Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

karseArkiv

onsdag

23

september 2015

2

KOMMENTARER

grillede porrer med tatarsovs

Skrevet af , Posted in forretter

 

sort og grillet …  og lækre lag af velsmag

grillede-porrer.1

De hårdt grillede porrer får et meget mørt og mildt indre. Porrer der smelter på tungen!

Hvis du mest bruger porrer i supper og tærter, er der her en helt ny smagsoplevelse.

Servér porrerne som en forret eller frokostret sammen med andre små retter.

En pikant tartarsovs passer perfekt til de grillede, milde og let sødlige porrer.

 

porrer-rc3a5

Gem de grønne porretoppe og brug dem i en suppe eller kog en bouillon sammen med andre grøntsagstoppe, løg, krydderurter, hvidløg etc.

 .

grillede porrer med tatarsovs

4 tykke porrer

karse

1 portion tatarsovs

 

Skær de øverste grønne blade af porrerne (gem dem til en suppe eller postej). Skyl porrerne grundigt mellem bladene. Bevar gerne rødderne på.

Pensl porrerne med olivenolie og læg dem i en bageform.

Sæt porrerne under grillen og grill dem helt sorte. Vend dem, til de er sorte på alle sider. Afkøl porrerne.

 

grillede-porrer-1

 

tatarsovs

tatarsovs

Lav tatarsovsen. Servér porrerne portionsvis drysset med karse og giv sovsen til.

 

 

Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

tærte med grønne og hvide asparges

Skrevet af , Posted in hovedretter

en let forårstærte

aspargestærte 4

Hvis du ikke kan få enten hvide asparges eller grønne asparges, kan tærten sagtens laves med én af aspargestyperne.

Det er jo samme plante, men de hvide asparges er hvide, fordi de vokser under jorden.

De grønne derimod får lov at komme op over jorden og danner dermed det grønne klorofyl. Her arbejder solens eget kemiske værksted!

 

asparges.samsø.5

asparges grønne og hvide

aspargestærte

grønneasparges.2

tærte med grønne og hvide asparges

tærtebund:

100 g blødt smør eller jordnøddesmør

75 g grahamsmel

ca. 125 g hvedemel

½ dl vand

fyld:

½ kg grønne og hvide asparges

3 æg

1 ½ dl sojafløde eller piskefløde

100 g tør ost

fintsnittet lilla spidskål eller rødbedespirer

karse

 

Ælt hurtigt dejen til tærtebunden sammen og sæt den i køleskabet en halv times tid.

Skræl de hvide asparges og skræl evt. det nederste stykke af de grønne.

Pisk æggene sammen med fløden og tilsæt en drys salt og peber. Riv osten og rør den i æggemassen.

Rul dejen ud og læg den i en smurt bage- eller tærteform.

Prik dejen med en gaffel og forbag den i en 200 grader varm ovn 8  minutter.

Skær aspargesene i længder, der passer til formen. Læg aspargesene tæt sammen skiftevis på den forbagte bund.

Hæld æggemassen over og bag tærten færdig til den er gylden på overfladen, ca. 20 minutter.

Drys med lidt snittet spidskål eller spirer samt karse.

 

aspargestærte 3

 

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

pandekager m. vagtelæg, karse og “kaviar”

Skrevet af , Posted in forretter

pandekager med overraskelser 

pandekage m caviart 6

Denne lidt usædvanlige forret har jeg skabt specielt til nytårsaften.

Her er brugt to slags ”æg”: de små vagtelæg og de bittesmå ”kaviar-æg”, som ikke er rigtig kaviar men produktet cavi-art, der smager fantastisk og fås i flere udgaver. Du finder nemmest cavi-art i Føtex, der som regel også altid har vagtelæg.

Pandekagerne kan bages dagen før, de skal serveres, eller endnu før, for de kan lægges i fryseren. Æggene kan ligeledes koges dagen i forvejen.

Er pandekagerne stegt og vagtelæggene kogt, tager det kun nogle minutter at ”samle” forretten.

vagtelæg 1vagtelæg pil

pandekager med vagtelæg, karse og ”kaviar”

pandekager:

175 g hvedemel

1 tsk salt

ca. 3 ½ dl mælk eller soyamælk

2 store æg

olie til stegning

fyld:

12 vagtelæg

1 ”lag” porre til ombinding

4 spsk creme fraiche

2 spsk rød cavi-art

2 spsk sort cavi-art

4 spsk klippet karse

en håndfuld snittet radicchiosalat

2 spsk olivenolie

½ spsk citronsaft

 

Pandekagerne:

Pisk mel og salt ud i væden. Tilsæt æggene et ad gangen og lad dejen hvile et kvarters tid.

Dejen skal være temmelig flydende, så vurdér om der skal tilsættes mere væde eller mere mel.

Steg 4 meget store, tynde pandekager i olie på en godt varm pande.

Fyldet:

Læg vagtelæggene i kogende vand og kog dem 3 minutter. Hæld vandet fra (hæld det over porrestykket, som blot skal blive blødt, så det kan bindes om pandekagerne).

Læg æggene i koldt vand. Afdryp porrestykket og klip det i fire ”bånd”.

 

pandekage m caviartpandekage-m-caviart-1

 

Samling af pandekagerne:

Pil æggene.

Læg de fire pandekager på fire tallerkener. Du kan evt. lune pandekagerne først i en varm ovn.

Læg først en spsk creme fraiche på og drys med en smule salt og peber.

Læg derefter de to slags ”kaviar”, tre æg på hver pandekage samt et drys karse.

Saml pandekagerne som en gammeldags prangerpung og bind forsigtigt porrebåndene omkring.

pandekage m caviart 3pandekage m caviart 4

Vend salaten i lidt olie og citronsaft smagt til med salt og peber.

Drys salaten rundt om ”pungene” og drys med lidt mere karse.

 

Share