Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hasselnødderArkiv

mandag

29

juli 2013

0

KOMMENTARER

blomkålsfrikadeller med savoydolmere

Skrevet af , Posted in hovedretter

blomkålsfrikadeller med savoydolmere


 

_____________________________________________________________________________________________________________________________

frikadeller

300 g blomkål

ca. 1 dl sojafløde

ca. 1 dl rasp

1 spsk hakket salvie eller anden krydderurt

1 æg (eller ca. 2 spsk HUSK (loppefrøskaller)

hvedemel

olie til stegning


 

savoydolmere

8 savoykålsblade

1 dl quinoa eller brune ris

1 dl kogte bønner, fx limabønner eller kidneybønner

½ dl finthakkede hasselnødder

½ spsk tørret basilikum

ca. 1 dl speltrasp (eller alm. rasp)

1-2 dl sojafløde

tamari

4 fed hvidløg


 

Del blomkålen i små buketter og læg dem i kogende vand 5 minutter. Afdryp dem (drik kogevandet eller gem det til en suppe).

Mos blomkålen med en gaffel og bland den med fløde, rasp og salvie. Smag til med salt og peber.

Rør ægget i og lad farsen stå en halv times tid.

Vurdér konsistensen og se, om der skal mere rasp i eller mere fløde. Farsen skal være sådan, at du kan forme frikadeller af den.

Lav 8-10 frikadeller af farsen med hænderne. Tag lidt hvedemel til hjælp og sæt frikadellerne på en godt varm pande med olie. Steg dem gyldne på begge sider.

 

 

Skyl frøene til dolmerne i lunkent vand og kog dem i 2 dl nyt vand ca. 10 minutter. Al væden skal være kogt væk. Tilsæt et drys salt og lad frøene afkøle under låg (brug evt. en rest fra dagen i forvejen). Brune ris koges ca. 35 minutter.

Mos bønnerne med en gaffel og rør dem i quinoaen sammen med nødder, basilikum og rasp. Rør så meget sojafløde i, at farsen bliver en fast masse. Smag til med tamari og peber. Hak hvidløgene og rør dem i.

Læg kålbladene i kogende vand 3-4 minutter. Afdryp dem og fjern det groveste af ribberne nederst på bladene.

Fordel fyldet i kålbladene, fold siderne ind og rul dem sammen. Eller fold bladene sammen øverst, his det er store blade, og bind et stykke bomuldsgarn omkring.

Sæt eller læg dolmerne i et lavt ovnfast fad og hæld lidt kogende vand i bunden. Dæk fadet med folie og sæt det i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.

Du kan servere en tomatsovs til frikadellerne og dolmerne, evt. smagt til med frisk estragon.


tip

Hvis du bruger HUSK i stedet for æg, skal du forsøge dig lidt frem med væden. Vurdér lidt ad gangen, hvor meget væde der skal til, for at farsen bliver tilpas fast.

_________________________________________________________________________________________________________________________


It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

29

juli 2013

0

KOMMENTARER

squashsuppe med hasselnødder og hvidløg

Skrevet af , Posted in supper

squashsuppe med hasselnødder og hvidløg

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

8-10 hasselnødder, gerne friske

8 fed hvidløg

5 spsk olivenolie

100 g løg

250 g kartofler

½ kg squash

frisk salvie

8-10 dl grøntsagsbouillon

citronsaft

 

Skær hasselnødder og hvidløg i skiver og rist dem gyldne i 2 spsk olie. Sæt dem til side.

Hak løgene. Skær kartofler og squash i terninger.

Svits løgene i resten af olien, til de er klare. Tilsæt kartoflerne og bouillonen. Bring suppen i kog.

Tilsæt squashene og 1-2 spsk snittet salvie. Læg låg på gryden og lad suppen simre 10 minutter.

Afkøl suppen lidt og blend den. Hæld den tilbage i gryden og smag til med salt, peber og citronsaft.

Lad suppen koge op og servér den portionsvis drysset med de ristede nødder og hvidløg. Drys også mere med snittet salvie.

 

tip

Salvie har en meget markant smag. Hvis du ikke bryder dig om den, så brug timian i stedet.



It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

12

juli 2013

0

KOMMENTARER

rød-hvid hvidkålssalat med hasselnødder

Skrevet af , Posted in salater

 

en knasende vintersalat

rød-hvid hvidkålssalat med hasselnødder

1/2 dl hasselnødder

1 stor rød peberfrugt

2 stilke bladselleri

5 dl fintsnittet hvidkål (eller spidskål)

1 bdt purløg eller fintsnittet top af forårsløg

dressing

4 spsk hasselnøddeolie

2 spsk citronsaft

 

Skær nødderne i tynde skiver og rist dem på en tør pande.

Snit peberfrugten meget tyndt. Skær bladsellerien i skiver.

Bland de tre slags grøntsager med klippet purløg eller løgtop.

Rør en dressing af olie og citronsaft og smag den til med sukker, salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med de ristede nødder.

tip

Hasselnødderne kan byttes ud med valnødder eller mandler – og olien med valnøddeolie.



It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share