Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

frokost plantebaseretArkiv

mandag

22

marts 2021

2

KOMMENTARER

påskefrokost 2021 – elleve bud på lækre forårsserveringer

Skrevet af , Posted in festmad, frokostretter, pålæg

.

små lækkerier til påskefrokosten

Selv om forglemmigej’erne ikke er fremme endnu, er foråret så småt på vej, og det er påske i næste uge. Og begge dele er kærkomne lejligheder til at mødes med dem, vi holder af.

Sidste år aflyste de fleste af os vistnok påskefrokosten. Vi var lidt fortumlede over det overraskende indtog af Covid19. Vi havde dengang ikke forestillet os, at vi stadig skulle være underlagt en del restriktioner, også i denne påske. Men heldigvis er der flere påskedage at tage af, så vi kan måske alligevel mødes med en del af dem, vi har set lidt for sjældent i det forgangne år. I øvrigt er små frokoster med få personer ofte meget hyggeligere end større sammenkomster.

Jeg synes selvfølgelig, at påskefrokosten skal være grøn som selve foråret. Det er altid værd at markere, når Danmark folder sig ud i tusind lysegrønne nuancer – så lad os fejre foråret og påsken med en masse grønne retter på frokostbordet.

Til frokosten vil jeg anbefale plantesildene. Jeg har fået masser af positiv respons på de to silde-opskrifter. Nogle har oven i købet skrevet, at deres gæster ikke kunne smage forskel på de “grønne” sild og dem fra glas, der har måttet lade livet. Og så er det jo fjollet ikke at lade de animalske sild sejle deres egen sø.

Også fuskefileten på stjerneskuddet og krabbekagerne er værd at stifte bekendtskab med. Og har du endnu ikke prøvet faux gras, kan den varmt anbefales. Her er ingen gæs blevet tvangsfodret!

Nedenfor er der desuden et lille udpluk af ældre opskrifter, der egner sig som frokostretter, hvis du har brug for mere inspiration. Er der stadig noget, du mangler, så søg blandt bloggens mere end 1000 opskrifter. Du finder søgefunktionen i den smalle spalte th. under “Kategorier” eller “Søg efter opskrifter her”.

.

stjerneskud

Se opskriften på stjerneskud her.

..

crab cakes uden krabber

Se opskriften på krabbekager her.

.

tunsalat uden tun

Denne salat med purerede kikærter og majs får en konsistens, der minder om tunsalat. Salaten kan spises på et stykke rugbrød eller som her i en klap-sammen-mad.

Se opskriften her.

.

faux gras

Faux gras er intet mindre end en lille lækkerbid. Her har ingen gæs lidt for at udvikle fedtlever. Serveringen består af blendede svampe og valnødder. Prøv den før din nabo!

Se opskriften her.

.

lun leve(r)postej med tangbacon

Se opskriften på leve(r)postejen her.

..

røde og hvide “sild”

De to slags “sild” her er lavet af auberginer lagt i eddikelage præcis som de sild, der engang har været levende.

Jeg vil varmt anbefale dig at prøve dem, for man bliver virkelig overrasket over, hvor tæt de er på sildene fra Glyngøre.

Se opskriften på karrysild her – og opskriften på den røde sildesalat her.

.

quinoa-bøffer

De sprøde quinoabøffer er også et godt valg til en frokost. Se opskriften her.

.

grillede porrer med tatarsovs

Når porrer grilles hårdt, får de en smuk og lækker “brændt” overflade. Sammen med en tatarsovs får du en spændende smagsoplevelse.

Se opskriften her.

.

hot chicken wings

“Hot chicken wings” af blomkål  er et dyrevenligt alternativ til den “ægte” ret, der stammer fra USA (vinger fra udmarvede kyllinger). En stærk og lidt røget glasering giver “vingerne” en fantastisk smag.

Se opskriften her.

.

den klassiske tærte

En tærte er altid et sikkert hit. Denne squash-tomattærte vil garanteret falde i de flestes smag, evt. med en grøn salat til.

Se opskriften her.

.

tærte med skalotteløg

Tarte tatin eller fransk løgtærte med skalotteløg er også et godt bud til frokostbordet. Se opskriften her.

.

Share