Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

kapersArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

kapers og tørrede tomater som på Salina

Skrevet af , Posted in forretter

kapers og tørrede tomater som på Salina

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Denne lille sag passer fint som en appetizer. Servér den fx inden middagen sammen med ristet brød og et glas vin.

Kapers og tørrede tomater er nærmest synomym med den lipariske ø, Salina.

 

100 g lange kapers m. stilk

100 g mellemstore kapers

ca. 10 tørrede tomater

2-3 tynde stilke bladselleri

½ dl let, frugtig olivenolie

 

Udvand kapersene, hvis de er saltede. Skær stilkene af de lange kapers og del dem i kvarte.

Skær tomaterne i strimler og snit bladsellerien fint.

Bland kapers, tomater og selleri med olien og lad gerne den lille forret stå natten over.

Skær godt brød i tynde skiver og rist det lidt hårdt. Servér brødet til.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

snacks med grillet peberfrugt

Skrevet af , Posted in forretter

.

snacks med grillet peberfrugt 

Små stykker ristet brød med grillet peberfrugt er en lækker lille snack til et glas vin inden middagen. Mens du pukler med at få middagen parat, vil gæsterne være total pacificerede med disse små hapsere!

Grill og flå først peberfrugterne, se nedenfor. Regn med 3 peberfrugter til fire personer. Vælg gerne tre forskellige farver. Du kan grille og flå peberfrugterne dagen før, du skal bruge dem.

Skær skiver af et flute. Regn med 3-4 skiver pr. person, afhængig af brødets størrelse. Rist brødskiverne sprøde og pensl dem med olivenolie rørt med et par fed presset hvidløg og et nip salt.

.

små hapsede til et glas vin

Skær peberfrugterne i fileter og læg 2-3 på hvert stykke brød. Tilføj et par kapers og en teskefuld havre creme fraiche (eller anden creme fraiche), evt. cashewcreme på toppen. Smag fraichen til med en krydderurt som timian eller – hvis du vil have det stærkere – sød chilisovs. Pynt med frisk basilikum.

.

grillet peberfrugt med kapers

3-4 peberfrugter

3 spsk olivenolie

 

Skær peberfrugterne i halve eller kvarte. Fjern kerner og frøstole.

Pensl peberfrugterne med olie og læg dem under grillen, til de er gyldne, nærmest sorte, og skindet bobler op.

Læg peberfrugterne i en plasticpose, luk den og lad frugterne afkøle.

Flå skindet af peberfrugterne og anvend dem som ovenfor – eller læg dem i olivenolie sammen med tørrede tomater, hvidløg og evt. chili. Så kan de serveres som tilbehør eller i en salat, evt. sammen med tørrede tomater.

..

tip

Hvis du vil have mere variation, så læg grillede artiskokhjerter fra glas og/eller tørrede tomater i olie på nogle af brødskiverne..

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

voksbønner a la Salina

Skrevet af , Posted in salater

en salt-ø i Italien

Salinas.vand 

Den lille ø Salina hører til de Æoliske øer nord for Sicilien. Øen har fået sit navn efter dens vigtigste produkt, salt.

Foruden salt bugner det med kapers og tørrede tomater. Det er grunden til at mine danske voksbønner er havnet i denne gode blanding. Voksbønner smager nemlig ikke af så meget i sig selv, men de stærkt smagende tomater og kapers sætter kulør på retten.

 

Salina-mod-Stromboli

Salina er en smuk lille ø. Her er der udsigt til vulkanen på øen Stromboli. I øvrigt er noget af filmen “Postbudet” optaget på Salina.

 

danske bønner møder italienske produkter

voksbønner a la Salina

400 g voksbønner

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

6 tørrede tomater i olie

1 spsk citronsaft

2 tsk tørret oregano

½ dl kapers

persille

 

Nip bønnerne og læg dem i kogende vand. Kog dem 6 minutter og overhæld dem med koldt vand.

Skær hvidløgene i skiver og svits dem i olien til de er let gyldne. Skær tomaterne i strimler og kom dem på panden sammen med citronsaft og oregano. Tilsæt et drys salt, et nip sukker og friskkværnet peber.

Vend kapers og bønner i de øvrige ingredienser. Tilsæt evt. en spsk olie mere.

Drys med lidt frisk persille.

Salaten kan serveres varm eller kold.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share