stegt spidskål med tomatsalsa – tag med i Kornets Hus
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in forretter, hovedretter, rejser
.
en livslang drøm indfriet på smukkeste vis
Gad vide hvor mange mennesker, der i deres liv lykkes med at opføre et stort oplevelseshus og museum? At skaffe midler fra fonde og være motor og drivkraft for skabelsen af et værk i stor skønhed, både ude og inde.
Det har den visionære bager, Jørn Ussing Larsen og hans hustru Inger, gjort med opførelsen af Kornets Hus.
For mange år siden startede parret det økologiske og biodynamiske bageri, Aurion, i Hjørring. Allerede dengang var de forud for deres tid med gedigent, økologisk og biodynamisk brød. Fra de første fem rugbrød bagt i faderens ovn, voksede bageriet, alt imens Jørn drømte store drømme om et riste en rune over kornet og det gode brød.
Det var også Jørn, der genopdagede de gamle kornarter spelt, enkorn, emmer og kornsorten kamut. Uden den passionerede bager var vi aldrig kommet på det høje brødstade, vi er i Danmark i dag. Jørn introducerede også quinoa til danskerne – det geniale næringsmiddel fra Sydamerika.
.
I Kornets Hus får du svar på alt det, du ikke vidste, du gerne ville vide om et af verdens vigtigste næringsmidler
Senest har Jørn så stået i spidsen for opførelsen af det smukke Kornets Hus tæt ved bageriet i Hjørring. Her har det fremsynede par realiseret deres mange visioner om at skabe et oplevelsesrum for kornet – basis for vores daglige brød.
Kornets Hus har fokus på viden om korn, kornets historie og korn som en central råvare i vores ernæring.
.
Alt i Kornets Hus er fremstillet af de ypperste materialer. Hvem tænkte på, at en kornkværn kan være SÅ smuk!
Kornets Hus er et sanseligt oplevelsessted med bagekurser, formidling, gastrokøkken, butik, café og meget mere. Jørn og Inger er fornemme repræsentanter for en holistisk holdning, der så småt er ved at spire frem. Når ren tanke og ren handling forenes, går vi mod kærligere tider. De har skabt et hus, hvor alt er smukt. Det er som dug på slagne enge i vores arkitekturfattige tid.
.
den visionære bager
lækker mad i cafeen
Da jeg i søndags besøgte Inger og Jørn i Kornets Hus sammen med to gode venner, blev vi beværtet med en overdådig frokost. En af retterne var stegt spidskål med tomatsalsa på toppen.
Opskriften nedenfor er ikke nøjagtig den samme som i cafeen, men jeg har forsøgt at gengive den efter hukommelsen. Der ligger andre opskrifter på stegt spidskål på bloggen, men denne er specielt delikat på grund af tomatsalsaen, som tilfører både sødme og syrlighed til kålen.
.
.
spis brød til
Foto: Anette Harbech Olesen
Spis gerne brød til spidskålen. Det knasende friskbagte brød ovenfor kan man købe i butikken i Kornets Hus.
Jeg har ikke opskrift på brødet, men vil du bage brød til spidskålen, kan jeg anbefale et andet knasende brød, nemlig det æltefri grydebrød.
Lige nu i forsommeren er nye kogte kartofler selvfølgelig også et oplagt tilbehør.
.
æltfrit grydebrød – grundopskrift
.
stegt spidskål med tomatsalsa
(4 personer)
2 små spidskålshoveder
tomatsalsa:
200 g rødløg
olivenolie
2 spsk balsamico
salt, friskkværnet peber
250 g små tomater, gerne flere farver
2 spsk kapers
1 bdt persille
ahornsirup eller rørsukker
Lav først salsaen: skær løgene i skiver og lad dem simre i 2-3 spsk olie, til de er bløde men ikke brune.
Tilsæt balsamicoen og lidt salt og peber.
Skær tomaterne i små stykker og bland dem i løgene sammen med de 2 spsk kapers. Tag panden af varmen og smag til med salt, peber og sirup.
Hak persillen og rør den i.
Del spidskålene i kvarte på den lange led og steg dem gyldne på alle sider i 4 spsk olie. Lad kålen simre for svag varme, til den er gennemstegt og blød som smør. Hæld evt. lidt mere olie over.
Servér spidskålen med tomatsalsaen på toppen. Jeg har yderligere drysset med hyldeblomster i anledning af, at det er midsommertid!
.
.
Tak for dine altid lækre opskrifter
Kære Dorte,
Selv tak. Det er en fornøjelse at levere!
Kh Kirsten
Wauw det ser lækkert ud, den skal helt sikkert prøves i den snarlige sommerferie – tak for inspirationen
Kære Charlotte.
Tusind tak. Det er dejligt at høre. Jeg håber, at retten falder i smag! Rigtig god ferie.
Kh Kirsten
Kære Kirsten!
Sikke et dejligt skriv om Kornets Hus. Jeg har spændt fulgt med under byggeperioden, og nu, hvor det står færdigt, står et besøg højt på ønskelisten, for Aurions korn males flittigt til mel her hos os, alt vores brød (og kager) er hjemmebagt af hjemmekværnet mel. Din bog om det æltefri grydebrød er fantastisk inspiration, og grydebrødene bages ofte.
Kærlige hilsener
fra
Merete.
Kære Merete,
Tak. Det glæder mig at du synes om den lille historie om Kornets Hus. Jeg er helt sikker på at du synes det vil være en stor oplevelse at besøge det smukke hus – og måske især fordi du er flittig bruger af Aurions mel. Det er også dejligt at høre, at du har glæde af bagebogen.
Jeg håber du får en rigtig dejlig sommer.
Kh Kirsten
Tak for mad Kirsten. Det var dog en dejlig sommerret, med nye kartofler
Velbekomme, Dichte!
Skønt at høre, at du kan lide spidskålen. Tusind tak.
Kh Kirsten
Kære Kirsten,
Tak fordi, jeg blev inviteret med. Det var en stor oplevelse at se det fantastiske hus og møde Jørn og Inger; to uhyre sympatiske mennesker, der fortjener al mulig anderkendelse og mange skulderklap. Jeg er fuld af beundring. Kærlig hilsen Claus
Kære Claus,
Uden The Boss, ingen udflugt. Derfor er det mig, der takker for at blive taget med. Og ja, det var storslået at møde de skønne mennesker og se det smukke hus.
Kærlige hilsener fra Kirsten
Dejlig ret.
Synes ikke at der står, at der skal tilsættes kapers.
Gjorde det bare, og det er fint og lækkert.
God ide med hyldeblomsterne.
Kære Jette,
Det glæder mig.
De 2 spsk kapers var desværre smuttet. De er nu tilbage i opskriften. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det.
Kh Kirsten
Kære Kirsten
Hold nu op, hvor smager det bare lækkert! Og så var det oven i købet hurtigt at lave. Det bliver en genganger her i huset. Tusind tak! 😊
Kh. Vibeke
Kære Vibeke,
Hvor ER det dog dejligt at høre. Tusind tak. Og det ER rigtigt: det er en hurtig ret at lave. Og sådan én er altid god at have i baghånden.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy