Lakrids er IN! Jeg holder rigtig meget af lakrids, og nu findes det både i slik, konfekt, brød og “rigtig” mad. Man skal nok ikke drysse lakrids på alt, hvad man ser, men jeg synes lakridssmagen fungerer fint sammen med de lidt sødlige rodfrugter.
Hvis du synes, det er for vildt, kan lakridsen selvfølgelig udelades.
1,5 kg rodfrugter (jeg har brugt blå kartofler, lilla, hvide og orange gulerødder, lilla, stribede og gule rødbeder)
250 g svampe, gerne portobello og kejserhatte
100 g skalotteløg
10 fed hvidløg eller flere efter smag
250 g små tomater på stilk
olivenolie
2-3 spsk lakridsrodspulver
krydderurter på stilk: timian, rosmarin etc.
12-16 falafler – hjemmelavede eller købt frosne
Gør alle grøntsagerne i stand. Skær rodfrugterne i tynde både eller mundrette stykker.
Skær svampene i mindre stykker eller skiver.
Skær løgene i både, og hvidløgene i to dele.
Læg rodfrugter, svampe og løg i en bradepande eller i et stort ovnfast fad. Hæld ca. 1/2 dl olie over og vend godt rundt. Læg tomaterne på rodfrugterne.
Drys med salt, peber og lakridspulver efter smag.
Læg stilke af den valgte krydderurt på og sæt pladen eller fadet i en 200 grader varm ovn.
Bag rodfrugterne ca. 30 minutter.
Læg falaflerne i fadet de sidste 10-15 minutter.
Servér gerne en salat til af hele kerner som spelt eller perlebyg, se nedenfor.
tip
Du kan vælge de rodfrugter, du har på “lager”, eller som du holder af. Foruden de ovennævnte kan det være selleri, almindelige kartofler, jordskokker, persillerødder, pastinakker etc.
Når du spiser en kornsalat til de bagte rodfrugter, får du mange gode proteiner.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.
Hvis du tilmelder dig E-mail abonnementet nedenfor, får du automatisk opskrifterne sendt pr. mail hver uge.
Den kinesiske skuespiller Gao Yuanyuan har iført sig en skøn robe lavet af salatblade.
Anledningen er, at skuespilleren advokerer for foreningen for etisk forsvarlig behandling af dyr (Peta). Kineserne har firedoblet deres kødspisning inden for de sidste 10 år, og foreningen arbejder på at få kineserne til at skrue lidt ned for kødet. Jeg er bange for, at det bliver op ad bakke!
Kineserne har fået flere penge mellem hænderne, og hvis der er noget, de ønsker sig, så er det KØD på bordet.
kød er kolossalt ressoucespild
Tidligere, da det kun var os i vesten, der spiste kød, kunne det lade sig gøre ressourcemæssigt. Men i fremtiden vil der simpelt hen ikke være mad nok til alle, hvis vi ikke skærer ned på kødforbruget.
Tænk på, at en ko spiser 170 gange sin egen vægt, før den bliver til en bøf. Det er planteproteiner, der kunne blive til dejlig menneskeføde.
Nu ligger de også derude – de små nye rødbeder smækfulde med saft og kraft.
Rødbederne kan skæres i papirtynde skiver og serveres som carpaccio:
carpaccio af rødbeder
Læg de tynde skiver i ét lag på en tallerken. Drys med hakkede kapers, salt og peber og evt. lidt smuldret parmesanost. Dryp med lidt citronsaft og olivenolie. Voilá! en nem lille forret.
Du kan også lave mange slags salater af rødbederne. Fx denne her:
Efter at Irma med deres underbegavede annoncer har hånet deres homoseksuelle og vegetariske kunder, er turen nu kommet til hele familien Danmark.
I denne uge handler det om en totalt tåbelig besked fra en kone til en mand. Jamen, kære Irma, SÅ åndssvage er jeres kunder altså ikke!
åndeligt utroskab
Jeg har det i dag med Irma, som jeg ville have det, hvis jeg havde været gift med en mand i 32 år og pludselig en morgen vågnede op og fandt ud af, at han slet ikke var det menneske, jeg troede – det ville være som at finde ud af, at dette menneske besad nogle egenskaber, som var helt uacceptable for mig.
Findes der noget skønnere end de nye kartofler, man lige kan gnide skindet af? Kogt lige tilpas er det en himmerigsmundfuld, som man bliver rigtig glad af.
solanin i kartofler
Det er svært at forestille sig, at det tog nogle hundrede år før danskerne turde spise kartofler.
Vi troede, kartofler var giftige og begyndte først at sætte tænderne i dem sent i 1800-tallet. Og sandt er det, at kartoflerne KAN være giftige. Hvis de er grønne, er der dannet solanin, og så skal de kasseres.
Men i dag kan jeg anbefale en dejlig kartoffelsalat af forhåbentlig superfriske, hvide kartofler.
Konkurrencen om Danmarks bedste madblogs, som FDB afholder, løber indtil den 14. juni, så du kan nå at stemme endnu. Det kræver, at du er på Facebook – hvis du ikke er, så send gerne opfordringen videre til dine venner. kødfrifredag.dk har brug for alle de stemmer, der findes derude.
Hvis du synes om kødfrifredag.dk så stem her:
Det er muligt at stemme på flere blogs. Jeg vil naturligvis især anbefale de vegetariske/veganske: Månebarnet, Buddhas Brownies og Miamad.
Nu er der kun et par uger tilbage af aspargessæsonen. Så det er om at nyde de lækre stængler så længe som muligt.
Men måske er du ved at være mæt af asparges? Jeg selv bliver ved til sidste stængel, der jo traditionelt kun stikkes indtil Sct. Hans. Så skal planterne have ro indtil næste år.
Men så har jeg også fået nok asparges for i år. Så vil jeg holde pause og glæde mig til sæsonen næste år i maj. Jeg elsker at spise efter årstiderne. Jeg vælter mig i de enkelte grøntsager, når de er friske og nye – og så holder jeg pause. Så er der hele tiden nye madglæder at se frem til.
en herlig kasse asparges fra Samsø
Denne uges asparges kan spises som forret – eller de kan serveres som tilbehør til frikadeller.
frikadeller med orientalsk smag
Ugens frikadeller er lidt specielle, idet de er lavet af den type ris, der hedder sticky rice eller klisterris. Navnet kommer af, at risen klistrer sammen, når den er kogt.
Jeg lærte klisterris at kende, da jeg rejste i Laos og Cambodia og andre østasiatiske lande, hvor den er helt almindelig. Når man spiser dér, ruller man risen til en lille kugle mellem fingrene og dupper den i curryretten.
Disse frikadeller et blevet til, fordi jeg for nylig havde et madkursus, hvor vi lavede orientalsk mad og spiste klisterris. Der blev en rest til overs – og den endte så som lækre svampede frikadeller!
Har du brug for en lille lækkerbid til frokosten i morgen, hvor en masse af os sikkert ses med venner og bekendte?
De små russiske pandekager bagt af boghvedemel, blinis, er en fin lille ting at servere som foret. “Fyldet” på toppen af pandekagerne kan varieres i det uendelige.
Vejrudsigten lover varmt og solrigt vejt. Det lyder som om, man kunne blive fristet til et glas kølig vin eller juice på altanen eller terrassen.
Hvis du ikke er vild med købesnacks, så prøv disse hjemmeristede kikærter, hvor du selv bestemmer hvilken smag, de skal have – og hvor salte, de skal være.
Findes der noget mere dansk og forsommerligt end nye kartofler og spidskål? De to ting kan fint blandes i en salat. Den rå sprøde kål passer fint sammen med de faste nye kartofler.
Med en ramsløgpesto og måske en håndfuld nye ærter, har du en skøn salat.
En anden mulighed er at lave den klassiske coleslaw. Coleslaw laves normalt med hvidkål, men det går næsten endnu bedre med spidskål.
Jeg undrer mig over, hvor lidt kendskab min tidligere yndlingsbutik, Irma, har til sine kunder.
De kører i øjeblikket en annoncekampagne, jeg må tage stærkt afstand fra. De to første af slagsen handlede om homofobi og vegetarfobi. Den tredje er blot nedladende.
Irma kan ikke lide bøsser og vegetarer
Det er tankevækkende, at Irma vælger at nedgøre to store kundegrupper, der er købestærke. Inden for andre grene af erhvervslivet har man for længst fundet ud af at målrette annoncer mod homoseksuelle, fordi det ofte er folk, der har styr på økonomien og gerne bruger penge.
Vegetarer er mennesker, der tænker over, hvad de putter i munden og har valgt en bestemt livsstil, fordi de vil værne om dyrene, miljøet og klimaet. De hører ofte heller ikke til de mindst bemidlede, og må antages at have lagt mange penge i Irma.
Den seneste annonce taler generelt til alle os kunder, som om vi er lallende idioter. Hvad har I gang i, Irma? – for nu at udtrykke det på nudansk.
Hvis det var en hvilken som helst anden butik, ville jeg nok ikke reagere. Men netop fordi jeg og rigtig mange andre har et kærlighedsforhold til Irma, bliver vi så kede af det.
standardsvar fra Irma
Jeg har skrevet til Irma og fortalt dem, hvor mange mennesker de sårer. De sender så et standardsvar, som de sender til alle, der reagerer på annoncerne. Jeg håber på, det skyldes tidmangel og tusindvis af klager – og ikke ligegyldighed fra butikkens side.
– k ø d f r i f r e d a g. d k e r n o m i n e r e t
Det rumler med valgrygter i det politiske liv. Men der sker ikke rigtig noget. Det er noget helt andet i madens verden: her er der nogen, der gør noget ved det.
FDB – som har siden “Vi skal spise” med masser af opskrifter af mange interessante madskribenter – har udskrevet en konkurrence om Danmarks bedste madblog.
Kødfrifredag.dk er meget stolt over at være nomineret.
Og så kommer vi til sagens kerne: hvis du synes, kødfrifredag.dk har fortjent at vinde en af de tre præmier, så stem på Kødfrifredag her http://viskalspise.dk/madblogger
Jeg ved ikke, om man kan blive træt af asparges. Jeg kan ikke, men nogle brugere af bloggen synes måske, at aspargesene har fyldt lidt meget på det sidste, så vi holder lige en lille pause.
Jeg har mere aspargesguf på programmet til næste uges menu.
nye kartofler og spidskål
Mine to andre favoritter, nye kartofler og spidskål, indgår i denne uges superenkle menu.
opdateret mormordressing
Kartoffelsalaten serveres med min egen opdaterede mormordressing. Måske bør du servere salaten til en anden ret end den grillede spidskål, for der er også spidskål i salaten. Og selv om spidskål er godt, er dobbelt så meget spidskål ikke nødvendigvis dobbelt så godt.
Kartoffelsalaten er fremragende til frikadeller, fx squashfrikadeller eller bønnefrikadeller. Den er også god til en postej, måske en valnøddepostej.
. forårets frokoster kalder på smørrebrød Med påsken – og forhåbentlig foråret – lige om hjørnet er det tid af planlægge en af forårets traditionelle […]
. en fransk klassiker – soupe au pistou Sparetider kalder på enkel, billig mad. Og her kommer supper ind som en klar vinder. Især de […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy