Hvem elsker ikke kikærter? Det gør folk i al fald i Mellemøsten, hvor kikærter er hovedingrediensen og proteinkilden i mange retter.
Kikærter er basismad i Mellemøsten. Vi kender dem bedst fra hummus og falafler, men de er også både lækre og mættende i en suppe. Her leverer de gode proteiner til en enkel og nærende suppe.
De stegte løg på toppen sætter prikken over i’et.
.
så blev det rigtigt suppevejr
Når vinden rusker, sneen falder, og man både skal spare penge og varme krop og sjæl, er en suppe det helt rigtige valg.
Denne opskrift er på suppen som forret, men hvis du fordobler mængderne, kan suppen sagtens udgøre en hovedret. Især hvis du serverer brød til.
.
spis brød til
I Mellemøsten og Nordafrika er brød basismad. Her er et lille udvalg af bagerbrød fra en gyde i Marrakech i Marokko.
Så måske skal brødet til kikærtesuppen være et marokkansk brød. Men det klassiske pitabrød er også en god idé.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Svin er kloge og intelligente dyr, der føler smerte på samme måde som mennesket, så overskriften går ikke på dyrene, men på en vis type mennesker, der ikke burde have tilladelse til at have med dyr at gøre.
Jeg tænker specielt på de folk, der slår grisene til plukfisk på vej til slagteriet.
Antallet af mishandlinger af grisene stiger år for år. Det drejer sig om kraftige slag med jernrør, kæder og brædder, og vi taler ikke om tjatterier for at få grisene så hurtigt til slagtebænken som muligt. Der er tale om virkelig grov vold. Som om de stakkels dyr ikke havde lidt nok allerede i svinestaldene.
Men hvorfor slår man de stakkels dyr? Det gør man, fordi forbrugerne forlanger billigt kød, og det er akkordarbejde at af- og pålæsse dyrene.
Denne praksis kan kun afskaffes ved at forbrugeren nægter at købe billigt kød.
I øjeblikket kommer den ene opløftende undersøgelse efter den anden.
Netop nu har Kræftens Bekæmpelse offentliggjort en stor undersøgelse, der viser, at risikoen for tyktarmskræft mindskes betragteligt, hvis man spiser mange rodfrugter og fuldkornsprodukter.
Man har i 13 år fulgt 57.000 personer, og det viste sig, at risikoen for tyktarmskræft faldt med 35% for kvinder, der spiste mange rodfrugter og kornprodukter. Resultatet var en anelse mindre for mænd.
Til gengæld beskytter rug og tomater mænd mod prostatakræft, så hvorfor ikke nyde en rodfrugtlasagne med tomatpesto og spise ristet rugbrød til?
“Den lille grønne for madpakkespisere” udkommer om et par uger. Prisen bliver kr. 249,-, men det bliver muligt at bestille bogen her på bloggen til favørpris. Hold øje.
Bogen indeholder mere end 100 opskrifter på sund og lækker frokostmad – lige fra sunde postejer til smørepålæg og lidt til den søde tand.
Borough Market er Londons mest kendte marked – og en sand skat for alle madaffectionados.
Her finder man alle slags fødevarer fra Storbritannien og udlandet. Og alt er af den allerbedste kvalitet.
Markedet er åben torsdage, fredage og lørdage. Mandag til onsdag er der åbent til frokost (kl. 10-15), og da der er masser af små og store spisesteder, er der rig mulighed for at smage på de gode produkter.
Denne plakat med et gammelt foto af grønthandlernes stafetløb kunne illustrere lysten til at komme først med det sidste nye. Når man slentrer rundt på Borough Market har man i al fald fornemmelsen af, at de er fremme i skoene.
Man har simplet hen fingeren på “madtrend-pulsen”.
Endelig kan man finde godt brød i England. Der er stadig alt for meget af det hvide brød bagt af tapetklister, men der dukker mange nye bagerier op, der har fundet ud af, at godt brød er rygraden i et godt måltid mad.
Firmaet Spice Mountain sælger hotte chili og mange andre spændende krydderier på markedet. Er du ikke lige i London, kan du bestille de eksotiske varer direkte hos firmaet.
Moden inden for mad og for smag ændrer sig ligesom al anden mode.
Lige nu skal der helst være lakridssmag i det meste. På Borough Market fås lakrids i alle afskygninger: lakridsrødder, reven lakridsrod, pulver etc.
I min nye madpakkebog bruger jeg lakridsrod som spyd til terninger af frisk frugt – og snart kommer der en rødbedesalat på bloggen med en lakridsdressing.
Der er masser af gode råd at få hos de handlende på markedet. Her får Ida en masse info om lakridsrødder, høvlet lakrids, dyrkning, oprindelse og anvendelsesmuligheder. Lakridsmandens tålmodighed er uendelig!
I Londons Soho, i Warwick Street, ligger den hyggelige og godeRestaurant Nopi.
Restauranten har dejlige grøntsagsretter på kortet, og da jeg var der for nylig, fik jeg som appetizer det sprøde brød fra Mellemøsten, som hedder lavash. Brødet blev serveret sammen med en gulerodsdip gjort “hot” og interessant med den marokkanske chilipasta, harissa og kerner af granatæble, se fotoet nedenfor.
Dette ældgamle brød stammer fra Mellemøsten, og det er formentlig et af verdens ældste brød. I Mellemøsten ser man på brød som en gave fra Gud. Det forstår jeg godt, for brød er en vidunderlig fødevare. Jeg kan dårligt forestille mig en dag uden “det daglige brød”.
Brød er ufattelig mange ting. Hver slags lige guddommelig til sin bestemte ret eller anledning – hvis brødet er bagt med kærlighed og gode råvarer.
Dette brød smagte jeg for nylig i London. På den skønneRestaurant Nopii Soho fik jeg et lavashbrød, og det inspirerede mig til selv at gå i gang.
Lavash er et sprødt, tyndt brød, der kan holde sig i månedsvis, men mine lavash er faldet anderledes ud, end dem jeg fik på restauranten. Hos Nopi havde man bagt brød, der var mere som knækbrød eller kiks, mens min opskrift er en slags sprødt fladbrød, som har været kendt og bagt over store dele af verden i umindelige tider.
I gamle dage i Mellemøsten, når man bagte lavash, bagte man ofte til flere måneder ad gangen, fordi det tørre, sprøde brød kan holde sig længe, blot pakket ind i et linnedklæde.
Traditionelt bages lavash i en lerovn, en såkaldt tonir, næsten som man bager chapatti i en tandooriovn i Indien.
Lavash kan spises som tilbehør til supper eller salater, men de er også fine til dips. I London fik jeg lavash sammen med enharissakrydret gulerodsdip.
lavashbrød
gær på størrelse med en ært
2 ½ dl lunkent vand
½ tsk sukker
1 tsk salt
100 g grahamsmel
ca. 300 g hvedemel
sesamfrø
nigellafrø
Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt sukker og salt.
Rør grahamsmelet i og tilsæt hvedemelet lidt ad gangen.
Kom så meget hvedemel i, at dejen kan æltes glat og elastisk. Ælt dejen grundigt igennem og lad den hæve tildækket ca. 2 timer.
Ælt dejen igen og lad den hæve endnu ½-1 time.
Del dejen i ca. 10 lige store dele. Tril dem til runde kugler og rul dem ud med en kagerulle i en tykkelse på ca. 2 mm.
Du kan lave runde brød, eller du kan lave aflange som en skosål, ca. størrelse 46.
Drys med sesam- og nigellafrø og rul dem godt ned i dejen med kagerullen.
Brødene skal bages i bunden af ovnen. Hvis du har en pizzasten så sæt den i ovnen og tænd ovnen på 225 grader.
Bag et par brød ad gangen, til de er gyldne, 5-8 minutter.
Hvis du ikke har en pizzasten, bages brødene på folie direkte i bunden af ovnen. De skal bage et par minutter længere, end hvis du bruger en bagesten.
tip
Hvis du vil være sikker på, at nigella- og sesamfrø ikke drysser af brødene, så pensl dem med sammenpisket æggehvide, inden du drysser frøene på.
En af bloggens læsere, Ilona, foreslår, at man smører brødene med kartoffelmel rørt ud i vand, inden frøene drysses på.
Jeg har afprøvet metoden, og frøene bliver siddende, til gengæld bliver brødene ikke så sprøde, som de skal.
Vil man være helt sikker på, at frøene ikke drysser af og at brødene også bliver sprøde, foreslår jeg derfor, at man ælter dem med ind i dejen.
. forårets frokoster kalder på smørrebrød Med påsken – og forhåbentlig foråret – lige om hjørnet er det tid af planlægge en af forårets traditionelle […]
. en fransk klassiker – soupe au pistou Sparetider kalder på enkel, billig mad. Og her kommer supper ind som en klar vinder. Især de […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
