder meget magnesium)

Ikke desto mindre holder jeg mest af de hvide asparges. De hvide vokser under jorden, ofte under en jordvold ligesom kartofler, så de skånes for lys.

Begge typer asparges indeholder mange fibre, der virker præbiotiske og styrker tarmfloraen.

.

.

ristede kikærter

Ristede kikærter er ikke blot sunde, de tilfører også retter som salater og supper ekstra velsmag. Og så giver de det eftertragtede “knas”, der er med til at give ekstra nydelse til et måltid.

.

salat med nye kartofler, asparges og ristede kikærter

(4 personer)

1 portion ristede kikærter

250-300 g små nye kartofler

rørsukker

300 g asparges, evt. både hvide og grønne

1 bdt radiser

1 bdt dild

dressing:

5 spsk olivenolie

2-3 spsk lime- eller citronsaft

1-2 tsk dijonsennep

1 spsk finthakkede kapers

ahornsirup, salt, friskkværnet peber

Tilbered kikærterne. Du kan evt. udelade ristningen, så er salaten hurtigere at lave.

Kog kartoflerne møre. Hold øje med dem, de er hurtigt kogt. Sluk gerne for vandet i god tid og lad kartoflerne mørne langsomt i vandet.

Afdryp og afkøl kartoflerne.

Skræl hvide asparges. Skræl evt. grønne nederst på stilkene.

Læg aspargesene i kogende vand og kog dem 2-3 minutter afhængig af tykkelsen. Afdryp og afkøl aspargesene. Skær dem i mindre stykker.

Bland kartofler, asparges, evt. kikærter, og radiser med klippet dild.

Rør dressingen sammen og smag godt til med sennep, sirup, salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

.

.

med cremet avocado og dild

salat af små nye kartofler, avocado og radiser 

(4 personer)

½ kg små nye kartofler

2 faste avocadoer

1 bdt radiser

½ salatagurk

ramsløgblade og -blomster eller andre grønne blade

1 bdt dild

dressing:

5 spsk olivenolie

limesaft

1 fed hvidløg

ca. ½ spsk dijonsennep

salt, friskkværnet peber, evt. ahornsirup

Kog kartoflerne netop møre. Sluk i god tid og lad dem mørne færdigt i det varme vand. Afkøl kartoflerne og skær dem evt. i skiver.

Skær avocadoerne i små terninger og vend dem straks i limesaft.

Skær radiserne i meget tynde skiver.

Skær agurken i små terninger.

Snit ramsløgbladene eller evt. andre grønne blade.

Bland alle grøntsagerne.

Rør dressingen godt sammen. Tilsæt presset hvidløg, og smag til med sennep, salt, peber og evt. lidt sirup eller rørsukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Drys med rigeligt klippet dild og evt. ramsløgblomster.

.

kog kartoflerne til perfektion – den moderne “høkasse”

Det kan godt være lidt af en udfordring at koge nye kartofler til perfektion (eller alle andre grøntsager for den sags skyld).

Her er denne smukt designede, moderne udgave af en høkasse, “The hay box”, til stor hjælp. Denne bæredygtige slow cooker sparer både tid og energi, og giver bedre smag til det kogte.

Du gør sådan: 1. Kog de nye kartofler op i en gryde tilsat vand og lidt salt. 2. Lad kartoflerne koge to minutter. 3. Tag gryden af varmen og sæt den i The hay box (med vand, kartofler og låg). Den tilhørende grydelap bruges som ekstra låg. 4. Bind for The hay box. 5. Efter en halv time er dine nye kartofler færdigkogt, har bevaret al smag og har en perfekt konsistens. Kartoflerne kan stå længere (evt. fra morgen til aften og stadigvæk have samme gode smag og konsistens). The hay box er designet og produceret af Hanne Holzmann @Snedkerriget og kan bestilles på tlf. 41 18 77 44.

.

kartoffelsalat med tang og squash

kartoffelsalat med tang og squash

½ kg kartofler

1 lille håndfuld arametang

2 forårsløg

1 grøn squash

1 gul squash

1 salathoved

50 g sorte oliven

1 håndfuld mynteblade

1 bdt koriander (kan erstattes af purløg)

dressing:

5 spsk olivenolie

3 spsk kryddereddike

1 fed hvidløg

 . 

Kog kartoflerne og afkøl dem. Skær dem i skiver.

Overhæld tangen med kogende vand og lad den stå et kvarters tid.

Snit forårsløgene og skær squashene i terninger.

Afdryp tangen og bland tang, grøntsager og oliven. Findel krydderurterne og drys dem på.

Rør en dressing af olie, eddike og presset hvidløg. Smag godt til med salt og peber samt evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Snit salathovedet og anret salaten på den grønne bund.

.

kartoffelsalat med tang og valnødder

kartoffelsalat-m-tang.3

Her har kartoflerne fået følgeskab af bl.a. den mineralrige tang og  valnødder, der indeholder den eftertragtede Omega 3 olie.

Tang er et af verdens sundeste næringsmidler. Vi burde spise meget mere af det og smugle det ind i så mange retter som muligt. Tang kunne være med til at afhjælpe verdens sultproblemer, hvis mange flere spiste det.

Tang indeholder fantastisk mange næringsstoffer og kan være med til at forebygge en række sygdomme. Læs mere om tang og alle indholdsstofferne her.

.

kartoffelsalat-m-tang

kartoffelsalat med tang, valnødder og dild

600 g nye kartofler

lidt arametang (kan udelades)

1 bdt radiser

1-2 forårsløg

50 g valnødder

dressing:

1 1/2 dl planteyoghurt

ca. 1/2 dl plantefløde

1 fed hvidløg

1 bdt dild

citronsaft

salt, friskkværnet peber

 

kartoffelsalat-m-tang.2

Kog kartoflerne møre. Sluk lidt før de er færdige og lad dem stå i vandet, til de er bløde. Afdryp og afkøl kartoflerne.

Tag lidt af den tørrede tang mellem fingrene. Det er svært at sige præcis hvor meget, men vær opmærksom på, at tangen svulmer meget op. Hæld kogende vand over tangen. Hvis du får udblødt for meget tang, så brug det i en suppe eller anden salat.

Skær radiserne i små terninger. Snit forårsløget fint. Hak valnødderne groft.

Skær de afkølede kartofler i skiver og bland alle ingredienserne til salaten.

Rør dressingen sammen. Pres hvidløget og klip dilden. Rør de to ting i dressingen og smag til med salt, peber og citronsaft.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Pynt med lidt mere tang, radiser, forårsløg og dild.

.

kartoffelsalat med spidskål og gammeldags dressing

 

kartoffelsalat-m-mormordressing-ii

Denne salat er ekstra lækker med små nye kartofler. Og nye radiser, der virkelig smager af radiser, sætter prikken over i’et!

Kartoflerne kan også være aspargeskartofler. Udenfor sæsonen kan radiserne erstattes af 1-2 stilke bladselleri.

.

kartofler.nye

radiser bdt

kartoffelsalat med spidskål og mormordressing

400 g små nye kartofler

1 bdt radiser

¼ spidskål

½ agurk

1 dl bælgede ærter 

mormordressing:

1 ½ dl plantefløde 

2-3 spsk citronsaft

et drys rørsukker

2 fed presset hvidløg

2 spsk frisk timian (eller 2 tsk tørret)

 

Kog kartoflerne, afkøl dem og skær dem i skiver.

Skær radiserne i skiver.

Snit spidskålen fint.

Skær agurken i kvarte skiver.

Bland alle grøntsagerne.

Rør dressingen sammen.

Smag godt til med citronsaft, sukker, salt og peber.

Hæld dressingen over salaten lige inden serveringen og vend rundt.

Drys evt. med lidt mere timian.

.

Share

fredag

3

juli 2015

4

KOMMENTARER

kartoffelsalat med tang, valnødder og dild

Skrevet af , Posted in salater

sommerens bedste kartoffelsalat

kartoffelsalat-m-tang.3
Nye kartofler er en af sommerens store nydelser. De smager skønt i sig selv, blot dyppet i lidt olivenolie, krydderurter og salt. Men som afveksling er det heller ikke dårligt med en salat.

Her har kartoflerne fået følgeskab af bl.a. den mineralrige tang og  valnødder, der indeholder den eftertragtede Omega 3 olie.

Tang er et af verdens sundeste næringsmidler. Vi burde spise meget mere af det og smugle det ind i så mange retter som muligt. Tang kunne være med til at afhjælpe verdens sultproblemer, hvis mange flere spiste det.

Tang indeholder fantastisk mnage næringsstoffer og kan være med til at forebygge en række sygdomme. Læs mere om tang og alle indholdsstofferne her.

 

kartoffelsalat-m-tang

kartoffelsalat med tang, valnødder og dild

700 g nye kartofler

lidt arametang (kan udelades)

1 bdt radiser

1-2 forårsløg

50 g valnødder

dressing:

1 1/2 dl planteyoghurt

ca. 1/2 dl plantefløde

1 fed hvidløg

1 bdt dild

citronsaft

 

kartoffelsalat-m-tang.2

Kog kartoflerne møre. Sluk lidt før de er færdige og lad dem stå i vandet, til de er bløde. Afdryp og afkøl kartoflerne.

Tag lidt af den tørrede tang mellem fingrene. Det er svært at sige præcis hvor meget, men vær opmærksom på, at tangen svulmer meget op. Hæld kogende vand over tangen. Hvis du får udblødt for meget tang så brug det i en suppe eller anden salat.

Skær radiserne i små terninger. Snit forårsløget fint. Hak valnødderne groft.

Skær de afkølede kartofler i skiver og bland alle ingredienserne til salaten.

Rør dressingen sammen. Pres hvidløget og klip dilden. Rør de to ting i dressingen og smag til med salt, peber og citronsaft.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Pynt med lidt mere tang, radiser, forårsløg og dild.

 

kartoffelsalat-m-tang.4

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 15 – gå hjem og “wok”

Skrevet af , Posted in ugens menu

_____________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. april 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________



t y n d  m e d  t a n g


 

foto fra Anettte Eckmanns bog “Naturens spisekammer”, Politikens Forlag.

Her er gode ideer, hvis du selv vil samle tang.

Læs mere om bogen her.


a propos tang

At tang er uundværligt i sushi ved vi, men at det også er supersundt med masser af vitaminer, mineraler og proteiner er måske mindre kendt. Faktisk er tang et så fremragende næringsmiddel, at en del af verdens sultproblemer kunne afhjælpes, hvis vi i langt højere grad valgte vores næringsstoffer fra tang, som findes ganske gratis i alle verdenshavene.

Nu har videnskaben også fundet ud af, at tang er godt, hvis man vil tabe sig.

Forskerne kalder tang for den nye superfood. Især brunalger styrker mæthedsfornemmelsen og skulle således være godt, hvis man er på skrump.

Læs mere om tangens gode egenskaber her.


ideer til mad med tang

Hvis du blot vil berige din almindelige mad med tang, så prøv disse forslag: rissalat med tofu og tang , spicy kokossuppe med tang, kartoffelsalat med tang.



______________________________________________________________________________________________________________________________

17. april 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________



m a d  s o m  k u l t u r a r v




tang & ris = sushi

Japanerne forsøger i øjeblikket at få sat sushi på Unescos liste over verdens kulturarv.

Det stemmer jeg helt sikkert for. Jeg elsker sushi. Det er fantastisk mad: smukt, lækkert, fedtfattigt og med 1000 smagsnuancer.

I går spiste jeg endnu engang hos Sticks N Sushi og som altid var jeg begejstret for menuen. Restauranten har forskellige vegetariske tilbud på kortet og dertil en grøn menu. Men de har også dejlige salater og andre mindre ting.

Maden er altid lækker og altid rigelig. Lidt for rigelig måske. 

Den grønne menu er netop blevet opdateret, og jeg må sige, at den er MEGET lækker. Green keeper hedder den, og sådan ser den ud:



_____________________________________________________________________________________________________________________

16. april 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________


n y e  (d å r l i g e)  k a r t o f l e r



ikke alt der glimter er guld

Jeg kan dårligt styre min længsel efter de små nye kartofler, der er det rene guld i mit køkken.

Så helt undtagelsesvis lod jeg mig friste til at købe en bakke nye, importerede kartofler. Det skulle jeg ikke have gjort. Men så kan jeg vel lære det!

Jeg brugte dem som forret med fire kartofler til hver person med lidt lækkert på toppen: cremestuvede svampe, langtidsbagte tomater, hvid remoulade med chips og hvidløgsmayo med cavi-art og popcorn.

Men ak og ve: kartoflerne smagte kun af vand og var slet, slet ikke lækre.

Resten vil jeg tilberede som de gør på De kanariske Øer. Så får jeg i det mindste en dejlig smag.


kartofler fra De kanariske Øer

Klik på billedet, så får du opskriften.



________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. april 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________



b r u s c e t t a  –  n u  m e d  r a m s l ø g



italienske hapsere

En af de lækreste forretter, der findes, er de små ristede brød med noget lækkert på toppen: bruscetta. 

Nogle af de klassiske bruscettaer er med hakket tomat, svampecreme og flåede peberfrugter. Det vil sige, at det er ingredienser, man ofte har liggende. Så trænger man til en lille lækker sag, kan man hurtigt fremtrylle et par bruscettaer.

Da mange sikkert i dag er ude og samle vilde urter, så drys med snittet skvalderkål i stedet for purløg, pynt de små brød med ramsløg – og opgradér også gerne svampecremen med ramsløg.


bruscettaer

Klik på billedet, så får du opskriften.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. april 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________



g o  w i l d !



salsa verde af skvalderkål og ramsløg

Det er lige nu, der skal samles ind af de sarte grønne skud, der vælter op af skovbunden.

Det er oplagt blot at snitte de grønne, supersunde blade som skvalderkål, ramsløg og brændenælde i en salat eller at koge en suppe, men du kan også lave en grøn vitaminspækket sovs eller dip, salsa verde. Se opskriften her.

Du kan bruge salsa verde til en pastaret, som dip til grøntsagsstave eller som sovs til fx mandelfrikadeller.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. april 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


l æ k k e r  o g  l y n h u r t i g  m a d


 


wokken – verdens mest udbredte pande?

Jeg elsker min wok. I den kan man lave fantastiske retter – og det tager aldrig mere end omkring 20 minutter.

Wokken på billedet har jeg købt i Cambodia. Den er gammel og har oplevet Pol Pot. Under hans regime blev alle wokker i landet samlet sammen, og de rettroende fik udleveret dette uundværlige redskab til madlavning.

Alle andre i Cambodia måtte finde ud af, hvordan de så kunne tilberede mad. En temmelig umulig ting uden en wok.




wokker i gadebilledet

Også i Indien er wokken det foretrukne redskab, når der skal laves mad. Hvadenten det er i gadekøkkenerne eller om det er hjemme i det private køkken. 

Da jeg var på madkursus hos Meera i Cochin, spurgte jeg hende, hvorfor inderne også er så glade for wokken. Hun sagde, at det var for at kunne nøjes med virkelig lidt olie (der skal kun en lille smule i bunden af wokken), og fordi det går lynhurtigt at lave mad i den runde pande.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________



alle grøntsager kan havne i wokken

Enhver grøntsag kan lynsteges i en wok. De grøntsager, der skal have mest varme, kommes først i wokken. Der kan tilsættes proteiner i form af kogte bønner, tofu eller tempeh.




grønthandler i Kina

Den cyklende grønthandler kørte med sin cykel og sit lille udbud af hvidkål og auberginer.  Billedet har jeg taget i Xian i 1985, lang tid før Kina trådte ind i den nye tid. Dengang var blåt Mao-tøj endnu obligatorisk.





en båd med bananer

I Thailand køber man naturligvis sine grøntsager på det flydende marked.




tak for mad

I fattige lande har man respekt for maden. Disse munke fra et lille kloster i Thailand spiser én gang om dagen.

Efter det fælles måltid messer de deres tak for maden til guderne på det gamle sprog, pali.







______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


u g e n s  m e n u


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


grøntsager i thaicurry

I alle lande i Østen bliver wokken flittigt brugt. Jeg har i denne uge valgt en wokret fra Thailand i spicy kokosmælk.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

orientalsk rissalat


Det er oplagt at spise ris til en orientalsk wokret. I denne uge kommer risen i form af en salat.

Klik på billedet, så får du opskriften.



vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share