Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

julemuffinsArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 50 2011, grøn julemiddag og frokost

Skrevet af , Posted in ugens menu

__________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

  f e s t l i g  s a l a t

 

 

artiskoksalat med vagtelæg

er en smuk og lækker salat til julens frokostbord.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

________________________________________________________________________________________________________________________________

21. december 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

i  d e n n e  s ø d e  j u l e t i d . . .

 

 

frokosttærten

En tærte på frokostbordet må man ha’!

En af mine egne favoritter er med skalotteløg og gedeost. Denn er der opskrift på nedenfor.

Jeg vil også nævne vintertærten med boghvedebund. Birthe, en af bloggens læsere skrev forleden om vintertærten: “Denne tærte bliver en klar favorit! Meget meget lækker”.

Du kan finde opskriften her.

 

tærte med skalotteløg og gedeost

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________

20. december 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

p o s t e j  m e d  “j u l e t r æ e r”

 

frokostidé nr. 4

Her kommer endnu et forslag til en postej (se flere forslag længere nede på siden). Du kan servere denne postej enten juleaften eller til en julefrokost.

For at det skal være rigtig “julet”, har jeg forsynet postejen med små “juletræer” i form af broccoli.

 

____________________________________________________________________________________________________________________

10 g tørrede svampe (gerne Karl Johan)

100 g løg

4 fed hvidløg

½ kg champignon

100 g kartofler

2 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

50 g hasselnødder (evt. mandler)

3 tsk tørret salvie

2 tsk tørret oregano

100 g rasp

4 æg

evt. 2-3 spsk sojafløde eller anden fløde

små buketter af broccoli

 

Læg de tørrede svampe i blød i vand, der dækker en times tid. Gem vandet.

Hak løg og hvidløg. Hak både de friske og udblødte svampe fint. Riv kartoflerne på rivejernet.

Varm olien op på en stor pande og svits løg og hvidløg, til løgene er klare.

Tilsæt svampene og svits et par minutter. Kom citronsaften ved og drys med salt og peber.

Hæld svampene i en stor skål. Hak hasselnødderne og rør dem i sammen med krydderurterne og raspen. Tilsæt ½-1 dl af svampevandet. Smag godt til.

Pisk æggene sammen og rør dem i farsen. Lad farsen hvile en halv times tid.

Vurdér om det skal lidt mere væde i farsen og tilsæt evt. lidt fløde.

Kom halvdelen af farsen i en bageform. Sæt små buketter af broccoli ned i farsen og dæk med resten af farsen. Pres farsen lidt sammen med en ske.

Bag pateen i en 190 grader varm ovn 50-60 minutter.

Lad gerne pateen stå til næste dag. Den kan serveres varm eller kold, fx med lidt indkogt balsamico.

 

indkogt balsamico

1 dl basamico

½ dl råsukker

evt. lidt hindbærsirup

 

Lad balsamico og sukker simre for svag varme, indtil balsamicoen tykner. Smag evt. til med lidt hindbærsirup.

Balsamicoen kan tilberedes flere dage, før den skal bruges.

 

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________

19. december 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

s t o p  m a d s p i l d

 

 

julespild

Vi danskere smider hver uge 25 kg madvarer ud. Og det bliver garanteret ikke mindre her i den søde juletid.

Det allermeste af det, vi smider ud, kan spises. Man kan gøre det til en god vane at samle alle grøntsager, der er ved at være lidt trætte og lave en dejlig suppe. Her kan man også bruge de pæne blade fra blomkål og stokke fra broccoli og blomkål mv. Ikke blot smager sådan en grøntsagssuppe dejligt. Med løg og masser af hvidløg og ingefær er den også god til at forebygge forkølelser.

 

frokostidé nr. 3

Hvis du vælger at lave hummus af edamamebønner til frokostboret, er du helt fri for at tænke på spild.

De grønne sojabønner købes frosne i supermarkeder eller i butikker med orientalske varer. Så kan du tage den portion, du har brug for, og lægge resten af bønnerne tilbage i fryseren.

I øvrgit smager edamamebønnerne dejligt som snack drysset med lidt maldonsalt.

 

hummus af edamamebønner


Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________

18. december 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________

 

m e r e   j u l e f r o k o s t 

 

 

frikadeller må der til

Et par forskellige frikadeller hører sig til på frokostbordet foruden en paté eller postej.

I dag er der opskrift på lækre squashfrikadeller.

 

squashfrikadeller

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________

17. december 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________

 

g r ø n  j u l e f r o k o s t

 

 

små retter til julens frokostbord

Jeg har lovet at komme med ideer til grønne ting, man kan spise som pålæg, og andre småretter, der passer til en grøn og festlig julefrokost.

Jeg har lavet en postej, som jeg selv er vild med. Jeg har valgt at kalde den:

Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

 

Leverpostej er det danske nationalpålæg. Det er en fed sag, der ikke gør ret meget godt for vores krop.

Denne linsepostej er den vegetariske udgave af leverpostej. Den er helt kolesterolfri og meget fedtfattig. Og så smager den dejligt.

 

100 g brune linser

30 g skalotteløg

2 fed hvidløg

1 stængel bladselleri (kan udelades)

2 spsk olivenolie

8-10 friske salvieblade (eller halvt så mange tørrede)

50 g valnødder

1 økologisk citron

1-2 spsk tamari

 

Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løg, hvidløg og bladselleri (fjern strengene så godt som muligt).

Svits de tre ting i olien 5 minutter.

Purér linser, løg, bladselleri og snittet salvie. Brug gerne en stavblender, så kan du styre konsistensen.

Hak valnødderne fint med en kniv og rør dem i postejen.

Tilsæt 1-2 tsk reven citronskal og smag postejen godt til med tamari, friskkværnet peber, citronsaft og evt. mere salvie.

 

tip

Du kan evt. røre 2 spsk olivenolie i postejen.

Du kan erstatte bladsellerien med 100 g hakkede svampe.

 

 

_______________________________________________________________________________________________________________________________

16. december 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________

 

c u p c a k e s

 

er på alles læber – og i endnu fleres maver – lige nu. Cupcakes eller muffins, som de hed i gamle dage, er højeste mode. Det er da også en lækker kage, der er nem at bage.

 

kulørt og sødt

Det er hyggeligt at bage cupcakes her i december. Faktisk er de rigtig julede, fordi de kan dekoreres på utallige måder og er smukke at se på, hvis de får en flot “topping” i mange farver.

Mine muffins er ikke dekorerede, så du kan lade fantasien råde.

 

julemuffins


Klik på billedet, så får du opskriften.

 

 

____________________________________________________________________________________________________________________________

15. december 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

g l æ d e l i g  g r ø n  j u l

 

 

grøn gourmetmad 

Hvad enten vi deler julens måltider med vegetarer eller kødspisere, skal vi have noget smukt og lækkert på tallerkenen i julen. Smuk mad der giver glæde i kroppen og får ånden til at svæve.

For mig er smukt og lækkert ensbetydende med mad, der ikke er baseret på dyr.

Netop i den søde juletid med dens smukke kærlighedsbudskab er der ekstra grund til at tænke på de milliarder af umælende væsener, der i denne måned mister livet, fordi så mange forbinder julen med kød.

Mit budskab er: spis kærlig julemad.

Kærlig julemad er alt det naturlige, grønne, sunde og fantastisk velsmagende, som moder jord skænker os.

 

julestegen

definerer hos mange succeskriteriet for en god juleaften, og for de fleste er det stadigvæk ensbetydende med flæskesteg, and eller gås. 

Jeg har et par andre forslag. Nødde- eller mandelpaté er som regel julemiddagen hos folk, der spiser grønt.

Hver jul opfinder jeg en ny paté, således også i år, hvor jeg vil sige: her hjælper kun bønner! Julepateen er baseret på både kogte bønner og bønnespirer.

Hvis lige netop denne paté ikke lokker dig, så prøv at se på nogle af de tidligere års forslag til julemiddagen:

 

jule-nøddepaté

 

svampe/valnøddepostej

svampe/mandelpaté

 


 

 

mangler du ideer til julefrokosten?

I dagene op mod jul kan du hver dag finde forslag til pålæg og andre lækkerier til julens frokostbord. Og der kommer også opskrift på en paté med små “juletræer”.

Husk at kigge forbi kødfrifredag hver dag i december!

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

å r e t s  j u l e m e n u  2 0 1 1

.

her kan du finde mange flere forslag til en grøn jul: julemiddagen 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

rødbeder i rygeostsovs med agurkekugler

Den lille rødbedeforret ligner en sputnik med de strittende rødbedeblade.  Og man kan faktisk godt lette lidt, for retten er en ny og spændende smagsoplevelse.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

julepaté

I år er julens grønne “steg” skabt med bønner og bønnespirer – og selvfølgelig mandler.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rødkålssalat med rosiner, æbler og clementiner

Rødkål hører helt klart med til julemiddagen. Hvis du er træt af den traditionelle, kogte rødkål, så prøv denne rå salat.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

grillede figner med nougatis

Ris a la mande er også en klassiker, som hører sig til juleaften. Hvis du vil have en lettere dessert, så anbefaler jeg grillede figner – med eller uden is.

Klik på billedet, så får du opskriften.

vegetaropskrift, vegetarret

Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

julemuffins

Skrevet af , Posted in desserter

julemuffins


_________________________________________________________________________________________________________________________________

100 g hvedemel

1 tsk bagepulver

et nip salt

100 g sukker

60 g blødt smør

1 æg

½ stang vanilje

1 dl mælk


Bland de tre tørre ting.

Pisk sukker og smør luftigt. Pisk ægget i. Skrab vaniljekornene ud af bælgen og tilsæt dem.

Rør skiftevis melblanding og mælk i dejen.

Fyld dejen i muffinsforme af metal eller papir. Bag kagerne i en 190 grader varm ovn, til de er gyldne, 20-25 minutter.

Kagerne kan pyntes med smeltet chokolade, glasur (evt. i forskellige farver) med drys af nødder eller lignende – eller philidelfiaost rørt med fx lidt rødbede- eller gulerodssaft. Du kan også bruge lakridspulver og drysse med reven chokolade.


Share