Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

detoxmadArkiv

tirsdag

17

januar 2017

18

KOMMENTARER

indisk curry med auberginer og cashewnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

.
en indisk sjælevarmer på en kold dag

Denne indiske curryret er lavet på under 1/2 time. Med alle de smagsnuancer og varme krydderier kunne man ellers godt tro, at det var lidt af en tidsrøver, men auberginerne skal blot mørnes i den spicy sovs.

Auberginen er en grøntsag, eller rettere frugt, der spises over det meste af kloden. Man kan mildest talt ikke kalde den en dansk vintergrøntsag (den stammer fra Østasien og Afrika), men engang imellem kan det være rart med lidt afveksling fra rodfrugterne og kålen.

Faktisk kan man bruge alle slags grøntsager i en indisk curry. Du kan fx vælge blomkål, gulerødder, kartofler, grønne bønner, peberfrugter, majroer og mange, mange andre grøntsager.

.

auberginer på et indisk marked

Der er nogen diskussion, om man skal lægge udskårne auberginer i saltvand inden brugen. Auberginer indeholder nemlig et bitterstof, der trækkes ud under saltningen, men efter mange forsøg både med salt og ikke-salt, har jeg ikke fundet den store forskel. Så vælg selv.

.

grøntsager ad libitum

På de indiske markeder bugner det med grøntsager. Det er indernes basisnæringsmiddel. Fra tidernes morgen har man ikke haft mulighed for at spise kød (og de hellige køer spiser man i al fald ikke). Det har givet inderne et langt sundere ernæringsgrundlag. Altså dem, der har penge. Der er nemlig stadig millioner af mennesker i Indien, der ikke får mad nok.

 

masser af varme krydderier

Curryretten kan serveres med lidt ekstra yoghurt på toppen. Koriander er nærmest uundværlig, men hvis du hører til dem, der ikke kan lide koriander, så brug mynte i stedet for.

.

løg må der til

Løg hører til de helt uundværlige grøntsager. Sådan er det også i Indien. Jeg kan ikke komme i tanker om en ret (bortset fra dessert selvfølgelig!), hvor grundlaget, selve “bunden” i en ret, ikke er løg. Det skarpe løg tilfører maden uvurderlige smagsnuancer. Det er sagt om skalotteløget, at det er grøntsagernes “korset”. Det synes jeg, udtrykker hvad det handler om.

Løg har utallige gode egenskaber. De er antiinflammatoriske, de styrker immunforsvaret og kredsløbet. De forebygger hjerte-karsygdomme og balancerer kolesterol, og de stabiliserer blodtryk og blodsukker. Stoffet gluthation hjælper leveren med at udskille skadelige stoffer, og løg er således selvskreven som detox-mad.

 

der er tryk på kulørerne i både mad og markeder i Indien

 

fra marked til mave

indisk curry med auberginer og cashewnødder

250 g løg

4 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

1/2 spsk sorte sennepsfrø

1 spsk spidskommenfrø

1 spsk korianderfrø

2 spsk kokos- eller rapsolie

1/2 spsk gurkemeje

1 tsk friskkværnet peber

1 spsk stødt kanel

650 g auberginer

ca. 2 dl vand eller grøntsagsbouillon

75 g cashewnødder

250 g cherrytomater

evt. 150 g broccoli

2 spsk citronsaft

3 dl sojayoghurt eller anden yoghurt, naturel eller med kokos

salt, agavesirup

frisk koriander eller mynte

 

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne).

Rist sennepsfrø, spidskommenfrø og korianderfrø i en tør gryde. Rist til frøene begynder at dufte.

Tilsæt olien og varm den op. Kom løg, hvidløg og chili i gryden og svits dem 3-4 minutter. Kom gurkemeje, peber og kanel i gryden.

Skær auberginerne i små terninger og tilsæt dem. Svits dem 4-5 minutter ved rask varme.

Hæld vand eller bouillon i gryden.

Hak cashewnødderne fint og tilsæt dem sammen med tomaterne.

Læg låg på gryden og lad curryen simre ca. 10 minutter. Tilsæt mere bouillon, hvis curryen koger tør.

Hvis du bruger broccoli, så del den i små buketter og tilsæt dem sammen med citronsaft og yoghurt.

Lad curryen simre endnu 4-5 minutter. Smag til med salt, sirup og evt. mere citronsaft.

Drys curryen med koriander og servér brune ris til – eller en bønne- eller linsesalat – eller denne her med bladselleri.

 

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

8

april 2016

5

KOMMENTARER

detox-suppe – broccoli med brøndkarsepesto

Skrevet af , Posted in supper

 

10. april 2016

 

dagens gode

gaffel

I Indien kan man nu spise en 100% miljørigtig middag. Firmaet Bakeys har opfundet et spisebestik, der er fremstillet af hvede og ris og kan dermed nydes som “dessert”. Det er en solstrålehistorie fra et land, hvor millioner hver dag sulter. Desværre har de sultende masser nok ikke råd til at købe bestikket. Men det er et skridt på vejen mod mindre spild og affald.

Jeg skal gøre opmærksom på, at gaflen på billedet IKKE kan spises. Men den har enorm effekt, hvis den skiftes over i den grønne hånd.

 

dagens dårlige

Kød og kødprodukter er de fødevarer, der belaster klimaet mest. Produktionen af de stakkels forpinte dyr udleder 14% af drivhusgasserne og giver dermed det største klimaaftryk. Der er meget vundet ved at spise vegetarisk eller allerhelst vegansk.

 

svin.angst

 

 


 

8. april 2016

 

tid til hovedrengøring – i kroppen!

broccolisuppe-m-pesto.1

Når forårssolen titter frem og afslører støv på hylderne, bleg hud på kroppen og deller på sidebenene, er det tid til en gang rask rengøring. Når det handler om kroppen, er det en god idé at spise detox-mad, dvs mad med mange antioxidanter og ekstra gode næringsstoffer, der udrenser og aflaster kroppen. Alle sammen ting, der kan få en vintertræt krop op på dupperne igen. Det kan du læse meget mere om i min nye bog om “Powerfood – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi“. Den er også god, hvis du har brug for at tabe et par kilo, så du kan blive bikini-klar.

Og der er ingen undskyldning: suppen er lavet på ganske få minutter!

 

2683_Powerfood_Cover_LoRes

 .

detox-suppe – gør kroppen klar til forår

broccolisuppe

Noget af det bedste til detox af kroppen er supper, fordi du får man en masse gode næringsstoffer sammen med meget væde. I denne suppe har jeg brugt bl.a. broccoli og gurkemeje, som begge er kræfthæmmere. Broccoli er desuden rig på antioxidanter og indeholder kalk, som styrker knoglerne. Blandt kålsorterne er broccoli en af de stærkeste kræfthæmmere, og fibrene i kålen binder brugt kolesterol. Ingefær og hvidløg virker antiinflammatoriske og bakteriedræbende.

Suppen får ekstra kraft fra pestoen af brøndkarse. Brøndkarse ligger øverst på den amerikanske liste over dét, man kalder “powerhouse”-produkter. Dvs ting med ekstraordinært mange gode næringsstoffer. Både hørfrøolien, valnødderne og brøndkarsen indeholder Omega 3 fedtsyrer, som mange får for lidt af.

Lige nu hvor det er højsæson for ramsløg, kan du dog bytte pestoen ud med en ramsløgpesto. Ramsløg er også supersunde og indeholder bl.a. mange gange mere C-vitamin end citroner.

 

plantepower

krydderurter

Man skulle ikke tro det, men de spinkle krydderurter besidder stor styrke, når det gælder sundhed. Det er en god vane altid at drysse en form for grønt på sin mad, hvadenten det er kartoffelmaden, en suppe, en salat eller en hovedret. En af de helt store helte er brøndkarsen.

 

brøndkarse

er en urt, der er blevet brugt medicinsk i århundreder, og det er ikke mærkeligt, for den lille vandglade plante er proppet med gode stoffer, især mange A-, C- og K-vitaminer, og indeholder meget kalk, magnesium, mangan og fosfor. Og så har brøndkarse et pænt indhold af Omega 3 fedtsyren.

Brøndkarse regulerer kolesterol. Stoffet gluconasturtiin, der giver planten dens let pebrede smag og ser ud til at være kræfthæmmende.

K-vitaminer gavner hjerne og hukommelse, og A-vitamin styrker synet.

Brøndkarse ligger som nævnt nr. 1 på den amerikanske liste over “powerhouse” produkter. Men ramsløg er et godt alternativ i forårsmånederne.

 

ramsløg

 

broccolisuppe med brøndkarsepesto

50 g sorte belugalinser

100 g løg

2 spsk kokosolie eller anden olie

2 spsk reven ingefær

1/2 spsk gurkemeje

8-10 dl grøntsagsbouillon

150 g gulerødder

250 g broccoli

4 fed hvidløg

limefrugt

pesto:

1 potte brøndkarse

25 g valnødder

2 fed hvidløg

1/2 dl hørfrøolie (kan erstattes af olivenolie)

evt. 50 g reven, tør ost (gerne vegansk)

limesaft

 

broccolisuppe-m-pesto

 

Lav først pestoen: kom alle ingredienserne i køkkenmaskinen eller blenderen. Blend til pestoen er findelt.

Smag til med salt, peber og limesaft.

 

brøndkarsepesto

Kog linserne i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løgene og svits dem i olien et par minutter. Tilsæt ingefær, gurkemeje og bouillon. Bring suppen i kog.

Skær broccolien i små buketter. Skær stokken i terninger. Skær guleroden i halve skiver. Hak hvidløgene.

Kom grøntsagerne i gryden og kog dem 1 minut. Sluk for varmen og smag til med salt, peber og limesaft.

Servér suppen portionsvis med en skefuld pesto på hver portion.

 

brøndkarsepesto.1

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share