Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

onsdag

24

februar 2016

8

KOMMENTARER

indisk curryret med kokosbrød

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

værsågod: stærkt og krydret fra Indien

indisk-curryret.Miriam.1

Det er længe siden, der har været indisk mad på programmet, men her i februar er det stadig skønt med noget, der varmer helt ned i storetæerne. Jeg har derfor lavet en godt krydret indisk curryret med hjemmebagte kokosdosaer, indiske pandekager.

Der er masser af skønne grøntsager i curryen, bl.a. de supersunde søde kartofler. Læs om næringsindhold her. Men du kan sagtens vælge andre grøntsager end dem, jeg anbefaler i opskriften. Hvis du synes, ingredienslisten er for lang, kan du også nøjes med en enkelt grøntsag eller to.

 

indisk-curryret.3

Det er min søde kollega Miriam Sommer med firmaet Friske spirer, der har stillet op som fotomodel og  serverer den eksotiske ret, som selvfølgelig har mungbønne-spirer på toppen.

Bemærk bakken. Den fandt jeg engang på et indisk marked. Bag meterhøje stabler af wok’ker lå en sort tingest henslængt. Jeg fornemmede, at der var noget smukt bag det ramponerede ydre, så bakken kom med hjem i rygsækken. Da den blev pudset, åbenbarede den sin sande natur, som er messing med patina! Også de små metalskåle med ører stammer fra Indien.

 

indisk-curryret.Miriam

Du kan servere curryen med kogte ris – eller som her med små kokosdosaer, de klassiske indiske pandekager i miniformat.

 

indisk-curryret.2

indisk curryret med søde kartofler og kikærter

150 g kikærter

1 spsk spidskommenfrø

korn af 4 kardemommekapsler

2 tsk brune sennepsfrø

4 spsk kokos- eller olivenolie

100 g løg

4 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

300 g søde kartofler

200 g gulderødder, gerne i flere farver

200 g blomkål

200 g squash

2-3 dl tomatsaft

1-2 dl grøntsagsbouillon

1 stang kanel eller 2 tsk stødt kanel

2 tsk gurkemeje

1/2 tsk sort peber

200 g cherrytomater

2-3 spsk limesaft

frisk koriander

evt. friske spirer

1 portion kokospandekager

 

indisk-curryret.hånd

Sæt kikærterne i blød mindst 8 timer. Kog dem i nyt vand 15 minutter. Afdryp dem. Du kan også bruge kikærter fra dåse.

Stød spidskommen og kardemommefrø i en morter. Rist dem i en tør gryde sammen med sennepsfrøene, til frøene begynder at dufte.

Kom olien i gryden. Hak løg, hvidløg og den ønskede mængde chili. Kom dem i gryden og svits til løgene er klare.

Skær grøntsagerne i terninger eller mindre stykker og kom dem i gryden – undtagen squashen – sammen med 2 dl tomatsaft og 2 dl bouillon.

Rør kanel, gurkemeje og peber i retten. Læg låg på gryden og lad curry’en simre 10 minutter. Hvis der er for lidt væde, så kom lidt mere tomatsaft og/eller bouillon i gryden.

Tilsæt squash og tomater og lad retten simre endnu 5 minutter.

Smag til med limesaft, salt, peber og evt. en smule sukker.

Drys med lidt koriander og evt. spirer ved serveringen og giv kokosdosaer til curry’en.

 

indisk-curryret

 

 

Share

onsdag

24

februar 2016

4

KOMMENTARER

indiske kokosdosaer

Skrevet af , Posted in brød, tilbehør

 

pandekager på indisk

kokospandekager

Disse små dosaer, indiske pandekager, er en buttet lillebror til de større, tynde dosaer, der bruges som “omslag” til kartofler eller forskellige slags grøntsager. Og så er disse små pandekager tilsat kokos, chili og skalotteløg som ekstra smagsgivere.

Den almindelige masala dosa er klassisk morgenmad i Sydindien. Dosaer bages altid af kikærtemel og rismel, og der kan også tilsættes havregryn. Men der bruges aldrig hvedemel, og derfor er pandekagerne også velegnede for folk der ikke kan tåle gluten.

 .

kokosdosaer

ca. 50 g kikærtemel

ca. 50 g rismel

1 tsk salt

3 dl vand

10 g ristede kokoschips eller reven kokos, evt. kokosmel

1 chili eller efter smag

2 spsk reven ingefær

2 spsk hakkede skalotteløg

kokosolie til stegning

 

Rør de to slags mel og saltet sammen med vandet. Konsistensen skal være som en almindelig pandekagedej.

Smulder kokoschipsene og hak chilien. Rør begge dele i dejen sammen med ingefær og løg.

Steg 6-8 små pandekager af dejen.

.

servér pandekagerne til en indisk curryret

indisk-curryret

Share

lørdag

20

februar 2016

34

KOMMENTARER

æltefrit grydebrød – grundopskriften

Skrevet af , Posted in Uncategorized

.

brødet der lykkes – hver gang!

brødbøger.1

succes for brødbøger – også i udlandet

De to bøger, jeg har udgivet om det æltefri grydebrød, “Verdens bedste brød” og “Det æltefri grydebrød”, er tilsammen udkommet i 20.000 eksemplarer i Danmark.

I sidste uge udkom så “Det æltefri grydebrød” i Tyskland, Norge og Sverige.  For at fejre begivenheden får du her grundopskriften på det fantastiske, æltefri brød.

Ud fra denne grundopskrift kan du skabe en lang række brød efter din egen smag. Du kan tilsætte forskellige kornsorter, frø, kerner, grøntsager etc. Med denne dej kan du også bage ciabattaboller, foccacia, pizzaer etc. på en almindelig bageplade. I “Det æltefri grydebrød” er der masser af ideer til spændende brød, som du ikke kan mislykkes med.

Der ER ikke noget brød som det æltefri: superenkelt at bage og med en luftig krumme og en knasende skorpe. Uhmmm …

Brote_FAS_14022016

Hvis du klikker på linket ovenfor, kan du læse interviewet med mig i “Frankfurter Allgemeine” i forbindelse med udgivelsen i Tyskland.

 

grunddej 5

grundopskrift på grydebrød

½ tsk gær

½ l vand

3 tsk salt

½ tsk råsukker

ca. 650 g hvedemel (op til halvdelen kan erstattes af groft mel) + ekstra til samling af dejen

olie til hæveformen

 

bagt i 2 liters form

.
grundbrød.2

Denne grunddej er udelukkende med hvidt hvedemel. Af smags- og sundhedsmæssige grunde vil jeg dog anbefale, at du også bruger grovere mel som fuldkornshvedemel, grahamsmel, groft speltmel, durummel, havregryn, fuldkornsrugmel, kerner, frø, nødder etc. Erstat f.eks. en fjerdedel eller halvdelen af det hvide mel med en grovere meltype.

Jo større andel af groft mel, desto grovere og tungere bliver brødet. Det helt lette brød opnås med hvedemel alene.

Du kan tilsætte mere eller mindre salt efter smag og behag. Den angivne mængde i opskriften er til den lave side.

Grydebrød er velegnede til frysning. Efter optøning bør de varmes i ovn eller på brødrister.

  1. Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt og sukker. Vær sikker på, at gæren er helt opløst.
  1. Tilsæt melet og rør dejen sammen. Vurdér hvor meget mel, der skal i. Dejen skal være blød men ikke flydende. Når du har bagt brødet en enkelt gang, vil du vide, hvordan konsistensen skal være.
  1. Dæk skålen med et klæde og lad dejen hæve mindst 12 timer – gerne længere. Lad dejen stå ved stuetemperatur. Det er vigtigt ikke at sætte den i køleskabet.
  1. Hæld den nu temmelig flydende dej ud på et godt meldrysset bord og fold den sammen fire-fem gange fra hver side. Drys med mere mel. Brug en spatel til at folde dejen med. Dejen bliver mere flydende under hævningen, og derfor tilsættes lidt mere hvedemel.
  1. Smør hævefadet med olie og læg dejen i igen.
  1. Dæk fadet eller skålen med et bageklæde og lad dejen efterhæve ca. 2 timer, evt. længere.
  1. Sæt den valgte gryde eller form plus låget i ovnen og tænd på 250 grader. Når temperaturen er nået, så lad ovnen stå endnu nogle minutter, så du er helt sikker på, at ovnen og formen er gennemvarme.
  1. Tag gryden eller formen ud af ovnen (pas på fingrene!!!) og drys lidt mel i bunden. Hæld dejen over i formen, læg låget på og sæt hurtigt gryden/formen i ovnen igen. Hvis du bager i en form uden låg, så læg stanniol over formen og bind den omkring formen med snor, der kan tåle den høje temperatur.
  1. Bag brødet 30 minutter. Skru ned til 225 grader og fjern låget eller stanniolen fra gryden/formen.
  1. Bag brødet færdigt endnu 15-20 minutter, eller til overfladen er smukt gylden.

Vip brødet ud af formen og lad det afkøle på en rist.

  1. Skær ikke af brødet, før det er helt afkølet.

 

Share