super food-suppe – næring til alle celler i juletiden – luk op for låge nr. 3
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in supper
.
styrk immunforsvaret – tid til sjæle- og celleføde
December måned er for de fleste af os en dejlig tid. Men også udfordrende! I år selvfølgelig ikke mindst på grund af corona. Så midt i alle juleforberedelserne og overvejelserne om hvad der skal serveres i julen for vores kære, er det en god idé lige at huske sig selv og sin egen sundhed i løbet af december og de andre vintermåneder. Denne suppe er ikke decideret julemad. Den er beregnet til at give styrke til at komme helskindet gennem den mørke og travle tid.
For at booste kroppen er det en god idé at spise detox-mad, dvs mad med mange antioxidanter og ekstra gode næringsstoffer, der udrenser og aflaster kroppen. Alle sammen ting, der kan få en decembertræt krop op på dupperne igen (det kan du læse meget mere om i min bog: “Sund vegetarisk” (tidligere udsendt med titlen: “Powerfood – detox kroppen, boost immunsystemet og få masser af energi”). Bogen er også god at have ved hånden efter jul, hvis du skulle få brug for at tabe et par kilo!
Og når det handler om lækre og sunde supper, er der mange flere ideer til supper fra hele verden plus tilbehør i min bog: “Supper & Co.”
Sæt ind på sundheden nu. Der er ingen undskyldning: supper er lavet på ganske kort tid!
.
detox-suppe – styrk kroppen til juletravlheden
Noget af det bedste til detox af kroppen er supper, fordi du får man en masse gode næringsstoffer sammen med meget væde. I denne suppe har jeg bl.a. brugt broccoli og gurkemeje, som begge er kræfthæmmere. Broccoli er desuden rig på antioxidanter og indeholder kalk, som styrker knoglerne. Blandt kålsorterne er broccoli en af de stærkeste kræfthæmmere, og fibrene i kålen binder brugt kolesterol. Ingefær og hvidløg virker antiinflammatoriske og bakteriedræbende.
Du kan tilsætte dine egne yndlingsgrøntsager og fx også svampe.
Suppen får ekstra kraft fra pestoen af brøndkarse. Brøndkarse ligger øverst på den amerikanske liste over dét, man kalder “powerhouse”-produkter. Dvs ting med ekstraordinært mange gode næringsstoffer.
Både hørfrøolien, valnødderne og brøndkarsen indeholder Omega 3 fedtsyrer, som mange får for lidt af.
Hvis du laver suppen, når det er sæson for ramsløg i foråret, kan du bytte brøndkarsepestoen ud med en ramsløgpesto. Ramsløg er også supersunde og indeholder bl.a. mange gange mere C-vitamin end citroner. Måske har du nogle blade liggende i fryseren? Så kan de med fordel anvendes her.
.
D-vitamin
Hvis du vil sikre dig ekstra i denne vinter, er det en god idé at tage en D-vitaminpille dagligt. Mange af os får ikke D-vitamin nok i årets mørke måneder, og det er ikke mindst vigtigt i år i forhold til corona. Mange studier tyder på, at D-vitamin kan afhjælpe eller forhindre alvorlig covid19. Det ser ud, som om sygdommen simpelt hen forløber lettere, hvis man er dækket ind med D-vitamin.
Du finder et fint udvalg af D-vitaminpiller – og mange andre tilskud – hos firmaet 24med.dk
plantekraft
Man skulle ikke tro det, men de spinkle krydderurter besidder stor styrke, når det gælder sundhed. Det er en god vane altid at drysse en form for grønt på sin mad, hvadenten det er kartoffelmaden, en suppe, en salat eller en hovedret. En af de helt store helte er brøndkarsen.
brøndkarse
er en urt, der er blevet brugt medicinsk i århundreder, og det er ikke mærkeligt, for den lille vandglade plante er proppet med gode stoffer, især mange A-, C- og K-vitaminer, og indeholder meget kalk, magnesium, mangan og fosfor. Og så har brøndkarse et pænt indhold af Omega 3 fedtsyrer.
Brøndkarse regulerer kolesterol. Stoffet gluconasturtiin, der giver planten dens let pebrede smag, ser ud til at være kræfthæmmende.
K-vitaminer gavner hjerne og hukommelse, og A-vitamin styrker synet.
Brøndkarse ligger som nævnt nr. 1 på den amerikanske liste over “powerhouse” produkter. Men ramsløg er et godt alternativ i forårsmånederne.
broccolisuppe med brøndkarsepesto
50 g sorte belugalinser
100 g løg
2 spsk kokosolie eller anden olie
2 spsk reven ingefær
1/2 spsk gurkemeje
8-10 dl grøntsagsbouillon
150 g gulerødder
250 g broccoli
4 fed hvidløg
limefrugt
pesto:
1 potte brøndkarse
25 g valnødder
2 fed hvidløg
1/2 dl hørfrøolie (kan erstattes af olivenolie)
evt. 50 g reven, tør ost (evt. vegansk)
limesaft
Lav først pestoen: kom alle ingredienserne i køkkenmaskinen eller blenderen. Blend til pestoen er findelt.
Smag til med salt, peber og limesaft.
Kog linserne i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem.
Hak løgene og svits dem i olien et par minutter. Tilsæt ingefær, gurkemeje og bouillon. Bring suppen i kog.
Skær broccolien i små buketter. Skær stokken i terninger. Skær guleroden i halve skiver. Hak hvidløgene.
Kom grøntsagerne i gryden og kog dem 3-4 minutter. Tilsæt linserne. Sluk for varmen og smag til med salt, peber, ingefær og limesaft.
Servér suppen portionsvis med en skefuld pesto på hver portion.
Sidder og spiser suppen lige nu. Smager godt. Jeg lod grønsagerne koge 10 min, – de har stadig bid. Jeg har ikke så meget erfaring med bønner, men synes de giver mere substans i suppen end suppen uden bønner. Tak for opskriften 🌹🌹
Kære Sølvi,
Tak for din hilsen. Man kan heldigvis selv bestemme, hvor meget bid grøntsagerne skal have. Jeg kan godt lide dem, når de er kogt i kort tid.
Og det lyder godt med bønner i suppen. Det vigtige er at få nogle proteiner med.
Kh Kirsten
Kære KIrsten
Jeg har fået dine skønne input via mail et halvt års tid – TUSIND TAK for dine inspirerende opskrifter, som min mand og jeg nyder meget ofte.
Jeg var så heldig at få den næstsidste af din dejlige bog om æltefrit brød (der var én i Frederikssund og én i Svanneke tilbage). Opskrifterne derfra har vi også brugt flittigt.
På reolen har jeg også ‘Cranks lille grønne’, som vi stadig bruger til inspiration.
Et spørgsmål: Var du involveret i caféen “Cranks” i København?
– måske husker jeg forkert, men husker en skøn café i en gård, der lå op til strøget i mine unge dage?
Mange taknemmelige hilsener Lis
Kære Lis,
Det er dejligt at høre, at du følger med i mine opskrifter – og især at de falder i smag!
Du har sandelig været heldig at finde bagebogen, for mange spørger til den, men desværre er den helt udsolgt. Jeg håber, forlaget på et tidspunkt trykker den op.
Jeg havde kun det med Cranks at gøre, at jeg udgav deres kogebøger, men jeg var ikke involveret i restauranten. Restauranten lå i Grønnegade, ikke så langt fra Strøget. Jeg husker ikke, om der var en gård, mens det kan der godt have været til bagsiden.
Kh Kirsten
Sidder og spiser den lige nu😄
Den smager fantastisk🥳
Har tilsat lidt flere grøntsager og lidt flere belugalinser, men ih det er en dejlig suppe😊
Kære Dorte,
Hvor er det dejligt at høre. Tusind tak. Og man kan jo sådan set tilsætte mange andre ting end i opskriften.
Kh Kirsten
Mmmmmmhhhh – smager skønt 👍🏼
Kære Jonna,
Hvor ER det dejligt at høre. Tusind tak!
Kh Kirsten
Sikken skøn suppe med masser af smag. En rigtig god idé med brøndkarsepesto som tilbehør.
Lotte G
Kære Lotte,
Hjertelig tak. Det glæder mig. Og ja, det er pestoen, der sætter prikken over i’et.
Kh Kirsten
En meget, meget dejlig suppe med smag og bid ❤️
Pestoen et lækkert tilbehør
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Kære Jette,
Mange tak for din hilsen og dine smukke ord om super food-suppen. Det er rart, når sund mad også smager dejligt!
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy