Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

hungersnødArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 38, en stor og tyk, en lang og tynd

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. september 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s p æ n d e n d e  n y t  f r a  d e t  g r ø n n e

.

.

nyhedsbrev

Så Dansk Vegetarforenings spændende, elektroniske nyhedsbrev atter i luften.

Her kan du bl.a. læse om de kommende astronauter til Mars, der skal leve af vegansk mad på den 30 måneder lange færd. Astronauterne skal bl.a. spise pizzaer  med gulerødder, rød peber, champignon, forårsløg, jordnødder og spicy sovs. Den kan du selv afprøve allerede nu. Har du lyst til en anden slags pizza, så prøv en pizza med artiskokker og oliven.

Og så MÅ der da også blive opfundet en grøn marsbar til de gæve rumfolk!

Andre nyheder er verdens mangel på vand, hvordan det er lettere at kvitte smøgerne, hvis man spiser grønt – og meget, meget mere.

Tilmeld dig Dansk Vegetarforenings nyhedsbrev her.

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. september 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

n y t  y o g h u r t p r o d u k t

.

sojayoghurt med smag

Sandt at sige er jeg ikke helt vild med den smagsneutrale sojayoghurt. Hverken konsistens eller farve er tiltrækkende. Den skal helst bruges i mad, hvor den “forsvinder” blandt andre produkter.

Stor var derfor min glæde, da jeg forleden i Irma så en ny type sojayoghurt. Den nye yoghurt fås med vanille- eller blåbærsmag. Konsistensen er rigtig fin og smagen er også god, bortset fra at jeg ikke bryder mig om sødt. Men kan man det, er denne yoghurt værd at anbefale.

Jeg spiser den på toppen af morgengrøden sammen med en masse frugt, så forsvinder det søde lidt.

Eneste anke i øvrigt er, at yoghurten ikke er økologisk.

Den lille karton på billedet er sojafløde, som jeg varmt vil anbefale. Det er et fremragende produkt, der kvalitetsmæssigt langt overstiger animalske former for fløde. 

Prøv også sojafløden! Du vil blive forbavset. Og ingen af disse produkter indeholder kolesterol.

.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. september 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________

.

r i s t e t  s t ø v b o l d

.

Hvis du har været i skoven i weekenden og har været så heldig at finde støvbolde, er det en dejlig kødfuld svamp at riste.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

ristet støvbold med karamelliserede rødløg

.

… eller blev det til kantareller? Så prøv denne nemme pastaret:

.

pasta med kantareller

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. september 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s t o p  m a d s p i l d

.

.

spar 10.000 kr. om året

En af synderne i vores klimaproblemer er danskernes enorme madspild. En familie på 4 personer smider mad ud hvert år for ca. 10.000 kr.

Det er gode penge at spare. Og det er ganske nemt. For det første skal man ikke lade sig lokke af supermarkedernes tilbud om rabat på fx 3 stk. frugt eller grønt. Alt for ofte bliver de 2 smidt ud. I vores iver efter at spare, glemmer vi, at vi smider pengene lige i skraldespanden.

.

tænk madpakken ind i aftensmaden

En anden mulighed for at undgå madspild er at tænke madpakken (eller næste dags frokost) med ind i aftensmaden. Dels går intet til spilde, dels er madpakken ordnet allerede om aftenen. Det er vist en gevinst for de fleste.

I min nye bog, Den lille grønne for madpakkespisere, er der masser af retter, som egner sig både til aftensmad og til madpakken. Den bog er tjent hjem efter to-tre måltider, hvor madpakken er tænkt med ind i aftensmaden.

.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. september 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

l å n  m i g  l i g e  3 – 4  j o r d k l o d e r

.

.

.

verdens største kødædere

Danmark er det land i verden, hvor befolkningen spiser mest kød. Oksekød er umiddelbart den største belastning for klimaet, men de 20 millioner grise, der årligt “produceres” (sådan hedder det, men det ER altså levende væsener, der er tale om), forurener både luft, vand og  jord.

Når man tænker på, hvad denne enorme produktion indebærer af dyremishandling, belastning af kloden, sultproblemer og sygdomme, er der god grund til at tage gaflen i den anden hånd.

Hvis alle levede, som vi gør i Danmark, havde vi brug for 4 jordkloder.

.

lyt med på P1 i dag kl. 12.15

Er du interesseret i problematikken så luk op for P1 i dag kl. 12.15. Her diskuterer man i Netværket, hvordan og om vi skal ændre holdning til det at spise kød.

Hvis vi alle skal være her på jorden i fremtiden, bliver vi tvunget til at ændre spisevaner. Kast dig ud i det grønne orgie – hellere i dag end i morgen!

Her på bloggen finder du mere end 500 opskrifter på mad uden kød og fisk.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. september 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

w h a t ‘ s  h o t  i  n e w  y o r k ?

.

.

nye tanker om mad

Selv om vi i Danmark har markedsført ny nordisk mad med stor succes, tænker de også mad-tanker andre steder på kloden.

I New York er kokkene langt fremme i skoene, og Metro World News har lavet en lille undersøgelse, hvor de har spurgt de bedste kokke, hvad de mener er fremtidens mad. Her er deres bud på madtrenden, og jeg synes, det lyder rigtig godt:

.

.

1. trend: enkelhed

Matt Corbett, chefkok på Todd English´s Ca Va Brasserie:

trøfler, riseddike og god olivenolie.

.

.

2. trend: tilbage til klassikerne

Manabu Inoue, chefkonditor på Morimoto:

sojamælk, grøn te-pulver, japanske ris.

.

.

3. trend: sandsynligvis gademad

Joe Murphy – konditor på Jean-Georges:

jordbær, rabarber og jordnøddesmør.

.

.

4. trend: mere naturligt

Sandro Micheli – chefkonditor på Daniel:

vanilje, chokolade og pistacienødder fra Sicilien.

.

5. trend: helsekost og mere naturlige råvarer

Angela Pinkerton – konditor på Eleven Madison Park:

Maldon-salt, sort peber, olivenolie

.

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. september 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

p å  b e s ø g  h o s  e n  s t o r  f a m i l i e

 

 

den store græskarfamilie

Familien Cucurbitaceae omfatter  temmelig forskellige grøntsager, bl.a. græskar. Fælles for dem alle er, at de indeholder kerner.

I denne uge handler det om squash og slægtningen vandmelon (Citrullus), og også agurker (Cucumis) hører til denne slægt.

 

.

kært barn har mange navne

Squash kaldes også zucchini eller courget. Disse frugter er blevet spist i årtusinder blandt de oprindelige folk i både Nord- og Sydamerika. Her udgjorde de en væsentlig del af føden sammen med majs og bønner.

Squash fås grønne, gule eller stribede. De fås også i flere faconer, bl.a. de små kuglerunde og de “bølgede” “ufoer”.

Alle former for squash og græskar egner sig godt til at farsere, så det har jeg valgt til denne uges hovedret.

.

.

et par græskaropskrifter

Selv om det handler om squash og vandmelon, får du lige et par ideer til retter med græskar, rissalat med græskar og græskarsuppe med abrikoser og pinjekerner:

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

vandmelon

er en frugt, der mest spises som dessert. I denne uge har jeg brugt den til en forret, men du kan også anvende den som dessert, hvor den så bliver både frisk frugt og ost på én gang.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

et par opskrifter med vandmelon

Her er et par salater med vandmelon og agurk, der passer som tilbehør til plantefrikadeller og -postejer. Agurkesalsaen passer også godt som tilbehør til de farserede squash: salat af vandmelon, agurk og valnødder og agurk/melonsalsa:

 

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

farserede squash

Squash er en mildt smagende frugt, og derfor passer det godt med et fyld, der har en lidt markant smag.

Jeg har til ugens ret valgt et fyld lavet af kikærter. Det er nogenlunde den samme fars, som bruges til falafler. Derfor kalder jeg fyldet for “falafel”fyld.

I anledning af svampesæsonen, indeholder fyldet også svampe. Og det kan enten være vilde eller dyrkede.

.

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

carpaccio af vandmelon med vaniljedressing

En af sommerens mest populære salater har bestået af vandmelon og fetaost. Her har jeg lavet en lidt anden udgave af de to ting – og forsynet retten med en vaniljedressing.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

squash med “falafel”fyld

Fyldte grøntsager vækker næsten altid begejstring. Her er de halve squash forsynet med en kikærtefars.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

.

sprødt brød fra Mellemøsten

Når du alligevel har ovnen tændt, er det måske en idé at bage de lækre sprøde brød, lavash? Lav roligt en stor portion. Brødene holder sig i månedsvis i en lufttæt æske – lige bortset fra at de ganske sikkert er spist længe inden!

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret, kødfri opskrift

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

29

juli 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 37

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækkerbidder. Men bloggen opdateres jævnligt med tip og opskrifter, så klik ind engang imellem.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

s u n d h e d  p å  h ø j t  p l a n

Som bekendt er sygdom noget, der kan få de fleste til at ændre spisevaner.

Bill Clinton har hjerteproblemer og har valgt at tage skeen i den anden hånd. Det skriver “VegSource” om nedenfor.

Hvis jeg nu havde været færdig med den bog, jeg arbejder på sammen med overlæge Mikael Bitsch og ernæringseksperterne Catharina Rosendal og Søren Lange om betydningen af vegansk mad for folk med diabetes2 problemer, forhøjet kolesterol, hjerte-karsygdomme og overvægt, ville Bill helt sikkert have valgt denne bog.

Men den udkommer først til januar, så Bill må vente – ligesom alle andre. Men den er værd at vente på. Der er mange gode ting, også selv om du kun vil FOREbygge sygdom.


Bill Clinton, 42nd President of the United States, revealed he has been eating a plant-based diet since May (though he says he includes occasional fish, ala Dean Ornish MD program).

Clinton says he has been inspired by the work and writings of T. Colin Campbell PhD, Caldwell Esselstyn MD, and Dean Ornish MD. He cites Dr. Esselstyn’s work documenting that a low-fat plant-based diet can reverse serious heart disease.

Clinton says he is “experimenting” to see whether he can achieve the same results as participants in the studies of these plant-strong MDs.

Hvis du vil se Clinton take om sit madvalg så klik her:

http://bit.ly/dvowMY

– Og så kan jeg i øvrigt tilføje, at datter Chelseas bryllupskage for nylig var ren vegansk.



___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. september 2010

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

s p i s   r e g n b u e m a d



Når man spiser i alle regnbuens farver, er man temmelig sikker på at få alle de vitaminer og mineraler, man behøver.

Foruden vitaminer, mineraler, fibre og proteiner indeholder grøntsager også de såkaldte flavonoider eller polyfenoler. Der findes mere end 4000 af disse plantestoffer i frugt og grøntsager. Det er stoffer som er antioxidante, betændelses-, virus- og bakteriehæmmende.

Man har fundet, at et enkelt af stofferne, quercetin, nedsætter risikoen for hjertesygdomme. Denne flavonoid skulle også styrke kredsløbet. Her er især løg værdifulde. Kog gerne skallerne med, når du laver sovs eller suppe med løg. Quercetin findes desuden i te, rødvin og æbler.

Stofferne har forskellig virkning og virker tilsyneladende bedst, hvis de bliver spist “naturligt” – altså ikke som kosttilskud. Så dæk din tallerken med mad i rigtig mange forskellige farver. Så er du godt beskyttet.

Disse stoffer er slet ikke udforsket tilstrækkeligt endnu. Men man kan læse en del mere om dem i en bog, som jeg er med til at skrive. Den handler om at balancere sit blodsukker (især rettet mod personer med diabetes2) samt kontrollere sit kolesterol.

Jeg skriver bogen sammen med en overlæge og to ernæringsfolk. Den udkommer til januar på Politikens Forlag. Titlen er endnu ikke fastlagt. Men glæd dig. Der er meget godt for dine milliarder af celler!


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. september 2010

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

h j æ l p  t i l !


I dag starter FN’s generalforsamling, hvor nogle af verdens alvorlige problemer skal behandles. En af dem er målsætningen om at halvere halvdelen af verdens sultende befolkning. Det er rigtig fint. Så er der bare 500 millioner sultende tilbage.

Har du lyst til at hjælpe dem – eller er du i tvivl, om verdens ledere rent faktisk vil gøre noget ved sagen, så lav dit eget dele-program. Hvis du vælger mad , hvor der er skåret drastisk ned på de animalske produkter, vil det på længere sigt have den virkning, at der er mad til os alle på denne lille sårbare planet.

Tag skeen i den anden hånd – tag en kødfri dag!

I denne uge handler det om squash. Så prøv fx tærten nedenfor.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffel/squashtærte



Denne tærte er rigtig mættende. Spis den sammen med en bønnesalat og en almindelig grøn salat. Så bliver du glad!

Klik på billedet, så får du opskriften.



_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. september 2010

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

v e r d e n s  s t ø r s t e  s k a n d a l e  …


“…  verdens største tragedie og skandale”, sådan kalder Jacques Diouf, FAO’s generaldirektør, det faktum at et barn dør hvert sjette sekund på grund af underernæring.

I 2009 led mere end 1 milliard mennesker af sult.

Hvis DU er mæt, så tænk før du åbner munden. Det har enorm betydning for verdens sultproblemer, hvad vi hver især vælger at spise.

Hver gang vi spiser dyr, er den mad, de sultende masser skulle have haft, blevet puttet i dyrene i stedet for.

Det ironiske er, at vi selv dør af at lade de andre sulte. Hvis du vil se en lille grum film om konsekvenserne af vores madvalg, så klik her:

http://www.youtube.com/watch?v=zUxIXQza-dM

Velbekomme!


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. september 2010

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

t æ n k  f ø r  d u  s p i s e r


Når regnen plasker ned i Danmark – eller for den sags skyld i Pakistan eller Guatemala – skulle man ikke synes, at vi behøver at tænke på vores vandforbrug. Men det behøver v i. Rent drikkevand er en mangelvare mange steder i verden og bliver det i stigende grad også i Danmark. Rigtig mange drikkevandsboringer lukkes på grund af forurening med sprøjtegifte. Har du overvejet at købe økologisk?

Vi har hørt en del om kødproduktionens negative betydning for atmosfæren og klimaet i det hele taget.

Derimod er der meget mindre fokus på det enorme vandspild, der indgår i produktionen af kød.

Dansk Vegetarforening har netop udsendt en særdeles lærerig lille pjece: Kød & Klima. Her kan man bl.a. se dette skema:


Her ser man tydeligt, at det er klogt at spise en wokret med tofu og katofler i stedet for oksekød.

Hjælp klimaet og det rene drikkevand: tag en kødfri dag (gerne flere) om ugen!


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

v e r d e n s  v e n l i g s t e  p l a n t e




Kært barn har mange navne. Squash kaldes også for zucchini og courget.

Når jeg bruger betegnelsen venlig plante, er det fordi den er mild i smagen og anvendelig på cirka 1000 forskellige måder. Den er lige velegnet rå som grillet, stegt som bagt. Den kan bruges i salater, supper, postejer, kager, brød – og man kan lave dejlige frikadeller af den.

Billedet ovenfor viser min egen squash, som jeg tidligere på sommeren plantede i en potte. Den trivedes rigtig godt men fik det dog lidt trangt, så jeg plantede den ud i haven.

Får squash de rigtige voksebetingelser, belønner de én med en ustyrlig mængde frugter. Og som en af de få grøntsager, kan man også nyde frugterne, fx fyldt med hasselnødde- eller mandelfars.



Jeg har netop bjerget mine to sidste squashblomster. De blev forvandlet til en lille delikatesse. Se nedenfor.

Fotoet ovenfor er taget i Italien – naturligvis! Dér har de alle gode sager i kassevis – og i prima kvalitet. Hvornår mon vi lærer det i Danmark?


__________________________________________________________________________________________________________________________________________

Især italienerne er glade for squash. Sammen med auberginer findes de næsten altid i de små forretter antipasti.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ugens retter med squash

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

fyldte squashblomster


Hvis man ikke selv dyrker squash, er det vanskeligt at finde squashblomster i Danmark. Så meget desto større er nydelsen, hvis det lykkes.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

squashsuppe med ristede hasselnødder og salvie



Det er hasselnøddetid lige nu. Er du heldig at have adgang til et træ eller to, så rist de friske nødder og drys dem på salater og supper, fx. denne squashsuppe, der også får markant smag af salvie.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

squashsalat med parmesanost og oliven



Squash elsker parmesanost og oliven. Prøv denne supernemme salat.

Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________

squash med mandelfars



Squash går også fint sammen med mandler. Lav fyldte squash en dag, du alligevel har gang i ovnen. Eller bag samtidig små stykker rodfrugter som kartofler, rødbeder og gulerødder – og masser af hvidløg – som tilbehør til de fyldte squash.

Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________

glæd dig til næste uge. Så handler det om:

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

hvis du vil bladre i de foregående menuer – så klik her

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ugens menu – uge 1,

ugens menu – uge 2,

ugens menu – uge 3,

ugens menu – uge 4,

ugens menu – uge 5,

ugens menu – uge 6,

ugens menu – uge 7,

ugens menu – uge 8,

ugens menu – uge 9,

ugens menu – uge 10,

ugens menu – uge 11,

ugens menu – uge 12,

ugens menu – uge 13,

ugens menu – uge 14,

ugens menu – uge 15,

ugens menu – uge 16,

ugens menu – uge 17,

ugens menu – uge 18,

ugens menu – uge 19,

ugens menu – uge 20,

ugens menu – uge 21,

ugens menu – uge 22,

ugens menu – uge 23,

ugens menu – uge 24,

ugens menu – uge 25,

ugens menu – uge 26,

ugens menu – uge 27.

ugens menu – uge 28,

ugens menu – uge 29,

ugens menu – uge 30,

ugens menu – uge 31,

ugens menu – uge 32,

ugens menu – uge 33,

ugens menu – uge 34,

ugens menu – uge 35,

ugens menu – uge 36

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

søndag

14

juli 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 34

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækkerbidder. Men bloggen opdateres jævnligt med tip og opskrifter, så klik ind engang imellem.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. september 2010

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

e f t e r å r e t s  g u l d k l u m p e r


 

Så tager vi fat på den første dag af efteråret – og stadig giver jorden os de skønneste guldklumper.

De nye kartofler og aspargesene er forlængst fortæret, men nu gælder det hasselnødder, svampe, peberfrugter og auberginer.

Derfor bliver vi endnu en stund på Sicilien. Prøv deres national-grøntsagsret, netop med auberginer. En dejlig sur-sød ret, som kan spises med brune ris eller couscous:

 


 

caponata

Skær et stort løg, et par store auberginer og et par store squash i terninger. Snit 2-3 stilke bladselleri og hak 3-4 fed hvidløg.

Svits det hele i lidt olivenolie. Tilsæt 4-5 hakkede tomater, 1 dl rosiner og et par dl tomatpuré. Kom salt, peber og 2-3 tsk kanel i gryden og lad retten simre under låg ca. 20 minutter. Måske skal der tilsættes lidt vand eller bouillon.

Tilsæt 1 dl hakkede oliven og 4 spsk kapers. Smag til med kryddereddike, salt og sukker. Smagen skal være sur-sød. Justér også for kanel.

Rist 1 dl pinjekerner og drys dem på retten sammen med lidt hakkede rosiner.

Velbekomme!


 

 

 

 

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. august 2010

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

c o u s c o u s  p å  s i c i l i e n


 

Denne skønne kvinde, Marilú Terrasi, er siciliensmester i couscous. Sicilien ligger tæt på Nordafrika, og derfor har denne klassiske ret også slået rødder på Sicilien.

Marilú driver det smukke sted Pocho – www.pocho.it –  vest for Palermo, helt ude ved kysten udenfor Trapani.

 


 

Hvis man vælger at bo hos Marilú, har man denne udsigt fra sin balkon.

 


 

Men de indendørs glæder er mindst lige så store. Maden serveres i dagligstuen, der er som et overmøbleret dansk klunkehjem. Stuen præges især af Marilús dukker. Hun er nemlig også en berømt dukkefører og har bl.a. arbejdet sammen med Dario Fo.


 

For en madelsker som mig var det naturligvis først og fremmest køkkenet, jeg ville afprøve hos Marilú. Og jeg skal hilse og sige: hendes couscous ER uovertruffen. Hun laver selv de små gryn helt fra bunden af mel, som hun i timevis nulrer mellem fingrene.

Derefter simrer couscousen – godt kittet til den dampende gryde med dej – indtil den er klar til at blive serveret med grillede grøntsager og andre godter.

 


 

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. august 2010

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

e n  g r ø n  g å r d  p å  s i c i l i e n


 

 

Hvis du overvejer en madtur til Sicilien og er i nærheden af Palermo, kan jeg varmt anbefale den biodynamiske gård Valle de Torto-Agriturismo – http://valle-del-torto.sicilia.vivilacampagna.it – , der drives af familien Galioto. Her kan man enten bo eller spise – eller helst begge dele.

 


 

Ejeren, Senor Galioto kigger her ud over sine besiddelser, der indbefatter olivenlunde, appelsin- og citronplantager og mange andre skønne ting – alt sammen biodynamisk dyrket med stor kærlighed. Produktionen indbefatter også vin, olivenolie og en skøn ost.

Der er også en lille swimmingpool på stedet. Indlogeringen er lidt spartansk – nærmest som en klostercelle – til gengæld er det en stor fornøjelse at nyde den helt vidunderlige mad, som Mamma Galioto står for.

 


 

Om aftenen – inden middagen – kan man nippe til et glas af gårdens egen vin foran pejsen.

 


 

Om søndagen valfarter folk fra Palermo til den skønne gård med den overdådige hjemmelavede og hjemmedyrkede mad.

En anden slags besøgende er tusindvis af skolebørn, som kommer ud til gården hver eneste år for at plante et oliventræ.Hver klasse planter et træ, som de derefter besøger og følger hvert år, så længe de går i skole. En fremragende måde at vise bybørn på, hvordan naturen fungerer.

 


 

Og det er nemt at komme til gården. Stationen Montemaggiore ligger nemlig lige op ad gårdens jorder. Det tager ca. 50 minutter med tog fra Palermo, så er du på Sicilien uden bil, er det nemt at komme til stedet.

 

 


 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. august 2010

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Danmarks første madbloggersymposium


 

I går løb Danmarks første madbloggersymposium af stablen. Det skete på et nærmest “helligt” sted, nemlig i et skønt gammelt pakhus på Christianshavn dør om dør med verdens bedste restaurant, NOMA. Mere velvalgt kunne det ikke være.

Det var et rigtig flot arrangement med mange gode fif til os madbloggere. Vidste du for øvrigt, at der findes omkring 300 madbloggere i Danmark? Det synes jeg er imponerende. Forhåbentlig får det danskerne til at vælge mere kvalitetsmad.

Jeg håber, at gårsdagens input vil resultere i en mere læseværdig og spændende blog her på kødfrifredag.

Der var mange spændende og inspirerende oplægsholdere. Det der glædede mig helt kolossalt meget, var at høre Claus Meyer fortælle om det forskningsprojekt, der beskæftiger sig med ny nordisk mad.

Det er bare HELT fantastisk. Jeg kan slet ikke få armene ned: man har fundet frem til, at den mad vi bør spise, er den jeg har forsøgt at udbrede kendskabet til i mere end 30 år.

Den mad, vi skal spise i fremtiden (jeg synes nu det skal være LIGE NU) er mange flere grøntsager, især kål og kartofler. Mange flere tørrede bælgfrugter (bønner) og korn – og langt mindre kød. Jeg begynder næsten at skimte lyset for enden af tunnellen.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

28. august 2010

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

t o s c a n s k  s a l a t


 

 

 

 

 

 

Da vi i denne uge er i Italien, vil jeg i dag foreslå den toscanske brødsalat panzanella. Det er en rigtig italiensk klassiker, som jeg her har tilsat de store hvide bønner, butter beans eller limabønner.

Det vigtige i salaten er brødet. I Toscana bruger man usaltet brød, og legenden siger, at det skyldes toscanernes sparsommelighed. De ville spare den store saltskat og bagte derfor brød uden salt.

 


 

 

panzanella – toscansk brødsalat

Skær 6 solmodne tomater i terninger. Skær 1/2 agurk i terninger og riv et lille forårsløg fint. Tilsæt 2-3 dl kogte store, hvide bønner og en god håndfuld basilikumblade.

Rør en dressing af 1/2 dl olivenolie, 2-3 spsk kryddereddike, 4 spsk hakkede kapers og et par spsk vand. Smag til med salt og peber. Hæld dressingen over grøntagerne og vend godt rundt.

Riv 2-3 skiver godt, sejt brød, fx ciabatta i stykker. Læg halvdelen af brødet i en salatskål.

Læg halvdelen af grøntsagerne over. Læg resten af brødet på og dæk med resten af grøntsagerne.

Dæk skålen og sæt den i køleskabet em halv times tid.

Vend rundt i salaten. Smag til igen og tilsæt evt. mere olivenolie og flere basilikumblade.



________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. august 2010

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

e  r  d u  m æ t  ?


… det håber jeg du er. Men der er en milliard andre mennesker på kloden, som ikke er det. De sulter. Jeg har berørt denne skamplet for os i Vesten adskillige gange, men jeg nævner det igen. Og lader lige den lille dreng optræde én gang til.


Anledningen i dag er, at der under FAO er  oprettet en underskriftsindsamling som protest mod de ufatteligt mange mennesker, der sulter. Vi HAR jo mad nok, hvis vi vil dele.

Underskriftindsamlingen skal overbevise verdens ledere om, at de SKAL gøre noget ved verdens sultproblemer. Målet er at samle 1 million underskrifter – men ærlig talt: det er ikke mange, når 1 milliard sulter.

Skynd dig, hvis du også synes, det er for galt. Gå ind på linket her og send din underskrift:

http://www.1billionhungry.org/rune-christofferdragsdahl/


… og se også den lille film.

Hvis du synes, det ikke er nok med din underskrift, så tag en kødfri dag om ugen. DET er noget, der batter, når det handler om verdens sultproblemer.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

t a g  m e d  t i l  I t a l i e n


Mon ikke vi alle har vores foretrukne “køkken”. Jeg holder enormt meget at den stærkt krydrede asiatiske mad, men skal vi holde os i Europa, så falder valget på favorit”køkken” helt klart på Italien.

Som i så mange andre lande havde man i gamle dage ikke mulighed for at spise ret meget kød i Italien. Mens det faktum ikke har sat sig spor alle steder, fx ikke i Danmark, så har italienerne udviklet et fantastisk grøntsagskøkken. Det er det, vi skal smage på i denne uge.


Jeg har rejst i Italien siden min grønne ungdom. Senest har jeg forelsket mig i Sicilien, hvor jeg flere gange har haft lejlighed til at spise mig igennem den smukke ø. Her er en typisk siciliansk by klinet op ad en bjergvæg.


Inde i byen åbenbarer den ene lille restaurant efter den anden sig. Her har man tradition for førsteklasses råvarer og fin betjening af kunderne.


Nogle italienere lægger ikke skjul på, at de holder endog særdeles meget af mad! Man bør vel være en god reklame for sin butik.


Vi smutter lige ind gennem en malerisk arkade, og hvad finder vi: fantastiske grøntsager af en kvalitet, som vi kun kan drømme om i Danmark.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

flåede peberfrugter


 

 

 

 

 

 

 

Forretterne i denne uge er bruscetta, ristede brød med grøntsager på “toppen”, bl.a. flåede peberfrugter.

Til denne ret er det helt nødvendigt at flå frugterne, men i det hele taget synes jeg, at peberfrugter vinder enormt i smag ved at blive grillet og flået.

Hold peberfrugterne over en gasflamme med en gaffel eller læg dem under grillen i ovnen. Vend dem, så de bliver grillet på alle sider. Når skindet er mørkt og bobler op, lægger du frugterne i en plasticpose som lukkes.

Lad frugterne afkøle og flå forsigtigt skindet af. Fjern frøstol og kerner. Det kan være lidt af et pillearbejde, men lad være med at falde for fristelsen at skylle frugterne under vandhanen – så mister de en del af deres smag.


 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

svampecreme


 

 

 

 

 

En anden bruscetta skal smøres med svampecreme. Hvis du klikker på billedet, får du opskriften.

Nu kan jeg næsten høre dig stønne: grille peberfrugter og lave svampecreme. Tror den kone ikke jeg har andet at lave? Jo, det ved jeg godt. Derfor vil jeg også sige, at du kan købe begge dele på glas i supermarkedet. Det er måske ikke helt det samme som dit hjemmelavede, men det er heller ikke så værst …


 

 

 


 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u  –  u g e  3 4

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

bruscetta med tre slags “topping”


 

 

 

Du kan komme mange ting på dine bruscetta: hakkede, grillede artiskokhjerter, grillede aubergineskiver, tapenade og meget andet. Jeg foreslår her hakkede tomater, grillede peberfrugter med kapers samt svampecreme.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 


 

__________________________________________________________________________________________________

 

cannelloni med spinat og ostefyld


 

 

Denne skønne cannelloni smagte jeg for mange år siden i Venedig. Den har fundet plads i hele to af mine kogebøger – ikke fordi jeg går ind for genbrug, men simpelt hen fordi den er så lækker.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

grøn salat med radiser og ærter



 

Jeg ville personligt servere en helt enkel icebergsalat til cannellonien – blot med en hvidløgsdressing. Men vil du have lidt mere spræl – og nyde de sidste friske ærter – så vælg denne her.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

__________________________________________________________________________________________________

vil du kigge i de tidligere menuer – så klik her

_________________________________________________________________________________________________

 

ugens menu – uge 1,

ugens menu – uge 2,

ugens menu – uge 3,

ugens menu – uge 4,

ugens menu – uge 5,

ugens menu – uge 6,

ugens menu – uge 7,

ugens menu – uge 8,

ugens menu – uge 9,

ugens menu – uge 10,

ugens menu – uge 11,

ugens menu – uge 12,

ugens menu – uge 13,

ugens menu – uge 14,

ugens menu – uge 15,

ugens menu – uge 16,

ugens menu – uge 17,

ugens menu – uge 18,

ugens menu – uge 19,

ugens menu – uge 20,

ugens menu – uge 21,

ugens menu – uge 22,

ugens menu – uge 23,

ugens menu – uge 24,

ugens menu – uge 25,

ugens menu – uge 26,

ugens menu – uge 27.

ugens menu – uge 28,

ugens menu – uge 29,

ugens menu – uge 30,

ugens menu – uge 31,

ugens menu – uge 32,

ugens menu – uge 33

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share