Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

kartoffelpandekagerArkiv

søndag

1

marts 2015

4

KOMMENTARER

spidskålssalat m proteiner og knas på toppen

Skrevet af , Posted in salater

3. marts 2015

 

hjælp til gamle kartofler

kartoffelpandekager-2-riga

Her i marts er de gamle kartofler lidt trætte. Derfor får man mere smag for “pengene”, hvis man forvandler kartoflerne til pandekager, rösti, frikadeller eller andre retter med kartofler, der ikke bare koges eller bages.

Disse små kartoffelpandekager stammer fra Riga i Letland. Se opskriften her.

 

 


 

2. marts 2015

 

1. oplag udsolgt

grydebrød forside

Bogen om at bage fantastiske brød uden at ælte dejen, udkom for godt en måned siden. Nu er 1. oplag på 8.000 eksemplarer udsolgt.

Andet oplag er netop udkommet, og nu kan bogen også bestilles hos alle landets boghandlere. Tidligere var den kun til salg hos Arnold Busch, Bog & Idé og Dansk Supermarkeds butikker.

Læs mere om bogen her.


1. marts 2015

 

en gruelig god salat

spidskålssalat

Jeg er vokset op med spidskål, og jeg elsker spidskål. Derfor var min overraskelse stor, da jeg for nogle år siden fandt ud af, at mange danskere slet ikke kender den milde, sprøde kål.

Det har heldigvis forandret sig. Spidskål er især blevet populær i salatskålen, og det er virkelig glædeligt, for de almindelige grønne salatblade indeholder ikke megen næring. Spidskål derimod (og alle de andre kålsorter) er supersunde. Kål indeholder A-, B- og C-vitaminer og mineraler som kalk, fosfor og magnesium m.fl. Men måske allervigtigst: nyere forskning viser, at to stærke antioxidanter, glutathione og quercetin, ser ud til at være virksomme mod visse typer kræftceller.


 

spidskål: kongen af kål i godt selskab

spidskålssalat-4

Spidskålssalaten passer fint til en ret, som ikke indeholder særlig mange proteiner.

Jeg har tilsat forskellige proteinrige produkter til salaten: edamamebønner, linser eller ris, græskarkerner og gojibær (som også er meget vitamin- og mineralrige).


 

spidskålssalat m proteiner og knas på toppen

4 spsk gojibær (kan erstattes af tranebær)

50 g sorte ris eller sorte linser, evt. råris

2 fed hvidløg

1 spsk olivenolie

2 spsk sesamfrø

4 spsk græskarkerner

1/2 tsk salt

150 g edamamebønner (kan erstattes af kogte kidneybønner eller kikærter)

1 lille spidskålshoved

2 stilke bladselleri

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk lime- eller citronsaft

2 tsk dijonsennep

 

spidskålssalat-5  spidskålssalat-3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sæt gojibærrene i blød, hvis de er tørrede.

Kog ris eller linser i dobbelt mængde vand. Kog linserne 20-25 minutter. Kog risene 25-30 minutter. Afdryp og afkøl linser eller ris.

Pres hvidløgsfeddene og svits dem let i olien på en pande. Tilsæt sesamfrø og græskarkerner og rist dem, til de er gyldne. Drys med lidt salt.

Bælg bønnerne.

Snit spidskålen fint og skær bladsellerien i skiver.

Bland alle ingredienserne med undtagelse af de ristede kerner.

Rør en dressing af olie og citrussaft. Smag til med sennep, salt og peber, måske også et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med de ristede kerner og frø.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 19 2013 – ramsløg giver masser af C-vitamin

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

Alle opskrifter er til 4 personer.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. maj 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

h e l e  k e r n e r  f o r e b y g g e r

.

perlerug.

ny forskning om rug- og hvedekerner

Det har i nogen tid været kendt, at rugkerner bl.a. forebygger tarmkræft og prostatakræft.

Nu har ny forskning vist, at hvedekerner faktisk er overlegne i forhold til at forebygge tarmkræft.

Læs mere om undersøgelsen her.

Man kan godt blive lidt træt af nye undersøgelser, der hveranden dag siger, at nu skal vi spise dit eller dat. Men netop når det gælder det hele korn, tror jeg på, at vi skal lytte. 

.

fuldkorn er fantastisk føde

Det hele korn indeholder alle kornets næringsstoffer og masser af fibre. Og korn har været menneskets følgesvend gennem alle tider, så for mig står fuldkornet som et af de bedste næringsmidler, der findes. Det er også genialt, hvis man vil tabe sig, og så smager de hele korn skønt og giver en dejlig mæthdsfornemmelse.

I alle opskrifter, hvor der bruges den populære perlebyg, kan man anvende de andre kornsorter, fx hele hvedekorn og/eller perlerug.

En salat med hele korn er en af de nemmeste og lækreste måder at spise korn på – hvis det ikke lige netop skal være i et brød.

.

salat med hele kerner, rødbeder og valnødder m. sennepsdressing

salat.perlebyg og rødbeder.1

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. maj 2013

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

g r ø n t  e r  s v a r e t

.

.

klimaet skranter stadig mere

De seneste tal for belastningen af vores hårdt prøvede klode og dens atmosfære viser, at aldrig har vi påvirket CO2 indholdet i atmosfæren SÅ meget som nu. Det sker primært gennem afbrænding af olie og gas og en gigantisk produktion af kød. Politiken kalder det historiens mest dramatiske fysiske eksperiment.

Det giver ikke anledning til store overskrifter, skønt det er vores overlevelse, det handler om. 

Inden for mit område, maden, kan jeg blot igen, igen foreslå, at man skærer ned på kødforbruget.

Jeg vil gerne vise, HVOR meget man rent faktisk kan vinde ved at spise grønt.

Hvis lasagnen nedenfor er lavet med grøntsager i stedet for med kød, sparer man miljøet og klimaet for 76% belastning. Det er da en gevinst, der er til at tage og føle på.

Klik på billedet, hvis du vil have opskriften.

.

lasagne med spinat og svampe

spinatlasagne.1

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. maj 2013

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

b a l t i s k e  p a n d e k a g e r 

.

.

kartofler.riga

kartoffelpandekager

Jeg har nu i de seneste år haft fornøjelsen af at rejse i både Estland, Letland og Litauen. Og det har været fantastisk givende at lære disse “broderfolk” at kende. 

Alle tre lande har i mange, mange år været fattige, og det afspejler sig selvfølgelig i maden. Madtraditionerne ligner hinanden i de tre lande med vægt på kartofler, rødbeder og svampe.

Kartoflen er det store hit, og den bliver brugt på mange fantasifulde måder. En ret, som går igen i de tre Baltiske lande er kartoffelpandekager. Denne opskrift stammer fra Riga. Pandekagerne spises ofte med syrnet fløde – og en salat med perlebyg vil også være fin til pandekagerne.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

kartoffelpandekager fra Baltikum

kartoffelpandekager.1.riga

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. maj 2013

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

s u n d t  b o n d e k ø k k e n  i  l i t a u e n

.

.

rodfrugterne regerer

Kaunas.rødbedesuppe.1

Her i Litauen spiser man stadig god gammeldags, sund mad med masser af rodfrugter. Det er især kartofler, rødbeder og gulerødder, som dominerer. Men også svampe har en stor rolle i det litaunske køkken, fordi de bogstavelig talt vælter op af jorden i sommer- og efterårsmånederne.

Jeg har allerede nævnt den klassiske kolde rødbedesuppe (se opskriften nedenfor). Suppen serveres altid med varme, kogte kartofler, og denne suppe, som jeg spise i den gamle hovedstad, Kaunas, havde også æg på toppen.

.

på marked i Vilnius

Vilnius.marked

At det er kartoflerne, der har hovedrollen, ses på dette billede fra et lille marked i Vilnius. Bilen er fuld af kartofler, og så er der ellers kun krydderurter og jordskokker at byde på.

.

syrning, henkogning, fermentering

Vilnius.sytltet.1

Her er helt friske syrnede og råsyltede produkter som svampe, rødbeder, gulerødder, surkål mv. – frisklavet lige hjemme fra mors køkken.

Det er lækre ting, som er vigtige i det litaunske køkken.

.

Vilnius.syltet_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

men enhver kan jo trænge til en lille stimulans!

Vilnius.dreng m is

Vilnius.mand__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

her er både til ånden og til ganen

Såvel den gamle hovedstad, Kaunas, som den nuværende, Vilnius, er smukke gamle byer. At litauerne er stærkt troende katolikker, er man ikke i tvivl om. Ligegyldigt, hvor man vender hovedet, ser man smukke kirkespir eller kupler.

Men man skal heller ikke kigge langt efter værtshuse og restauranter, så her kan både den åndelige og den fysiske tørst hurtigt slukkes.

.

Vilnius.cafe.1

Kaunas.cafe

Vilnius.cafe

Vilnius.gade

Vilnius fra mit vindueVilnius.engle__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

og en lille blomst må man ha´

Vilnius.påskelil

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. maj 2013

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

i  l i t a u e n  s p i s e r  d e  l u f t s k i b e

.

.

zeppelinere

.

en zeppeliner

På min færd gennem Litauen er jeg stødt på disse “luftskibe”, som retten kaldes her. Det er faktisk helt umuligt ikke at støde på dem.

Denne knödel-agtige spise er på det nærmeste Litauens nationalret, og den giver god energi og mange kræfter, når man skal arbejde en hel dag i marken.

Zeppelinerne er lavet af revne kartofler, der røres til en masse og formes aflange som et luftskib. Inde i zeppelinerne kan være ost eller svampe.

Jeg vil ikke komme med opskriften, for jeg tror retten vil falde for tungt i de fleste danske maver, men se engang, hvor smukt der er i hhv. Kaunas og Vilnius.

.

Kaunas.kirkeVilnius.gade.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. maj 2013

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

i  l i t a u e n  s p i s e r  d e  r ø d b e d e r

.

Kaunas.rødbedesuppe

rødbedesuppe fra Litauen

Jeg har en særlig forkærlighed for de Baltiske lande, og i øjeblikket rejser jeg i Litauen for at se, om der er “guld” at finde i deres gamle folkekøkken.

Meget af maden her er tung, men der er også nogle fine ting imellem. Rødbedesuppen på billedet er fx meget lækker. Hvis du vil lave den, er det ganske enkelt:

Kog et par store rødbeder, afkøl dem og riv dem  i strimler på et råkostjern.

Rør 5 dl yoghurt eller skyr med 3-4 dl grøntsagsbouillon. Smag godt til med salt og peber.

Hak ca. 1 dl asier eller cornichoner meget fint. Hak også en 1/2 salatagurk fint. Rør de to slags agurker i suppen.

Klip et bdt. dild og rør det i suppen. Stil den i køleskabet indtil serveringen.

Suppen er virkelig lækker, især på en varm dag. I denne uge er temperaturen i Litauen et godt stykke over 30 grader, så alle nyder denne suppe lige nu. Fortovsrestauranterne bugner simpelt hen, og på de fleste borde lyser den lyserøde suppe op.

.

på vegetarrestaurant i Kaunas

Kaunas.veg.rest

Kaunas.veg.rest.2

 

 

Kaunas.veg.rest.1Kaunas.veg.rest.4

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Vegetarrestauranten Radharane i Kaunas (Litauens tidligere hovedstad) lægger vægt på den ayurvediske filosofi og serverer virkelig lækker mad. Det var her, jeg smagte rødbedesuppen.

Radharane har også dejlige juicer og kager, som jeg dog ikke smagte.

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. maj 2013

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

r o d f r u g t e r  m e d  e t  e k s t r a  

.

s k u d   C – v i t a m i n

.

selleri og kartoffelmos.2

.

selleri – igen, igen …

Sidste uges ret var grillet selleri med æblesalat, og når jeg igen foreslår selleri, er det for at undgå madspild. Måske har du en rest selleri fra sidste uge, og den vil finde god anvendelse i den ovnbagte rodfrugtmos, som også indeholder kartofler.

I det hele taget er det en helt enkel basisret med så billige og sunde produkter som rodfrugter og bønner.

.

kartofler i hånd

kidneybønner i sigte

baked beans 2

selleri og kartoffelmos

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ovnbagt rodfrugtmos er nem mad

selleri og kartoffelmos.4

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

selleri og kartoffelmos.1

selleri og kartoffelmos.3

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rodfrugter opgraderet med ramsløg

selleri og kartoffelmos

På nuværende tidspunkt har kartoflerne – og de andre rodfrugter – tabt en del af deres næringsværdi gennem den lange vinter.

Især taber kartofler med tiden C-vitamin. Det får man så til gengæld i rigt mål i denne bagte mos, der indeholder et par gode håndfulde snittet ramsløg. Og det tæller på vitaminkontoen. Ramsløg indeholder ti gange mere C-vitamin end citron!

.

vitaminerne findes ganske gratis i naturen lige nu

ramsløg 2011

De lancetformede, hvidløgsduftende blade kan plukkes i mængder i maj måned i skove mange steder i landet. Mest kendt for sine ramsløg er nok Riisskov i Aarhus.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en anden slags rodfrugtmos

rodfrugtmos

Hvis du vil prøve en ovnbagt rodfrugtmos med flere slags rodfrugter, så klik på billedet.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

ovnbagt kartoffel- og sellerimos med baked beans

bagt kartoffel- og sellerimos

En ovnbagt rodfrugtmos er dejlig hverdagsmad. Her leveres proteinerne hovedsagelig af bønner, og ramsløgene giver masser af C-vitamin.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

spicy spidskålssalat med chili og koriander

spidskålssalat m chili og koriander

Den chilistærke dressing i denne salat er godt modspil til den milde rodfrugtmos.

Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 48 2012 – Indien i Danmark – og en skøn curry m. garam masala

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. 

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. december 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

o p d a t e r e t  r ø d k å l s s a l a t

.

.

rødkål.2

.

rødkål – nu med chili!

Mens decembersneen drysser ned, er de fleste af os nok begyndt at tænke på julemaden. Jeg skal selv i gang med at lave en mandelpostej, som jeg lægger på bloggen om en uges tid, så julemiddagen skulle være reddet.

Og så er der jo problemet med rødkålen. Er du træt af den sædvanlige kogte rødkål og kunne tænke dig noget mere vitalt, så prøv denne orientalsk prægede rødkålssalat. Den har både saft, kraft og bid.

Oprindelig lavede jeg salaten med radicchiosalat, men det går fint at erstatte salaten med rødkål.

.

rødkålssalat med mango, pomolo og chili

radicchio.pomolosalat

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. december 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

l i d t  t i l  d e n  s ø d e  t a n d

.

pærer i skål

.

cupcakes – det er jo december!

Der optræder ikke mange kager her på siden. Det skyldes simpelt hen, at jeg ikke bryder mig så meget om det søde, og så findes der jo rigtig mange gode kage-bage-bøger.

Ikke desto mindre er her opskrift på nogle dejlige cupcakes med pærer. Det er jo december!

.

cupcakes – nu med pærer

muffin.

cupcakes med pærer

100 g smør

100 g sukker

2 æg

1 dl letmælk

250 g hvedemel

½ tsk salt

2 tsk bagepulver

1 pære (ca. 200 g)

 

Rør smør og sukker godt sammen. Tilsæt æggene. Brug gerne en elpisker til at piske dejen sammen med. Rør mælken i.

Bland mel, salt og bagepulver og rør det i væden.

Skræl pæren og skær den i ganske små terninger. Rør dem grundigt i dejen.

Fordel dejen i 10-12 muffinforme og sæt dem i en 180 grader varm ovn.

Bag kagerne 25-30 minutter afhængig af deres størrelse. De skal være hævede og gyldne, når de er færdige.

 .

topping

Du kan evt. komme ”topping” på kagerne: lav fx tre slags. Rør 5 spsk Philadelphiaost med 2 spsk tyk yoghurt (eller brug silketofu) og smag til med lidt flormelis.

Del portionen i tre og rør fx lakridspulver i den ene portion, kakao i den anden, og rødbede- eller blåbærsaft i den tredje.

Fordel cremen på kagerne og træk en gaffel gennem ”glasuren”.

Du kan drysse med reven chokolade, hakkede mandler eller nødder, kandiserede violer etc.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. december 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

  D R 1  i  a f t e n  k l . 2 0

.

svin

.

husk at se TV i aften

Se udsendelsen om den hemmelige bakterie i aften på DR1 kl. 20.

I øjeblikket er 2 millioner grise bærere af en livstruende bakterie, CC398, der kan smitte mennesker. Mange ansatte på svinefarmene er allerede smittede. Og nu breder bakterien sig videre ud i samfundet.

Se udsendelsen, før du selv bliver smittet!

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. december 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

k a r t o f l e n  p å  t i l b a g e t o g

.

vi spiser færre kartofler

I løbet af de sidste par år er vores indtag af kartofler faldet med 10%. Det er jo svært for sådan en kartoffelelsker som mig at forstå.

Tidligere blev kartoflen skubbet af tallerkenen af pasta og ris, men nu er det i højere grad tilbehør som perlerug, perlespelt, bulgur, quinoa og andre frø og korn, der indtager kartoflens plads.

Og begge dele er jo godt. Fx indeholder en kartoffelret med en salat af perlebyg alle de proteiner, vi har brug for – foruden naturligvis vitaminer og mineraler og skøn velsmag.

Prøv disse kartoffelpandekager fra Letland – måske med en salat af perlebyg.

.

kartoffelpandekager

kartoffelpandekager.2.riga

.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

husk at se TV i morgen aften

Husk udsendelsen på DR1 i morgen aften kl. 20 om den skjulte bakterie.

Se udsendelsen før du selv bliver smittet!

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. december 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s u n d e  d e c e m b e r g a v e r

.


rødbede.2

.

følg bloggen hver dag i december

I december måned er der mange, der får for meget af det usunde.

Hvis du gerne vil have ideer til modvægt mod alt det fede og kalorieholdige, så klik ind på bloggen hver dag i december måned. Så vil du finde tip til sundt og lækkert – og der vil også være ideer til et par enkelte kager og lidt konfekt. Det ER jo snart jul!

Der vil også komme ideer til julemenuen og til nytårsmenuen.

I dag vil jeg anbefale en dejlig sandwich med rødbedefyld.

.

sandwich med rødbede og gedeost

rødbedesandwich

Klik på billedet, så får du opskrift på både sandwichbrødet og fyldet.

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. november 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

r ø d b e d e t i d

.

rødbeder runde

.

rund og rød og sød

Jeg har lige kastet mig over temaet “rødbeder”. Jeg synes rødbeder er fantastiske. De smager skønt tilberedt på utallige måder. Jeg har lige afprøvet en gammel opskrift, som jeg egentlig havde glemt, indtil Henrik, en af bloggens læsere, mindede mig om den. Retten består af  rødbeder i krydret kokosmælk. Den kommer snart på bloggen.

I dag vil jeg anbefale en helt almindelig varmende, russisk borsch. Det er rødbedesuppernes klassiker, og den er skøn med en klat yoghurt eller creme fraiche og masser af dild, evt. også lidt høvlet peberrod.

.

rødbeder er sunde

Rødbeder er på trods af deres sødlige smag kaloriefattige, kun 51 kalorier pr. 100 g rødbede. Til gengæld indeholder de masser af folat og jern samt kalk og fosfor.

.

borsch og rødbede”remoulade”

borsch og rødbederemoulade.

Klik på billedet, så får du opskrifterne.

.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. november 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

i n d i e n  i  d a n m a r k

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

fokus på Indien

Siden august måned har der været fokus på Indien i Danmark.

Man har kunnet se masser af indiske dokumentarfilm, se indisk dans og høre indisk musik. Der har været fokus på indisk litteratur, og der har i det hele taget været dialog med Indien.

Museet Arken i Ishøj syd for København viser i øjeblikket en skøn udstilling med en bred vifte af indisk kunst. Her er mode og mange finurlige værker, som i den grad viser den indiske fantasi og umådelige hittepåsomhed ud fra materialer, alle andre ville smide væk.

I løbet af efteråret har Folkeuniversitetet haft en række foredrag om Indien på Arken, som jeg med stor interesse har fulgt.

.

tag med på Arken

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Det er en fantastisk udstilling, der i øjeblikket vises på Arken med mange former for indisk kunst.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

kunst på skydedøren

Det er ikke lige til at se det, men disse kunstværker er malet på de klassiske indiske “døre”, lameller der trækkes op og ned foran små indiske butikker, der ofte blot er et hul i væggen.

I de små “butikker” sælges alt fra søm og skruer til vaskepulver, ris eller grøntsager. Og nogle gange rummer hullet i væggen også en hel families hjem.

.

__________

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

indisk design

En god del af udstillingen rummer spændende eksempler på indisk tøjdesign. Ofte er kjolen eller creationen et kunstværk i sig selv.

At Indien er et land, hvor alle ressourser udnyttes ses bl.a. i design med cykelslanger, der bliver til hatte og bluser, en skøn nederdel lavet af overlæderet fra kasserede lærredssko – og i den fantastiske model lavet af røde BH’er.

Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor jeg er så forelsket i Indien. Der er utallige grunde, men en af de ting, jeg holder så meget af hos inderne, er deres humor. Den møder man hele tiden på udstillingen på Arken.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kunst der varmer

Jeg havde ikke lige forestillet mig, at en bunke gamle kasserede radiatorer kunne blive til et smukt kunstværk, når de blev stablet på den rigtige måde.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

paneer pakoras

Et helt rum er beklædt med baner af rødt silkestof fra loft til gulv.

På stoffet er “broderet” opskrifter fra en gammel kogebog i blindskriften Braille.

Kunstneren mistede sin mor som barn, og hun har fundet trøst i at gengive moderens håndskrevne opskrifter på det smukke silkestof.

Den håndskrevne opskrift nedenfor er på pakoras, en klassisk indisk ret af små boller af grøntsager og kikærtemel, som steges i ghee (klaret smør).

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

højt at flyve …

I rummet med flysæder kan man slappe af, tage høretelefoner på og lytte til dejlig musik.

Typisk indian style er der masser af tasker og bagage. Inderne rejser aldrig tomhændede!

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

humoren er i højsædet

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________________

uden mad og drikke …

blomkål på indisk

Ovenpå et fantastisk museumsbesøg fyldt med smukke og gakkede indiske indfald, skal vi selvfølgelig have en indisk curry. 

Jeg har valgt at lave en curry med blomkål i kokossovs krydret med krydderiblandingen, garam masala, som du selv nemt kan blande. 

Tilbehøret er sorte linser og cashewnødder.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

blomkålscurry m. garam masala og sorte linser 

Her er en ret, jeg er næsten sikker på, vil ryge ind på top 10 listen over nemme livretter.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

sorte linser 

Tilbehøret kan fx være linser med cashewnødder.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

garam masala – indisk krydderiblanding

Garam masala er uundværlig i indisk madlavning. Du kan købe blandingen færdig, men det er sjovere at lave den selv.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share