Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

kanelArkiv

onsdag

24

februar 2016

8

KOMMENTARER

indisk curryret med kokosbrød

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

værsågod: stærkt og krydret fra Indien

indisk-curryret.Miriam.1

Det er længe siden, der har været indisk mad på programmet, men her i februar er det stadig skønt med noget, der varmer helt ned i storetæerne. Jeg har derfor lavet en godt krydret indisk curryret med hjemmebagte kokosdosaer, indiske pandekager.

Der er masser af skønne grøntsager i curryen, bl.a. de supersunde søde kartofler. Læs om næringsindhold her. Men du kan sagtens vælge andre grøntsager end dem, jeg anbefaler i opskriften. Hvis du synes, ingredienslisten er for lang, kan du også nøjes med en enkelt grøntsag eller to.

 

indisk-curryret.3

Det er min søde kollega Miriam Sommer med firmaet Friske spirer, der har stillet op som fotomodel og  serverer den eksotiske ret, som selvfølgelig har mungbønne-spirer på toppen.

Bemærk bakken. Den fandt jeg engang på et indisk marked. Bag meterhøje stabler af wok’ker lå en sort tingest henslængt. Jeg fornemmede, at der var noget smukt bag det ramponerede ydre, så bakken kom med hjem i rygsækken. Da den blev pudset, åbenbarede den sin sande natur, som er messing med patina! Også de små metalskåle med ører stammer fra Indien.

 

indisk-curryret.Miriam

Du kan servere curryen med kogte ris – eller som her med små kokosdosaer, de klassiske indiske pandekager i miniformat.

 

indisk-curryret.2

indisk curryret med søde kartofler og kikærter

150 g kikærter

1 spsk spidskommenfrø

korn af 4 kardemommekapsler

2 tsk brune sennepsfrø

4 spsk kokos- eller olivenolie

100 g løg

4 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

300 g søde kartofler

200 g gulderødder, gerne i flere farver

200 g blomkål

200 g squash

2-3 dl tomatsaft

1-2 dl grøntsagsbouillon

1 stang kanel eller 2 tsk stødt kanel

2 tsk gurkemeje

1/2 tsk sort peber

200 g cherrytomater

2-3 spsk limesaft

frisk koriander

evt. friske spirer

1 portion kokospandekager

 

indisk-curryret.hånd

Sæt kikærterne i blød mindst 8 timer. Kog dem i nyt vand 15 minutter. Afdryp dem. Du kan også bruge kikærter fra dåse.

Stød spidskommen og kardemommefrø i en morter. Rist dem i en tør gryde sammen med sennepsfrøene, til frøene begynder at dufte.

Kom olien i gryden. Hak løg, hvidløg og den ønskede mængde chili. Kom dem i gryden og svits til løgene er klare.

Skær grøntsagerne i terninger eller mindre stykker og kom dem i gryden – undtagen squashen – sammen med 2 dl tomatsaft og 2 dl bouillon.

Rør kanel, gurkemeje og peber i retten. Læg låg på gryden og lad curry’en simre 10 minutter. Hvis der er for lidt væde, så kom lidt mere tomatsaft og/eller bouillon i gryden.

Tilsæt squash og tomater og lad retten simre endnu 5 minutter.

Smag til med limesaft, salt, peber og evt. en smule sukker.

Drys med lidt koriander og evt. spirer ved serveringen og giv kokosdosaer til curry’en.

 

indisk-curryret

 

 

Share

mandag

2

november 2015

4

KOMMENTARER

yin-yang squash med spicy currysovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

squash med svampe/bønnefyld og stærk kokossovs

yin-yang-squash.1

 

Jeg har igen fået fat i endnu en stor basse af en squash, faktisk så stor at der er mad nok til flere personer. Jeg har lavet en del squashretter i sommeren løb, og da jeg altid er opsat på at skabe nye retter, blev det denne gang til squash med fyld. Som de ligger dér på bagepladen, synes jeg de ligner yin-yang tegnet. Deraf navnet på retten.

Squash er en tilbageholdende grøntsag hvad angår smag, så jeg har lavet et fyld med krydret og lidt chili-stærk smag, og den tilhørende kokossovs er også af den “skrappe” type.

Hvis du selv dyrker squash, kan du måske stadig høste store frugter. Men du kan bruge squash i enhver størrelse,

Squashene bages i ovnen, mens fyldet laves, så selv om der er mange ingredienser, tager det ikke lang tid at lave de fyldte squash.

Squashrette har masser af smagsnuancer, bl.a. fra gurkemeje – et antiinflammatorisk krydderi, som er en fast bestanddel af krydderiblandingen karry – og så bruges det i øvrigt også til farvning af buddhistiske munkes orange rober. Men her i retten gør gurkemejen et rigtig godt job, da der er meget der tyder på, at gurkemeje er både kræfthæmmende og immunstyrkende. Husk at gurkemeje altid skal varmebehandles og tilsættes lidt friskkværnet peber, for at alle de gode stoffer kan blive virksomme.

 

yin-yang squash med rød currysovs

1 stor squash eller flere små, ca. 3/4 kg

75 g løg

4 fed hvidløg

evt. 1 chili

5 kardemommekapsler

4 spsk kokosolie eller olivenolie

1/2 spsk kanel

1/2 spsk gurkemeje

1/2 tsk friskkværnet peber

200 g aubergine

1 rød peberfrugt

100 g østershatte eller andre svampe

ca. 1 spsk reven ingefær

100 g edamamebønner (købes frosne i supermarkedet)

2-3 limefrugter

1 håndfuld spinatblade eller små stykker grønkål

1 håndfuld basilikum, gerne thailandsk

sovs:

2 1/2 dl tyk kokosmælk

2 tsk rød currypasta (købes i orientalske butikker)

4 spsk hakkede, saltede jordnødder

 

yin-yang-squash.ingrediens

Der er mange sunde og lækre ting i squashretten

 

Skær squashen/squashene igennem på langs. Udhul squashene og hak det udtagne med mindre det kun er kerner.

Læg squashene i en ovnfast form og sæt dem i en 200 grader varm ovn. En stor squash bages 15-20 minutter. Mindre squash bages 10-15 minutter.

Lav imens fyldet:

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne fra chilien).

Tag frøene ud af kardemommkapslerne og stød dem i en morter. Rist dem i en tør gryde, til de dufter. Tilsæt olie, løg, hvidløg og chili. Svits til løgene er let gyldne.

Kom kanel, gurkemeje og peber i gryden.

Skær auberginen i små terninger og rist dem med ved rask varme 3-4 minutter.

Skær peberfrugten i små terninger og skær svampene i strimler.

Kom ingefær, peberfrugt, svampe og bønner i gryden sammen med saft af en limefrugt. Svits 3-4 minutter.

Tilsæt de grønne blade og basilikum og vend rundt i fyldet endnu et øjeblik.

Smag til med salt og sukker og evt. mere limesaft.

 

yin-yang-squash.lime

Lav sovsen: varm kokosmælken op i en gryde og tilsæt 1-2 tsk currypasta. Smag til med salt, råsukker og limesaft.

Du kan lave fyldet i forvejen og lave retten færdig, lige inden den skal serveres.

Fordel fyldet i de bagte squash og varm dem op i ovnen. Servér squashene drysset med jordnødder og currysovsen separat. Giv også gerne både af limefrugt til samt kogte hele speltkerner, brune ris eller linser.

 

yin-yang-squash

Share

tirsdag

4

august 2015

0

KOMMENTARER

krydret couscous m tørrede frugter og granatæble

Skrevet af , Posted in tilbehør

.

tilbehør med duft af 1001 nat

couscous m frugt.2 kopi

krydret couscous med tørrede frugter og granatæble 

50 g dadler uden sten

50 g tørrede tranebær

50 g rosiner

200 g fuldkorns couscous (se alternativ nederst på siden)

1/2-1 spsk stødt kanel

tørrede chiliflager efter smag eller frisk hakket chili

1 tsk salt

50 g pistacienødder

1 granatæble

frisk koriander

evt. harissa

 

couscous m frugt

 

Hak dadlerne og bland dem med tranebær og rosiner. Hæld kogende vand over og lad dem stå et kvarters tid. Afdryp dem.

Hæld dobbelt mængde kogende vand over couscous-grynene. Tilsæt et drys salt og lad grynene trække 10 minutter. Vend derefter rundt i dem med en gaffel og tilsæt kanel og chili. Smag til med krydderierne og salt.

Hak pistacienødderne og kom dem i couscousen sammen med de afdryppede tørrede frugter.

Del granatæblet og bank kernerne ud. Se her hvordan du gør. Bland kernerne i grynene.

Arrangér couscousen og drys med lidt flere pistacienødder, kerner af granatæblet samt frisk koriander.

Hvis du er hard core med det stærke, kan du servere 1-2 spsk harissa rørt ud i et par spsk olie til. Haissa er en nordafrikansk pasta af bl.a. chili.

 

couscous m frugt.1

 

alternativ couscous

blomkåls-couscous

Spiser du ikke hvede, kan du lave couscousen af blomkål. Se opskriften her.

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Share