Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

kålsuppeArkiv

fredag

25

november 2016

4

KOMMENTARER

russisk hvidkålssuppe

Skrevet af , Posted in supper

.

så er det suppetid …

russisk-hvidkaalssuppe

Efterårs- og vintermånederne kalder på varme, hjertestyrkende, fyldige og duftende supper med masser af smag og super næringsstoffer til at holde forkølelserne fra døren. I Rusland ved de, hvad kulde betyder, og de har nogle rigtig dejlige, varmende supper. Her er et smugkig fra min nye bog som verdens sundeste supper, som udkommer til februar.

.

tag med til Rusland – de forstår at lave hvidkålssuppe

hvidkaal-uzbek

Basismad i Rusland er kål, kartofler og rødbeder. Her har en par mænd kørt de faste hoveder frem. Det er dog ikke i selve Rusland men i en af de tidligere republikker, Uzbekistan.

 

flere slags kål kan bruges i suppen

hvidkaal

Du kan bruge almindelig hvidkål i suppen, men du kan også vælge spidskål, sommerkål eller savoykål.

.

en lækker bondesuppe

russisk-hvidkaalssuppe-1-kopi

Den traditionelle russiske hvidkålssuppe serveres med radiser, yoghurt og masser af dild.

Jeg har tilføjet linser som et lille proteintilskud.

.

glem ikke kartoflerne

hvidkaal-og-karto-uzbek-jpg

Kartofler er basismad i mange lande. Mange steder, hvor pengene er små, sælges de i løs vægt på det lokale marked. Det er dejligt, for det sparer ressourcekrævende emballage.

 

forkølelsens værste fjender: hvidløg og chili

hvidloeg-uzbek-1

Man kan opgradere de fleste supper med hvidløg og chili. De to superplanter udgør sammen med frisk ingefær den bedste forebyggelse mod vinterens plager, ikke mindst forkølelser og luftvejsproblemer.

.

grønt så langt øjet rækker

krydderurter-uzbeki

Grønt drys er ikke blot til pynt. Krydderurter indeholder masser af opbyggende stoffer: æteriske olier, sekundære plantestoffer, vitaminer og mineraler mv. Hvis du vil styrke immunforsvaret i forbindelse med forkølelser og luftvejsproblemer, så drik te med ingefær og masser af timian.

russisk hvidkålssuppe – shchi  

Denne suppe kan man kalde en lys borscht. Her er rødbeden byttet ud med gulerødder og radiser, og suppen serveres med to af tarmbakteriernes største livretter: mælkesyregæret hvidkål og yoghurt.

 

100 g løg

4 fed hvidløg

100 g porre

3 spsk kokos- eller olivenolie

4 laurbærblade

300 g kartofler

1 l grøntsagsbouillon

1 tsk friskkværnet peber

1 spsk kommenfrø

evt. 50 g linser

200 g gulerødder

1/2 kg hvidkål

2 tomater

50 g rosiner

4 spsk surkål/sauerkraut (mælkesyregæret hvidkål )  eller 1-2 spsk citronsaft

blåbær- eller ahornsirup

salt

yoghurt, evt. sojayoghurt

4 radiser

ærteskud eller frisk dild

 

russisk-hvidkaalssuppe-1

Hak løg og hvidløg. Snit porren.

Varm olien op og svits laurbærbladene et par minutter for at frigive de æteriske olier. Kom de to slags løg og porren i gryden og svits dem, til løgene er bløde.

Skær kartoflerne i små terninger og tilsæt dem sammen med bouillon, peber og kommenfrø. Hvis du koger suppen med linser, tilsættes de også nu.

Lad suppen simre under låg 10 minutter.

Skær gulerødderne i skiver og snit hvidkålen fint. Skær tomaterne i terninger. Tilsæt de tre ting til suppen sammen med rosinerne.

Lad suppen simre endnu 10 minutter.

Kom den mælkesyregærede hvidkål i suppen eller tilsæt et par spsk citronsaft.

Smag suppen godt til med sirup, væde fra surkålen eller citronsaft samt salt og peber.

Servér suppen med en skefuld yoghurt på toppen. Skær radiserne i skiver og drys dem på sammen med klippet dild.

Giv gerne ristet rugbrød til suppen.

.

ristet rugbrød er lækkert tilbehør til suppen

russisk-hvidkaalssuppe-4

 

send flere hvidkål …

hvidkaal-aebler-uzbek

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

spidskålssuppe med rosin/kapersguf

Skrevet af , Posted in supper

spidskålssuppe med rosin/kapersguf

spidskålssuppe m rosin.3

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

150 g løg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

9-10 dl grøntsagsbouillon

½ spsk tørret dild eller 5 spsk frisk klippet dild

½ kg spidskål

2 spsk maizenamel

1-2 dl sojafløde

1-2 spsk citronsaft

 

kapers/rosinguf:

3 spsk rosiner, gerne de store gule

3 spsk kapers

 

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er let gyldne.

Hæld bouillonen i gryden og tilsæt dild. Bring væden i kog.

Skær spidskålen i små terninger og kom dem i gryden.

Rør maizenamelet ud i lidt vand og jævn suppen. Lad den kun koge op et øjeblik. Spidskålen skal helst være lidt knasende.

Tilsæt sojafløden og bring blot suppen til kogepunktet. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Hæld kogende vand på rosinerne og lad dem trække 5-10 minutter.

Afdryp rosinerne og hak dem fint. Hak ligeledes kapersbærrene fint og rør de to ting sammen.

Servér suppen med en skefuld kapers/rosinguf på toppen.

.

rosin/kapersguf

rosin og kapersguf

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

spidskålssuppe m rosin.2

spidskålssuppe m rosin.1

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share