Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

coleslawArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 27, sommertid er salattid

Skrevet af , Posted in ugens menu

____________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. juli 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s a l a t e r  m e d  p e r l e b y g



fuldkorn

Perlebyg er vældig populært i salater. De smager også fantastisk – og så er kernerne tilmed sunde.

Byg indeholder B- og E-vitaminer samt kalk, jern, magnesium og flere andre mineraler. De hele kerner er også meget fiberrige, og de er med til at holde blodsukkeret stabilt. 

Hele herner, og det gælder også hele hvedekerner, speltkerner, rugkerner og andre hele kerner, er også gode, hvis man vil tabe sig. Kornene fylder og giver en vidunderlig mæthedsfølelse.


salater med perlebyg

+ rødbeder og valnødder        + majs og græskarkerner             + tranebær og pistacie


Klik på billederne, så får du opskrifterne.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rugkerner



Mens vi er ved kernerne, vil jeg gerne slå et slag for rugkerner. Prøv fx denne salat med nye kartofler.

Ny forskning har påvist, at rug forebygger prostatakræft.

Aspargessæsonen er desværre slut, så du kan erstatte de grønne asparges med grønne bønner, der er kogt 3 minutter.


salat med rugkerner og nye kartofler

 

Klik på billedet, så får du opskriften.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. juli 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________


v a r m e  s u p p e r . . .

 

dansk sommer kræver varme supper

Da jeg i går foreslog en kold suppe, var det næsten lidt af en uforskammethed.

For i denne uge kan vi godt pakke drømmen væk, om at sidde på terrassen eller i haven og nyde en kold gazpacho.

Klimaet lige nu kalder på varme supper. Og da tomaterne er ved at være modne – selv om de også kunne trænge til lidt sol til at rødme kinderne – er her forslag til en varm tomatsuppe. Oven i købet en krydret suppe, der giver ekstra varme på en kølig sommeraften.

Kan du ikke lige skaffe en kokosnød, så udelader du bare kokos.

Klik på billedet så får du opskriften.


krydret tomatsuppe med kokos og koriander



_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. juli 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


k o l d e  s u p p e r . . .

 

… hører sommeren til

 Det er nu, vi skal nyde de dejlige kolde supper. En af mine egne yndlingssupper, og en suppe, som de fleste faktisk bliver lidt afhængige af, er min orientalske gazpacho.

Ikke blot smager suppen himmelsk, den er også hurtig at lave. Du kommer bare alle ingredienserne i blenderen – og vupti! suppen er klar.

Jeg skal blot minde om én ting: det er supervigtigt at smage suppen korrekt til. Bliv ved med at smage til med citron, chili, sukker, salt etc. indtil smagen sidder lige i skabet.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. juni 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________


g i f t  i  g r ø n t




så er den gal igen!

Atter viser undersøgelser, at der er gift i grønt, masser af gift. Faktisk findes der sprøjtegifte i hveranden importeret frugt, grøntsag eller kornprodukt.

Fødevareministeren mener ikke, at det er noget problem. Det gør jeg! Det kan godt være, at det enkelte sprøjtemiddel ikke overskrider de tilladte grænser (og hvad ved vi i øvrigt om de tilladte grænser? Ingen aner, hvad gift betyder for vores helbred selv i små mængder), men når det drejer sig om cocktails på 20 forskellige giftstoffer, mener i al fald miljømedicinere, at der er grund til at sætte foden ned.


vi må selv tage affære

Som jeg ofte har anbefalet: tag sagen i egen hånd. Nægt at købe importerede grøntsager, nægt at købe ALLE slags frugt og grønt, der er dyrket konventionelt, dvs med kunstgødning og gift.

Vælg økologisk. Vælg dansk. Hvis vi alle gør det, kan vi revolutionere verden.


L e t’ s  g o  g r e e n !




______________________________________________________________________________________________________________________________________

7. juli 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________


s p i d s k å l  e r  e t  h i t




spidskålssalat som coleslaw

Coleslaw er en “amerikansk” salat, som hollænderne tog med sig til det nye land, da de emigrerede til Amerika for mange år siden.

Coleslaw laves normalt med hvidkål, men salaten er mindst lige så delikat med spidskål.

Klik på billedet, så får du opskriften.


lækker London-mad

Jeg er lige kommet hjem efter en meget inspirerende mad-tur til London. Jeg vender snart tilbage med fotos fra vidunderlige grøntsagsmarkeder og nye spændende opskrifter.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. juli 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________


 p a r a t  t i l  p i c n i c



fnuglet sommersalat

Den enkle salat består kun af knasende sprøde blade af hjertesalat eller romainesalat samt lidt bittert fra en lille håndfuld rucolablade. Beregn 2-3 store hjertesalat til 4 personer eller 1-2 romainesalat. Drys med 50 g hakkede valnødder.

Servér salaten med en mormordressing: smag 1 dl sojafløde eller anden fløde til med citronsaft, råsukker og salt.


blandet grøn salat

Denne salat består af grønne salatblade, egeløvsalat og rucola.

Servér den fx med denne dressing:  hak 2 spsk kapers og bland dem med 1 fed presset hvidløg, 2 spsk frisk basilikum revet i små stykker, 25 g ristede pinjekerner, 5 spsk olivenolie og 2 spsk eddike, gerne riseddike eller frugteddike. Smag til med salt og friskkværnet peber. 

______________________________________________________________________________________________________________________________________

kaninens livret

Til denne salat kan du bruge alle slags grønne salatblade.

Servér den fx med en chilidressing: rør 1/2 dl appelsinsaft med 1 spsk limesaft. Smag til med sød chilisovs og evt. en anelse frisk hakket chili.

Tilsæt 4 spsk meget fintsnittet forårsløg og smag til med frisk hakket koriander og reven ingefær, salt og friskkværnet peber. 

______________________________________________________________________________________________________________________________________

langtidshævede speltboller

Godt brød hører til en lækker salat. Prøv disse langtidshævede speltboller. De får en dejlig sprød skorpe.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________


u g e n s  o p s k r i f t e r


________________________________________________________________________________________________________________________________________


jordbærsalat med linser og lime-ingefærdressing


Det er heldigvis stadig jordbærsæson, og de røde bær er populære i salatskålen. Her har jeg blandet dem med sorte linser, men du kan også bruge sorte ris. Det var min gode ven Claus Dalby, der kom med ideen med de sorte ris, men jeg har valgt linser i stedet, fordi de er mere proteinrige og klimavenlige.

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________


sellerisalat med æble og valnødder

Denne salat er dejlig mættende, og så er den bastant som picnicsalat. Den kan tåle transporten og smager stadig skønt.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________



vegetarret, vegetaropskrift, veganerret, veganeropskrift, kødfri opskrift

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 45, sund mad forebygger diabetes

Skrevet af , Posted in ugens menu

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________Hvis

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


v i d e n s k a b e l i g t  b e v i s


ny forskning fra Harvard University

Forskere ved Harvard University har netop fastslået, at vegansk mad forebygger diabetes.

Ud af en gruppe på 40.475 deltagere har man undersøgt 2.689 tilfælde af diabetes. 

Undersøgelsen viste, at man kan reducere sin risiko for at udvikle diabetes med 70% ved at spise vegansk og med 53% ved at spise vegetarisk, i begge tilfælde forudsat at den grønne mad kombineres med motion.

De gode nyheder kan man læse om i det seneste nyhedsbrev fra Vegetarforeningen. Tilmeld dig nyhedsbrevet her – og få mange flere informationer om mad, etik og sundhed.

Læs mere om undersøgelsen her og

Science newsline letter


gå ikke over åen efter vand

Forskningen fra Harvard er dog for så vidt gammel viden. Det er bare ikke alle, der hører efter – desværre. Mange vil hellere sluge en pille end ændre madvaner. Men gode nyheder kan som bekendt ikke høres for tit.

Men faktisk var jeg medforfatter til den bog, der også påviser disse fakta. Bogen udkom i januar i år og hedder “Det helbredende køkken”.

Bogen bygger på danske undersøgelser og tidligere amerikansk forskning i mad og diabetes 2.

Bogen er blevet en stor succes og er netop kommet i 4. oplag.

“Det helbredende køkken” indeholder mange gode råd om at undgå diabetes 2, forhøjet kolesterol og overvægt. Læs mere om bogen her.



______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. november 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


f o r k æ t r e d e  k a r t o f f e l


ny nordisk (kartoffel) mad

Kartoflen er en knold, som bør være at finde i den nye nordiske mad. 

Selv om vi ikke har spist kartofler i nær så mange år som rodfrugter og kål, regner vi den alligevel blandt vore nationale grøntsager. 

Og godt det samme. Kartofler har ganske vist ry for at være fedende, men det er bare dårlige rygter!

Kartoflen er et fantastisk næringsmiddel. Den indeholder kun 87 kalorier pr. 100 g, og så er den smækfyldt med C-vitamin og er en fremragende kilde til kalium.

Desuden indeholder kartofler B1- og B6-vitaminer.


kartofler og tang

Hvis man vil have et skud gode næringsstoffer, så spis kartofler med tang. Tang er rigt på mineraler, så de to er et godt match.


kartoffelsalat med tang

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. november 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n o r d i s k  s l a n k e m a d


forsøg med gamle danske produkter

Under Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet har man i et årstid forsket i effekten af at spise det, der nu kaldes ny nordisk mad, i forhold til vægttab.

Et hold forsøgspersoner har spist traditionel mad, og en anden gruppe har spist gamle danske grøntsager som kål og rodfrugter og vilde planter som brændenælder og skvalderkål.

Efter et år har man nu kigget på effekten af den sunde kost, og det viser sig, at forsøgspersonerne har tabt sig markant i forhold til den traditionelt spisende gruppe, og der ses også forbedringer i kolesterol- og blodsukkerniveau.


vælg de gedigne rodfrugter

Der er altså al mulig grund til at kaste sig over de dejlige grøntsager og grove kornprodukter. Enhver, der spiser de gode gamle, danske rodfrugter, ved hvor skønt de mætter, og hvor dejligt de smager.

Snup fx en lasagne af rodfrugter med tomatpesto.


lasagne af rodfrugter med tomatpesto

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. november 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s ø n d a g  e r  b a g e d a g


supernemt knækbrød

Af en eller anden grund virker det uoverkommeligt at bage knækbrød, og så er sandheden, at man ikke kan bage noget nemmere.

Jeg har denne opskrift fra min gode bekendt Søren Ørum på Samsø. Han er en gudsbenådet kok  (og knækbrødsbager!) – og har givet mig lov til at rundkaste opskriften.

Skal du alligevel have gang i ovnen i dag, så prøv dette grove knækbrød, som er lynhurtigt lavet og som lynhurtigt får ben at gå på!


knækbrød med kerner og frø

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


r e n  b a r n e m a d 


lær børnene at lave mad

Under halvdelen af danske børn lærer at lave mad viser en ny undersøgelse fra FDB Analyse. Børnene kan hverken skrælle en kartoffel eller lave en salat. 

Det er selvfølgelig forældrenes ansvar, at børnene lærer at lave mad, men hvis de endelig er med i køkkenet, får de kun lov at lave de mest basale ting. Og smageskeen når fx sjældent frem til børnene. 


madmæssig analfabetisme

De manglende kundskaber hos børnene har store sundhedsmæssige konsekvenser, for hvordan agerer de senere i et køkken, når de ikke har lært at navigere blandt bageforme og gryder.

Alt imens vi hiver færdigvarer ned fra hylderne bliver vi federe og federe. Undersøgelser viser klart, at de mennesker, der laver mad fra bunden er de mindst overvægtige.

Danmark er et af de lande, hvor vi bruger færrest penge på mad. Vi har simpelt hen fået amputeret vores smagsløg. Bare det er billigt, er det godt.

En klog kone har sagt: “det tager kun en generation at glemme smagen af godt brød”. Desværre gælder det også for smagen på al anden mad.


børn elsker at ælte dej

Hvorfor ikke lade børnene bage deres eget pitabrød og stege deres egne falafler? Det er ren barnemad og noget børnene er vilde med.

Se opskrifterne her:

Opskrift på pitabrød

Opskrift på falafler

Opskrift på tzatziki      


pitabrød med falafler og tzatziki


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. november 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


o m e g a  3


det forkætrede fedt

Det er ikke godt at spise for meget fedt, men det er heller ikke godt at spise for lidt!  Og det skal være den rigtige slags fedt, for det er vigtigt at undgå mættet fedt fra animalske produkter og transfedtsyrer (hærdet fedt).

Læs mere om fedtstoffer her: http://www.ama-tips.dk


omega 3 og omega 6

Der er nogle fedtsyrer, som omega 3 og omega 6, som vi skal spise for at kroppen kan fungere. 

Det er ikke svært at få tilstrækkeligt med omega 6, men man skal være lidt mere på dupperne for at få tilstrækkeligt med omega 3.

Omega 3 fedtsyrer findes især i hvedekim, hørfrø, valnødder, rapsolie og sojabønner (samt i fede fisk).


sojabønner

Når man ikke spiser fisk (eller kød), får man mange proteiner fra bønner, især sojabønner. Da det også er her, der findes de gode omega 3 fedtsyrer, kan det være relevant at vælge hummus af edamamebønner som pålæg eller tilbehør ind imellem. Og det burde ikke være noget propblem, for det smager skønt.

Edamamebønner er sojabønner i bælge, som købes frosne i supermarkeder eller butikker med orientalske varer.


hummus af edamamebønner


Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b r u g  h o v e d e t



gammel nordisk mad

Ny nordisk mad er i vælten i øjeblikket, ja, der er nærmest gået inflation i begrebet.

Men egentlig er der mere tale om gammel nordisk mad. Kål hører fx til vores allerældste grøntsager her i landet, og det er dejlig vintermad.

De faste kåltyper som hvidkål og savoykål kan holde sig lang tid i køleskabet eller et andet køligt sted, og det kan være praktisk, for der er masser af mad i sådan et dejligt hoved.

Hvidkål er billig mad, hvidkål er sund mad – og hvidkål er smagfuld mad.

Og så er hvidkål alle kalorietællendes drøm: 100  g kål indeholder 26 kalorier, A-, B-, C- og E-vitaminer samt kalk.


et hvidkålshoved rummer mad til hele ugen

I denne uge står menuen på hvidkålsdolmere (men du kan også bruge spidskål eller savoykål).

Til denne ret er det kun de yderste blade af kålhovedet, der bruges. Det betyder, at der er mad til flere dage.

Dagen efter kan du snitte halvdelen af kålhovedet til en hvidkålssalat, fx en lækker coleslaw –  og næste dag kan du snitte resten og komme det i en suppe med masser af løg og hvidløg, kartofler, gulerødder, persillerødder og finthakket grønkål. Det er en fryd for både øje og smagsløg.


pasta til forret


pasta og svampe

klæder hinanden godt. Jeg regner med, at der endnu er kantareller at få, men skulle de have pakket sammen for i år, kan du bruge helt almndelige champignon i stedet.

En pastaret er hurtig mad, og mad som de fleste kan lide.

På billederne er det den hvide pasta, men jeg anbefaler at du vælger en fuldkornspasta. Det mætter mere og er bedre for blodsukkerbalancen.



n i e l s  h a u s g a a r d  o g  d y r e n e


Niels Hausgaard i ny dansk dokumentarfilm

En ny dansk dokumentarfilm om vores mad – med bl.a. Niels Hausgaard – er på vej. Filmen viser sammenhænge og alternativer til det danske industrilandbrug.

Målet er at forbedre situationen for dyrene, jorden og naturen.

Det er en af de mange spændende ting, man kan se på det nye site: www.vegetarnettet.dk.

Klik på billedet, hvis du vil se traileren til den nye film.

Jeg skal advare: der er stærke billeder, som kan ødelægge din appetit!



___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pappardelle med kantareller

Hvis det er slut med kanarellerne for i år, smager pastaen også dejligt med champignon eller andre svampe. 

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kåldolmere med sur/sødt fyld og sennepssovs

Hvidkål er en grøntsag, der ikke gør meget stads af sig selv, men her bliver den løftet op i en anden vægtklasse med det lækre fyld og den pikante sovs.

Klik på billedet, så får du opskriften.

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 13, 2011, indisk curry

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

Hvis du tilmelder dig E-mail abonnementet nedenfor, får du automatisk opskrifterne sendende pr. mail hver uge.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. april 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

e r  d u  u d k ø r t  k l.  3 ?

– s å  t a g  e n  k o p  m e d o v a t e

 

Sådan lød opfordringen for 40 år siden. Men a propos de små sultslukkere jeg skrev om i går, vil jeg som opkvikker i løbet af eftermiddagen foreslå en dejlig kop misosuppe.



Miso er en pasta af fermenterede sojabønner og fx byg eller boghvede. Det er et fantastisk næringsrigt produkt, der giver ny energi. En rigtig booster!

Miso bruges i dressinger, som smagsgiver – eller den spises som misosuppe. Misosuppe serveres ofte som første ret sammen med sushi.

Rør en tsk misopasta ud i kogende vand (misoen må ikke koge), og tilsæt evt. små terninger af tofu og klippet forårsløg eller purløg.

 

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. april 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

l æ k r e  m e l l e m m å l t i d e r

 

snup en snack

Hen på eftermiddagen eller inden aftensmaden, kan maven være så tom, at man lige må have en lille hapser. Det nemme valg er et stykke chokolade eller en lille kage. Det tager mere energi end det giver.

Rå grøntsagsstave er derimod en god og vitamin-potent løsning, der giver ny energi.

Skær gulerødder, bladselleri og agurker i stave og lav et par gode dips med masser af næringsstoffer og skøn smag.

Dippene kan holde sig nogle dage i køleskabet – og svampecremen er også fin som smørepålæg på brød.

Klik på billederne, så får du opskrifterne.

 

svampecreme …………………………………… valnødde/peberfrugtdip

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. april 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

n y e  g r ø n t s a g e r  –  t a k !

 

Vi er kommet til den tid på året, hvor vintergrøntsagerne er blevet lidt trætte.

Selv kan jeg næsten ikke vente på de nye kartofler og aspargesene. Det er lyksalig-givende mad.

Men en grøntsag, der klarer sig nogenlunde er den robuste hvidkål. Der kan stadig laves en lækker coleslaw af det tykke hoved.

Prøv denne her med gulerødder og solsikkekerner.

 

coleslaw

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. april 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

n y e  d a n s k e  a g u r k e r


Hos mig skinner forårssolen stadig lyksaligt, så mon ikke søndagen kunne blive dagen, hvor jeg skal nyde årets første kolde agurkesuppe.

Suppen er både nem og delikat.

 

kold agurkesuppe

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. april 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

g l æ d e l i g t  f o r å r


 

forårssuppe med de første spæde skud

Fejr foråret og gå ud i naturen og saml de første grønne skud til en livgivende suppe.

Se fx opskriften med skvalderkål og ramsløg.

 

________________________________________________________________________________________________________________________________

1. april 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

k o m m u n e  a n b e f a l e r  k ø d f r i  d a g


mindre kød i offentlige institutioner?

Randers Kommune anbefaler, at man indfører en kødfri dag om ugen – og er så venlige at linke til kødfrifredag.

Tak for det!

Jeg håber, at mange kommuner vil følge det gode eksempel. Det ville være oplagt at indføre en eller to kødfrie dage i fx vuggestuer og børnehaver – men også på hospitalerne ville alle nyde godt af den sunde og lækre grøntsagsmad.

Når man ved, hvor vidunderligt den grønne mad smager, og hvor enorm betydning vore madvalg har for dyrene, klimaet og naturen er det om at tage skeen i den anden hånd – nu!

Samtidig ville kommunernes trængte budgetter få ikke så lidt luft.

Randers Kommune viser, hvad der udledes af CO2 i forbindelse med indtagelse af kød:

  • 1 kg frisk torsk fra havet udleder 1,2 kg CO2
  • 1 kg fersk kylling udleder 3,1 kg CO2
  • 1 kg svinekød udleder 3,6 kg
  • 1 kg oksekød udleder 19,4 kg CO2

høns kan vise medfølelse


Du kan læse om tiltaget i Randers Kommune og mange andre interessante nyheder fra den grønne front i Dansk Vegetarforenings seneste nyhedsbrev.

Bl.a. kan nævnes en ny undersøgelse, der viser, at høns kan vise medfølelse.

Vi slagter årligt i Danmark 120 millioner kyllinger.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. marts 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

m e r e  g r ø n t  f r a  i n d i e n


spis som en inder

Jeg går og tænker på, hvor mange ressourcer vi kunne spare, og hvor meget forurening vi kunne undgå, hvis vi i Danmark spiste lidt mere som inderne.

Dels er omkring en halv milliard indere vegetarer, dels har de indiske kødspiserne ingen tradition for at spise MEGET kød. Det skal vi i Vesten være glade for – for ville den halve milliard moderate kødspisere i Indien pludselig have de 140 kg kød om året, som vi spiser i Danmark, ville kloden blive sendt til tælling. Men det er den jo i grunden allerede.

Et helt klassisk indisk måltid er en thali. En thali er en bakke med en-to forskellige curryretter med bønner, en linsesuppe, en chutney, måske lidt friske grøntsager samt ris og forskelligt brød som parata og chapati.

en klassisk thali

En thali kan se sådan ud:

Dette udvalg af små delikate retter dækker alle næringsbehov. Det er lækkert, det er meget billigt – og det er bæredygtigt.

grøntsager udvælges med stor omhyggelighed

På de mange udendørs markeder vendes og drejes grøntsagerne og krydderurterne, før de ryger ned i den medbragte indkøbspose.

Selv om man ikke har mange penge, vil man have kvalitet.



________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

majspasta

Jeg fandt disse pastapenne af majs i Magasin. Pastaen fås i mange varianter – og også lavet af durummel.

Er man glutenallergiker er det lækkert at bruge majspastaen. I denne uge har jeg anvendt dem i den indiske curryret.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

mulligatawny suppe


Mulligatawnysuppe er ikke rigtig indisk, selv om den smager sådan. Suppen er opfundet af englænderne, og var en elsket ret, da de endnu regerede i Indien.

Det er i øvrigt mulligatawny der serveres i filmen 90års fødselsdagen.

Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

indisk curry med pasta og bønner


Denne curry er superenkel og samtidig fuld af gode næringsstoffer fra bønner, pasta og grøntsager.

Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share