grønkålssalat med granatæblekerner, glaserede valnødder og hvidløg
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in salater
grønkålssalat med granatæblekerner, glaserede valnødder og hvidløg
___________________________________________________________________________________________________________________________
1 helt hvidløg
12 halve valnødder
4 spsk æblesirup (fx Meyers)
3 blade grønkål
100 g majroe eller jordskokker
1/2-1 granatæble
dresssing:
4 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft eller riseddike
2 tsk sennep
Glasér hvidløgsfed og valnøddekerner i siruppen. Lad de to ting simre for svag varme, indtil siruppen er kogt ind. Læg hvidløg og valnødder på et stykke bagepapir.
Hak grønkålen fint (fjern de grove ribber). Skær majroen eller jordskokkerne i papirtynde skiver, som strimles et par gange.
Tag kernerne ud af æblet og fjern alle de hvide hinder. Pas på, den røde saft sprøjter lystigt vidt omkring.
Rør dressingen sammen og smag godt til med salt og peber og måske et nip sukker.
Bland alle ingredienserne til salaten sammen lige inden serveringen og hæld dressingen over. Vend godt rundt.