Findes der noget mere humørdræbende end kogte gulerødder? Det skulle da lige være udkogt blomkål. Jeg er vokset op med begge dele og derfor stærkt allergisk over for alle former for voldtægt på grøntsager.
Jeg foretrækker rå gulerødder eller let svitsede i en panderet. Men allerbedst synes jeg gulerødderne kommer til deres ret, hvis de grilles. Så er de søde men stadig sprøde.
Vi er midt i grill-sæsonen, så læg rødderne på grillen eller gør som jeg har gjort her: steg rødderne på en grillpande.
ny høst af vitaminer i stænger
Gulerødder er smækfulde af A-vitamin (betacaroten) og indeholder også B- og C-vitaminer. Spis gerne masser af rå gulerødder. Det er godt for synet, og rødderne holder blodsukkeret i balance.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Flere forskellige råvarer er specielt gode for hjernen. Det drejer sig i høj grad om blåbær, som indeholder en masse antioxidanter. Men også avocado, valnødder og olivenolie er gode til at holde gang i de små grå.
Og så er det værd at bemærke, at fuldkornprodukter også er fremragende hjernemad, der forbedrer hukommelsen og kan standse nedbrydelsen af hjerneceller.
.
rugkerner og spidskål er god hjernemad
Prøv denne ret med cremede rugkerner og grillet spidskål på toppen. Lige nu er der skønne nye spidskål, som smager af sol og sommer.
Klokken er lidt over 9, og lige nu kan du i radioens P1 høre en diskussion om dyrevelfærd. Skynd dig at lukke op.
Her er hårdtslående argumenter for at betale lidt mere for et økologisk æg og lidt mere for mælk, der kommer fra fritgående køer.
Som en person siger lige nu: det er absurd, at vi overhovedet skal diskutere om dyr skal behandles ordentligt. Mange mennesker i Danmark har råd til at købe produkter, der ikke er frembragt ved hjælp af dyremishandling.
Faktisk er det kun 7% af os, der køber økologiske varer.
.
.
slagtekyllingerne lider mest
En burhøne har et A4 ark + et postkort at leve på. Slagtekyllingerne opfedes så hurtigt, at deres ben ikke kan bære dem i deres sidste leveuger. De sidder simpelt hen på kroppen.
Mange af disse pinsler kan vi udrydde, hvis vi vil betale for etisk forsvarligt producerede varer.
Det er DIG, der bestemmer. Landbruget omstiller ikke frivilligt.
Politikenfortæller i dag historien om, at kun 25% af alle danske køer i dag kommer på græs. I 1975 var det tæt på 100%.
Det er stik imod dyrenes natur. Køer skal have frisk luft – og ikke mindst græs. Det er de født til.
At køerne lever hele deres liv i stalden går naturligvis ud over både deres trivsel – og dermed også over næringsindholdet i mælken.
.
omega 3 fedtsyre
Mælk fra køer, der går på græs, indeholder væsentlig mere af den livsvigtige omega 3 fedtsyre samt A-vitamin.
Og smagen må man heller ikke glemme: mælk og fløde fra økologiske køer smager langt bedre. Man kan roligt sige, at man på flere måder får en bedre smag i munden ved at vælge økologiske mælkeprodukter.
I denne salat med jordbær og mormordressing kan bruges enten sojafløde eller piskefløde. Begge dele fås økologisk.
Mon ikke mange skal ud at nyde naturen her i weekenden. Jeg sidder selv i sommerhuset og nyder en dejlig salat med de første danske jordbær. Faktisk en rigtig dansk sommersalat.
Asparges kan nydes på utallige måder. I denne uge har jeg brugt dem i en hurtig tærte.
Aspargesene skal ikke koges først. Men hvide asparges skal skrælles. Grønne behøver normalt ikke at skrælles, men jeg skræller alligevel altid det nederste stykke i stedet for at brække det af, som mange gør. På den måde undgår man spild.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Rødbeder hører også til den kategori, man kalder superfood (se nedenfor).
Rødbeder indeholder meget af B-vitaminet folat, som bl.a har betydning for blodets iltning.
I rødbeder findes også antioxidanterne antocyaninerne, der forebygger ældning og livsstilssygdomme. Og rødbeder er desuden jernholdige, hvilket er værd at bemærke, hvis man ikke spiser kød.
lille rødbedeforret
Rødbeder passer fint sammen med gedeost. Også andre markante ting som peberrod og wasabi kvikker den tilbageholdende rødbede op. Sødt-syrligt er også godt, fx rosiner kogt ind med balsamico.
I den lille forret her er rødbederne kogt, men faktisk er det fint at spise så meget råt som muligt. Så du kan blot skære rødbederne i papirtynde skiver og lægge dem sammen med osten. Så har du en forret på nogle få minutter.
Avocado er et genialt næringsmiddel. Det er blevet sagt, at hvis man strander på en øde ø, kan man overleve i årevis, blot der vokser avocado på øen.
.
ny forskning
Vi har længe vidst, at avocado er sundt, men nu har forskning på Ohio State University vist, at forsøgspersoner, der fik en salat med avocado, optog flere antioxidanter end de personer, der fik en almindelig salat med fedtfattig dressing.
I avocadosalaten var der 4 gange mere lycopen og 18 gange mere betacaroten (A-vitamin) i forhold til den traditionelle salat.
lycopen beskytter
Stoffet lycopen findes rigeligt i avocado. Lycopen er en antioxidant og det pigment, der giver grøntsagerne deres farver (fx findes der også meget lycopen i tomater).
Lycopen reducerer hærdning af blodkarrene og nedsætter risikoen for blodpropper. Og den gode antioxidant er også aktiv i bekæmpelsen af kræftceller.
Prøv en avocadosalat, brug avocado som pålæg, eller optimér humussen med en avocado.
blev startet i forbindelse med klimatopmødet i København i 2009. Læs mere om tankerne bag her.
Den gang troede jeg endnu på, at verden kunne blive enig om at værne om klimaet. Det skete ikke, og der er desværre heller ikke store chancer for, at det vil ske med topmødet nu i Durban.
Grådigheden er for stor, og indsigten i konsekvensen af vore handlinger er for lille, og det er derfor aldrig lykkedes nationerne at nå til enighed om en klimaaftale, der forpligter samtlige lande i udledning af klimagasser.
“Den rige mands ko stjæler den fattige bondes korn”
Mahatma Gandhi
vi må selv handle
Heldigvis er der gode takter i mange lande, selv i et land som Kina, der ikke vil forpligte sig til aftaler. Ikke desto mindre arbejder man hårdt på at forbedre klimaet, hvilket også er af største nødvendighed. Allerede da jeg rejste i landet i 1985 var luften til at skære i – og det er småting imod, hvad der siden er sket.
hver eneste bid batter
Man kan spørge sig selv i dette gigantiske hav af forurening: “nytter det noget at ændre spisevaner?”.
JA, det gør det. Hver eneste bid mad vi putter i munden har konsekvens for klimaet.
Derfor håber jeg, at du vil bruge og nyde opskrifterne her på bloggen – og meget gerne sende dem videre til venner og bekendte. Vi har brug for at få alle med om bord for at skåne denne smukke planet og sikre den for fremtiden.
En af bloggens læsere, Cecile, har spurgt mig om en opskrift på boller i karry. Faktisk har jeg aldrig før tænkt på at lave kødboller uden kød, men nu har jeg kastet mig ud i nogle forsøg. Det er en virkelig spændende opgave.
her hjælper kun bønner
Foreløbig har jeg lavet nogle udmærkede “kød”boller med basis i kidneybønner. De hang fint sammen, da de blev kogt i en god grøntsagsbouillon.
Jeg vil også prøve at lave nogle boller på basis af svampe.
Hvis DU har erfaring med eller ideer til “kød”boller uden kød, så skriv gerne en besked her på bloggen.
Inden længe vil der komme en opskrift med boller i karry – måske med flere udgaver af “kød”boller uden kød.
Terapeuten Birthe Straarup har udsendt en spændende ny bog.
Birthe Straarup har i mange år arbejdet som zoneterapeut, kineseolog og terapeutisk rådgiver.
Siden 2003 har Birthe Straarup arbejdet med begrebet “solskinsmad”, som er de principper bogen handler om.
opskriften på sundhed og enkelhed
Selv om der er opskrifter i bogen, vil Birthe Straarup mere have os til at leve efter et helt nyt princip, hvor vi tager hensyn til planeten, klimaet og ressourcerne.
Birthe Straarup siger: “Plantemad er nænsom for kroppen, dyrene og kloden og bliver morgendagens mad”.
Ved hjælp af en helt ny madcirkel fører Birthe Straarup os ind i det uendelige univers af vidunderlige smagsnuancer, og personligt tror jeg , at vi helt automatisk vil ændre madvaner til noget sundt og naturligt, hvis vi lærer at SMAGE.
“Solskinsmad” er på 172 sider og koster kr. 249,00.
Det er velkendt, at broccoli er en af de bedste beskyttere mod kræft. Kræftcellerne kan simpelt hen ikke lide de skrappe stoffer i broccoli (og andre former for kål).
ny forskning om broccoli
Nu har forskerne fundet ud af, at broccolien er endnu mere effektiv mod kræftcellerne, hvis den spises sammen med noget stærkt som peberrod, wasabi, chili etc.
broccoli med wasabi og sesamfrø
I den gode sags tjeneste har jeg lavet et forsøg med broccoli og wasabi.
Wasabi er japansk peberrod, og vil være kendt af dem, der elsker sushi. Wasabi er den edder-stærke pasta, der altid følger ned sushi.
Wasabi købes i butikker, der handler med orientalske produkter. Det fås enten i en tube eller som et pulver, som skal røres op i vand.
Jeg har skåret broccoli i skiver og penslet dem med wasabi rørt op i vand. Derefter har jeg drysset sesamfrø på og stegt skiverne et øjeblik på panden i lidt olie.
Husk at broccoli skal varmebehandles så lidt som muligt for ikke at ødelægge de aktive stoffer.
mere følger om broccoli og de stærke sager
Hvis det stærke virkelig skal blive på broccolien, er det formentlig nødvendigt at vende skiverne i sammenpisket æg sammen med det stærke medie. Det kommer jeg tilbage til.
Indtil videre kan du jo også spise broccolien som en salat med en stærk chilidressing eller peberrodsdressing.
Som jeg tidligere har skrevet om, arbejder jeg på en bog om grøn madpakke- og frokostmad. Jeg håber, den udkommer i løbet af 2012.
Bogen indeholder en masse opskrifter på smørepålæg, som man nemt selv kan lave. De købte vegetariske pålæg er temmelig dyre, så der er store besparelser, hvis man laver sit eget pålæg, og der er mange lækre ting som artiskokpålæg, linsepostej, nøddesmør, cashewpålæg og desuden masser af frikadeller og andre postejer, lommepizzaer med meget mere
– Og så er hjemmegjort som bekendt velgjort, og man ved præcis, hvad der er i maden.
I denne uge kommer der et par smagsprøver. Dels har jeg udarbejdet en opskrift på en burgerbolle med perlespelt og speltmel, som både fylder og smager, dels har jeg lavet en variation af den klassiske hummus.
opgradering af den klassiske hummus
Hummus er populært som pålæg, og det smager da også fantastisk godt. Og så kan det varieres på utallige måder. Man kan tilsætte chili, spidskommen, sennep etc. – og man kan, som jeg foreslår her, optimere humussen med et par supersunde avocado.
Hummusen på billedet er en klassisk hummus med chili. Klik på billedet, så får du opskriften.
klap sammen om noget godt –
den klimavenlige burger
Der er ingen ende på alle de dejlige ting, man kan fylde i en burger.
Hvis du vælger ugens speltbolle og smører den med hummus og klapper den sammen om en kartoffelfrikadelle, er du rigtig godt forsynet med gode proteiner.
– Og det er vel at bemærke proteiner af den klimavenlige slags. Her har ingen kobøvser og ditto prutter belastet omgivelserne.
. tilbage til rødderne – de orange vitaminstænger Guleroden er en af vores mest almindelige grøntsager. Ikke desto mindre er den lidt overset i madlavningen. […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
