Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hummusbøfferArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 47 2012 – hvem sagde kedelig kål?

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. 

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. november 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________-

.

s u c c e s  f o r  ø k o l o g i e n

.

.

dansk økologieksport for en milliard

Eksporten af danske økologiske varer har for sjette år i træk sat rekord.

Faktisk er eksporten af økologiske varer fordoblet fra 2009 til 2011. Det er virkelig glædeligt. Tænk hvis hele Danmark var økologisk.

Men nu runder vi foreløbig milliarden i eksport, og så håber jeg bare, at det fremover vil gå endnu hurtigere, så alle vil kunne se fordelen i, at Danmark er et økologisk land.

Da jeg forleden skulle købe økologiske æbler, havde mit supermarked kun æbler fra Tyskland. Det er simpelt hen for dårligt. Vi har vidunderlige æbler i Danmark. Det er hul i hovedet at importere æbler til Danmark.

Skulle du have fået lyst til en salat med bl.a. danske økologiske æbler, så se her:

.

sellerisalat med æbler og valnødder

Klik på billedet, så får du opskriften

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. november 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s k ø n n e  s k o k k e r

.

.

jordskokker holder blodsukkeret i ro

Jordskokker er en skøn spise. De er også sunde, bl.a. indeholder de stoffet inulin, som ikke påvirker blodsukkeret. Derfor er jordskokker især gode for folk med diabetes.

Jordskokker har dog den bagdel, at de hos de fleste mennesker giver meget luft i maven. Kan du leve med det, så prøv en lækker jordskokkesuppe.

Blandt bloggens mere end 1000 opskrifter er denne suppe en af de allermest populære.

.

jordskokkesuppe med ristede hasselnødder

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. november 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

m e a t l e s s  m o n d a y

.

.

.

kalder Paul McCartney sin blog

Jeg startede for næsten nøjagtig 3 år siden Kødfrifredag.dk efter inspiration fra den gamle beatle. Jeg begyndte med at blogge, da vi havde det store klimatopmøde i København, fordi der på det tidspunkt var en del lydhørhed for, at vi skulle gøre noget for at redde klimaet fra nedsmeltning så at sige. 

Nu ved vi, at den idé ikke fængede. Temperaturen stiger meget mere end frygtet, og der er ikke store forhåbninger til det nye klimatopmøde, der starter i Doha i denne uge. 

Ikke desto mindre har jeg siden starten af Kødfrifredag.dk kunnet glæde mig over et stadig stigende antal besøgende på bloggen. Det er rigtig dejligt og opmuntrende. Så måske sker der alligevel noget derude … ?

.

mandag eller fredag

Nu kan man jo altid diskutere, om mandag eller fredag skal være kødfri. Jeg synes selvfølgelig, at alle dage bør være kødfrie, men det er fint at starte med en enkelt dag. Som regel bliver man så glad for alle de nye smagsnuancer og den lettere krop, at det hurtigt bliver til flere kødfrie dage.

Jeg har valgt fredag, fordi det er en aften, hvor mange hygger sig med dejlig mad – og her synes jeg, at den grønne mad er det oplagte valg.

.

nu blogger jeg også for Urtekram

Jeg har fået fornøjelsen at blive indbudt til at blogge for Urtekram – firmaet med alle de skønne økologiske råvarer.

Det er spændende at få en ny platform, og der vil være nye ideer fra mig på Urtekrams blog en gang om ugen.

Jeg har lagt ud med at fortælle lidt om sund morgenmad.

.

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. november 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

e n  b u r g e r  t i l  m a d p a k k e n

.

.

hjemmebagt burgerbolle

En burger er populær at have med i frokostpakken. Og så er det ekstra dejligt også at lave sit eget burgerfyld.

Burgeren kan fx smøres med Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej og fyldes med salatblade, en stor grillet svamp og grillet, flået peberfrugt.

.

spelt-burgerboller

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

forslag til fyld


Tv.: avocadohummus. I miten: indiske kartoffelfrikadeller. Th.: hummusbøffer.

Klik på billederne, så får du opskrifterne.

.

100 forslag til madpakkemad

Klik på billedet og læs mere om bogen.

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

24.november 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

k å l  p å  k l i m a e t  . . . 

.

… det er vi i færd med at gøre i øjeblikket. FN’s Klimapanel har netop meddelt, at de forventede temperaturstigninger på 2 grader i de kommende år ikke kan holdes.

Vi sviner og spiser, så kloden nu i stedet vil blive opvarmet med 3-5 grader.

.

klimakatastrofe

Nu hedder det ikke længere klimaproblemer. Nu hedder det klimakatastrofe. Mange lande vil komme til at lide under ekstrem tørke, andre vil stå under vand.

Alligevel trækker vi på skuldrene og håber, at det ikke rammer os selv.

.

tag ansvar.nu

Såkaldte eksperter siger, at det ikke nytter at lægge vanerne om. Magen til sludder har jeg ikke hørt længe. SELVFØLGELIG hjælper det, at vi tager ansvar og begynder at leve efter klodens formåen.

Jeg ved godt, at der er lande, som ikke kan råbes op lige nu. Men det kan vi i Danmark, og nogen SKAL begynde. Vi er et land, der har overskud og ressourcer til at lægge vores livsstil om. Begynd i dag!

.

kål FOR klimaet – i stedet for kål PÅ klimaet

At spise vegearisk eller vegansk er virkelig effektive metoder til at nedbringe CO2 udledningen. Vi kan hver især spare op imod 2 ton CO2 om året, hvis vi tager gaflen i den rigtige hånd.

Begynd allerede i dag og vælg en dejlig rosenkålssuppe. Kål FOR klimaet i stedet for kål PÅ klimaet.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

rosenkålssuppe m. rosenpeber og chili

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. november 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s p i d s k å l  t i l  o v e r s ?

.

salat med rå spidskål

Rå spidskål er lækker i en salat, så hvis du har noget til overs fra de små kålpakker nedenfor, kan kålen fint finde anvendelse i en spidskålssalat.

Prøv fx denne her:

.

spidskålssalat med tranebær, nødder og kapersvinaigrette

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. november 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

h v e m  s a g d e  k e d e l i g  k å l ?

.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

uhhhmmm … spidskål!

.

gudernes føde

Kål er gudernes gave til menneskene! Glem alt om stinkende brunkål og andre vederstyggeligheder.

Nu vil vi have lækker gourmetmad med de skønne grønne blade.

Ikke blot er spidskål smuk og velsmagende, den er også supersund – og når den sættes sammen med de proteinrige quinoafrø, har man en dejlig middag.

Jeg ved godt, at spidskål egentlig ikke er i sæson lige nu, men det ser ud, som om kålen er blevet så populær, at sæsonen har udvidet sig.

Er du ikke til spidskål i november så vælg i stedet hvidkål eller rødkål.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

smagsgiverne

.

De små kålpakker, som er ugens menu, får især smag fra tørrede svampe, skalotteløg, tørrede tomater og ristede solsikkefrø.

Det lille quinoafrø kommer til os så langt borte som Andesbjergene i Bolivia. Den nøjsomme plante vokser på ufattelig mager jord, og ikke desto mindre leverer den nogle af de mest proteinrige frø, der findes.

Jamen, skal vi have dem sendt hele den lange vej fra Bolivia! Ja, det skal vi. Dels hjælper vi de fattige økobønder i Andesbjergene med denne helt nye indtægtskilde, dels får vi næringsstoffer, som er svære at finde i noget andet enkelt næringsmiddel.

Læs mere om quinoa her.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

smuk og saliggørende

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

her med svøb af radicchiosalat

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ekstra quinoafyld serveres til separat

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

spidskåls- og radicchiopakker i spicy kokossovs

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

fennikel i salaten

.

Lige nu er der masser af økologiske fennikelknolde fra Italien i butikkerne.

Det er på denne årstid, jeg er nødt til at sluge et par kameler. For det ER altså rart at få lidt afveksling til dét, vi har på vores breddegrader: rodfrugter og kål.

Så jeg har valgt en fennikelknold til ugens salat, som er marokkansk inspireret med clementiner og kanel.

Salaten kan spises som en forret eller en efterret til ugens hovedret.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

spidskålspakker m. quinoafyld i kokossovs

Velsmag er vigtigt! Prøv disse kålpakker i orientalsk præget kokossovs.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

orangemarineet fennikel

Jeg har skævet til Marokko, da jeg lavede denne sprøde, friske salat med fennikel, clementiner, mandler og kanel.

Salaten passer som for- eller efterret.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 39 – indian summer

Skrevet af , Posted in ugens menu

 Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

.

g l u t e n a l l e r g i

.

.

lider du af glutenallergi?

Omsider er der i Danmark kommet fokus på glutenallergi. Den alvorlige lidelse har i mange år været ignoreret af lægerne med store lidelser til følge for patienterne.

Nu har vi også her i landet erkendt, at overfølsomhed overfor gluten er en ting, man skal tage alvorligt. Forskerne anslår, at op til 45.000 lider af denne form for allergi.

Hvis du vil læse mere om glutenallergi, så kig i Anette Harbeck Olesens nyhedsbrev på Mad for livet.

.

B12 vitamin

På samme side, Mad for livet, kan du også læse om B12 vitaminet, som det er værd at være opmærksom på, ikke mindst hvis man er vegetar eller veganer. Læs om hvordan og hvornår, du bedst tager B12 vitaminet i nyhedsbrevet.

.

syv sunde skridt

 

For et par uger siden skrev jeg om Anettes nye bog, “Syv sunde skridt”. Den vil jeg gerne lige slå et slag for igen. Det er en super bog. Jeg har lige anbefalet den til et foredrag og kunne kun beklage, at det ikke var mig, der havde skrevet bogen!

Læs mere her.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

30. september 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

h u s k  m a n d a g  1.  o k t o b e r

.

international vegetardag

Som jeg skriver nedenfor er det international vegetardag mandag den 1. oktober.

Kom forbi på Højbro Plads i København mandag eftermiddag og få en snak om alt det grønne og en lille smagsprøve.

.

rødbeden som elskovsmiddel

I det seneste nummer af bladet “Vegetaren” kan man læse, at rødbeder gennem tiderne er blevet anset for et effektivt elskovsmiddel.

Ikke mindst de gamle romere benyttede sig af dette dejlige naturmiddel. På vægge i Pompejis bordeller ses adskillige afbildninger af rødbeder.

Hvordan det end forholder sig, er det altid en god idé at spise rødbeder. De er supersunde med masser af jern og B-vitaminer.

En salat med balsamicoindkogte rødber er en dejlig frokostret eller tilbehør.

Klik på billedet så får du opskriften.

.

rødbedesalat m. kirsebær og lakridsdressing

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. september 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s e s  v i  p å  m a n d a g ?

.

1. oktober – international vegetardag

På mandag den 1. oktober er det alverdens vegetareres dag. Det fejres mange steder på kloden med aktiviteter, bl.a. snak om etisk forsvarlig mad, dyrevelfærd og uddeling af smagsprøver på grøn og bæredygtig mad.

Hvis du har lyst til at smage min salat med rugkerner, broccoli, pistacienødder og tranebær med ristet sesamdressing:

.

.

så uddeler jeg smagsprøver på Dansk Vegetarforenings stand i København.

Du finder os på Højbro Plads nær ved Strøget (kig efter to grøn/hvide pavilloner). Jeg vil være der fra ca. kl. 14 – og  foruden smagsprøver på salaten har jeg også gode tilbud med på mine to seneste bøger, til dem, der kommer først:

“den lille grønne for madpakkespisere” og “Kirsten Skaarups grønne køkken” (tidligere udgivet med titlen “Det kærlige køkken”).

På gensyn!

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. september 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.
.

k o m  m a j s  d u  s ø d e  m i l d e  . . .

.
.
.
.

majs og bønner

Man kan næsten se på den skønne knægt, at han ikke KAN vente med at få pakket op for den dejlige majskolbe.

Billedet er fra Mellemamerika. Både her og i Nord- og Sydamerika har de oprindelige beboere – indianerne – i århundreder hovedsagelig levet af majs og bønner, som tilsammen indeholder alle de proteiner, vi har brug for.

.
______________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
 
.

luk op for noget godt

I Danmark er det sæson for at nyde de skønne saftige, søde majs. De gule kerner gemmer sig godt bag dækblade og “hår”, men når man kommer ind til “sagens kerne”, er det en nydelse at sætte tænderne i dem.

Kolberne kan spises som en lille forret med olie og kryddeurter eller de kan – som i denne uges hovedret – være tilbehør til kikærtebøffer og linser.

.
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.

bønner er basismad

Her er et billede af fornuftige og bæredygtige proteiner: hvide og brune bønner, brune og grønne linser – og kikærter. Spis gerne mindst et af produkterne hver dag.

.
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.

på marked i Mexiko

Ugens tilbehør – guacamole – er hentet i Mexiko. Kvinderne her sælger også salat, løg og agurker.

.
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.

bæredygtig bøf

Jeg har på fornemmelsen, at det snart bliver trendy at spise bøffer af kikærter og andre bønner.

Mange mener, det er uetisk at spise plagede dyr, og når der nu er så mange fordele ved plantebøfferne, tror jeg på, at mange vil indse, at det er supertrendy at spise bæredygtige bøffer.

Når jeg kalder bøfferne for hummusbøffer, er det fordi, det er nogenlunde de samme ingredienser som til hummus.

.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
.

Hummusbøfferne og de superfriske, saftige majskolber passer perfekt sammen.

.
.
.
.
.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.

u g e n s  m e n u

.
.
___________________________________________________________________________________________________________________________________
.

hummusbøffer med majs, sorte linser og guacamole

.

Bøfferne er gode både som aftensmad og som pålæg i madpakken. Og så er de super i en burger.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

guacamole – mexikansk avodadosalsa

.

Guacamole er en mexikansk salsa af avocado, tomat, hvidløg og gerne chili.

Avocadosalsaen passer som tilbehør til mange retter og kan også spises som en lille frokostret.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

vegetarret, vegetaropskrift, veganerret, veganeropskrift, kødfri ret

Share

mandag

26

august 2013

6

KOMMENTARER

hummusbøffer m. majs, sorte linser og guacamole

Skrevet af , Posted in hovedretter

bøffer m. majs, linser og guacamole

hummusbøffer

200 g kikærter (evt. 2 dåser)

50 g hakket skalotteløg

4 fed hakket hvidløg

100 g finvalsede havregryn

ca. 2 dl vand

ca. 4 spsk tamari

hvedemel

olie til stegning

 

200 g sorte linser

4 friske majskolber

  

bøfferne:

Sæt kikærterne i blød i rigeligt vand natten over. Kog dem i nyt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Kom kikærterne i køkkenmaskinen sammen med hakket løg og hvidløg, havregryn, vand og tamari.

Kør maskinen til det hele er findelt. Smag til med tamari og peber.

Læg plantefarsen på et melstrøet smørebræt og form 6 bøffer med en kniv.

Sæt bøfferne i køleskabet en halv times tid.

Vend bøfferne i lidt hvedemel og sæt dem på en pande i godt varm olie. Skru lidt ned for varmen og steg bøfferne gyldne, ca. 5 minutter på hver side.

linserne:

Kog linserne i vand, der dækker, ca. 20 minutter. Afdryp dem.

majsene:

Fjern dækblade og ”hår” fra majsene. Læg dem i kogende vand tilsat et drys salt.

Kog majsene 2-3 minutter og afdryp dem.

guacamole:

klik her.

 

burger nøddebøf.1

Bøffen i burgeren er toppet med tynde skiver af gulerod og radiser. Desuden tallerkensmækker og mayonnaise smagt til med trøffelolie.

 

tip

Bøfferne egner sig godt som burgerbøffer, så lav evt. ekstra til madpakken.

Hvis du får linser til overs, så brug dem i en salat næste dag.

Share